Svækket syn

Ny undersøgelse: Arbejdstilsynet risikerer at blive ny skandale som SKAT

Af | @GitteRedder

Arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser lider under vedvarende besparelser på Arbejdstilsynet, fastslår grundig undersøgelse. Bliver regeringen ved med at svinge sparekniven over Arbejdstilsynet, risikerer vi en ny skandale á la SKAT, advarer ekspert. LO prøver at råbe regeringen op, og fra byggepladser meldes om frygt for flere dødsulykker.  

Det er en katastrofe, hvis Arbejdstilsynet ikke har ressourcer til at føre ordentligt kontrol med virksomhederne, for det kan betyde ringere arbejdsmiljø, mener LO. Tilbage i 2015 indkasserede metro-byggeriet i København 60 påbud og en rød smiley for dårligt arbejdsmiljø fra Arbejdstilsynet.

Det er en katastrofe, hvis Arbejdstilsynet ikke har ressourcer til at føre ordentligt kontrol med virksomhederne, for det kan betyde ringere arbejdsmiljø, mener LO. Tilbage i 2015 indkasserede metro-byggeriet i København 60 påbud og en rød smiley for dårligt arbejdsmiljø fra Arbejdstilsynet.
Foto: Bax Lindhardt, Scanpix.

Det kan blive farligere for danske lønmodtagere at gå på arbejde allerede fra næste år, hvis VLAK-regeringen får flertal for at spare på Arbejdstilsynet for tredje år i træk.

Det kan man konkludere ud fra en ny undersøgelse fra rådgivningsvirksomheden COWI. Undersøgelsen er dyster læsning for håndværkere, smede, industriarbejdere, rengøringsassistenter og andre lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

I undersøgelsen står det nemlig sort på hvidt, at faldende bevillinger til Arbejdstilsynet har »negative følger for den fortsatte udvikling og forbedring af arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser under ét«.

Det er LO-fagbevægelsen, som har bedt COWI sætte lup på Arbejdstilsynets udvikling på en lang række områder. Og undersøgelsen påviser med tal og data fra finanslove, Arbejdstilsynet og andre kilder blandt andet, at:

* Antallet af tilsynsbesøg på virksomheder er faldet fra mere end 60.000 i 2008 til langt under 50.000 i 2016.

* Antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet, når de opdager overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, er tilsvarende faldet fra godt 35.000 i 2008 til under 24.000 i 2016.

* Siden år 2000 har bevillingen til Arbejdstilsynet været »stærkt faldende«. I gennemsnit har tilsynet mistet 6,37 millioner kroner om året.

* Arbejdstilsynet får stadigt færre medarbejdere. I 2016 var der 600 årsværk, mens der i 2008 var 800 årsværk. Men mange af de 600 medarbejdere arbejder nu med social dumping og andre opgaver, så reelt er antallet af tilsynsførende faldet dramatisk. 

Læs hele rapporten her.

Arbejdstilsyn kan blive det nye SKAT

Projektleder på COWI-undersøgelsen Per Tybjerg Aldrich peger på, at Arbejdstilsynet spiller en helt unik rolle i at være vagthund og tilsynsførende med arbejdsmiljøet ude på danske arbejdspladser.  

»Vi kan slet ikke undvære Arbejdstilsynet og den særlige rolle, det har som myndighed. Undersøgelsen viser, at der er grund til bekymring for, om Arbejdstilsynet kan udføre sin myndighedsrolle ordentligt, og hvad der kan ske på arbejdsmiljøområdet, hvis bevillingerne fortsat falder,« siger han.

Per Tybjerg Aldrich advarer om, at Arbejdstilsynet kan udvikle sig til en ny skandale á la SKAT.

»Når man skærer ned på ressourcerne til at føre tilsyn, giver det mere plads til lovovertrædelser, og hvis det oven i købet rygtes, at der ikke er nogen myndighedskontrol, åbnes der jo et eller andet sted et tagselvbord for de virksomheder, der synes, at den slags er sjovt.«

»Så man kan risikere en udvikling med Arbejdstilsynet, som den vi har set i SKAT, hvis bevillingerne til kerneopgaverne i Arbejdstilsynet fortsætter med at falde,« fastslår Per Tybjerg Aldrich.

Der er brug for, at virksomhederne oplever et tryk fra Arbejdstilsynet, for ellers risikerer vi, at lovløsheden breder sig Per Tybjerg Aldrich, projektleder, tidligere COWI. Nu NIRAS.

Per Tybjerg Aldrich fremhæver, at metoderne i Arbejdstilsynet er ændret ud fra et ønske om at få mest muligt arbejdsmiljø for pengene.

»Man har forsøgt at gøre tilsynene smartere og mere risikobaserede, men selv den bedste metode kan jo ikke kompensere for, at man har færre og færre ressourcer,« siger han.

Det tryk, som Arbejdstilsynet lægger på arbejdspladser i forhold til at skabe det gode arbejdsmiljø, er ifølge arbejdsmiljøeksperten blevet mindre gennem de senere år.

»Men der er brug for, at virksomhederne oplever et tryk fra Arbejdstilsynet, for ellers risikerer vi, at lovløsheden breder sig,« fastslår Per Tybjerg Aldrich.

VVS'er frygter for flere alvorlige ulykker  

VVS’eren Lars Andersen er helt enig i, at der er behov for Arbejdstilsynets vågne øje på arbejdspladserne. Indenfor de seneste seks år har han oplevet to dødsfald på byggepladser på grund af manglende sikkerhed og dårligt arbejdsmiljø.

Der er brug for at sadle om i forhold til Arbejdstilsynet. Morten Skov Christiansen, næstformand i LO.

»Det er katastrofalt, at Arbejdstilsynet skal spare år efter år. Det kan betyde, at jeg kommer til at arbejde på flere byggepladser med dødsfald. Når Arbejdstilsynet ikke har ressourcerne til at have folk til at komme ud og lave forebyggende arbejde, er det helt sikkert, at der kommer flere arbejdsulykker, og det har jeg det ret dårligt med,« siger Lars Andersen.

Ifølge VVS’eren taler håndværkerne ude på byggepladserne dagligt om, at Arbejdstilsynet er en skygge af sig selv.

 

»Nu kommer Arbejdstilsynet kun ud i ekstremt alvorlige tilfælde og kun, hvis fagforeningen trækker i de rigtige tråde og lægger pres på for at hive dem herud,« siger VVS'eren Lars Andersen. (Foto: Privat)

»I foråret var jeg på en byggeplads, hvor der skete en arbejdsulykke. Arbejdstilsynet kom ikke, fordi de ikke havde ressourcer. Vi fik en udtalelse fra dem, om at de ikke havde tid på grund af underbemanding og kun kommer ud i forbindelse med dødsulykker. Det er, fordi de er pressede i hoved og røv, og det synes jeg da er forfærdeligt,« pointerer han.

LO vil bekæmpe zigzag-bevillinger 

Næstformand i LO Morten Skov Christiansen mener, at COWI-undersøgelsen bekræfter fagbevægelsens frygt for, at Arbejdstilsynets kontrol med arbejdsmiljøet ikke lever op til de krav, som lønmodtagerne med rette kan forvente.

»Hvis regeringen fortsætter med at spare på Arbejdstilsynet, kommer vi til at se endnu flere håndværkere, industriarbejdere og andre LO-medlemmer blive nedslidte og syge af at gå på arbejde,« siger han og slår fast, at LO er træt af, at budgettet for tilsynet svinger meget:

»Vi er meget bekymrede for, at det kommer til at gå den forkerte vej med arbejdsmiljøet med de zigzag-bevillinger, der går til Arbejdstilsynet.« 

LO-næstformanden kalder det uforståeligt, at der ikke er et stærkere politisk ønske om at investere i arbejdsmiljø og i særlig grad i Arbejdstilsynet, end der er.

»Vi vil bruge den nye undersøgelse til at vise Folketinget, at der er brug for at sadle om i forhold til Arbejdstilsynet. Vi skal have en mere permanent bevilling til Arbejdstilsynet, der er højere end i dag.« 

»Arbejdstilsynet skal have mulighed for at lave langsigtet planlægning, så vi får et ordentlig tilsyn og et ordentligt arbejdsmiljø ude på arbejdspladserne,« siger Morten Skov Christiansen.

I første omgang vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og regeringens støtteparti Dansk Folkeparti blive dunket oven i hovedet med den tykke rapport i håb om, at Arbejdstilsynet slipper for sparekniven i de igangværende forhandlinger om næste års finanslov.

Her lægger regeringen ifølge LO nemlig op til at spare alt i alt 21 millioner kroner næste år, hvilket vil betyde afskedigelser af endnu flere tilsynsførende. Samtidig fremgår det, at Arbejdstilsynet skal slankes med yderligere 55 millioner kroner i 2019.  

»Det her er et for dyrt sted at spare. Og det dokumenterer rapporten sort på hvidt. LO foreslår en ekstrabevilling på 80 til 90 millioner kroner årligt, og det er småpenge i det store nationalregnskab,« noterer Morten Skov Christiansen.

Minister vil bruge undersøgelsen

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil ikke gå ind i en debat nu om bevillinger til Arbejdstilsynet. 

»Jeg har ingen kommentarer til aktuelle forhandlinger om finansloven. Når det er sagt, har regeringen afsat en forhandlingsreserve på 2,5 milliarder kroner årligt fra 2018 til 2021 og vil blandt andet forsøge at lave en aftale om indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet (kampen mod social dumping, red.), som Arbejdstilsynet spiller en helt afgørende rolle i,« skriver Troels Lund Poulsen til Ugebrevet A4.

Den nye undersøgelse udført af COWI for LO gør indtryk på ministeren. Han skriver, at han vil videresende undersøgelsen til det ekspertudvalg om arbejdsmiljø-indsatsen, som ventes at komme med sine anbefalinger i sommeren 2018.

»Uden at tage stilling til den rapport, som LO har fået lavet, ved vi desværre fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl. Udviklingen er gået den forkerte vej,« skriver Troels Lund Poulsen og fortsætter:

»Derfor nedsatte jeg før sommerferien et ekspertudvalg, som bl.a. er sammensat af  arbejdsmarkedets parter og eksperter. Gruppen skal gentænke hele indsatsen og komme med anbefalinger til, hvordan vi får et bedre arbejdsmiljø fremover. For det er der behov for.«

Som at køre din bil til syn

Arbejdsmiljøchefen i Coop Danmark Thomas Hermann mener, at Arbejdstilsynet har stor værdi for det danske arbejdsmarked i dag. Alene Arbejdstilsynets eksistens bidrager ifølge arbejdsmiljøchefen til, at arbejdsgiverne anstrenger sig en ekstra tand for at sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte.

»Der er slet ingen tvivl om, at vi bliver lige en tand skarpere på arbejdsmiljøet, når Arbejdstilsynet kigger forbi en gang imellem. Det kan sammenlignes med, at når du som privatperson kører din bil til syn, vil du også være sikker på, at alt er 110 procent i orden,« siger han.

Coop har godt 1.200 dagligvarebutikker som for eksempel Kvickly, SuperBrugsen og Fakta spredt ud over hele landet, og Thomas Hermann pointerer, at lederne i det daglige arbejder seriøst med arbejdsmiljøet. Men når en butiksleder får at vide, at Arbejdstilsynet dukker op i løbet af en måneds tid, bliver der alligevel arbejdet ekstra meget med at sikre arbejdsmiljøet.

Det skaber en læring og kultur, der løfter arbejdsmiljøet til gavn for både medarbejdere og kunder på længere sigt. 

»Hvis man skærer på bevillingerne til Arbejdstilsynet, fjerner man i virkeligheden det periodiske syn på bilerne, og der vil være nogle virksomhedsledere, som vil se det som et signal om, at man skal tage arbejdsmiljøet mindre alvorligt. Det er klart, at det vil øge risikoen for et dårligere arbejdsmiljø for nogle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked,« fastslår Coops arbejdsmiljøchef.

Thomas Hermann understreger, at han ikke vil blande sig i den aktuelle finanslovsdebat, om der skal færre penge til Arbejdstilsynet næste år. Men han vil gerne advare mod, at eventuelle besparelser på Arbejdstilsynet bare køres igennem efter grønthøstermetoden, hvor der spares lige meget alle steder.

»Når lederne i vores varelagre og butikker får besøg af en tilsynsførende, skal kvaliteten have en høj standard. Det betyder på godt dansk, at hvis man vil spare på Arbejdstilsynet, må man ikke køre grønthøster. For hvis tilsynene med arbejdsmiljøet og Arbejdstilsynet opleves som overfladiske, og der ikke er plads til at indgå den nødvendige dialog med arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, kommer lederne til at opleve tilsynet som meningsløst,« siger han.

VVS'er: Politikerne svigter

VVS’eren Lars Andersen har ikke noget imod at blande sig i den aktuelle finanslovsforhandling. Han fremfører, at da han begyndte i faget for 18 år siden, kunne han ringe til Arbejdstilsynet, hvis der var problemer, og der kom prompte en tilsynsførende.

Hvis jeg har oplevet to dødsulykker indenfor seks år, hvad kommer mine lærlinge så ikke til at opleve? Lars Andersen, VVS'er og medlem af Blik & Rør.

»Men det er gået ned ad bakke de senere år, og nu kommer Arbejdstilsynet kun ud i ekstremt alvorlige tilfælde og kun, hvis fagforeningen trækker i de rigtige tråde og lægger pres på for at hive dem herud. Det er et svigt fra politikernes side, at de ikke vil sikre os et sikkert og godt arbejdsmiljø,« siger han.

Derfor mener han, at finansminister Kristian Jensen (V) skal finde rigtig mange millioner til Arbejdstilsynet på næste års finanslov. Og hvis Kristian Jensen ikke selv kan finde pengene, mener han, at Dansk Folkeparti bør presse på.  

 »Vi skal have flere kvalificerede medarbejdere hos Arbejdstilsynet, så de kan lave kontrolbesøg og præventivt arbejde og have tid til at komme ud, når ulykken sker. Ellers kommer jeg til at opleve flere dødsulykker på byggepladser, og hvis jeg har oplevet to dødsulykker inden for seks år, hvad kommer mine lærlinge så ikke til at opleve?« spørger han.  

Direktøren for Arbejdstilsynet, Søren Kryhlmand, har ikke ønsket at kommentere den nye undersøgelse fra COWI.  

Fornuftigt at lade Arbejdstilsynet få fred i en periode

I rapporten 'Konsekvenser af varierende bevillinger til Arbejdstilsynet' er der gennemført interviews med adskillige kilder. Her følger en række udsagn:

»Særbevillingerne er altid tidsbegrænsede. Det medfører en siksakkurs med ansættelse/fyring af folk, og fokus bliver på den problemstilling, som er italesat og har udløst særbevillingen. Der kommer en konstant uro i organisationen. Der skabes en fokusering på at få del i særmidlerne for at undgå afskedigelser i eget område. Det ville være fornuftigt at lade Arbejdstilsynet få fred i en periode.« Tidligere chef i Arbejdstilsynet.

»Der holdes chefmøder og seminarer, hvor cheferne lærer at afskedige, og der gives psykologhjælp til cheferne, dvs. der er en masse forberedelse forud for fyringerne. Når man så har gennemført fyringerne, er der en såret organisation tilbage med oplevelse af uretfærdighed. Forholdet mellem chef og menige ødelægges«. Tidligere chef i Arbejdstilsynet.

»Jeg synes, at Arbejdstilsynet gør et ok stykke arbejde, men at der er for få medarbejdere med de rigtige faglige kompetencer, fordi områderne ikke er prioriterede. Kemi og støj er særligt nedprioriteret. På maskinområdet har Arbejdstilsynet står meget stærkt, men der er ikke længere nok fagfolk tilbage. Det samme gælder fagfolk med viden om arbejdspladsens indretning.« Leder af arbejdsmiljørådsgivningsvirksomhed. 

»Arbejdstilsynet går forbi de store problemer og giver påbud på de små ting – de er styret af deres kampganger og indsatsområder. De fokuserer på det, de bliver målt på. F.eks. kan de gå gennem laboratoriet uden at kigge på kemi – de har primært fokus på ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. Det betyder, at medarbejderne fejlagtigt tror, at der er styr på det kemiske arbejdsmiljø.«. Arbejdsmiljøchef på stor offentlig arbejdsplads.

»Generelt er Arbejdstilsynet en sikring af, at de værste ting ikke får lov at foregå. Det er med til at motivere virksomheder til at tage sig af arbejdsmiljøet. Tilsynsbesøgene gør, at virksomhederne holdes op på reglerne og er nødt til at vurdere og stramme op, så de overholdes.« Arbejdsmiljøchef i stor privat virksomhed. 

Kilde: COWI-rapport gennemført for LO. Udgivet af LO i 'Øje på arbejdsmiljøet', oktober 2017.