SKÆVVRIDNING

Udkantskommunerne bliver dobbelt ramt og mister millioner på refusionsreformen

Af

Refusionsreformen efterlader udkantskommuner med en stor ekstraregning og vil gøre forskellene mellem land og by endnu større, lyder advarslen fra borgmestre og kommunalforsker. Men økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll(LA), afviser kritikken.

Et nyt refusionssystem skulle give kommunerne større inticitament til at få sine ledige i arbejde. I stedet dræner de kommunekassen i de mest udsatte kommuner.

Et nyt refusionssystem skulle give kommunerne større inticitament til at få sine ledige i arbejde. I stedet dræner de kommunekassen i de mest udsatte kommuner. Foto: Sophia Juliane Lydolph, Scanpix

Gevinsten med det nye refusionssystem for syge og ledige var soleklart: Kommunerne skulle via et mere enkelt system få større incitament til at få sine arbejdsløse tilbage i arbejdstøjet.

Men borgmestrene på Lolland og i Odsherred synes, at de har trukket en nitte. Begge steder er man dybt bekymrede over, at det nye system vil sende en stor ekstraregning til de dele af Danmark, der i forvejen kæmper med mange langtidsledige og et stendødt erhvervsliv.

For at forstå historien, skal vi tilbage til januar 2016, da der kom nye regler for kommunernes refusion for overførslerne til syge og ledige. Hvor den tidligere blandt andet var afhængig af, om de arbejdsløse var i aktivering, ser det nye system nu udelukkende på, hvor længe den ledige har været på overførselsindkomst.

Vi kan se, at det slår hårdt ned hos os i forhold til, at vi har en stor nettotilflytning af folk på overførselsindkomst. Det betyder, at vi skal tage hånd om en opgave, som andre kommuner har svigtet eller ikke er lykkes med. Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland

Jo længere tid på overførsel, jo mindre refusion til kommunen. Målet var som nævnt at lave et mere enkelt system med et større incitament til at få de arbejdsløse hurtigere i arbejdstøjet.

Lolland mister 94 millioner om året

Men når man er borgmester på Lolland, der ligesom Oddsherred har taget mod et stort antal langtidsledige og syge borgere gennem en lang årrække, ser udgiften anderledes ud.

»Vi kan se, at det slår hårdt ned hos os i forhold til, at vi har en stor nettotilflytning af folk på overførselsindkomst. Det betyder, at vi skal tage hånd om en opgave, som andre kommuner har svigtet eller ikke er lykkes med. Det er et eller andet sted helt urimeligt,« siger Lollands socialdemokratiske borgmester, Holger Schou Rasmussen.  

Lolland Kommune har lavet en beregning, som viser, at kommunens refusionstab ved overgangen til det nye system isoleret set udgjorde 65,4 mio. kr. i 2016. I de første to år vil kommunerne ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blive kompenseret for eventuelle tab, men frem mod 2019 vil det årlige tab vokse til 94,7 mio. kr, fordi man har indført en trappetrinsmodel, hvor kompensationen gradvist udfases over en treårig periode.  

Udligningsreform er udskudt

Borgmester i Odsherred Kommune bakker op om kritikken. Thomas Adelskov(S) advarer mod, at reformen trækker i den forkerte retning i forhold til regeringens egen målsætning om at skabe et Danmark i bedre balance. 

»Der er ingen tvivl om, at når man er i et område med lav løn og mange ufaglærte, så har det også konsekvenser i forhold til mulighederne for at få de ledige i beskæftigelse. Der vil være områder i Danmark, der bliver væsentligt hårdere ramt af trappetrinsmodellen,« siger han. 

Fra 2015 til 2016 er Odsherreds refusion for borgere på uddannelses- og kontanthjælp faldet fra 42,9 til 25,5 mio. kr. Det svarer til et tab på cirka 17,4 mio. kr. som vil blive større i takt med, at kompensationsordningen udfases. I samme periode er kommunens udgifter til samme område faldet med 2,7 mio. kr, viser en beregning fra Odsherred Kommune. 

Thomas Adelskov forklarer, at aftalen mellem kommunerne og partierne bag reformen var, at der skulle rettes op på skævhederne gennem en ny reform af det kommunale udligningssystem. Han er derfor utilfreds med, at regeringen har udskudt udligningsreformen med et år, fordi indretningen af boligskatten først skulle falde på plads.       

S: Pilen peger på regeringen

Aftalen om det nye refusionssystem blev indgået i 2014 mellem den tidligere SR-regering og partierne i blå blok. Socialdemokraternes landdistrikts- og øordfører, Magnus Heunicke, mener, at de socialt belastede kommuner i udkanten risikerer at blive ramt ekstra hårdt, fordi regeringen ikke har været hurtige nok til at få en aftale om boligskatten i hus. 

Det er dybt uretfærdigt, og det er med til at skævvride landet. Kommunerne kan ikke bare tage sig sammen, da man ikke uden videre kan få den her gruppe i arbejde Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF

På spørgsmålet om, hvorvidt han har forståelse for borgmestrenes bekymring, svarer Magnus Heunicke. 

»Ja. Det har jeg. Derfor ærgrer det mig også, at regeringen har valgt at udskyde arbejdet med et år. Jeg synes, at de skal komme i gang hurtigst muligt.« Han tilføjer, at man i den tidligere regering var langt mere fokuserede på at afbøde konsekvenserne for kommuner med mange ledige og syge. 

De tre partier på venstrefløjen SF, Enhedslisten og Alternativet stemte i sin tid mod reformen. Ifølge SF’s landdistrikts- og øordfører, Karsten Hønge, skyldtes modstanden, at man vurderede, at ændringerne ville påføre kommuner, som i forvejen kæmper med sociale problemer, en endnu større byrde.  

»Det er dybt uretfærdigt, og det er med til at skævvride landet. Kommunerne kan ikke bare tage sig sammen, da man ikke uden videre kan få den her gruppe i arbejde,« siger han. 

Flest job i de store vækstcentre 

Kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, vurderer, at omlægningen givetvis vil indebære et økonomisk tab for kommuner, som i forvejen har problemer med beskæftigelsen.  

»Det lyder umiddelbart fornuftigt at lave et incitament, som ikke bare får kommunerne til at aktivere folk, men rent faktisk får dem i job. Det lyder som en fornuftig logik. Problemet er bare, at det ikke er kommunerne, der skaber job,« siger han og tilføjer, at jobskabelse i højere grad afhænger af placeringen af videregående uddannelsesinstitutioner og infrastruktur som lufthavne, jernbaner og motorveje. 

Roger Buch påpeger, at det i 4. kvartal 2016 kun var 21 ud af 98 kommuner, som var kommet tilbage på et beskæftigelsesniveau, der svarer til det, man havde før krisen i 2008. Han forklarer, at mere end to ud af tre af de 21 kommuner er placeret i de to store vækstcentre omkring København og Aarhus, mens resten af landet og i særdeleshed Udkantsdanmark stadig halter efter, når det handler om at skabe nye job.  

Minister forsvarer ny model

Hos Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger man vægt på, at det nye refusionssystem er mere enkelt og gennemskueligt. Den nye incitamentstruktur betyder ifølge ministeriet, at kommunerne får en større »økonomisk tilskyndelse« til at få de ledige i arbejde. 

Det er fuldstændig uacceptabelt og vanvittigt, at man anvender arbejdsmarkedsredskaber til endnu en gang at understøtte de store byers muligheder for at udstøde mennesker Kim Ruberg, næstformand i foreningen Danmark på Vippen

»Formålet med ændringerne i refusionssystemet har været at styrke beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, så flere ledige rent faktisk kommer i job, samtidig med, at der med tilpasninger i udligningen tages hånd om de økonomiske forskydninger mellem kommunerne,« skriver Liberal Alliances økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll, i en mail til Ugebrevet A4, hvor han tilføjer:

»Det, mener jeg, samlet set peger i retning af en bedre beskæftigelsesindsats til gavn for den enkelte ledige uden et skævdelt kommunalt Danmark. Jeg er i den sammenhæng også glad for at kunne konstatere, at antallet af langtidsledige har været faldende over de senere år, og at det for eksempel også gælder i Lolland Kommune.« 

Der blev som led i aftalen om det nye refusionssystem igangsat et arbejde i Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg. Udvalget skal stille forslag, der kan imødegå utilsigtede virkninger af refusionsændringen på længere sigt. Arbejdet afsluttes i slutningen af 2017, hvorefter regeringen i 2018 vil tage stilling til de udligningsændringer, der skal have virkning fra 2019.

Lolland mangler 40 til 90 mio. kr. om året

Borgmesteren i Lolland, Holger Schou Rasmussen (S), er langt fra tilfreds med svaret fra ministeren. Han peger på, at kommunen sidste år netto modtog 217 borgere på overførselsindkomst. Ifølge borgmesteren er udligningssytemet på nuværende tidspunkt »slet ikke« gearet til at håndtere bevægelser af den størrelsesorden.  

»Økonomi- og Indenrigsministeriets udlægning passer givet for en dansk gennemsnitskommune. Men for kommuner, der befinder sig i den ene eller anden ende af spektret af den kommunale virkelighed, som det er tilfældet for Lolland, kommer det nuværende udligningssystem til kort,« siger han. 

Lollands egen beregning viser, at kommunen mangler kompensation for 40 til 90 mio. kr. om året på det sociale område – også efter tilskud fra de kompensationsordninger, som skulle begrænse de enkelte kommuners tab og gevinster. 

»Vi ser derfor frem til, at et nyt refusionssystem, som også tager højde for vores virkelighed, er på plads, og indtil da at kompensationsordningerne gør det. For det gør de ikke i dag,« siger Holger Schou Rasmussen.  

Udkantsforening frygter social eksport 

Foreningen Danmark på Vippen arbejder for vækst, velstand og lige vilkår i hele landet. Næstformand og direktør i Jøp, Ove & Myrthu Vest, Kim Ruberg, er bange for, at den nye incitamentstruktur i sig selv vil føre til, at de store byer eksporterer flere af deres socialt belastede borgere til kommuner i udkanten for at slippe for at betale regningen for dem. 

»Det er fuldstændig uacceptabelt og vanvittigt, at man anvender arbejdsmarkedsredskaber til endnu en gang at understøtte de store byers muligheder for at udstøde mennesker,« siger Kim Ruberg. 

Kommunalforsker Roger Buch vurderer, at kontanthjælpsloftet og stigende boligpriser i de store byer er en del af forklaringen på, at mange ledige og syge borgere pakker flyttekasserne for at bosætte sig i Udkantsdanmark.  

»Når boligpriserne stiger, og kontanthjælpen falder, så bliver det svært at få det til at hænge sammen. Så må man jo finde et andet og billigere sted at bo,« siger han og tilføjer, at muligheden for at finde et job som regel er markant ringere i yderområderne.  

Thomas Adelskov har på første hånd oplevet udviklingen i sin egen kommune. Han hæfter sig ved, at de nye refusionsregler også betyder, at kommunerne efter seks år skal betale den fulde udgift til førtidspensionen for tilflyttede borgere. 

»Vi har ikke nogen mulighed for at hjælpe borgere, når de først er blevet så syge, at de er blevet tilkendt førtidspension,« siger han og tilføjer, at systemet burde være indrettet således, at den kommune, som tilkender førtidspensionen, også finansierer den fulde udgift i hele pensionstiden.