Nye byråd er pæredanske

Af
| @GitteRedder

Kun 14 politikere med anden etnisk baggrund end dansk har fået en plads i kommunalbestyrelsen i landets ti største kommuner. Koldings borgmester kalder det et sundhedstegn, mens den første indvandrerpolitiker i Aalborg nogensinde betragter den manglende repræsentation i kommunalpolitik som et demokratisk problem.

Foto: Foto: Colourbox

LOKALE RØDDER Den etniske mangfoldighed bliver stadig mindre i Danmarks kommunalbestyrelser.  I de ti største kommuner, hvor langt de fleste indvandrere bor, har kun 14 af de 320 nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer anden etnisk baggrund end dansk. Det viser en optælling, som Ugebrevet A4 har foretaget efter kommunalvalget den 19. november.

Lige nu er 16 politikere med tyrkisk, pakistansk eller anden etnisk baggrund valgt ind i landets ti største kommuner. I forrige valgperiode var der 24 byrådsmedlemmer med anden etnisk baggrund – altså hele ti flere end efter det seneste kommunalvalg. Dermed falder antallet af indvandrerpolitikere på lokalt plan drastisk.

I Kolding sidder der for øjeblikket to medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk i byrådet, men fra årsskiftet er kommunalbestyrelsen i den sydjyske by pæredansk. Socialdemokraterne opstillede to kandidater og Venstre en kandidat med anden baggrund end dansk, men ingen af dem fik tilstrækkeligt med stemmer til en plads i det nye byråd.

Det opfatter Koldings genvalgte borgmester Jørn Pedersen (V) imidlertid ikke som et demokratisk problem.

»Tværtimod ser jeg det som et sundhedstegn, at koldingensere med somalisk, tyrkisk eller anden baggrund end dansk sætter kryds ved danske byrådskandidater. Havde borgerne med anden etnisk baggrund end dansk haft behov for at få valgt kandidater med udenlandsk baggrund, havde de jo sat deres kryds der,« siger han.

Borgmesteren tager også sammensætningen af det nye byråd som udtryk for, at integrationen i høj grad lykkes i Kolding, og at de flere tusinde borgere med anden etnisk baggrund end dansk føler sig hjemme i kommunen.   

 »Koldingenserne ser først og fremmest sig selv som borgere i Kolding. De ser ikke på, hvor de oprindeligt kommer fra. Det glæder mig selvfølgelig,« siger han, Jørn Pedersen understreger, at den nye kommunalbestyrelse vil have akkurat lige så megen fokus på integration som nu, hvor der er to medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk.

Den positive udlægning deler kommunalvalgsforsker på Syddansk Universitet Christian Elmelund-Præstekær imidlertid ikke.

»Der er jo ikke mange, der ser det som et sundhedstegn, at der ikke sidder flere kvinder i kommunalbestyrelserne. På akkurat samme måde, som man kan kritisere partierne for ikke at have fokus på at stille kvinder op, kan man bestemt kritisere partierne for ikke at opstille flere kandidater med indvandrerbaggrund,« konstaterer han.

En hvid, midaldrende mand

Ugebrevet A4’s kortlægning viser, at der i Københavns nye Borgerrepræsentation fremover kun vil være fire medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk, mens der i dag er seks.

 I Aarhus er der tre medlemmer af kommunalbestyrelsen med anden etnisk baggrund end dansk, mens der i blandt andet Odense, Esbjerg og Frederiksberg kun er et enkelt byrådsmedlem med indvandrerrødder.

Når ikke en gang fem procent af de valgte politikere i de store kommuner har indvandrerbaggrund, er det ifølge Christian Elmelund-Præstekær et demokratisk problem, at kommunerne ikke afspejler demografi og befolkningssammensætning. Han fremfører, at det kan virke fremmedgørende på vælgerne, hvad enten det er kvinder, unge eller indvandrere, som ikke føler sig repræsenteret i lokalpolitik.

»Når der er så få indvandrere i kommunalpolitik, bliver det nemt en ond cirkel. Både vælgere og potentielle kandidater tænker måske, at en byrådspolitiker er en hvid, midaldrende mand og kan derfor ikke rigtig identificere sig med kommunalpolitik. Tilsvarende vil de ikke være så tilbøjelige til at stille op og heller ikke til at stemme,« siger Christian Elmelund-Præstekær og henviser til, at der er færre indvandrere end danskere, der går til stemmeurnerne.

Syv kommuner med kun en indvandrer

I syv af de ti største byer er der ifølge A4-optællingen kun valgt ét kommunalbestyrelsesmedlem med anden etnisk baggrund. De har især tyrkiske, bosniske, pakistanske, eritreanske og libanesiske rødder. Og så er der den socialdemokratiske Nuuradiin S. Hussein.

 Med et personligt stemmetal på 1.283 skrev han sig ved dette valg ind i historiebøgerne som den første indvandrerpolitiker, der nogensinde har fået en plads i kommunalbestyrelsen i Aalborg.  Han fremhæver, at det har været hårdt arbejde, der først og fremmest er lykkedes, fordi forskellige minoritetsgrupper i Limfjordsbyen har bakket op og arbejdet aktivt for at mobilisere folk til at stemme.

»Minoritetsgrupperne i Aalborg har bakket mig 100 procent op og været en del af min valgkampsgruppe. De har gjort en målrettet indsats for at få så mange borgere med somalisk, bosnisk, tamilsk, arabisk og tyrkisk/kurdisk baggrund til at stemme. Det er lykkedes, og det er jeg meget glad for,« siger Nuuradiin S. Hussein.

 Men det nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlem er ekstra glad for, at også mange danskere har sat kryds ved ham.

»Jeg har fået mange stemmer i områder, hvor der ikke bor ret mange minoritetsborgere, og det betyder meget for mig, for jeg skal først og fremmest føre socialdemokratisk politik til gavn for alle borgere i kommunen,« siger han.

Men når det er sagt, er integration en mærkesag for Nuuradiin S. Hussein.

»Jeg brænder for at styrke indsatsen for at få flere minoritetsunge og -voksne ind på arbejdsmarkedet og i uddannelse, og jeg vil gøre ekstra meget for, at især unge med anden etnisk baggrund får lettere ved at få praktikpladser og lærepladser. Vi har nogle grupper, der ikke har den opbakning og det netværk, der skal til for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og dem vil jeg især arbejde for, « siger han.

Derfor tror han også, at Aalborgs borgere hurtigt opdager, at der fra årsskiftet sidder et medlem af kommunalbestyrelsen med minoritetsbaggrund.  

Partierne skal gøre mere

I modsætning til Koldings borgmester mener det nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlem i Aalborg, at det er et stort demokratisk problem, at den etniske sammensætning af kommunalbestyrelserne er skæv. Når ni procent af befolkningen i Aalborg Kommune har en anden nationalitet end dansk, er det vigtigt, at de føler sig demokratisk repræsenteret, anfører han. Og Nuuradiin S. Hussein mener, at de etniske minoriteter i andre storbyer har det på samme måde.

»Det er vigtigt, at flere indvandrere bliver politisk aktive og blander sig i, hvordan vores kommuner styres. Vi har mange dygtige personer med anden etnisk baggrund, og de politiske partier skal gøre mere for at få dem stillet op. Især partiernes ungdomsorganisationer bør gå mere aktivt ud for at gøre unge med indvandrerbaggrund mere politiske interesserede,« siger han.  

Den holdning bakker valgforsker Christian Elmelund-Præstekær op om.

»Det er partierne, der stiller kandidater op og promoverer dem. For vælgerne er det svært at stemme på nogen, der ikke er stillet op eller står meget langt nede på listen. Partierne skal tydeliggøre over for vælgerne, at man ikke bare stiller indvandrerne op som listefyld, men mener det alvorligt,« fastslår han. 

Tror ikke på det etniske kort

I Aarhus scorede Bünyamin Simsek (V) 8.169 personlige stemmer. Dermed er han den kommunalpolitiker med anden etnisk baggrund end dansk, der fik allerflest stemmer ved sidste uges kommunalvalg. Og dermed sikrede den tyrkisk fødte politiker sig sin fjerde periode i kommunalbestyrelsen samt rådmandsposten for Børn og Unge. 

Bünyamin Simsek er en ud af tre kommunalbestyrelsesmedlemmer i Aarhus, der har en anden etnisk baggrund end dansk. Men i modsætning til sin kollega i Aalborg mener venstrepolitikeren ikke, det er et demokratisk problem, at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer med anden etnisk baggrund end dansk er på vej ned.

»Det er jo demokratiets vilkår, og jeg anskuer ikke politikere ud fra deres etnicitet, men ud fra deres holdninger, og hvad det er for et parti, de stiller op for. Jeg tror ikke på det etniske kort, og det optager mig ikke. Du bliver valgt ud fra dit parti og den vision, du har for din by. Og det er, uanset om man er dansk eller har en anden baggrund,« siger han.

Ifølge Bünyamin Simsek henter han ikke flertallet af sine stemmer på valgsteder med mange indvandrere.

»Mine stemmer får jeg fra dem, som jeg definerer som århusianere.  Jeg er også meget bevidst om at definere mig selv som århusianer. Ikke fordi jeg ikke kender mine rødder: Jeg er meget stolt over, hvor jeg er født. Men jeg er århusianer, og når folk sætter kryds ud for mig, er det ud fra mine holdninger til min by,« siger han.

Bünyamin Simsek oplever, at unge indvandrere heller ikke er optaget af, hvor politikerne kommer fra, men mere af politikernes bud på udfordringer som ungdomsboliger, studiejob og så fremdeles.

»Generationerne skifter, og hvor den første generation af indvandrere måske tog udgangspunkt i etnicitet og stemte ud fra det, så tænker de nye generationer af vælgere altså ikke, at fordi de har tyrkiske rødder, skal de også stemme på en kandidat med tyrkiske rødder. De unge tænker på, hvad politikeren kan skabe af løsninger for mig og er ikke optaget af etnicitet,« mener han.