DEN GRÅ SKOLE

Nye elever på erhvervsskoler bliver ældre... og ældre... og ældre...

Af | @GitteRedder

Den nye generation af elever på erhvervsskolerne er fem år ældre, end deres forældre var, da de begyndte på deres uddannelse. Det viser nye beregninger fra tænketanken DEA. Undervisningsministeren mener, at ny reform vil gøre skolerne attraktive for de helt unge.

Aldersgennemsnittet kryber stadig opad på landets erhvervsskoler. En pladesmed var i 2011 24 år gammel, når han startede på sin uddannelse. 

Aldersgennemsnittet kryber stadig opad på landets erhvervsskoler. En pladesmed var i 2011 24 år gammel, når han startede på sin uddannelse. 

Foto: Niels Hougaard/Polfoto

Når Jens og Ida for første gang sætter deres ben på erhvervsskolen for at uddanne sig til pladesmed eller konditor, er de i gennemsnit fyldt 24,1 år. Da deres egne forældre tilbage i 1980’erne forfulgte drømmen om et svendebrev, var de kun 19 år.

Gennemsnitsalderen for nystartede elever på erhvervsuddannelserne stiger markant og har gjort det i flere årtier, viser nye beregninger fra tænketanken DEA. Og fortsætter udviklingen, vil vi ikke kunne kalde erhvervsskoler for ungdomsuddannelser længe endnu, advarer direktøren i tænketanken, Stina Vrang Elias.

»Efterhånden som eleverne bliver ældre og ældre, er det måske en tilsnigelse at kalde erhvervsuddannelserne for en ungdomsuddannelse,« siger hun.

En ny elev på en erhvervsskole er 24 år Elevernes gennemsnitsalder,når de starter på en ungdomsuddannelse.
Kilde: Tænketanken DEA’s beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Seneste tal fra 2011.

Ifølge DEA’s beregninger er gymnasieelever mellem 16 og 17 år gamle, når de begynder i 1.G. Men elever er mindst syv år ældre, når de starter på et grundforløb til en faglig uddannelse.

Sosu-hjælper er otte år ældre end murer

Der er stor forskel på, hvor gamle eleverne er på de enkelte erhvervsuddannelser, viser de nye tal, der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik.

DEA har koblet alder og valg af ungdomsuddannelse for alle, der er startet på en ungdomsuddannelse fra 1980 og frem til i dag.

Tømreren er yngst, og sosu'en er ældstAldersgrupper ved start på erhvervsuddannelserne.
Kilde: Tænketanken DEA’s beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Tal fra 2011.

Inden for bygge- og anlæg er en murerlærling 21,3 år, når han i dag tager sine sikkerhedssko på og træder ind på erhvervsskolen.  Men selvom murerlærlingen i dag er den yngste på erhvervsskolerne, så var han i 1980’erne væsentligt yngre.  I 1980 var en ny murerlærling blot 17,5 år gammel, når han startede på en teknisk skole eller i mesterlære.

I den modsatte ende af skalaen befinder cykelsmed-lærlingen sig. Han er i gennemsnit 25,2 år ved uddannelsens begyndelse. Kun hver femte mekanikerelev kommer direkte fra folkeskolen, når han første gang trækker i kedeldragt.

Men det er særligt elever, der uddanner sig inden for sundhed og pædagogik, der trækker gennemsnitsalderen på erhvervsuddannelserne op. I 2011 var eleverne på sosu-uddannelserne og pædagogisk-assistent uddannelserne i gennemsnit 29 år, da de startede.

Unge piger og voksne kvinder

At sosu-elever er alderspræsidenter, bekymrer overhovedet ikke direktør for Randers Social- og Sundhedsskole Vibeke Nielsen.  Tværtimod mener Vibeke Nielsen, der også er næstformand for foreningen Danske SOSU-skoler, at det er en stor fordel, at voksne kvinder går i samme klasse som 17-årige piger.

Det er overhovedet ikke noget problem, at eleverne har forskellig alder. Direktør for Randers Social- og Sundhedsskole Vibeke Nielsen

»Det er overhovedet ikke noget problem, at eleverne har forskellig alder. Tværtimod er det dejligt og sundt for uddannelsen, at vi både har de unge og de voksne, der har prøvet noget andet i livet. Det er et rigtigt godt mix. Og vi vil gerne have de forskellige aldersgrupper i samme klasse, for det giver et godt undervisningsmiljø,« siger hun.

På sosu-skolen I Randers er gennemsnitsalderen for eleverne lige nu 31 år. Det skyldes ifølge Vibeke Nielsen, at uddannelsen tiltaler voksne kvinder, der aldrig har fået en ungdomsuddannelse, er sprunget fra en uddannelse tidligere, har stiftet familie eller simpelthen vil skifte job.

»Og så finder mange, lidt modne kvinder ud af, at det er meningsfyldt arbejde at passe og pleje ældre mennesker. Det finder man jo ikke ud af som ung pige, men først senere i livet,« konstaterer hun.

Reform er løsningen

Undervisningsminister Christine Antorini (S) fremhæver, at formålet med den nye reform af erhvervsuddannelserne netop er at tiltrække flere unge.

»Vi vil genetablere et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø for de helt unge, så flere vælger en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse. For erhvervsskolerne skal være en ungdomsuddannelse på linje med gymnasiet,« siger hun.

Reformen skal favne både de helt unge og de voksne. Undervisningsminister Christine Antorini (S)

Men ministeren understreger, at gennemsnitsalderen på erhvervsuddannelserne på 24 år ikke nødvendigvis skal sænkes.  For udover at tiltrække flere unge med et såkaldt ungespor skal der også flere voksne ind på erhvervsskolerne. Derfor etableres der både ungespor og voksenspor på skolerne.

»Reformen skal favne både de helt unge og de voksne.  Vi har et særskilt mål med at få flere unge fra folkeskolen ind på erhvervsuddannelserne, men vi har også et mål om at blive endnu bedre til at løfte flere voksne fra ufaglærte til faglærte,« siger Christine Antorini.

Hun fastslår, at det ikke nødvendigvis er et problem, hvis gennemsnitsalderen om nogle år stadig er 24 år.

»Det er fint – hvis der vel at mærke har været en vækst både i tilgangen af unge elever og voksne ufaglærte,« fastslår Christine Antorini.

Mens en lavere gennemsnitsalder ikke er et succeskriterium, vil ministeren gerne have succes på et andet nøgletal.

»I dag er det kun 19 procent af eleverne fra folkeskolens 9. og 10. klasse, der søger ind på en erhvervsskole. Og der er vores klare mål, at 25 procent skal søge direkte fra folkeskolen ind på en erhvervsskole,« siger Christine Antorini.

Ungespor gør ingen forskel

Direktør i tænketanken DEA Stina Vrang Elias er ikke overbevist om, den nye reform vil få elever fra grundskolen til at foretrække svendebrevet frem for studenterhuen.  Når undervisningsministeren gang på gang fremhæver, at det nye ungespor vil få Emil til at vælge en erhvervsuddannelse, oversælger hun ifølge Stina Vrang Elias betydningen af 20 uger på skolebænken.

»20 ugers grundforløb reserveret til de unge, der kommer direkte fra folkeskolen, er nok ikke det, der gør den kæmpestore forskel. Der skal noget meget mere gennemgribende til end et ungespor med en varighed på mindre end et halvt år,« siger DEA-direktøren.

Heller ikke direktør for Randers Social- og Sundhedsskole Vibeke Nielsen mener, at et ungespor vil gøre underværker.

»Nogle tror, at erhvervsskolerne er ligesom gymnasierne, og at skolefester og ungdomsmiljø betyder alt. Men sådan oplever jeg det ikke. Om man er 19 år eller 33 år, betyder mindre. For det, man har tilfælles, er faget, og at man vil det samme og interesserer sig for samme profession,« siger hun.

Vibeke Nielsen mener, at det, der virkelig vil batte, er flere praktikpladser, så de unges drøm om en uddannelse kan blive til virkelighed.

»På sosu-skolerne har vi også manglen på praktikpladser inde på livet, for de unge vil gerne fra folkeskolen ind på en pædagogisk grunduddannelse og arbejde med børn og unge. Men der er alt for få praktikpladser, og vi må afvise unge til uddannelsen,« siger hun.

Karakterkrav til gymnasiet er den forkerte vej

Når kun et lille mindretal af unge i dag vælger en erhvervsuddannelse, kan man ikke nøjes med at se på de uddannelser, men må ifølge DEA se på ungdomsuddannelserne i en sammenhæng. Når kun hver femte elev på erhvervsskolerne kommer direkte fra folkeskolen, hænger det jo også sammen med, at gymnasierne er superpopulære, understreger Stina Vrang Elias.

»Der skal nogle helt andre greb til for at løse det her end et ungespor på erhvervsskolerne. Det handler også om, hvilke adgangskrav der stilles for at kunne tage en boglig, gymnasial uddannelse,« siger hun.

Men undervisningsministeren erklærer sig helt uenig i, at man skal tvinge flere unge ind på erhvervsskolerne ved at smække døren i til gymnasiet for unge, der ikke har et bestemt karaktergennemsnit.

Erhvervsuddannelserne er kun en del af et økosystem, der hænger sammen. Derfor skal man ikke kun se på en enkelt ungdomsuddannelse, men på dem alle sammen under et. Direktør i tænketanken DEA, Stina Vrang Elias.

»Jeg er uenig i den præmis, at man skal straffe dem, der søger gymnasiet, for at få flere unge til at søge ind på erhvervsskolerne. Det er den helt forkerte vej at gå at sætte et højt karakterkrav til gymnasierne på for eksempel 7, som nogle partier foreslår,« siger Christine Antorini og fortsætter:

»Vi vil hellere vende det om og sige, at der nu kommer et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne. Derfor skal det være et positivt tilvalg for de unge, fordi man kan se mulighederne.«

Hele øko-systemet skal have et eftersyn

I DEA fastholder Stina Vrang Elias, at politikerne er nødt til at se på hele paletten af ungdomsuddannelser.

»Erhvervsuddannelserne er kun en del af et økosystem, der hænger sammen. Derfor skal man ikke kun se på en enkelt ungdomsuddannelse, men på dem alle sammen under et,« siger hun. Stina Vrang Elias tilføjer, at DEA har nedsat sin egen ungdomsuddannelseskommission bestående af forskere og skolefolk, der i maj måned kommer med et udspil.

Christine Antorini fremhæver, at regeringen også er fuld gang med den øvelse.

»Vi nedsætter et ungdomsuddannelsesråd, der skal kigge på hele viften af ungdomsuddannelser, og hvad vi kan gøre for, at de understøtter hinanden bedre end i dag. Men meget af det sker jo allerede med reformen af erhvervsuddannelser, hvor vi blandt andet lægger op til flere campusmiljøer,« siger hun.

Erhvervsuddannelsesreformen betyder også, at det nu bliver obligatorisk at præsentere erhvervsskolerne for eleverne i folkeskolernes 8. klasser. Det vil ifølge Christine Antorini også få erhvervsskolerne ind på lystavlen hos de 15-årige.