Nyrups smukke vision om en centralistisk union

Af Jens-Peter Bonde, medlem af Europa-Parlamentet for JuniBevægelsen

Mens Poul Nyrup Rasmussen blev kåret i Aalborg som Socialdemokraternes spidskandidat til Europa-Parlamentet, læste jeg med stor fornøjelse hele hans nye bog »Den ny forbindelse – viljen til at forandre Verden« om globaliseringen og EU. Nyrups bog kan anbefales. Den giver en god oversigt over mange af de problemer, vi skal tage stilling til ved valget til Europa-Parlamentet 13. juni næste år. Nyrup har smukke visioner. Hans værdier og mange af ideerne kan genfindes i talrige skrifter fra JuniBevægelsen og mine egne bøger.

Svagheden er, at Nyrup ikke rigtigt forholder sig til de faktiske forhold i jernindustrien, det vil sige styrkeforholdet i EU, spillereglerne og forfatningsudkastets foreslåede spilleregler. Hvordan skulle Nyrup kunne levere løsningerne fra sin kommende plads i et svagt parlament, når han ikke engang kunne levere varen, mens 12 af de 15 EU-lande var socialdemokratisk regerede?

Det gør ikke drømmene mindre smukke. Nyrup skal heller ikke holde op med at drømme og virke for mere retfærdighed. Jeg glæder mig også til, om vælgerne vil, at slås sammen med Nyrup i Europa-Parlamentet for mange gode sager og har anbefalet mine venner i socialistgruppen at give ham gode opgaver og stort ansvar.

Nyrup er dygtig og kan blive en god dansk repræsentant. Men desværre mest for dem, der vil beskære folkestyret i Danmark til fordel for en smuk drøm om Nyrups Europa.

Nyrup forholder sig ingen steder til, hvorfor embedsmænd i EU's halvhemmelige komiteer skulle være bedre til at lovgive end folkestyrets mænd og kvinder.

Men det er jo kernen i forfatningsudkastet: En god bunke folkestyre flyttes fra medlemslandenes vælgere og folkevalgte over til unionens embedsmænd og lobbyister, indimellem styret af transnationale ministerloger, som regel med meget ringe forbindelse til de folkevalgte i de nationale parlamenter og vælgerne. Denne kerne forbigås af Nyrup.

Nyrup er glad for Lissabon-processens koordination. Men hvor er fremskridtene for lønmodtagerne her på jorden? Virkeligheden er, at møntunionen har fjernet medlemslandenes mulighed for at føre egen økonomisk politik til gavn for beskæftigelsen.

På vores lille plet af jorden vil møntunionen betyde, at Nyrups og Mogens Lykketofts meget vellykkede igangsættelse af den danske økonomi fra 1993 ikke vil kunne gentages (på samme måde), hvis en SR-regering igen skulle overtage magten efter Anders Fogh Rasmussens beskæftigelsesmæssige forsyndelser. For en sådan »kick-start« af økonomien er ganske enkelt forbudt i den møntunion, som Nyrup er så varm tilhænger af.

Det glæder mig, at Nyrup nu indser, at stabilitetspagten er stupid og bør ændres. Hvorfor sagde han ikke det ved folkeafstemningen i 2000? Hvorfor sagde han ikke: Reglerne er tossede, men stem ja og støt mig i at få dem ændret. Her klæder det Nyrup, at han nu er ærlig med sin unionsbegejstring. Vi kan slet ikke få nok af centralisering af allehånde opgaver hos EU.

Læs bogen før EU-valget. Jeg kan varmt anbefale Nyrup for dem, der deler hans EU-begejstring.

De får en meget kvalificeret repræsentant i Europa-Parlamentet.

Men med et kryds på Nyrup risikerer de også at give grønt lys for mange flere afgørelser med kvalificeret flertal, hvor vi mister af vores folkestyre til fordel for embedsmændenes og lobbyisternes Bruxelles.

De S-vælgere, som er mere enige med Torben Lund, gør klogere i at stemme på JuniBevægelsen ved EU-valget næste år. Hos os er der mere sammenhæng mellem det, vi lover, og det, vi kan levere af Nyrups smukke drøm. JuniBevægelsen holder fast i den danske aftalemodel med kollektive overenskomster og den skattefinansierede velfærdsmodel.

Vi stemmer sammen med Nyrup for fælles minimums-regler for den sociale beskyttelse for hele EU, men JuniBevægelsens repræsentanter skærer ikke i vores folkestyre, den kollektive forhandlingsret og solidariske velfærd.