Nye uddannelsestal skaber mistænksomhed

Af

I efteråret kunne undervisningsministeren glæde sig over, at nye tal fra hendes eget ministerium viste, at regeringen var kommet tættere på sine målsætninger på det højt prioriterede uddannelsesområde. Men de positive tal kom samtidig med, at ministeren havde indført en ny måde at beregne tallene på. Socialdemokraterne og LO kalder det ’mistænkeligt belejligt’ for regeringen.

TAL-KRIG I 2010 godkendte undervisningsministeren en ny måde at regne sig frem til, hvor mange unge der kommer i gang med en uddannelse. Den såkaldte ’profilmodel’, som beregner og foretager fremskrivninger på, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, undergik hermed betydelige ændringer.

Og nogle måneder senere kunne undervisningsminister  Tina Nedergaard(V) så fremvise de mest optimistiske tal i mange år.

»Det er nogle af de mest glædelige tal, man som undervisningsminister kan få ind på sit bord,« udtalte ministeren i en pressemeddelelse. Tina Nedergaard kunne konkludere, at regeringens indsats for at få flere unge til at tage en uddannelse virkede. Og dermed var regeringens mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, rykket nærmere.

Efter at andelen af unge, der forventes at tage en ungdomsuddannelse, i en årrække har ligget stabilt på cirka 80-81 procent, var tallet fra 2008 til 2009 pludselig steget fra 81 procent til knap 84 procent – den højeste andel nogensinde. Og nu var regeringen meget tæt på at nå sit delmål om, at 85 procent af en ungdomsårgang i 2010 skulle have en ungdomsuddannelse. Samtidig var tallet for, hvor mange unge der får en videregående uddannelse, steget til historisk høje 49,4 procent – kun marginalt under regeringens målsætning om, at 50 procent skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015. I forbindelse med offentliggørelsen af de flotte tal meddelte undervisningsministeren, at der i øvrigt var foretaget nogle ændringer i den profilmodel, der bruges til at beregne tallene.

Uddannelsesordfører hos socialdemokraterne Christine Antorini kendte ikke til den nye beregningsmetode og undrede sig over, at tallene var de mest positive tal på uddannelsesområdet i mange år – samtidig med, at metoden til beregning var ændret.

»Når de går ind på den måde og justerer på nogle parametre, der pludselig får tallene til at se meget pænere ud, og som passer regeringen meget bekvemt, så er det, vi siger: Det er bare ikke i orden. Det har jo været en møgsag for dem, at færre gennemfører en uddannelse, men vi har ikke brug for, at der bliver fiflet lidt med tallene, så man lettere kan give nogle nemme svar. Dertil er udfordringen på uddannelsesområdet for stor,« lyder det fra uddannelsesordføreren.

Skifter regnskabsprincipper

LO-sekretær Ejner K. Holst kan godt forstå, hvis Christine Antorini er lidt mistænksom over for regeringens nye uddannelsestal. Han undrer sig også over, at de positive tal kommer samtidig med nye ændringer i profilmodellen. Og det ærgrer Ejner K. Holst, at man ved at ændre på beregningsgrundlaget er med til at skabe en »unødvendig diskussion om 95-procent-målsætningen«.

»Som aktionær i samfundet bliver jeg lidt mistænksom, når man pludselig skifter regnskabsprincipper, hvorefter tallene ser meget belejlige ud for ministeren. Det mindste man kunne gøre, hvis man fandt det nødvendigt at indføre ændringer i profilmodellen, ville jo have været at informere forligspartierne. Så havde man da i hvert fald sin ryg fri. Men når man ikke gør det, så undrer det mig naturligvis,« siger LO-sekretæren.

Han mener, at regeringen har mistænkeliggjort sig selv ved ikke at være åbne nok omkring ændringerne i sin måde at regne tallene på.

Det afviser undervisningsminister Tina Nedergaard (V) i et skriftligt svar til Ugebrevet A4:

»Der er ikke noget nyt eller suspekt i, at profilmodellen hvert år undergår justeringer, da der løbende foretages metodiske videreudviklinger og forbedringer. Den løbende metodeudvikling er med til at give et så præcist billede af den aktuelle uddannelsesadfærd som muligt.«

Ministeren understreger, at det helt og holdent er UNI-C, der foretager ændringer og forbedringer i profilmodellen, og at det foregår i »fuld armslængde fra ministeriet«.

1 meter er lig 1,02 meter

Uni-C er den styrelse i Undervisningsministeriet, der med profilmodellen i hånden står for at beregne uddannelsestallene. Her forklarer chefkonsulent og en af arkitekterne bag den nye profilmodel Thomas Lange, at der sker ændringer i profilmodellen hvert år, men at de seneste er større og mere betydelige end i de foregående år. Thomas Lange slår fast, at ændringerne er teoretisk og sagligt funderet og kun er foretaget ud fra en rent metodefaglig betragtning. Han mener, at ændringerne i profilmodellen også går ud på hele tiden at skabe nye og mere præcise målemetoder og løbende justeringer for at kunne følge med uddannelsessystemet og forsøge at holde trit med den stigende efterspørgsel efter resultater fra profilmodellen.

»Derfor forbeholder vi os retten til at blive bedre og klogere og hele tiden lave forbedringer. Og så er det også lidt forskelligt, hvordan vi ressourcemæssigt er besat omkring opgaven – og i øjeblikket er vi godt besat,« forklarer Thomas Lange, der mener, at man har været »meget åbne omkring ændringer og resultater i profilmodellen«. 

Ifølge LO-sekretær Ejner K. Holst svarer ændringerne i profilmodellen – og de efterfølgende flotte tal – lidt til, at man beslutter, at en meter i virkeligheden svarer til 1,02 meter:

»Derfor underminerer den nye beregningsmetode jo hele 95-procent-målsætningen, som jo er den ledestjerne, vi alle sammen agerer efter, når vi laver beregninger på uddannelsesområdet,« advarer LO-sekretæren.

Hos Socialdemokraterne er Christine Antorini mest af alt nervøs for, at de nye tal kommer til at fungere som en uddannelsespolitisk sovepude for regeringen, fordi erkendelsen af, at det går i den forkerte retning med uddannelsesniveauet, bliver afværget af regeringens nye og positive uddannelsestal. Hun hæfter sig ved, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv har peget på det faldende uddannelsesniveau som en af de helt store udfordringer i Danmark, og at han også har haft det som et af hovedpunkterne i regeringens vækstforum.

»Og så pludselig: Vupti, så kommer der nye profiltal, der viser, at målet nærmest er nået, og at den hellige gral er velbevaret. Det er da dejligt, hvis flere unge de seneste år er kommet i gang med en ungdomsuddannelse og søger videre på en uddannelse. Men derfra og til at sige, at der ikke er nogen problemer, og at det bare går bedre og bedre, det, ved vi jo godt, er en stor fed løgn,« siger Christine Antorini.

I sit svar til Ugebrevet A4 skriver undervisningsministeren, at de nye tal er udtryk for reelle fremskridt. Hun ærgrer sig over, at socialdemokraterne ikke i stedet kan glæde sig over, at indsatsen de senere år har båret frugt, og at flere tager en uddannelse. 

Men de positive tal bliver aldrig en sovepude for regeringen, forsikrer hun:

»Der er fortsat et godt stykke, til vi har nået 95 procent målsætningen. Regeringens mange initiativer med ungepakke II samt det nyligt fremlagte folkeskoleudspil vidner kraftigt om, at regeringen ikke har til sinde at hvile på laurbærrene,« skriver Tina Nedergaard (V).

Afviser gamle beregninger

Profilmodellen regner på, hvordan tingene vil se ud 25 år frem i tiden, og derfor mener Christine Antorini, at profilmodellen måske bør suppleres med et måleinstrument, der på en kortere bane kan vise tingenes tilstand.

»Profilmodellen fortæller jo intet om, hvordan den aktuelle uddannelsessituation ser ud,« siger Christine Antorini, der i stedet for at se på de nye tal gerne vil vide, hvordan tallene ser ud, hvis man bruger den gamle profilmodel – profilmodel 2008.

De tal kunne LO-sekretær Ejner K. Holst også godt tænke sig at kaste sit blik på.

»Problemet er jo, at man har ændret på den måde, man måler tingene. Det kan godt være, at det går den rigtige vej, men hvordan ville det gå, hvis man brugte den gamle model,« spørger LO-sekretæren.

Chefkonsulent i UNI-C Thomas Lange fortæller, at man ikke har set på de nye tal med den ’gamle’ profilmodel. Det ville være meget ressource­krævende, da der så blandt andet skal implementeres nye uddannelser i modellen.

»Det vil tage rigtig, rigtig lang tid. Så det vil vi ikke bruge vores tid og skatteydernes penge på at gøre,« fastslår Thomas Lange.

Uddannelsesordfører hos socialdemokraterne Christine Antorini mener, at regeringen bruger en teknisk forbedret model til at styre den politiske debat og dermed fortælle danskerne, at alt er i den fineste orden. Hun vil nu stille spørgsmål til undervisningsministeren om, at ministeren får foretaget beregningerne for, hvordan tallene ser ud, hvis man bruger den ’gamle’ profilmodel.