Nyt blod til ungdommen

Af

DJØF’ere skal fravristes magten i det politiske ungdomsarbejde. Det proklamerer landets største politiske ungdomsorganisation SF Ungdom, som med kampagnen »Week of Action« er gået på jagt efter eleverne på de tekniske skoler. Men også SF Ungdom er domineret af akademikerspirer. En af dem er formand Nanna Westerby, der selv er DJØF’er. A4 har spurgt hende, hvordan det rimer.

Nanna Westerby, I lover i kampagnen mere handling og færre ord. Hvorfor?

»Eleverne på de tekniske skoler glimrer ved deres fravær. De føler sig ikke hjemme i et miljø, hvor politik bliver stadig mere professionelt, hvor det tæller mere at have ordene i sin magt end at lave aktiviteter.«

Vil DJØF’ere hellere høre sig selv tale end at forsøge at ændre verden?

»DJØF’erne fylder alt for meget. Ungdomspolitik laves af og for akademikerbørn. Mange elever på de tekniske skoler tror, at politik er forbeholdt fine herrer. Jeg er af elever på teknisk skole sågar blevet spurgt, om man som elev på teknisk skole overhovedet har lov til at melde sig ind i en politisk ungdomsorganisation.«

SF Ungdom er også domineret af akademikerspirer. Er I et hak bedre end de andre politiske ungdomsorganisationer?

»Det politiske ungdomsmiljø er blevet mere diskussionsklub end et fællesskab for unge, der vil gøre verden bedre. Den trend udelukker rigtig mange unge, og det er et stort demokratisk problem, som vi gerne vil gøre noget ved. De fleste går ind i ungdomspolitik for at gøre en forskel, ikke for at diskutere. Vi har truffet det valg i SF Ungdom, at vi vil være et aktivitetsfællesskab for alle, ikke en uddannelse for privilegerede med politikerdrømme.«

En A4-undersøgelse viste for nylig, at 7 ud af 10 medlemmer af SF Ungdoms hovedbestyrelse var DJØF’ere. Klinger dine ord ikke lidt hult, når I er DJØF’ere hele bundtet?

»Det er rigtigt, at mange af vores medlemmer er universitetsstuderende eller tager en mellemlang videregående uddannelse, og som RUC-studerende er jeg selv en djøf’er. Men langt de fleste af vores medlemmer går på gymnasiale uddannelser, og vi har fået meget positive reaktioner på vores kampagne blandt eleverne på de tekniske skoler.«

Hvor mange af jeres medlemmer har en erhvervsfaglig baggrund?

»Cirka 10 procent. Men tallet er faktisk steget den seneste måneds tid.«

Hvor mange af jeres aktive går på teknisk skole?

»Det er der stort set ingen, der gør. Men det er jo også derfor, vi lancerer denne kampagne. Vi skal djøficeringen til livs.«

Hvordan vil I sikre, at eleverne på de tekniske skoler ikke hægtes af?

»Vi har været ude på mange tekniske skoler, hvor vi har forsøgt at rejse en politisk debat, og vi har planlagt yderligere paneldiskussioner på større tekniske skoler i den kommende uge. Eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser har politik tæt inde på livet i form af blandt andet praktikpladsproblemer og lærerfri timer. Vi vil gerne medvirke til at give dem større politisk selvtillid og tro på, at de kan være med til at ændre verden. Desuden vil vi lave mere materiale, der er målrettet eleverne på de tekniske skoler.«

Er målet med kampagnen blot at hverve nye medlemmer til SF Ungdom?

»Det ikke bare en simpel hvervekampagne. Politiske ungdomsorganisationer er dybt afhængige af aktiv deltagelse fra eleverne på de tekniske skoler, hvis vi skal kunne hævde at repræsentere ungdommen bredt.«