Myte punkteret

Nye tal: Danmark er langt fra det land, der bruger flest penge på velfærd

Af | @LaerkeOeland

Danmark kommer ind på en tiendeplads i en ny opgørelse over, hvor mange penge rige lande bruger på velfærd. Tallene har stor betydning for debatten om velfærd og skattelettelser. Det er en falliterklæring, at Danmark er så langt nede på listen over velfærds-udgifter, mener SF's Karsten Hønge.

Sammenlignet med andre rige lande går vi faktisk ikke og bruger så mange penge i Danmark på velfærd -  for eksempel til socialt udsatte. 

Sammenlignet med andre rige lande går vi faktisk ikke og bruger så mange penge i Danmark på velfærd -  for eksempel til socialt udsatte.  Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix.

 

'Danmark har verdens største offentlige sektor'

'Danmark har verdens højeste overførselsindkomster'

'Danmark har et af verdens dyreste sundhedssystemer'

Disse påstande hører vi ofte i den offentlige debat, og man kan let få indtryk af, at Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest penge på områder som overførselsindkomster, sundhed og børnepasning.

Men Danmark kommer først ind på en tiendeplads i en ny opgørelse over rige landes sociale udgifter set i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP). Opgørelsen er lavet af fagforbundet 3F på baggrund af tal fra de rige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Undersøgelsen punkterer påstanden om, at Danmarks socialpolitiske indsats er ambitiøs og dyr. Det mener Ellen K. Lykkegård, som er formand for gruppen for offentligt ansatte organiseret i fagforbundet 3F. Hun leder 3F's socialpolitiske område. 

»Påstande om - at vores sociale sikkerhedsnet i Danmark er finmasket og dyrt - er forkerte. Den første påstand om det finmaskede er helt enkelt forkert. Den sidste om det dyre er heller ikke rigtig, viser det sig, når vi sammenligner Danmark med andre OECD-lande,« siger hun.

Debatten bliver skævvredet

Når vi taler om, hvor mange penge de forskellige lande bruger på velfærd, handler det ofte om, hvor mange penge der ryger ud af statskassen til disse områder. Det vil sige statens brutto-udgifter.

 

Debatten bliver nogle gange lidt skævvredet Økonomiprofessor Torben M. Andersen

Hvis vi kun ser på brutto-udgifterne, kommer Danmark ind på en fjerdeplads blandt OECD-landene. Men denne måde at regne på giver et misvisende billede, forklarer økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere vismand Torben M. Andersen.

»Debatten bliver nogle gange lidt skævvredet, fordi det netop bliver det her med, at vi har nogle af de højeste udgifter. Det giver et misvisende billede. Hvis man i stedet ser på netto-udgifterne, bliver tallene mere sammenlignelige,« forklarer han.

Når man ser på netto-udgifterne, som man har gjort i den nye analyse fra 3F, tager man højde for, at der er meget stor forskel på, hvordan skattesystemerne er indrettet i de forskellige lande. I Danmark betaler man eksempelvis fuld skat af kontanthjælpen, mens den i andre lande er skattefri.

»Vi giver folk et beløb med den ene hånd, og med den anden hånd tager vi noget af det tilbage som skat. Det bliver man nødt til at tage højde for, hvis man ikke vil sammenligne æbler og pærer,« siger Torben M. Andersen.

Takket være reformerne

Danmarks tiendeplads viser, at ambitionerne for den socialpolitiske indsats i Danmark gennem en årrække er blevet sænket markant, mener Ellen K. Lykkegård. Hun nævner blandt andet afkortelsen af dagpengeperioden og kontanthjælpsloftet.

»Alle de ansvarlige politikere forsikrer os om, at vi sørme skal hjælpe de allersvageste. Men i praksis sejrer kynismen og lysten til at spare skillinger på den sociale indsats, så man i stedet kan fortsætte rækken af skattelempelser for erhvervslivet og de bedrestillede,« siger hun.

Det er en falliterklæring, at vi er endt så langt ned på listen Karsten Hønge, SF

Men det er netop disse reformer af arbejdsmarkedet, som har sikret, at Danmark ikke ligger i top, når det kommer til offentlige sociale udgifter, mener Martin Ågerup, som er direktør i tænketanken Cepos.

»Ledigheden i Danmark er jo meget lav, og det er en vigtig årsag til Danmarks lave placering. Hvis vi ikke havde lavet reformer, ville vi også ligge højt lige som de sydeuropæiske lande, hvor den høje ledighed har kostet rigtig mange penge,« siger Martin Ågerup.

Selvom de store gevinster ifølge Martin Ågerup allerede er høstet med reformerne af dagpengene og kontanthjælpen, så bakker han op om regeringens plan om at spare fem milliarder kroner på overførselsindkomster. De penge skal være med til at finansiere regeringens bebudede skattelettelser.

»Hvis det kan få flere mennesker i beskæftigelse og øge incitamentet til at arbejde, så synes jeg, det er meget fornuftigt,« siger han.

Tiendeplads er falliterklæring

SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, frygter modsat Martin Ågerup, at regeringens planer om at spare fem milliarder kroner på overførselsindkomster og bruge dem til skattelettelser, vil skubbe Danmark endnu længere ned ad OECD's rangliste.

»Velfærdssamfundet er et fundament for den tryghed, som almindelige mennesker oplever. Så er det da en falliterklæring, at vi er endt så langt ned på listen,« siger han.

Karsten Hønge understreger, at han ikke ønsker at bruge offentlige midler bare for at bruge penge.

»Men en ordentlig offentlig service og en høj grad af lighed burde da være en en ganske glimrende målsætning at have. Det er det, der gør Danmark værd at leve i,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Venstres politiske ordfører eller socialordfører, ej heller fra Konservatives gruppeformand.

Sociale udgifter Sociale udgifter på tværs af OECD‐lande – hvor ligger Danmark?

3F har fundet nye tal

Landenes sociale udgifter opgjort i den nye analyse fra 3F stammer fra en rapport, som OECD udgav i 2016 om OECD-landenes sociale udgifter i 2013.

Siden OECD's udgivelse er der kommet mere retvisende tal for landenes bruttonationalprodukter i 2013. Det er disse mere retvisende og korrigerede tal, som 3F har brugt i sin analyse.