Nye aktører skal være velkomne

Af HK's forbundsformand John Dahl

AF-systemet skal ikke afvikles, men derimod udvikles. Og opgaven med at skaffe flere ledige i arbejde skal ske gennem et samarbejde med en række andre – og nye – aktører.

Vi har stadig over 140.000 ledige i dette land. Og skal den sidste gruppe ledige i arbejde, ja, så skal der andre boller på suppen. Derfor er det nødvendigt at gå »systemerne« igennem med tættekammen.

Og netop derfor er LO’s forslag om nye aktører i arbejdsmarkedspolitikken et forfriskende pust i sommervarmen. Det skaber nye og gode muligheder for at bringe dynamik og andre samarbejdsrelationer ind i indsatsen mod ledigheden.

Det er en yndet fritidsbeskæftigelse at fremstille AF-systemet som den store skurk. Et system der har overlevet for sin egen skyld – og hvis fremmeste formål egentlig er at bevare de ledige i arbejdsløshedens svøbe, så de ansatte har noget at tage sig til.

Men at kaste en håndgranat ind i AF-systemet løser ikke problemerne. AF er måske efterhånden en del af problemet – men er samtidig en del af løsningen.

AFDet handler ikke om at afvikle, men snarere udvikle AF-systemet til at levere den vare, det er sat i verden til at levere: Nemlig at skaffe de ledige arbejde gennem en tæt og virksomhedsnær indsats. Og naturligvis gennem et nyt og tæt samarbejde med andre aktører, hvad enten vi her taler om private konsulentfirmaer, fagforeninger, a-kasser eller arbejdsgiverorganisationer.

Grundlaget for succes er naturligvis, at samarbejdet kommer tæt på den enkelte ledige, så vi får skabt nogle reelle kvalitetstilbud til den enkelte.

Og ved at skabe nye kanaler og mere valgfrihed for den enkelte kan vi sprede en bredere vifte af tilbud ud til de ledige. Tilbud, som markerer et skifte i arbejdsmarkedspolitikken, så det ikke længere udelukkende kommer til at handle om stive og rigide regler, som i alt for høj grad begrænser den lediges mulighed for at komme i arbejde igen.

Det bliver spændende at se, om vi kan få skabt nogle nye vide rammer, der kan hjælpe de ledige tilbage på arbejdspladserne. Men succesen er afhængig af, at vi undgår nogle af de faldgruber, vi kender fra eksempelvis Holland, hvor det private ledighedssystem kun er i stand til at hjælpe de stærkeste og bedst kvalificerede ledige.

Vi skal undgå, at de dårligst uddannede og svagest stillede ledige bliver hængende i ligegyldige aktiveringstilbud. Derfor kan den gode idé om at bringe andre aktører på banen ikke alene bygge på økonomiske incitamenter. De må også operere med et socialt ansvar.

Og denne diskussion er jo ikke andet end det, vi selv har talt om de sidste fem-seks år. Eller hvad?