Nye byråd bliver mere danske

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder

Kommunalvalget betyder stor tilbagegang i antallet af byrådsmedlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. I Danmarks ti største kommuner har der de sidste fire år siddet tilsammen 24 byrådsmedlemmer med fremmede navne, men i de nye byråd bliver det kun til 16 medlemmer. Et tilbageslag for det repræsentative demokrati, mener forsker og indvandrerpolitikere.

HOMOGENISERET Den etniske mangfoldighed bliver i de næste fire år mindre i de nye kommunalbestyrelser i Danmarks ti største byer. I Aalborg, Vejle og Herning kommuner sidder der ikke en eneste byrådspolitiker med anden etnisk baggrund end dansk, og i Esbjerg, Randers og Frederiksberg har kun en enkelt indvandrer fået samlet stemmer nok til en plads i byrådssalen.

I de nuværende byråd i de ti største kommuner sidder der 24 politikere med anden etnisk baggrund end dansk, mens der i de nye byråd kun kommer til at sidde 16 politikere med indvandrerbaggrund. Det viser en optælling, som Ugebrevet A4 har foretaget efter sidste uges kommunalvalg.

Størst er tilbagegangen i Århus Kommune, hvor antallet af indvandrere­ i kommunalbestyrelsen fremover bliver halveret. I dag har Århus Byråd seks medlemmer fra fremmede himmelstrøg, men fra årsskiftet vil kun tre lokalpolitikere i byrådssalen være af anden etnisk herkomst end dansk.

I Odense og Kolding er det status quo – to indvandrere i byrådet før valget, og to indvandrere i byrådet efter valget. Også i hovedstaden er indvandrerrepræsentationen nogenlunde intakt. Her vil der være seks repræsentanter med indvandrerbaggrund i den nye borgerrepræsentation, der tiltræder ved årsskiftet mod syv i den nuværende borgerrepræsentation. Men her har man også haft store stemmeslugere som den radikale Manu Sareen og SF’eren Ayfer Baykal.

Borgmester Henning G. Jensen (S) i Aalborg beklager, at byrådssalen på Limfjordsbyens rådhus er indvandrerfri. Han ville klart foretrække et byråd med flere nationaliteter:

»Jeg er ked af, at vi ikke har nogen byrådsmedlemmer med indvandrerbaggrund. Som borgmester foretrækker jeg et bredt sammensat byråd. Det nye byråd er både på køn og alder blevet bedre, men vi mangler virkelig nogle politikere med anden etnisk baggrund. Hvis vi bare havde fået valgt en eller to indvandrere, ville det have været ideelt,« siger Henning G. Jensen.

Hos Socialdemokraterne har de ifølge borgmesteren arbejdet aktivt for at få indvandrere til at opstille, men forgæves. Og det er heller ikke lykkedes for andre partier at få indvandrere til at satse på en lokalpolitisk karriere.

Med knap 12.000 indvandrere bosat i Aalborg Kommune mener Henning G. Jensen, at det er vigtigt, at de også bliver repræsenteret i byrådet.

»Derfor vil jeg i vores integrationsråd sætte fokus på problemet, så vi kan få diskuteret, hvordan vi får indvandrere til at opstille til kommunalbestyrelsen og deltage aktivt i vores politiske liv fremover,« siger Henning G. Jensen.

Overraskende udvikling

Professor ved Aarhus Universitet Jørgen Goul Andersen, der har forsket i indvandrernes deltagelse i det politiske liv, er overrasket over tilbagegangen. Den kommer nemlig, efter at der ved kommunalvalget for fire år siden var stor fremgang både i indvandrernes valgdeltagelse og repræsentation i byrådene. Nogen forklaring på den nye udvikling har han ikke.

»Mekanismen har været, at når der har været indvandrere på listen, så er indvandrere blevet mobiliseret til at stemme på den pågældende, og det har været med til at stimulere valgdeltagelsen. Men vi kender endnu ikke antallet af opstillede indvandrerkandidater eller valgdeltagelsen blandt indvandrere ved dette valg,« siger han.

For mange opstillede kandidater, der spreder opbakningen og mindsker den enkelte indvandrerkandidats chance for at blive valgt, kan imidlertid også være problemet, påpeger Jørgen Goul Andersen.

Det er sidstnævnte forklaring, som socialdemokraten og algiersk fødte Mourad Dalibey hælder til, når han skal forklare, hvorfor ingen af Vejle Byråds nuværende tre byrådsmedlemmer blev genvalgt. Set i bakspejlet var det en fejl, at der alene på den socialdemokratiske liste var fire indvandrerkandidater, som dermed kom til at kæmpe mod hinanden, erkender han.

Selv fik Mourad Dalibey efter otte år i byrådet en vælgerlussing, og med kun 194 personlige stemmer klarede han den ikke.

»Jeg er meget ked af, at vi ikke fik valgt en eneste indvandrer ind i byrådet. Det er skidt for integrationen. Lige nu kan vi sætte etniske grupper på dagsordenen og tale deres sag. Det føles tomt, at vi ikke bliver valgt, for vi vil gerne bidrage til det danske samfund. Det er derfor, vi bruger tid på at være politisk aktive,« siger Mourad Dalibey.

Han beklager samtidig, at han og de øvrige opstillede indvandrere har manglet opbakning fra andre end deres eget etniske bagland.

»Vi har ikke fået mange stemmer fra danske vælgere, og det er nok hovedårsagen til, at vi ikke kom ind,« siger Mourad Dalibey.

Dansk Folkeparti har fået valgt fire kandidater ind i det nye byråd i Vejle, og det smerter Mourad Dalibey, fordi de dermed kommer til at sætte dagsordenen.

»Dansk Folkeparti mener jo, at vi skal smides ud. Det gør ondt, og det er især synd for vores børn, for de kommer hjem fra skole og har fået at vide af andre børn, at de skal smides ud. Men det er jo vores børn, der skal klare ældreomsorg og børnepasning i fremtidens Vejle, og derfor ville jeg ønske, at vi havde en stemme i byrådet til at fortælle det,« siger han.

For mange dårlige sager

Medmindre der i Københavns Kommune bor knap 8.000 indere af radikal observans, så er det ikke manglende opbakning fra etniske danskere, der plager indiskfødte Manu Sareen, som med et stort personligt stemmetal blev genvalgt til Borgerrepræsentationen.

»Jeg får ingen indvandrerstemmer, men jeg får mange stemmer fra unge indvandrere, som synes, jeg siger nogle gode ting. Der er en forskel,« mener han selv.

Manu Sareen tror, at man kan finde en forklaring i tilbagegangen af valgte indvandrerpolitikere i det forhold, at mange danskere ved tidligere valg – men i mindre omfang ved dette valg – har stemt på indvandrere, fordi det gav dem en god fornemmelse af at gøre noget godt for integrationen.

»De mange dårlige sager, hvor indvandrerpolitikere har været i fokus, har gjort folk skeptiske. Det går ud over os alle sammen,« siger Manu Sareen med henvisning til blandt andet Naser Khaders partipolitiske troløshed, SF’eren Kamal Qureshi lejligheds-sag og borgerrepræsentationsmedlemmet Wallait Khan’s – tidligere medlem af Indvandrerpartiet, så SF, dernæst Venstre og nu Demokratisk Fællesskab – politiske karriereforsøg i Pakistan sideløbende med hans politiske engagement i Danmark.

Manu Sareen mener, at folk skal dele sig efter holdninger og ikke etnicitet. Derfor kan han ikke se nogen katastrofe i, at antallet af indvandrerpolitikere mindskes. Alligevel håber han, at tilbagegangen kun er midlertidig.

»Det er vigtigt for mangfoldigheden og rummeligheden i vores samfund, at der er etniske minoriteter blandt dem, som folk kan stemme på,« mener Manu Sareen.

Tyrkiske Hüseyin Arac, der er kommet i byrådet i Århus med det tredjehøjeste personlige stemmetal på liste A, er enig i, at det er de politiske holdninger mere end det er den etniske baggrund, der betyder noget.

»En dansker kan lige så godt arbejde for integration og tolerance i byrådet, som en indvandrer kan«, fastslår Hüseyin Arac.

Han forklarer halveringen af antallet af indvandrer-byrødder i Århus med, at flere kandidater fra Somalia blev stillet op og dermed spredte de somaliske stemmer mellem sig. Generelt anbefaler Hüseyin Arac indvandrerkandidater at gå ud og mobilisere flere af deres egne til at stemme, hvis de vil forøge deres chancer for at blive valgt.

Men Hüseyin Arac mener ikke, at det er et demokratisk problem, at Århus med over 32.000 indbyggere med anden etnisk oprindelse end dansk nu kun er repræsenteret af tre i byrådet.

»Jeg synes ikke, at det er synd. Befolkningen har sammensat et nyt byråd, og det er gjort ud fra nogle politiske holdninger og ikke ud fra hensyn til, om folk har et bestemt køn eller kommer fra et bestemt land. Jeg bliver også ked af det, når folk siger, at jeg er et tyrkisk byrådsmedlem, for det er jeg ikke. Jeg er et socialdemokratisk byrådsmedlem,« siger han.

Unge indvandrere stemmer dansk

Rushy Rashid, forfatter og journalist med pakistansk baggrund, er tidligere kommunalpolitiker i Hvidovre Byråd. Hun gik selv ind i politik helt uden indvandrerbriller for at være med til at skabe politiske resultater for alle og mener også, det er en forældet tankegang, at indvandrere nødvendigvis skal repræsentere indvandrere politisk.

»Når vi nu ser antallet af valgte indvandrerpolitikere falde i byrådene, tror jeg, det hænger sammen med, at den unge generation med indvandrerbaggrund begynder at stemme som andre danskere efter politisk overbevisning og ikke etnisk baggrund. Jeg tager selv afstand fra den valgkamp, der foregår i min fars generation, hvor politik først og fremmest har været et spørgsmål om etnisk fællesskab, og hvor man opfordres til at til at stemme på dén og déns søn eller datter – uanset deres politiske budskaber, « siger hun.

Alligevel synes Rushy Rashid, at det er et tab for både integrationen og det repræsentative demokrati, at antallet af byrødder med indvandrerbaggrund er i tilbagegang. Hun opfordrer derfor de politiske partier til at gøre en ihærdig indsats for at hverve politisk aktive også blandt etniske minoriteter.

»Jeg synes af flere grunde, at unge med anden etnisk baggrund end dansk skal gå ind i politik på lige vilkår med andre. Sammensætningen af politikere skal jo helst afspejle det samfund, vi lever i, så repæsentativt demokrati ikke kun er noget, vi snakker om. Og med et aktivt medborgerskab er indvandrere jo både med til at påvirke udviklingen i samfundet og andre samfundsgruppers syn på dem i en positiv retning.«