Nye privatskoler suger penge ud af folkeskolen

Af

Mens folkeskolen siden 2008 har slanket udgifterne med 4 procent, er den offentlige støtte til privatskoler steget med 12 procent. Det skyldes blandt andet, at antallet af små private friskoler er vokset voldsomt. Alene i år har 22 nye privatskoler set dagens lys. Det udhuler de kommunale folkeskolesammenlægninger, raser borgmestre, mens ekspert er bekymret for kvaliteten.

Foto: Foto: Thinkstock

LOKALOPRØR Over alt i landet skyder små, nye privatskoler op af den lokale muld. Det sker primært som protest fra forældre, som vil beholde lokale skoler frem for at sende deres børn i nye sammenlagte folkeskoler, der ellers har til hensigt at sikre et stort nok elevtal til at få balance i økonomi og faglighed på skolerne.

Blandt andet disse forældreprotest-skoler har medvirket til, at der alene i år er etableret 22 nye privatskoler, viser en analyse foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet. Ser man på udviklingen de seneste 4 år, er antallet af privatskoleelever steget med 13 procent.

Men væksten sker på bekostning af folkeskolen, mener borgmestre og en ekspert. For mens kommunerne på grund af faldende børnetal og økonomisk krise, er tvunget til at spare på folkeskoleområdet, kan privatskolerne etablere sig uafhængigt af den kommunaløkonomiske spændetrøje.

Nyborg Kommune er den kommune i landet, der er nødsaget til at bruge den største andel af offentlige midler på privatskoler i kommunen. Således udgør udgifterne til privatskoler mere end 16 procent af kommunens skoleudgifter i år. Alene etableringen af én friskole med sølle 33 elever, koster knap en fjerdedel af de midler, Nyborg kommune havde sat til side til pædagogisk udvikling af folkeskolen. Og det frustrerer den socialdemokratiske borgmester, Erik Christensen:

»Sagen er jo, at de lokale friskoler gør det overordentlig svært at forudsige vores elevgrundlag. Effekten af folkeskolesammenlægningerne kan derfor hurtigt udhules af lokale friskoler.«

Så mens Nyborg Kommune har sparet, hvad der svarer til 11 procent af udgifterne på folkeskolerne i kommunen fra 2008 til 2012, er de offentlige udgifter samtidig steget med 26 procent til kommunens privatskoler.

Reduktion på folkeskoleområdet

Den fortsatte tilstrømning til privatskolerne kan ses på det offentliges udbetalinger af elevtilskud over hele landet. Siden 2008 er udbetalingerne til privatskolerne på landsplan steget med 379 millioner kroner til godt 3,6 milliarder kroner i 2012. Det svarer til en stigning på 11 procent på bare 4 år. Til sammenligning er folkeskolens budget i samme periode reduceret med 4 procent.

Nyborg Kommune er imidlertid langt fra alene med frustrationen over væksten på privatskoleområdet. I Hjørring Kommune er antallet af privatskoleelever steget med næsten 40 procent fra 2008 til 2012. Og den socialdemokratiske borgmester, Arne Boelt, er ikke i tvivl om at årsagen skal findes i det forhold, at fire nyetablerede privatskoler blev etableret efter en omlægning havde ført til syv folkeskolelukninger.

»Skolelukningerne blev gennemført for at etablere nogle fagligt stærkere folkeskoler. Desværre valgte en række forældregrupper at gøre oprør ved at etablere deres egne privatskoler. Eneste begrundelse for at etablere skolerne var, at de alle skulle ligge helt lokalt. Så kunne de nye folkeskoler ellers bare rende og hoppe,« siger Arne Boelt (S).

Han betegner det som en noget nær utaknemmelig opgave at skulle levere de ønskede faglige forbedringer af folkeskolen.

»I årevis har staten anbefalet, at vi styrkede og samlede vores folkeskoler. De anbefalinger har vi fulgt selvom det krævede svære beslutninger. Men så kan det godt undre, at staten samtidig gladelig giver en check i hånden til de elever, der forlader vores styrkede folkeskoler for at etablere egne skoler uden faglige ambitioner i nærheden af det, vi leverer.«

48 nye privatskoler siden 2008

Siden 2008 er der etableret 48 nye privatskoler, hvoraf 22 er åbnet alene i år. Dermed tegner de nystartede privatskoler sig for hele 30 procent af den samlede tilvækst af privatskoleelever i de sidste fire år. Professor ved Århus Universitet Niels Egelund mener, at udviklingen vidner om et voldsomt forældreoprør mod de seneste års folkeskolelukninger.

»Kommunerne har de seneste år gennemført store ændringer i folkeskolen med fokus på at samle undervisningskompetencerne. Nyetableringen af privatskoler er et forældreoprør, som er langt fra friskoletraditionerne om særlige pædagogiske eller religiøse grundlag,« vurderer Niels Egelund og understreger:

»Det er klart at andre kommuner vil overveje alvorligt om det er umagen værd at omlægge folkeskoler med omfanget af protestfriskoler vi allerede ser«

At de private skoler udgør en udfordring for den kommunale folkeskole, kan også byrådsmedlem i Helsingør Kommune og medlem af KL’s børne- og kulturudvalg for de Konservative, Malene Carmel, skrive under på. I Helsingør Kommune er antallet af privatskoleelever vokset med over 30 procent siden 2008.  

»Helsingør har ikke særlig mange privatskoler. I stedet ser vi, at et stigende antal forældre, der allerede selv pendler til København, vælger at tage deres børn med og aflevere dem på en af privatskolerne på ruten til byen. Det er også muligt, at stigningen skyldes de omlægninger af skoledistrikter, som et flertal i byrådet har gennemført, og det ærgrer mig da.«

Malene Carmel (K) mener også, at afsivningen til privatskolerne koster folkeskolen på pengepungen.

»Eleverne forlader jo ikke i vores folkeskoler i hele klasser af gangen. Så når vi mister en elev til privatskolerne fører det uvægerligt til færre midler for folkeskolen. På den korte bane skal vi altså lave den samme skole for mindre midler,« siger det konservative nyrådsmedlem.

Små privatskoler bekymrer

De nye privatskoler har ikke bare konsekvens for de offentlige udgifter. Ifølge professor Niels Egelund og flere borgmestre er kvaliteten blandt mange af de nye protestskoler langt fra god nok. Det skyldes blandt andet, at elevtallet er for lille til at sikre ressourcer til den nødvendige faglighed.

På de 48 privatskoler, som siden 2008 har slået dørene op for nye elever, er der et gennemsnitligt elevtal på 76 elever. I Hjørring har den mindste af de nye privatskoler haft bare 27 elever, men har dog netop meddelt, at den lukker efter dette skoleår.

Borgmester Arne Boelt (S) mener, at eksemplet vidner om, at manglende kvalitet er et problem for de nye privatskoler.

»Jeg har intet imod privatskoler, men undrer mig da over, hvordan de kan levere en tilfredsstillende undervisning med så få midler og lærerressourcer. Hvis privatskolerne ikke leverer varen, er det jo folkeskolen, der får lov at samle eleverne op. Man kunne derfor frygte, at vi i de kommende år vil modtage de elever som privatskolerne ikke har formået at give ordentlig undervisning.«

Stærkt bekymrende med mikro-skoler

Borgmesteren bakkes op af professor Niels Egelund, der finder tendensen stærkt bekymrende og betegner eksemplerne fra Hjørring og Nyborg som grænsende til det vanvittige.

»Den type protestfriskoler har jo intet at gøre med friskolernes mange pædagogiske og religiøse traditioner. Det drejer sig om nogle forældre, der ganske enkelt skubber deres børn foran sig i en urimelig kamp for at bevare lokale skoler. Personligt kan jeg slet ikke begribe, at forældrene er villige til at lægge egne børn til den slags eksperimenter,« siger Niels Egelund, der vurderer, at der er meget få fortilfælde for små succesfulde privatskoler.

Ifølge en opgørelse fra Undervisningsministeriet er eksemplerne med skoler, der har bare 27 og 33 elever, ikke ekstremt. Af opgørelsen fremgår det, at der i de mindste private skoler er helt ned til 12 elever.

Men hos Danmarks Privatskoleforening afviser Kurt Ernst, at der skulle være noget at sætte på fagligheden i de nystartede privatskoler. Han genkender dog, at skolesammenlægninger giver liv til privatskolerne.

»Når der opstår uro om folkeskolesammenlægninger kan privatskolerne mærke det med det samme. Men jeg kan ikke se problemet i, at forældrene sætter pris på at skolen ligger tæt på,« siger Kurt Ernst og tilføjer:

»Samtidig er det fristende at spørge kommunerne om det ikke var på sin plads at vise forældrene bare en smule tillid. Hvis fagligheden i privatskolerne ikke holder forsvinder de jo igen.«

Væksten er et signal til kommunerne

Hos Dansk Folkeparti ryster undervisningsordfører Alex Arendtsen på hovedet af kritikken af de nye privatskoler.

»Friskoletraditionen har siden begyndelsen for 150 år siden altid handlet om protest. Så det er der intet nyt i. I stedet for at brokke sig over privatskolerne burde kommunerne fokusere på, hvordan de kan sikre en optimal folkeskole. Når vi taler om manglende kvalitet er det jo oftest folkeskolen vi taler om,« siger DF’s ordfører.

Heller ikke Liberal Alliance køber ind til kritikken af privatskolerne. Her mener undervisningsordfører Merete Riisager derimod, at privatskolernes fremgang er et klart signal til kommunerne.

»Mangfoldighed er godt, og det er jo ikke altid store skoler, der er løsningen. Forældrene forstår naturligvis bedst hvad, der er godt for deres børn. Så kommunerne burde genoverveje om centralisering virkelig er svaret alt og om de i stedet eksempelvis kunne udlicitere noget mere,« siger Merete Riisager.

Om det er udlicitering, der er svaret, bør være mere op til kommunerne selv, mener SF’s børne- og undervisningsordfører, Annette Vilhelmsen. Hun mener nemlig, at seneste 10 års bureaukrati og dokumentationskrav til folkeskolerne er årsagen til væksten blandt privatskoler.

»Hovedproblemet er ikke de frie grundskoler, men derimod den forrige regerings kontrolmani med folkeskolen. Ti år med mistillid og voksende bureaukrati har ganske enkelt hæmmet kommunernes muligheder for selv at skabe en god lokal folkeskole,« siger Annette Vilhelmsen og tilføjer:

»I dag kan vi konstatere, at møllen af dokumentationskrav og mere bureaukrati har slået fejl. Derfor er vi klar til at vise kommunerne tillid og give dem friere rammer til at skabe en bedre folkeskole.«

Tilsyn eller krav om størrelser

Mens privatskolerne generelt scorer højere karakterer end folkeskolen, er der ifølge professor Niels Egelund god grund til at være bekymret overfor de mindre privatskoler. Mange af disse underviser nemlig kun frem til eksempelvis 6. klasse og tager derfor aldrig elever til afgangseksamen.  

»Bekymringen for kvaliteten går jo ikke på de veletablerede store privatskoler, der år efter år scorer høje karakterer. Den gælder derimod de mindre privatskoler, hvor vi reelt intet kender til elevernes eksamenskarakterer.«

Han peger på, at gabet i dokumentationskrav mellem folkeskoler og privatskoler aldrig har været større.

»Folkeskolen har gennemgået en voldsom omvæltning med fokus på nationale tests og resultater hele vejen gennem elevens skoleforløb. Til sammenligning er kravene til privatskolerne uendeligt små. Privatskoler kan, hvis de ønsker det, derfor fungere fuldkommen afskåret fra dagsordenen fra Folketinget om øget og stærkere faglighed,« siger professor Niels Egelund.

Den socialdemokratiske borgmester fra Nyborg, Erik Christensen (S), mener, at man burde stille større krav til eksempelvis elevantal i privatskolerne.

»Rent fagligt ville det være langt mere forsvarligt at kræve et minimalt elevtal for, at en ny friskole kan godkendes. Men alternativt vil det også være helt rimeligt at nedsætte støtten til privatskolerne. Forældrenes egenbetaling står i dag simpelthen ikke mål med de reelle omkostninger, som også folkeskole har,« siger Erik Christensen (S), der understreger, at han ikke er ude i et korstog mod privatskolerne.

Rulle kontrol tilbage

Hos Liberal Alliance er det – ikke overraskende – svært at finde opbakning til de forslag. Merete Riisager (LA) afviser blankt at skære i det offentlige tilskud til privatskoler.

»Forældrene skal have muligheden for at vælge privatskolen. Hvis privatskolerne tvinges til at hæve egenbetalingen vil vi jo risikere i fremtiden at skolerne kun bliver for de velbeslåede familier. Det vil imidlertid være fint at få mere viden om hvordan privatskoleelever klarer sig efter endt uddannelse, men ikke gennem dokumentationstvang.«

Heller ikke børne- og undervisningsordfører hos SF Annette Vilhemsen vil være med til at nedsætte privatskoletilskuddet. I stedet for at indføre mere kontrol og tilsyn med privatskolerne, skal kontrollen med folkeskolen rulles tilbage. Og her er regeringen allerede i gang, understreger hun.

»Folkeskolen og de frie grundskoler har meget at lære af hinanden. Det gælder eksempelvis, hvordan man kan styrke det lokale ejerskab og ledelsen af den enkelte skole,« siger hun og tilføjer:

»Vi vil gerne tale med kommunerne om, hvordan folkeskolen kan afbureaukratiseres. Derfor har vi allerede i stor udstrækning givet tilladelse til de kommuner, der har bedt om at komme af med bureaukrati, så de kan fokusere på at levere ordentlig undervisning til den enkelte elev.«