Ny type af job flytter ud

Stadig flere danske arbejdspladser flyttes til mindre løntunge områder i Østeuropa og Asien. Hvor det tidligere kun var industrivirksomheder, som flyttede produktionen, er især IT-virksomheder nu også hoppet med på bølgen. Eksperter mener, at udviklingen er uundgåelig og positiv – hvis danskerne vel at mærke bliver løbende opkvalificeret.

19Om få år kan adskillige tusinde danske arbejdspladser inden for IT og administration være flyttet til udlandet. Udflytningerne er i stærk vækst, og mens det tidligere kun var industrien, som flyttede hele eller dele af produktionen til udlandet, er administration og IT-opgaver nu også blevet opgaver, der kan løses i Østeuropa eller Asien. Her har lønmodtagerne nemlig den kvalitet, virksomhederne værdsætter højt: At de ikke kræver tilnærmelsesvis det samme i lønningsposen som deres danske kolleger.

Ugebrevet A4 har zoomet ind på udflytningerne ved hjælp af samtaler med blandt andre en stribe eksperter, arbejdsgiverorganisationer, fagforbund og danske ambassader. Og tendensen er klar.

Lars Andersen har som direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fulgt udviklingen, som han mener, at der ikke vil være nogen bremse på:

»Niveauet for, hvilke job der bliver flyttet til udlandet, ændrer sig hele tiden. Tidligere var det jo mest industrijob, men i dag bliver der også flyttet job, som vi betegner som funktionærjob. Og om fem år vil der sikkert være nogle helt nye typer job, hvor vi siger: Hov, ryger de nu også til udlandet,« siger Lars Andersen.

Han tror, at først og fremmest de brancher, som allerede har flyttet job til udlandet, vil overveje også at flytte andre typer job. Og derudover peger han på medicinalbranchen som en branche, der måske vil begynde at flytte job over grænserne.

Der findes ikke noget samlet overblik over, hvor mange danske arbejdspladser der bliver flyttet til udlandet. Men Anders Sørensen, som er adjunkt i økonomi ved Johns Hopkins universitet i Washington DC i USA, har gennem flere år forsket i, hvordan efterspørgslen efter arbejdskraft har ændret sig i Danmark – blandt andet som følge af, at virksomheder lægger dele af arbejdsopgaverne i udlandet.

Mens han forskede i Danmark, var han blandt andet med til at udarbejde et mål for graden af »outsourcing« til udlandet i den danske industri. Outsourcing til udlandet betyder i denne sammenhæng, hvor stor en del af produktet der bliver købt eller fremstillet i udlandet. Og tallene viser, at outsourcingen i industrien samlet set er steget med 31 procent fra 1966 til 1998.

»Tallene viser, at der sker en stor specialisering i de enkelte lande. På den ene side kan det betyde, at man koncentrerer sig om at lave lige netop det, man er allerbedst til. På den anden side kan det også være et udtryk for, at der i stadig stigende grad sker en outsourcing til lavtlønslande, hvor man kan spare penge på produktionen,« siger Anders Sørensen.

IT-job flytter til Indien

Op gennem 1970’erne og 80’erne var det tunge og ofte arbejdsmiljøbelastende industribrancher som tekstil- og beklædning, møbel- og værftsindustrien, der for alvor satte udflytning af arbejdspladser på den danske dagsorden. Inden for skibs- og stålværftsindustrien var det først og fremmest udflytning af arbejdspladser i den forstand, at de danske virksomheder ganske enkelt bukkede under i den internationale konkurrence, og arbejdspladserne derfor forsvandt til andre lande. I for eksempel beklædningsindustrien holdt de danske virksomheder derimod skindet på næsen ved at flytte produktionen til udlandet og dermed spare store beløb på lønomkostningerne.

Senere er det i stort set alle brancher inden for industrien blevet helt almindelig praksis, at man overvejer, om der kan være en økonomisk fordel i at lægge en del af produktionen i udlandet.

Og gennem de seneste år er det ikke kun industrien, som har fået øje for, at der er store lønomkostninger at spare ved at flytte dele af virksomheden til specielt Asien eller Østeuropa.

Det gælder især inden for IT-branchen, hvor mere og mere programmering flyttes til specielt Indien. Her er IT-uddannelserne gode, og inderne er – ud over at være billige i drift – også gode til engelsk, som er det sprog, man programmerer i.

Jørn Sloth er direktør i det danske IT-firma Rainbow Software, som de seneste tre år har specialiseret sig i at formidle kontakt mellem danske firmaer og indiske IT-programmører. Og han er en mand i medvind:

»Det første halve års tid skete der næsten ingenting, men specielt i det seneste år er det virkelig accelereret. Og jeg forventer, at det vil udvikle sig endnu mere i den kommende tid. Jeg får meget god respons fra de virksomheder, som har benyttet sig af indisk arbejdskraft,« siger Jørn Sloth.

Det er typisk større danske virksomheder, som han hjælper med at skaffe kontakter i Indien.

Han har blandt andre hjulpet 4 af de 20 største børsnoterede selskaber i Danmark. Ifølge Jørn Sloth resulterer virksomhedernes engagement i Indien dog sjældent i, at der lukkes arbejdspladser i Danmark. Det er typisk, når man til et specifikt projekt har brug for flere programmører, at man lægger vejen over Indien, eller hvis man generelt har brug for flere programmører at trække på. Så vælger man at hyre indere i stedet for at udvide staben i Danmark. Jørn Sloth skønner, at de enkelte projekter typisk ville kunne have givet 50 og i enkelte tilfælde op mod 100 nye job i Danmark.

Uddannelse er nøgleordet

Karin Retvig er formand for HK/Service, som blandt andre organiserer IT-medarbejdere – og også har cirka 100 af de SAS-billetafregnere, hvis job nu flyttes til Indien, som medlemmer. Og selv om hun ikke har tal for, hvor stort omfanget af udflytningerne er, er hun ikke et øjeblik i tvivl om, at det er i vækst. Og hun forsikrer, at HK holder øje med de virksomheder, der flytter job, og de medarbejdere, der dermed står uden arbejde. Men hun nærer ingen illusioner om at kunne forhindre udviklingen:

»Vi kan ikke stoppe dem i at flytte, men til gengæld må vi forlange, at der kommer nogle vilkår, så de danske medarbejdere ikke bare bliver smidt på gaden. Vejen til job og bedre lønforhold går gennem kompetenceudvikling,« siger Karin Retvig, der derfor også vil sætte medarbejdernes ret til løbende uddannelse højt på dagsordenen til overenskomstforhandlingerne næste år.

Peter Ussing er formand for Prosa, der også organiserer IT-medarbejdere. Og han oplever ligeledes, at udflytning af arbejdspladser for alvor tager fart i disse år. Han mener, det skyldes, at de glade vækstdage er ovre for IT-branchen, og at virksomhederne nu i langt højere grad vender hver krone for at se, om tingene kan gøres billigere. Og det kan de altså i Indien, selv om Peter Ussing mener, at der er grænser for, hvor mange opgaver der kan flyttes. Selv om programmeringssproget er engelsk både i Danmark og Indien, kan der alligevel være nogle kulturelle barrierer. Han nævner eksempelvis, at de indiske programmører vil have svært ved at lave et dansk lønstyringssystem, fordi de ikke aner, hvordan det danske lønsystem fungerer.

Men han har respekt for indernes arbejde.

»Det er lønnen, der er helt afgørende, når en virksomhed vælger at flytte job til Indien. Men inderne har også en høj uddannelse og er godt med på det teoretiske plan. Så vi skal ikke lade os lulle i søvn i den tro, at vi nødvendigvis er bedre end dem,« siger Peter Ussing.

Han er enig med Karin Retvig i, at man må se i øjnene, at udflytningerne ikke er et forbigående fænomen. Og derfor er det afgørende, at virksomhederne og det danske samfund giver gode muligheder for uddannelse og investerer i forskning og udvikling, så de danske medarbejdere hele tiden vil være i stand til at udvikle sig og skabe nye job, når de gamle forsvinder.

Udflytning er godt for Danmark

Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser ikke bare udflytning af arbejdspladser som noget uundgåeligt, men ligefrem som en positiv udvikling, selv om det i første omgang fører til tabte arbejdspladser i Danmark.

»Det er generelt til fordel for det danske samfund. Alternativet til udflytning er jo ikke, at arbejdspladserne bare bevares i Danmark, men at de på sigt vil blive lukket, fordi virksomheden så vil få for høje omkostninger og dermed ikke vil kunne klare sig i konkurrencen. Og hvis der vel at mærke sker en løbende opkvalificering af arbejdsstyrken, vil det være til fordel for Danmark, at vi får nogle job på et højere vidensniveau,« siger Lars Andersen.

citationstegnTaberne er i denne sammenhæng specielt de ufaglærte og lavtuddannede. De må leve med den evige trussel, at virksomheden kan flytte deres job til udlandet.
Anders sørensen, forsker ved Johns Hopkins universitetet i USA

Skoleeksemplet er de danske syersker, hvis arbejdspladser stort set alle er blevet flyttet til udlandet. En situation der imidlertid generelt er vendt til noget positivt, fordi der i stedet for de mange syerskejob, der vejede tungt i statistikken over arbejdsskader, er skabt mere interessante og arbejdsmiljørigtige job i branchen som teknikere eller designere. Og derudover har mange af de tidligere syersker haft glæde af, at de boede i et vækstområde i Ringkøbing Amt, hvor den øvrige industri havde god brug for ledige hænder.

Anders Sørensen fra Johns Hopkins universitet kalder det også overordnet for en »utroligt god udvikling«, at de forskellige lande eller verdensdele specialiserer sig inden for bestemte områder.

Det fører ikke alene til bedre og billigere varer, men kan også betyde øget efterspørgsel efter arbejdskraft med bedre kvalifikationer både i Danmark og i det land, hvor de danske arbejdspladser bliver flyttet til. Og Anders Sørensens forskning viser, at med den øgede internationale specialisering er efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft i Danmark steget, hvilket har ført til, at arbejdernes kompetencer er blevet forbedret inden for alle industrier i Danmark.

Men Anders Sørensen lægger heller ikke skjul på, at medaljen har en bagside – nemlig for de mennesker, der mister deres job.

»Der er altid tabere og vindere. Og taberne er i denne sammenhæng specielt de ufaglærte og lavtuddannede. De må leve med den evige trussel, at virksomheden kan flytte deres job til udlandet. Og derfor er det så utrolig vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at opkvalificere arbejdskraften i Danmark,« siger Anders Sørensen.

Politikerne er skurkene

Lars Andersen erkender også gerne, at udflytningen af arbejdspladser ikke er en positiv udvikling for de mennesker, der mister deres job. Og situationen er selvfølgelig endnu værre i en situation som i dag, hvor arbejdsløsheden stiger, og det derfor er sværere at finde et nyt job. Men han har også en klar holdning til, hvem man så bør bebrejde:

»Skurkene er ikke de østeuropæere eller asiater, der overtager jobbene, eller de virksomheder der flytter dem. Skurkene er de politikere, der ikke sørger for ordentlige rammer for uddannelse og en fornuftig beskæftigelsesudvikling.«

Der kan ikke opstilles nogen formel for, hvilken efteruddannelse man bør tage for at sikre sig i et bestemt fag. Men Lars Andersen peger på, at alle lønmodtagere hele tiden bør være opmærksomme på, at de udvikler sig og dermed bliver i stand til at varetage nye opgaver og arbejdsområder. Og politikere og fagbevægelse bør hele tiden minde folk om det.

»Jeg siger ikke, at alle skal have en lang videregående uddannelse. Men vi skal have evner til omstilling. Og man bør gøre det til en politik at fortælle folk, at et bestemt job eller en bestemt uddannelse ikke er noget, der varer ved hele livet. Ligesom enhver ved, at man er nødt til at vedligeholde sit hus, er man også nødt til at vedligeholde sine kvalikationer gennem hele arbejdslivet,« siger Lars Andersen.