Nydanskere sidder yderligt i dårlige job

Af | @MichaelBraemer

Beskæftigelsen blandt indvandrere stiger, men på grund af manglende sprogkundskaber er det først og fremmest i dårlige job med stor risiko for ledighed. Det afspejler den første kortlægning, der er foretaget af indvandreres medlemskab af a-kasser.

06Indvandrere får i stigende grad foden inden for på den del af arbejdsmarkedet, hvor der ikke kræves uddannelse eller formelle kvalifikationer. Det kan man læse i den første kortlægning af indvandrernes a-kassetilhørsforhold. Men undersøgelsen, som Danmark Statistik har foretaget for LO, afspejler også, at indvandrerne er de første til at få sparket, når der skal skæres ned. 

»De får lortejobbene, sidder yderligt og er de sværeste at få i arbejde igen, når de først er blevet ledige,« siger lederen af Restaurationsbranchens a-kasse (RBF-A) i København, Majbritt Schlecker.

Mere end hvert fjerde medlem af RBF-A har i dag indvandrerbaggrund. Af dem var 26,4 procent ledige i et eller andet omfang i september sidste år, mens det samme kun gjaldt for godt 18 procent af a-kassens etnisk danske medlemmer.

»Hvis vi taler om faglærte tjenere og gastronomer, er ledigheden ligeligt fordelt. Men blandt stuepiger, opvaskere, pizzabagere, køkkenmedhjælpere og rengørere er 90 procent af de ledige indvandrere. Det er synd, for de har ikke lyst til at blive forsørget. Hver gang indvandrerdebatten blusser op, får deres iver for at komme i arbejde endnu en tak,« siger Majbritt Sclecker.

Uligheden endnu mere udpræget

Målt i tal har Specialarbejderforbundets a-kasse (SiD-A) flest medlemmer blandt indvandrere: Knap 23.000 ud af i alt 250.000 medlemmer.

I SiD-A ser man samme mønster i ledigheden som i RBF-A – blot er forskellen mellem de etnisk danske medlemmer og indvandrergruppen her endnu mere udpræget. 16,7 procent af indvandrerne, men kun 9,5 procent af de etniske danskere, var ledige i september 2001.

Forretningsfører i SiD-A Morten Kaspersen, der også er formand for A-kassernes Samvirke, står da heller ikke fremmed over for det billede, Majbritt Schlecker tegner. Men han er overbevist om, at det har betydning, at LO’s undersøgelse baserer sig på tal fra september sidste år.

»Men jeg tror ikke, at forskellen ville være så stor, hvis tallene blev gjort op i dag. Den holdning er ved at brede sig, at indvandrerarbejdskraft er lige så god som den »gammeldanske«. Under alle omstændigheder har vi fokus på problemet, og ud over transport og industri er vi nu også ved at skabe en vellykket integration på bygge- og anlægsområdet,« siger han.

Ledigheden ligeligt fordelt

Det kvindelige sidestykke til SiD-A, Kvindeligt Arbejderforbunds a-kasse (KAD-A), tiltrækker også mange indvandrere. Over 9.000 eller 13 procent af medlemmerne i KAD-A har indvandrerbaggrund. Men modsat de øvrige a-kasser formår KAD-A at holde ledigheden næsten ligeligt fordelt mellem indvandrere og etniske danskere – henholdsvis på 16 og 15,3 procent i september sidste år. Det forklarer forretningsfører Jytte Kofoed med en bevidst uddannelsespolitik:

»Vi finder os generelt ikke i, at vore medlemmer bliver marginaliseret ud af arbejdsmarkedet, og er efter dem med efteruddannelse, hvis der er brug for det. Det kommer selvfølgelig også indvandrermedlemmer til gode. Men derudover har vi også projekter kun for indvandrere. Vi har for eksempel held med personlig kontakt til arbejdsgivere, hvor vi motiverer dem til at ansætte indvandrere,« siger Jytte Kofoed.

At sproget ikke er så afgørende en faktor på KAD-området, spiller nok også ind, erkender hun.

Dansk skal der til

For de øvrige a-kasser er arbejdsmarkedsrettet danskundervisning en helt nødvendig forudsætning for at kunne »sælge« indvandrere som fuldgod arbejdskraft. Som Majbritt Schlecker fra RBF-A siger, så kan en kok godt klare sig i et køkken med et mangelfuldt dansk både mandag og tirsdag, men mod slutningen af ugen, hvor det begynder at gå stærkt, kan manglende sprogkundskaber hurtigt give problemer.

»Indvandrerne skal lære mere dansk og mere målrettet dansk. Og så er vejen frem i øvrigt at hive indvandrerne ind i de traditionelle uddannelser, så arbejdsgiverne ved, hvad de får. Det må så tage den tid, det tager,« siger hun.

Høj organisationsprocent

Overordnet viser undersøgelsen, at indvandrere er medlemmer af a-kasser i stort set samme omfang som etniske danskere. Indvandrergruppens organisationsprocent er på 78,6 procent, mens de etniske danskeres er på 78,2 procent.

Man kan vælge at udlægge den høje organisationsprocent som en integrationssucces. Men omvendt er forsikring mod arbejdsløshed nødvendig, når man har stærkt øget risiko for at miste sit job. Og det har indvandrerne: Hvor 7,2 procent af de etnisk danske a-kassemedlemmer i september sidste år var berørt af ledighed, gjaldt det en dobbelt så stor procentdel af indvandrere. 

Undersøgelsen viser også, at »de gule« fagforeninger ikke i større stil har fat i indvandrerne. Således har Kristelig A-kasse 7,7 procent medlemmer med indvandrerbaggrund – hvilket kun er en lille overrepræsentation i forhold til de 5,4 procent, som indvandrerne udgør af det samlede antal a-kassemedlemmer.

Til gengæld afspejler grønthandler- og kiosk-kulturen sig i medlemstallet i a-kassen DANA for selvstændige, hvor 12,8 procent af medlemmerne har indvandrerbaggrund.

Mindst fylder indvandrerne i Forsvarets Arbejdsløshedskasse med kun en enkelt procent af medlemmerne. På LO-området findes den mindste andel indvandrere i Stats- og Teleansattes Arbejdsløshedskasse – 1,4 procent.