SKÆVT

Nydanskere markant underrepræsenteret blandt faglige tillidsfolk

Af | @MichaelBraemer

Statsministeren har sat integrationen af flygtninge øverst på dagsordenen for trepartsforhandlingerne. Men forsøget på at få flygtningene i arbejde kan både blive besværliggjort og betyde en svækkelse af lønmodtagerrettigheder, fordi fagbevægelsen ikke i tide har omstillet sig til et mangfoldigt arbejdsmarked, mener eksperter.

Andelen af indvandrere på arbejdsmarkedet er langt større en andelen af tillidsrepræsentanter med anden etnisk baggrund end dansk. Det er et kæmpe problem, mener eksperter.

Andelen af indvandrere på arbejdsmarkedet er langt større en andelen af tillidsrepræsentanter med anden etnisk baggrund end dansk. Det er et kæmpe problem, mener eksperter.

Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix

Antallet af tillidsrepræsentanter med indvandrerbaggrund på danske arbejdspladser står slet ikke mål med antallet at medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk.

Det viser nye tal fra de to fagforbund, 3F og FOA, som gennem de seneste årtier har modtaget langt hovedparten af de medlemmer, som kommer fra de etniske minoriteter på det danske arbejdsmarked.

I 3F udgør personer med anden etnisk baggrund end dansk 12 procent af medlemmerne, men det er kun 4 procent af de tillidsvalgte, der har minoritetsbaggrund.

I FOA har 7 procent af medlemmerne indvandrerbaggrund, men det er kun 2,3 procent af forbundets tillidsvalgte, der har den baggrund.

Underrepræsentationen af indvandrere er dybt problematisk, mener eksperter.

Vi risikerer et etnisk serviceproletariat, og den risiko bliver større, hvis folk uden sprogkundskaber og meget lidt kendskab til det danske samfund bliver mast ud på arbejdsmarkedet uden nogen form for bindeled. Anders Ejrnæs, forsker i etniske minoriteter, RUC

Ikke mindst vil tillidsvalgte med minoritetsbaggrund blive en udtalt mangelvare, når de nært forestående trepartsforhandlinger med stor sandsynlighed fører til initiativer i forhold til de mange syriske flygtninge, som skal virkeliggøres ude på arbejdspladserne, mener professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen. 

»Der vil komme en masse integrationstiltag, som ikke kan gennemføres, hvis der ikke er nogen på den enkelte arbejdsplads, der gør noget. Det kunne oplagt være tillidsrepræsentanter med anden etnisk baggrund, eftersom de både sprogligt, kulturelt og på anden måde har de bedste forudsætninger for at hjælpe med at tage springet til det danske samfund. De har deres egne erfaringer at trække på – gode såvel som dårlige,« påpeger han.

Ukendte rettigheder er lette at ignorere

Anders Ejrnæs, der på Roskilde Universitet forsker i etniske minoriteter på det danske arbejdsmarked, er enig.

»Det er vigtigt, at indvandrere føler sig repræsenteret og har tillidsrepræsentanter, har føling med deres problemer og kan formidle de rettigheder, man har på det danske arbejdsmarked,« siger han.

Forskeren understreger, at de behov er særligt store i den aktuelle situation, hvor både Venstre og Socialdemokraterne har meldt ud, at flygtningene skal ud og arbejde fra dag ét.

»Vi risikerer et etnisk serviceproletariat, og den risiko bliver større, hvis folk uden sprogkundskaber og meget lidt kendskab til det danske samfund bliver mast ud på arbejdsmarkedet uden nogen form for bindeled. Det er lettere at ignorere rettigheder, som ingen kender,« påpeger Anders Ejrnæs.    

Selv om man kører løs med mangfoldighed, så er det bare skåltaler og noget, man taler om på kongresser, hvor man ikke ved, hvad man ellers skulle snakke om. Turan Savas, tillidsrepræsentant, Rahbek Fisk i Fredericia

Antallet af tillidsrepræsentanter med minoritetsbaggrund vokser – men langsomt og fra et meget lavt udgangspunkt. Det viste den seneste kortlægning af tillidsrepræsentanter i alle LO-forbund, som hovedorganisationen foretog i 2014.

Andelen af tillidsrepræsentanter med ikke-vestlig herkomst i alle LO-forbund var ifølge kortlægningen vokset fra 1,20 til 1,66 i perioden 2005-2013.

Indvandrer: Indsatsen er halvhjertet

Den beskedne fremgang imponerer i hvert fald ikke Turan Savas, tillidsrepræsentant med tyrkisk baggrund på Rahbek Fisk i Fredericia og bestyrelsesmedlem i 3F Fredericia.

Som eneste fagligt aktive med anden etnisk baggrund end dansk blandt afdelingens 6.000 medlemmer er han i høj grad en mønsterbryder. Men han ville meget gerne være den særstatus foruden og se flere af sin egen slags.

»Fagforeningen skulle gerne afspejle befolkningen, både i forhold til tillidsvalgte og ansatte. Men selv om man kører løs med mangfoldighed, så er det bare skåltaler og noget, man taler om på kongresser, hvor man ikke ved, hvad man ellers skulle snakke om,« mener Turan Savas.  

Hvis mangfoldighedspolitik virkelig var noget, som fagbevægelsen brændende ønskede sig, var den allerede en realitet, mener 3F-tillidsrepræsentanten.  

»Man vil gerne gøre og sige noget på området hele tiden, men der bliver aldrig gjort noget helhjertet. Sagen er, at vi står i stampe, og at fagbevægelsen ikke har gjort noget særligt for at ændre den skæve repræsentation af indvandrere. Hvis man virkelig ville rette op på den, så var det jo bare at indføre nogle paragraffer og kvoter,« mener han.

Den danske model kræver en forklaring

Mange indvandrere forstår ikke den danske model og fagbevægelsens betydning og rolle. De forstår ikke engang forskellen mellem en fagforening og en a-kasse, påpeger Turan Savas. Når syrerne begynder at komme ud på det danske arbejdsmarked, ville det være hensigtsmæssigt, at nogle kunne formidle den viden på deres eget sprog, mener Turan Savas.

Men allervigtigst er signalet i at have en tillidsrepræsentant med anden etnisk baggrund, understreger tillidsrepræsentanten. 

I 2007 var andelen af tillidsrepræsentanter med anden etnisk baggrund 2,9 procent, og nu er den oppe på 4. Procentuelt er det jo en succes ud over alle grænser. Søren Heisel, forbundssekretær, 3F

»Når der skal vælges tillidsrepræsentant, vælger man én, som de fleste har tillid til. Og en etnisk dansker kan arbejde lige så godt for etniske minoriteter. Men så alligevel: Signalværdien er vigtig, og det betyder meget for indvandrernes følelse af ejerskab til deres fagforening, at de kan se sig selv repræsenteret,« siger Turan Savas.

For hans eget vedkommende gav tillidshvervet ham så meget blod på tanden, at han nu sidder i Fredericia Byråd for Socialdemokraterne i tredje valgperiode.    

Fremgang – trods alt

Søren Heisel, forbundssekretær i 3F med ansvar for integration, er klar over, at hans forbund ikke har formået at gøre sig så mangfoldig, som det gerne ville være.

»Med 12 procent medlemmer af anden etnisk baggrund end dansk er vi jo et mangfoldigt forbund, og vi ser gerne, at vores medlemssammensætning afspejles i alle lag af organisationen. Men det gør den ikke i forhold til tillidsrepræsentanter med minoritetsbaggrund,« erkender han.

Der arbejdes dog med udfordringen, understreger forbundssekretæren og peger på, at udviklingen trods alt går i den rigtige retning.

»I 2007 var andelen af tillidsrepræsentanter med anden etnisk baggrund 2,9 procent, og nu er den oppe på 4. Procentuelt er det jo en succes ud over alle grænser. Alt er relativt,« mener Søren Heisel.

Når skævheden er så svær at rette op på, skyldes det ifølge forbundssekretæren mange forskellige faktorer: For eksempel manglende viden blandt indvandrere om, hvad tillidsrepræsentantens rolle er, manglende tiltro til sig selv og mangelfulde sprogkundskaber.

»Ser man på etniske minoriteter, er mange af dem også ansat på områder med lavere overenskomstdækning. De er måske ikke helt inde på det organiserede arbejdsmarked endnu,« påpeger Søren Heisel.  

Forsker: Holdningen er for tilbagelænet

Anders Ejrnæs fra RUC mener, at fagbevægelsen er for tilbagelænet i forhold til den udvikling, der sker i sammensætningen af arbejdsstyrken på det danske arbejdsmarked. På den måde risikerer man både at gå glip af potentielle medlemmer, og at hævvundne rettigheder skrider, anfører han.

»Ser man 20 år frem, vil de 12 procent med anden etnisk baggrund i 3F være vokset til en langt større andel. Og hvis man ikke i højere grad begynder at tilpasse sig den mangfoldighed, falder det hele fra hinanden,« siger Anders Ejrnæs.

Og det er hele vejen opad i organisationen, at man er tvunget til indrette sig efter den større andel af etniske minoriteter, påpeger forskeren.

»Man skal også tænke i signalværdien af, at en talsperson med anden etnisk baggrund går i medierne. Og kniber det med tillidsrepræsentanter med minoritetsbaggrund, må man ansætte nogle på de lokale fagforeningskontorer. Det kan se ud som en merudgift i øjeblikket, men det vil betale sig hjem i den sidste ende,« vurderer han.  

3F klar til at handle

Søren Heisel fra 3F mener imidlertid, at hans forbund allerede har tilpasset sig de udfordringer, der er kommet. For eksempel det store antal østeuropæiske arbejdere på det danske arbejdsmarked.

»I København har vi haft en polak ansat, og i Aalborg og Holstebro har vi haft et rumænsk netværk, der har kunnet optræde som ambassadører og har kunnet fortælle, at fagforeningen ikke er røvere og banditter som dér, hvor de kommer fra. Jeg tror, det har betydet, at medlemskaber blandt rumænere er vokset 142 procent, mens polakkerne af en eller anden grund ikke er kommet med på samme måde,« fortæller han.

Hvis antallet af syrere på det danske arbejdsmarked pludselig eksploderer, vil 3F også håndtere det, forsikrer Søren Heisel.

Det kan jo ikke nytte noget, at indvandrere og flygtninge skal kende hele den danske fagbevægelses historie, før de kan blive integreret på arbejdsmarkedet. Nu må vi lige passe på. Henning Jørgensen, professor, Aalborg Universitet

»De skal fra start have forklaret, at vi har et arbejdsmarked, hvor man ikke er tyende, men del af et demokrati. Vi skal organisere ikke-etniske danskere nøjagtig, som vi skal organisere etniske danskere. For det er gennem den indsats, at vi sikrer os mod en udvikling, hvor vi får en enklave af folk, som går til tyske lønninger og slår bunden ud af arbejdsmarkedet,« mener forbundssekretæren i 3F.  

Ikke kun en sideaktivitet

I FOA er forbundssekretær Joan Prahl heller ikke alarmeret af den lave andel af tillidsvalgte med minoritetsbaggrund i sit forbund. Og selv om forbundet skulle komme ud i en ekstraordinær situation på grund af de mange flygtninge, der skal sluses ud på arbejdsmarkedet. mener hun godt, at etnisk danske tillidsrepræsentanter kan klædes på til også at klare den opgave.

»Vi ville da gerne have, at der var flere tillidsrepræsentanter med indvandrerbaggrund. Men når tallet er, som det er, handler det også om, at man som tillidsrepræsentant skal være fagligt engageret i sit arbejde og have lysten til at være tillidsrepræsentant. Det handler jo også om, hvor godt man trives i arbejdet og hvor godt i man er integreret i samfundet og arbejdspladsens udvikling,« påpeger hun.

Professor Henning Jørgensen advarer imidlertid mod at stille for store krav, før man lukker etniske minoriteter ind i varmen.

»Det kan jo ikke nytte noget, at indvandrere og flygtninge skal kende hele den danske fagbevægelses historie, før de kan blive integreret på arbejdsmarkedet. Nu må vi lige passe på. Det er noget, man kan tage fat på, når man kommer i dialog med dem. Vender fagbevægelsen de her mennesker ryggen, siger den samtidig, at det er en sideaktivitet, den ikke vil prioritere. Jeg mener ikke, det er en sideaktivitet,« understreger professoren.

HK registrerer ikke på etnicitet 

Af de i alt 55.023 medlemmer med ikke-vestlig baggrund, som LO-fagbevægelsen havde modtaget ifølge opgørelsen fra 2014, havde 3F modtaget godt 23.000 og FOA knap 13.000. 

Tredje flest havde HK modtaget: 10.000 ifølge LO-opgørelsen. Men forbundet oplyser, at det ikke selv registrerer medlemmer og tillidsrepræsentanter efter etnicitet og kan derfor ikke supplere med aktuelle tal.