Nye aftaler sikrer statskassen skattely-milliarder

Af

Der gemmer sig mindst 5,5 milliarder kroner på hemmelige konti i udlandet. Skat intensiverer nu via aftaler med skattely-lande kampen mod danske skattesnydere. Ny aftale med Schweiz henter 95 millioner kroner årligt. Som noget nyt dropper regeringen også sin modstand mod at købe oplysninger fra kriminelle. Professor håber på et globalt ’gennembrud’ i kampen mod skattely-lande.

SKAT/SKAT IKKE Jagten på hidtil hemmeligholdte danske milliarder gemt i skattely-lande bliver nu intensiveret. Regeringen vil ikke længere afvise at købe sig til vigtige informationer om skattesnydere. Samtidig skal en buket af nye internationale aftaler og efterforskningsmetoder stramme grebet om de danskere, der gemmer formuer i udlandet.

Et eksempel på Skats offensiv så offentligheden i fredags, da golfstjernen Søren Hansen stod anklaget i Københavns Byret for skattesvig for mere end ni millioner kroner. Golfspilleren blev knaldet i Skats projekt ’Credit Card’, som indtil videre har 600 sager på danskere, der er registreret som udlandsdanskere, men som mistænkes for reelt at bo i Danmark. Projektet, der har været i gang siden 2004, har allerede indbragt 350 millioner kroner og ventes samlet at sikre op imod 500 millioner kroner til statskassen.

Derudover skal en række nye og mere vidtgående aftaler med lande, som i årtier har været kendte skattely-lande – Schweiz, De britiske Jomfruøer og Isle of Man – sikre, at statskassen får en større del af de summer, der gemmer sig i udlandet.

»Aftalerne kommer som perler på en snor, og det er vigtigt for, at vi kan få oplysninger ud af skattely-lande,« siger kontorchef i Skat’s afdeling for økonomisk kriminalitet, Susanne Reinholdt.

Seneste aftale blev indgået med Bahamas 10. marts, og i alt har Skat til dato indgået 20 ’skatteinformationsudvekslingsaftaler’ med lande, Danmark hidtil ikke har kunnet få skatteoplysninger ud fra. Med udgangspunkt i de nye aftaler sendte Skat 21. september sidste år den første officielle anmodning til myndighederne på Isle of Man for at få flere oplysninger på en konkret dansker i en verserende skattesag. Hertil kommer, at en række eksisterende og hidtil nytteløse dobbeltbeskatnings-aftaler med lande som eksempelvis Schweiz er blevet udvidet. Fremover kan Skat med en mistanke om skattesvig kræve hjælp fra schweiziske skattemyndigheder til at hive indtægtsoplysninger ud af landets banker.

Schweiz, Luxembourg og Liechtenstein bliver betegnet som de mest brugte skatteparadislande for danskere. I et svar til Folketingets skatteudvalg i februar anslog Skatteministeriet, at der er mindst 5,5 milliarder danske kroner gemt i de tre lande, men ingen kender det præcise beløb.

Alene aftalen med Schweiz – der allerede er godkendt af Folketinget og senere i år ventes godkendt af det schweiziske parlament – vil dog indbringe statskassen 95 millioner kroner årligt, vurderede Skatteministeriet i forbindelse med aftalens fremlæggelse.

Stigende problem

De senere år har der været stigende fokus på hemmelige pengeoverførsler på tværs af landegrænser. Først og fremmest på grund af terrorbekæmpelsen efter 11. september 2001, men senere også finanskrisen, hvor værdier med ét blev afsløret som voldsomt oppustede.

I februar 2008 udbrød en global skatteskandale, da en tidligere medarbejder hos LGT-banken i Liechtenstein, der ejes af den lokale fyrste, solgte oplysninger om bankens kunder til andre landes skattemyndigheder. I løbet af kort tid oprettede eksempelvis det tyske skattevæsen 600-700 sager mod tyske statsborgere mistænkt for at snyde i skat i Tyskland. Kort efter, i maj 2008, arresterede de amerikanske myndigheder en tidligere ansat hos en af verdens største banker, UBS i Schweiz, for medvirken til skattesvig hos amerikanske statsborgere for 7,2 millioner dollars (knap 40 millioner danske kroner).

Herhjemme har den danske regering hidtil afvist at købe bankoplysninger fra kriminelle. Men efter længere tids pres fra SF’s skatteordfører Jesper Petersen, der har arbejdet på at skabe et flertal uden om regeringen om sagen, er den nye skatteminister Troels Lund Poulsen(V) kommet på nye tanker.

»Jeg vil ikke afvise, at vi vil købe konkrete oplysninger, men det afhænger selvfølgelig af den konkrete vurdering. Og den vurdering må man tage fra sag til sag,« siger Troels Lund Poulsen, der medgiver, at det er nye signaler fra regeringen.

Skattely er i dag blevet et af de emner, som verdens ledere drøfter, når de mødes til internationale møder. Fra at være skattepolitik er skatteunddragelse blevet udenrigspolitik, vurderer professor Jan Pedersen, Aarhus Universitet:

»Det er i de her år, 2009 og 2010, at der for alvor synes at være et gennembrud på vej hen imod oprulning af skatteparadiser. Det har i årevis redet de vestlige økonomier som en mare, at der findes stater, som sætter sig udenfor det gode selskab. Tiden må vise, om skattemyndighederne får de oplysninger, de beder om, men der er grund til optimisme,« siger Jan Petersen, der vurderer, at problemet er værre end nogensinde før på grund af globalisering og it-samfundets indtog.

»Hvorfor tog man ikke fat i det i 1990 – eller i 1960? Fordi penge i dag i stigende grad kører på tværs af landegrænserne. Tidligere var der jo valutalovgivninger, for 25 år siden skulle du have en særlig tilladelse, hvis du skulle veksle mere end 5.000 kroner, når du skulle ud at rejse. Det skal du ikke mere,« siger Jan Pedersen.

På grund af det internationale fokus sidder en medarbejder hos Skat netop nu og færdiggør en rapport til den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD. Rapporten skal klarlægge, hvad Danmark gør for at bekæmpe skattely-svindel. Til september vil OECD fremlægge resultaterne på en konference i Istanbul.

Lister om godt og ondt

OECD har i årevis haft fokus på skattely-problematikken i form af sorte, grå og hvide lister over lande, der spillede efter reglerne, og de, der ikke gjorde.

I 1998 satte OECD fire kriterier op, som definerede om et land er et skattely:

  • Der betales ingen skat.
  • Der er ingen (eller næsten ingen) udveksling af relevante informationer.
  • Der er ingen gennemsigtighed i den finansielle sektor.
  • Der er ingen substantiel aktivitet i landet/området.

Umiddelbart efter satte OECD 40 lande på en sort liste over usamarbejdsvillige skattely, men siden er listen revideret, og i maj sidste år blev de tre sidste lande, Andorra, Monaco og Liechtenstein, fjernet fra listen. Især på områder som gennemsigtighed og samarbejdsvillighed vurderede OECD, at der er sket noget.

Eksperter sår dog tvivl om betydningen af OECD’s lister. På den ene side udstillede de visse lande og skabte en bevægelse. På den anden side kan det også være med til at legitimere noget gedulgt, når et land fjernes fra den sorte liste. Og man skal som bekendt ikke vurderes på sine ord, men på sine handlinger, hvilket på glimrende vis blev udtrykt i en tale i 2008 af daværende senator Barack Obama:

»Der findes en bygning på Cayman Islands, der huser 12.000 selskaber. Det er enten verdens højeste bygning eller verdens største skattebedrageri.«

Pludselige penge

Men hvem er det, der placerer penge i skattely – og hvordan foregår det? Offentligheden ved af gode grunde kun lidt om metoderne. En almindelig antagelse er, at det er kriminelle organisationer eller mennesker, der ’pludselig’ tjener tre millioner kroner i Saudi Arabien, og som vælger ikke at tage pengene hjem til Danmark.

I sommeren 2008 offentliggjorde en amerikansk undersøgelseskomité under det amerikanske Senat en rapport, der kulegravede to af verdens største bankers ageren i skattesvindelsager. Det gav en vis indsigt i en hemmelig verden.

Amerikanerne mister årligt 600 milliarder kroner i skatteindtægter på grund af skattesvig via skattely-lande, og rapporten dokumenterede, at de to banker, LGT i Liechtenstein og UBS i Schweiz, bevidst snød det amerikanske skattevæsen, selv om bankerne formelt havde indgået aftaler med skattemyndighederne om det modsatte.

Ifølge undersøgelseskomiteen erkendte UBS selv, at banken havde 20.000 konti for amerikanere, men at kun 1.000 – i strid med reglerne – var kendt af de amerikanske myndigheder. Samlet vurderede UBS, at der stod knap 18 milliarder dollars (mere end 100 milliarder kroner) på hemmelige amerikanske konti i banken. Komiteen slog fast, at især UBS havde haft et heftigt rejseprogram for sine schweizisk-baserede sælgere, der tog til USA til VIP-arrangementer oftest indenfor tennis, golf og kunst, hvor ’bankrådgivere’ kaprede kunder, som banken efterfølgende hjalp med at omgå amerikanske skatteregler. Sagen har rystet forholdet mellem USA og Schweiz, og sat den schweiziske bankhemmelighed under pres. En af de pressionsmetoder, amerikanerne angiveligt har benyttet, er truslen om at lukke for swift-overførsler (elektroniske pengeoverførsler) til UBS i Schweiz. Den schweiziske bank indgik i august sidste år et forlig med det amerikanske skattevæsen, som pålægger banken at aflevere detaljer om 4.450 amerikanske statsborgere mistænkt for at snyde i skat via konti i UBS. Banken risikerer en straffesag, hvis ikke oplysningerne udleveres senest til august.

I Danmark tager Skat om kort tid næste skridt i kampen mod skattely i form af projekt ’Money Transfer’, hvor myndigheden har fået tilladelse til at indhente oplysninger om pengeoverførsler mellem Danmark og cirka 50 skattely-lande. Hvor meget den metode indbringer, er endnu uvist, ligesom det er uklart, hvor stor en gevinst de nye aftaler ender med at blive for den danske statskasse.

Det springende punkt er, hvor meget respekt, der kommer til at stå om de indgåede aftaler, når det bliver dagligdag og navnene skal på bordet. Bankhemmeligheden er nærmest en del af eksempelvis Schweiz’ dna, og hvis den fjernes, er der ikke meget tilbage i visse skattely-lande, vurderer kilder. Det er også værd at huske, at Luxembourg – og eksempelvis Storbritannien, der har de britiske kanaløer – er centrale spillere i EU, og, ligesom Schweiz, medlemmer af OECD.

I Skat vælger man dog at være positiv, især overfor muligheden for at få nye oplysninger ud af Schweiz.

»Det må komme an på en prøve,« siger kontorchef i Skats afdeling for økonomisk kriminalitet, Susanne Reinholdt.

»Vi skal først se aftalen komme i- kraft, og vi skal først have konkrete sager, vi kan spørge på, og deri er der selvfølgelig en risiko for, at Schweiz ikke overholder aftalerne. Men der er jo også en risiko for Schweiz, hvis de ikke overholder dem. Hvis aftalen viser sig, at det er ren fiktion kunne jeg forestille mig, at der kommer nogle sanktioner. Det kunne være i form af, at man lukker for Swift-systemet,« siger Susanne Reinholdt.