Ny uddannelsesplan får hård medfart

Af | @GitteRedder

Regeringens uddannelsesplan bliver mødt med skuffelse fra flere sider. »Varm luft« og »lavt ambitionsniveau« er nogle af de betegnelser, kritikere hæfter på planen.

Regeringens handlingsplan »Bedre Uddannelser« er blottet for et investeringsperspektiv i fremtidens uddannelse, mener LO. Også flere politiske partier giver undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) en hård medfart for handlingsplanen »Bedre Uddannelser«, som blev fremlagt i sidste uge.

»For lavt ambitionsniveau. Regeringen vil lave bedre uddannelser uden penge,« siger S-ordfører Frank Jensen, mens Kristelig Folkepartis uddannelsesordfører Bodil Kornbek beskriver planen som fyldt med »varm luft og smarte plusord«. 

Planen indeholder regeringens bud på, hvordan det danske uddannelsessystem kan komme helt til tops. Blandt andet skal fagligheden i centrum, en række erhvervsuddannelser skal være kortere, og uddannelsesvejledningen af de unge skal være bedre. Uddannelserne skal også rettes mere mod erhvervslivets behov.

Praktikplads-problemerne vil regeringen løse ved blandt andet kortere praktikforløb i flere virksomheder, og erhvervsuddannelserne skal i det hele taget være kendetegnet af fleksibilitet.

»Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne skal ses under samme hat, så man sikrer et bredere og mere overskueligt uddannelsestilbud til brugerne,« sagde Ulla Tørnæs ved fremlæggelsen af planen, der lægger op til godt 40 reformer på hele uddannelsesområdet.

Formand for Tekniske Skolers Forening, Peter Kay Mortensen, peger på, at der især på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne er lagt op til store ændringer, og hvis ministeren kræver fleksibilitet af skolerne, må skolerne kræve det samme af ministeren.

»Hvis vi skal leve op til fleksibiliteten og klare at designe og drive nogle skoler, der hele tiden matcher forskellige elevers forskellige behov, så må skolerne også selv kunne forhandle overenskomst med lærerne. I dag er det finansministeren, der står for overenskomsten, men vi må selv kunne forhandle med medarbejderne, hvis vi skal kunne tackle den svære opgave,« siger Peter Kay Mortensen.

LO kritiserer undervisningsministeren for at savne visioner, der passer til fremtidens arbejdsmarked.

»Planen præges for meget af spareiver, kortere uddannelser og unge, der skal vælge den rigtige vej fra start. Vi synes, at kvalitet i uddannelserne skal fylde lige så meget som kravet om effektivitet,« siger Harald Børsting.

Han beklager også, at planen rummer mere ideologisk retorik og fine hensigtserklæringer om frit valg, større faglighed og mere fleksibilitet, end den giver konkrete bud på fornyelse af det danske uddannelsessystem.

»Når regeringen lægger op til at indføre flere niveauer på erhvervsuddannelserne, kan vi på arbejdsmarkedet godt frygte, at det er for at spare penge. Det vil være en katastrofe, oven i de massive nedskæringer regeringen allerede har krævet på erhvervsskoler og AMU-skolerne,« siger Harald Børsting.

Han understreger, at fagbevægelsen er enig i, at fagligheden skal i centrum. Men det må ikke ske på bekostning af de almene færdigheder, som man i dag får på erhvervsuddannelserne. Det vil ifølge LO-sekretæren være at gøre de unge en bjørnetjeneste, hvis de ikke skal have almene fag på erhvervsuddannelserne. I et vidensamfund skal arbejdskraften være fleksibel, og det kræver, at de almene kvalifikationer er en selvfølgelig del af en erhvervsrettet uddannelse.