Nyrups kurs mod magten

Af

Socialdemokratiet tager et lille skridt til venstre og pudser profilen af. Flere boliger, bedre uddannelser og flere penge til de lavtlønnede bliver nogle af de nye slagvarer, og en del af regningen sendes til erhvervslivet. Gallup-analyse viser, at S erobrer stemmer fra Venstre blandt arbejdere og lavere funktionærer.

Danske virksomheder skal betale en større del af regningen for arbejdsmiljø, uddannelse og andre sociale opgaver. Pengene skal bruges til at sænke skatten på arbejde og sikre en bedre velfærd.

nyropDet er en af ingredienserne i den skattereform, som den socialdemokratiske inderkreds arbejder med i disse måneder. Reformen skal – som en ledende socialdemokrat udtrykker det – »forskyde beskatningen lidt i retning af modellen i andre europæiske lande.«  Lande som Tyskland, Frankrig og Sverige har en lavere indkomstskat end Danmark, men højere sociale bidrag fra virksomhederne.

Efter samtaler med top-socialdemokrater tegner Ugebrevet A4 billedet af den nye strategi, der skal markere en skarpere profil over for VK-regeringen. De første skud affyres efter ferien, når folketingsmedlemmerne samles til sommergruppemøde, og når partiet i september holder kongres i Ålborg. Partiets chancer afhænger i høj grad af, om Nyrup på kongressen udstikker nogle linjer, der på én gang er et markant alternativ til regeringen og et stærkt signal om fornyelse og vilje til forandring.

Stemmer over midten

Ingen i partiet er i tvivl om, at udgangspunktet er vanskeligt. For Socialdemokratiet var valget en knockout. Man tabte ikke blot regeringsmagten, men også positionen som landets største parti. Efter seks måneder med en VK-regering er der dog forsigtig optimisme. Den borgerlige jordskredssejr er skrumpet fra hele 14 procents overvægt ved valget til syv procent hos Gallup og kun en-to procent hos Vilstrup og PLS.

Gallup har for Ugebrevet A4 kortlagt den omfattende vælgervandring. Interview med 23.430 vælgere tegner billedet af de mange bevægelser på kryds og tværs, hvor Socialdemokratiet flytter betydelige vælgergrupper over midten i dansk politik.

36 procent af de vælgere, der er gået til S siden valget, er hentet fra Venstre. Yderligere 25 procent kommer fra Dansk Folkeparti, de konservative og de små borgerlige partier. I alt er 61 procent af de nye S-vælgere vandret over den politiske midte.

Socialdemokratiet taber også vælgere. Nogle til Venstre, men over halvdelen af de frafaldne socialdemokater stemmer på andre partier, der er i opposition til VK-regeringen. Især SF erobrer mange S-vælgere.

Siden valget 20. november sidste år har Socialdemokratiet tabt omkring hver ottende vælger, men erobret et lidt større antal nye. Samlet set er vælgervandringerne altså til fordel for oppositionen, men ikke stærke nok til at tippe flertallet. Det borgerlige flertal er stadig en realitet – bare mindre overvældende end før.

Gallup-analysen viser, at Socialdemokratiet især vinder terræn i de store byer. De nye vælgere er fordelt nogenlunde som partiets kernevælgere, men med en vis overvægt af unge, ufaglærte arbejdere og lavere funktionærer.

Tallene tyder således på, at Socialdemokratiet har stoppet den udskiftning af vælgerkorpset, der prægede udviklingen fra 1998 til 2001-valget. En udskiftning, hvor et stort antal arbejdere og lavere funktionærer forlod partiet, men hvor der var en mindre tilgang af studerende og højere funktionærer.

Pia K. skal rammes på det sociale

S-toppen går da også målrettet efter de store vælgergrupper blandt arbejdere og lavere funktionærer, der ved valget gik over til Venstre og Dansk Folkeparti. Nyrup & Co vil køre hårdt på fordelingspolitikken: At regeringen skærer hårdt i de offentlige budgetter for at betale skattestop og -lettelser, der især går til de velstillede.

Den socialdemokratiske inderkreds har erkendt, at det virkede stik mod hensigten, da Nyrup anklagede Dansk Folkeparti for ikke at være »stuerent«. I stedet skal Dansk Folkeparti anklages for at støtte VK-regeringens økonomiske politik, som vender den tunge ende nedad:

»Vi vil spørge Dansk Folkeparti, hvorfor en almindelig arbejder skal betale 400 kroner i brugerbetaling for at gå på kursus, når folk på universitetet får en gratis uddannelse til halvanden million,« siger en top-socialdemokrat.

S-toppen arbejder på en stribe mærkesager, der skal bringe partiet tættere på folks hverdag: Boliger, skoler, ældreomsorg, sundhed og en skattereform.

Boliger og skoler

Kredsen omkring partileder Poul Nyrup Rasmussen har registreret udviklingen på boligmarkedet, hvor udbuddet af boliger slet ikke kan følge med det stigende antal boligsøgende. Alene i København mangler 30 - 35.000 boliger. Der bygges stort set ikke almene boliger, fordi de fleste kommuner har ikke råd til at betale deres del af det almene byggeri. En udvikling, der formentlig bliver forstærket med skattestoppet og dette års kommuneaftale.

Således overvejer S-toppen i disse uger et boligpolitisk udspil, der skal sætte turbo på byggeriet. Tankerne går blandt andet på:

  • At lade staten overtage ansvaret for medfinansieringen af de almennyttige boliger fra kommunerne.
  • At udvikle nye boligformer, der bryder opdelingen mellem ejere og lejere.
  • At bruge milliardopsparingen i den såkaldte Landsbyggefond som garanti for billige byggelån.

Der er også stor appetit på uddannelsesområdet efter otte år i koalition med radikale undervisningsministre. Partiets uddannelsesordfører Frank Jensen har tidligere fremlagt et lidt forkølet udspil på folkeskolen, der ikke rigtig slog igennem. Der er nu store forhåbninger til at sætte dagsordenen om ungdomsuddannelserne, hvor kløften mellem unge på gymnasiale skoler og erhvervskolerne vokser markant i disse år.

S-toppen leger efter svensk forbillede med tanken om at flytte landets ungdomsuddannelser sammen rent fysisk for at få en naturlig sammenhæng mellem de unge og eventuelt fælles fag på tværs af uddannelserne. Samtidig vil Socialdemokratiet fastholde regeringen på dens nedskæringer på voksenuddannelserne, ikke mindst for at udstille Dansk Folkeparti.

Forsigtig sundhedspolitik

Partiets strateger er ikke i tvivl om, at problemerne i sundhedsvæsnet var med til at koste sejren ved valget. Omvendt er de også klar over, at VK-regeringen i løbet af meget kort tid vil blive gjort ansvarlig for alverdens dårligdomme, og det skal udnyttes til det yderste.

Konkret vil man gøre VK-regeringens éngangs-bevilling på 1,5 milliarder kroner til sundhedsvæsnet permanent. Derudover er socialdemokraterne optaget af at øge samarbejdet mellem amterne og på tværs af landegrænserne, eksempelvis mellem Danmark og Sverige i Øresundsregionen. Derimod foreslår S-toppen næppe en mere vidtgående sundhedsreform, som for eksempel indebærer en nedlæggelse af amterne.

Ældreplejen er et andet kerneområde. Et af de afgørende budskaber bliver, at arbejdsglæden skal i top for de mange tusinder, der er ansat til at pleje de ældre. Ved at øge deres engagement bliver kvaliteten for de ældre væsentligt forbedret. Partiets top taler om en »moderne form for solidarisk lønpolitik«, hvor de lavest lønnede i den offentlige sektor, såsom social og sundhedsassistenter, skal have et løft. Samtidig skal der investeres massivt i hjælpemidler, så nedslidningen af de ansatte undgås.

Men Socialdemokratiet står i et dilemma omkring den offentlige sektor. Opgavepresset på sektoren er vokset støt, og med det stigende antal ældre bliver der yderligere tryk på de offentlige kasser. VK-regeringen har klart meldt ud, at den vil sætte skub i udliciteringen og effektiviseringen af alt, hvad der er offentligt. Regeringens budskab er klart: Mere for det samme.

Det stiller Socialdemokratiet over for et ubehageligt valg: Skal man blankt afvise udlicitering og score nogle billige kortsigtede point hos kernevælgerne, eller skal man introducere sit eget bud på en modernisering af den offentlige sektor?

En del tyder på den sidste løsning. Som en top-socialdemokrat siger: »Vi skal finde en måde at bruge udliciteringer på, og så skal vi – måske, måske – komme med et bud på brugerbetaling for eksempelvis de mest velstillede pensionister.«

Problemer med skat og udlændinge

Ingen i partitoppen er i tvivl om, at det er den klassiske velfærdspolitik, der skal hjælpe partiet tilbage til magten. Men der er mindst to store sten, som kan forpurre drømmene om at skifte taburetter i folketingssalen efter næste valg.

Utallige målinger har gennem de seneste år vist, at danskerne kan leve med det høje skattetryk, hvis bare borgerne får noget for pengene. Derfor er det kommet som en overraskelse, at det i den grad er lykkedes for Anders Fogh Rasmussen at sælge sit skattestop, ikke blot til egne vælgere, men også til Socialdemokratiets.

Derfor satser S på at komme i offensiven ved et udspil til skattereform, der letter skatten for de lavest lønnede. Det er en politik, som Venstre også har budt ind på, men det store regeringsparti er bundet af samarbejdet med de konservative, der næsten har gjort det ultimativt, at skattelettelserne skal ske ved at fjerne mellemskatten.

Det allerstørste problem for Socialdemokratiet er imidlertid fortsat udlændingepolitikken. I sidste uge bragte UgebrevetA4 en Gallup-undersøgelse, der viste, at en stor del af S-vælgerne tror mere på den borgerlige regering end på deres »eget« parti.

S-toppen læner sig foreløbigt op ad et håb om, at regeringen på den ene side dæmper tilgangen af udlændinge og på den anden side snubler i en række enkeltsager om ulykkelig kærlighed og umenneskelig sagsbehandling. Man vil derfor ikke opleve, at Socialdemokratiet – som de radikale – vil kræve regeringens lovpakke rullet tilbage. Der vil højest blive pillet ved enkelte elementer, såsom reglen om at flygtninge og indvandrere de første syv år skal have en særlig lav kontanthjælp.

Ledende socialdemokrater er helt på det rene med, at VK-regeringen i udlændingepolitikken gør »det beskidte arbejde«, som det store flertal af danskerne ønsker. Men de tumler med tanker om, hvordan midten kan generobres i dansk udlændningepolitik under kodeordet »nøgtern humanisme«.

Ét er dog skitser og store planer, noget andet at lægge en klar linje. Her er der langt ind i folketingsgruppen usikkerhed om partitoppens evne til at levere varen:

»Der er forskellige arbejdsgrupper, og flere rådgivere skriver på dele af Nyrups budskab. Men det kan meget vel ende som andre gange: At han først skriver talen natten før, og at det hele forløber kaotisk,« vurderer et fremtrædende folketingsmedlem.