Nye a-kasser på trapperne

Af | @GitteRedder

På rekordtid er der sket en historisk omvæltning af de danske arbejdsløshedskasser, der ændrer vedtægter og effektiviserer i lyntempo. To nye a-kasser har allerede set dagens lys, og LO-kasserne presses i den nye konkurrence både af konkurrenternes aggressive markedsføringskampagner og intern splid om fremtiden.

Kun en måned efter at en ny lov har gjort det muligt at etablere tværfaglige a-kasser, har halvdelen af Danmarks 35 a-kasser ændret vedtægter, er i fuld gang med at gøre det, eller har sat sig selv på en effektiv slankekur.

Samtidig med at de eksisterende a-kasser revolutioneres indefra for at kunne klare sig i konkurrencen, er to helt nye a-kasser kommet til, og fælles for både gamle og nye a-kasser er, at de slås om de samme kunder – nemlig de 2,4 millioner danske lønmodtagere og selvstændige, der forsikrer sig mod arbejdsløshed.

I forvejen flytter rundt regnet 100.000 danskere a-kasse i løbet af et år, og i Arbejdsdirektoratet, der fører tilsyn med a-kasserne, forventer kontorchef Alhed Warberg, at trafikken mellem a-kasserne vil stige dramatisk de kommende år. 

Den historiske omvæltning af a-kasserne kommer også til udtryk i nye og opsigtsvækkende markedsføringskampagner. Især fra nye kasser, der skal ind på markedet ved at lænse de gamle kasser for kunder, eller fra selvstændige kasser, som nu også vil have lønmodtagere ind.

Arbejdsløshedskassen for Selvstændige, ASE, har ifølge direktør Jesper Bøje haft stor succes med en kampagne i millionklassen, hvor farvestrålende streamere på busser, helsides farveannoncer i de landsdækkende aviser og frække filmklip på a-kassens hjemmeside har markedsført ASE som »Danmarks mindst firkantede a-kasse«. Hvis man er træt af store a-kasser, høje kontingenter og stive regler, er ASE den rigtige kasse, lyder budskabet i hvervekampagnen.

Big business

»Vi har oplevet en tredobling af medlemstilgangen i forhold til andre kampagner, så vi er godt tilfredse,« siger Jesper Bøje. Præcis hvor mange nye medlemmer ASE har fået, vil direktøren ikke ud med og henviser til, at det er en forretningshemmelighed. Dermed røber han også, at det nye a-kassemarked er big business.

»På et frit marked er vi nødt til at skabe maksimal opmærksomhed omkring ASE. Efterhånden som flere lønmodtager-kasser ønsker at forsikre selvstændige inden for deres faglige område, er vi nødt til at tage konkurrencen op. Det her handler om overlevelse,« siger Jesper Bøje.

Også den nystartede Danske Lønmodtageres A-kasse, DLA, har haft succes med en kampagne, hvor omdrejningspunktet har været tosides-annoncer i husstandsomdelte kuponhæfter, hvor de forsøger at sælge a-kassemedlemskab side om side med make-up og amerikanske videofilm.

»Vi har foreløbig fået cirka 1.900 medlemmer via første annoncering i kuponhæftet, og det overstiger alle forventninger,« fortæller direktør i DLA Johnny Nim, der lige nu kan prale af små 15.000 medlemmer af sin tværfaglige a-kasse.

Flertallet af dem var givet på forhånd, fordi de har været medlemmer af den lille fagforening Funktionærkartellet og Teknikersammenslutningen, hvis medlemmer typisk har været forsikret i Den Kristelige A-kasse. Nu har ikke færre end 6.300 medlemmer af dem søgt om overflytning til DLA.

»Mange er helst fri for at få en bøn med på vejen, når de henvender sig i a-kassen. Folk ønsker frihed og vil ikke tvangsindlægges til bestemte religiøse eller politiske holdninger. Moderne mennesker ønsker frihed og ingen barnepiger til at fortælle, hvad der er rigtigt og forkert, og samtidig forlanger de en konkurrencedygtig pris,« siger Johnny Nim. 

I Den Kristelige A-kasse trækker man vejret og bekræfter, at DLA har bedt om over 6.000 overflytninger fra den kristelige kasse. Så i første omgang ser Den Kristelige A-kasse paradoksalt nok ud til at være største taber i den frie konkurrence.

Domino-effekt

I A-kassernes Samvirke mærker sekretariatschef Torben Dam Jensen tydeligt den øgede konkurrence.

»Den voldsomme konkurrence øger behovet for at se sin egen a-kasse efter i sømmene og seriøst vurdere, om man er konkurrencedygtig på både pris og kvalitet,« siger Torben Dam Jensen.

Indtil 1. september har de 17 a-kasser under LO levet i et trygt system, hvor ingen stjal fra hinanden, og hvor man mere eller mindre havde monopol på de fagligt organiserede medlemmer. Men da Stats-og Teleansattes A-kasse, STA, brød den såkaldte borgfredsaftale mellem LO-kasserne ved at etablere sig som tværfaglig a-kasse, startede de også en krigslignende tilstand blandt LO-forbundene, hvor alle nu vogter på hinanden. Den interne splid skaber både handlingslammelse og nervøsitet, og alle venter spændt på resultatet af det analyse-arbejde, som LO iværksatte på et forretningsudvalgsmøde i begyndelsen af september. LO-analysen er færdig i november, men tingene går så stærkt, at virkeligheden kan overhale de anbefalinger, som LO-analysen spiller ud med. 

Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, er allerede i fuld gang med et analysearbejde, hvor man overvejer at omdanne forbundets kasse, Offentlige Ansattes A-kasse, der er landets tredjestørste, til tværfaglig. Hvis OAA springer ud som tværfaglig, spår Torben Dam Jensen, at det vil få en dominoeffekt på resten af LO-forbundenes a-kasser.

»Så går der for alvor hul på bylden, og det vil være slut med at leve en usynlig tilværelse som a-kasse. Konkurrencen tvinger alle a-kasser til at være synlige, have en konkurrencedygtig pris og tydeliggøre, hvilken kvalitet og service man tilbyder,« mener Torben Dam Jensen.

»LO’s a-kasser er ganske enkelt nødt til vågne op. De er tvunget til nytænkning, alene fordi presset fra de tværfaglige a-kasser vil få medlemmerne til at søge væk fra LO’s a-kasser, hvis de ikke på samme tid satser på effektivitet og god service,« mener han.

Kvaliteten i fare

Torben Dam Jensen ærgrer sig over, at LO-kasserne er defensive, handlingslammede og ikke træder i karakter. Han henviser til de aggressive kampagner, som ASE og DLA netop har kørt, hvor alene prisen har været i centrum.

»Skrækscenariet er, at folk alene vælger a-kasse ud fra det billigste forsikringstilbud. Hvis prisen alene afgør folks kassevalg, risikerer vi at tabe kvaliteten på gulvet. Varemærket for danske a-kasser er, at man ikke bare smider passive ydelser i hovedet på medlemmerne, men, fordi man er fagligt forankret, også vejleder, sørger for jobformidling og tilbyder andre ting. A-kasserne bør træde i karakter og forene hensyn til effektivitet med behovet for at give medlemmerne en god service,« siger han.

citationstegnSkrækscenariet er, at folk alene vælger a-kasser ud fra det billigste forsikringstilbud. Hvis prisen alene afgør folks kassevalg, risikerer vi at tabe kvaliteten på gulvet. TORBEN DAM JENSEN, sekretariatschef i A-kassernes Samvirke

Torben Dam Jensen anbefaler LO-kasserne at være mere offensive og samtidig være deres vare bekendt.

»Blandt andet ASE har forarget med en ufaglig, plat og vulgær hvervekampagne, hvor de slår på, at de ikke har firkantede regler. Faktum er, at ASE er underlagt nøjagtig samme regler som alle andre a-kasser. LO-kasserne bør netop trække deres fortrin – den faglige forankring og service – frem, hvis de vil profilere sig,« siger han.

Også tidligere informationschef i HK, Michael Valentin, der blandt andet i debatbogen »Bare det holder min tid ud« har revset fagbevægelsen, beskylder LO-kasserne for at sove i timen og ikke udnytte de markedsfordele, de har på forhånd.

»For LO-kasserne er den faglige identifikation en styrke, og den skal de udnytte. Lige nu er det bekymrende, at mange LO-kasser bilder sig selv ind, at de går ram forbi udviklingen. I første omgang gør de måske nok, fordi de lidt ældre medlemmer ikke foretager et aktivt fravalg af deres a-kasse. Men kasserne risikerer så, at de unge ikke foretager det aktive tilvalg af dem, men vælger et tilbudsprodukt,« siger Michael Valentin.

Valentin vurderer, at blandt andet HK’s og SiD’s a-kasser er sårbare, fordi de er så store, at de ikke bæres af en afgrænset faglig identifikation. Omvendt er de små a-kasser som for eksempel elektrikernes mere sikre på at overleve, fordi de bæres af en loyal identifikation fra medlemmernes side.