Ny skoleform kan bryde den sociale arv

Af

Helheds- og heldagsskoler skyder frem overalt i landet. Erfaringerne viser, at den nye skoleform kan være med til at bryde den negative sociale arv – og forskning peger i samme retning. Politikerne er dog dybt uenige i spørgsmålet, og heldagsskolerne hæmmes også af samarbejdsproblemer mellem lærere og pædagoger.

SKOLESTART Heldagsskolen, hvor skolen strækker sig til hen på eftermiddagen, har fået ny fremdrift i de seneste års debat. Mange skolefolk, politikere og forskere taler for ideen – og nye forsøgsskoler skyder op. I København er tre skoler ved at blive til såkaldte heldagsskoler. Også i Århus, Odense og Høje-Taa-strup er der forsøg med den alternative skoleform, typisk i områder med mange indvandrere og sociale problemer.

Samtidig har flere provinsbyer i de seneste år indført en mindre vidtgående form for helhedsskole. For eksempel betyder undervisningsformen »leg og læring« på en række skoler i Skive, at alle elever frem til 6. klasse går i skole til klokken 14, mens noget lignende er tilfældet for skolebørn i Esbjerg til og med 3. skoleår. Også en del andre skoler landet over har lokale ordninger med helhedsskoler.

Fortalerne for heldags- og helhedsskoler lægger blandt andet vægt på, at disse alternative skoleformer kan sikre bedre resultater for unge med indvandrerbaggrund og etniske danskere med sociale eller faglige problemer.

Det fremhæves blandt andet af forskningsleder ved Anvendt Kommunal Forskning (AKF) Torben Pilegaard Jensen. Han understreger, at unges færdigheder i eksempelvis læsning og matematik i høj grad afhænger af spørgsmål som for eksempel, om familien som regel spiser hovedmåltidet sammen? Om far og mor spørger, hvordan det går i skolen? Og tager de børnene med i teatret og på museer?

Han hæfter sig også ved, at en ny PISA-undersøgelse – en international elevevaluering – har dokumenteret, at når unge med indvandrerbaggrund klarer sig dårligt i skolen, hænger det i høj grad sammen med dårlige mønstre i familien:

»Den sociale og kulturelle kommunikation i hjemmet er meget vigtig for de unges skoleresultater. Mange indvandrerfamilier har ikke tradition for at engagere sig i skolegangen eller tage del i fritidsaktiviteter, der er med til at stimulere børnene. Her skiller de sig virkelig ud fra det brede flertal af danske familier.«

Torben Pilegaard Jensen peger på, at hvis denne udvikling skal vendes, så må samfundet sætte ind og »kompensere for manglerne i familien«.

»Det er også vigtigt i forhold til de unge med dansk baggrund, der vokser op i hjem, hvor den sociale og kulturelle kommunikation halter. Det er et politisk spørgsmål, hvordan indsatsen tilrettelægges, men helhedsskoler er klart en af mulighederne. Det samme er lektiehjælp.«

Han tilføjer, at en indsats må ske på flere planer. Det handler ikke kun om støtte til skolegang og lektier, men også om sport, kultur og andre former for oplevelser og kommunikation, der stimulerer evnen til at lære.

Ugebrevet A4 har afdækket de foreløbige erfaringer med den nye skoleform på baggrund af interview med lærere og pædagoger og de to undersøgelser, der er foretaget på området.

På den positive side fremhæves:

  • At en længere skoledag giver mere tid til alternative undervisningsformer, som har større appel til unge fra hjem uden boglige traditioner.
  • At elever fra socialt svage familier også vinder ved den styrkede voksenkontakt, der følger af helhedsskolerne.
  • At børnene oplever øget sammenhæng i deres hverdag.

Bedre læseresultater
På Resen Skole i Skive har den nye undervisningsform »leg og læring«, der blev indført i 1998, for eksempel ført til bedre læseresultater. Det påpeger Jette Liebergren, der leder skolefritidsordningen og koordinerer indskolingen. Skolen ligger i et almindeligt parcelhusområde, og »leg og læring« har især hjulpet de tre-fire elever i hver klasse, der normalt har svært ved det faglige.

»Der er blevet bedre tid til at lære på andre måder end almindelig undervisning. Hvis børnene skal lære klokken, kan vi for eksempel lave en leg, hvor de hopper rundt mellem nogle tal i gymnastiksalen. Tit leger vi tingene ind, og det har mange af børnene brug for,« fortæller Jette Liebergren.

Og på Bryndom Skole, som er en almindelig folkeskole uden for Esbjerg, siger skoleleder Lars Agerskov:

»Efter en del indkøringsvanskeligheder er det lykkedes at skabe en mere hel hverdag for børnene, hvor de både leger, spiller og bliver undervist. Tidligere var de små elevers dag skarpt opdelt: Frem til 11.30 kun undervisning, derefter skolefritidsordning kun med leg. Der er kommet en bedre vekselvirkning, og voksenpersonerne i børnenes liv arbejder tættere sammen.«

Forældrene er generelt også positive. En undersøgelse, som Børnepolitisk Netværk fik foretaget i 2002 blandt forældrene på to helhedsskoler, viste en udbredt tilfredshed. Henholdsvis 78 procent og 44 procent af forældrene til elever på de to skoler mente, at den nye skoleform var bedre end den gamle. Kun få anså den for dårligere, mens en del vurderede dem som lige gode. Forældrene hæftede sig ved, at børnene lærer mere. Det samme vurderede lærerne.

På den negative side af den nye skoleform er et problematisk samarbejde mellem lærere og pædagoger. Rivaliseringen mellem de to faggrupper handler om, hvem der skal bestemme, og om forskellige faglige vinkler på børns liv. Og næsten alle steder har man i større eller mindre udstrækning oplevet konflikter mellem de to faggrupper.

»Der er en kulturkløft mellem lærere og pædagoger. Lærerne er mere strukturerede og målrettede, mens pædagogerne især er optaget af, at børnene får en god oplevelse. Begge dele skal være der, men de to faggrupper vægter det meget forskelligt,« siger Henning Grønborg, skoleleder på Bakkeskolen, der ligger i Esbjerg i et område med mange indvandrere og sociale problemer.

Konflikten fremgår også af en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, der i 2005 analyserede skolefritidsordningerne (SFO) både i og uden for helhedsskoler. Her pegede pædagoger i SFO på, at der med den udvidede skoledag på helhedsskolerne ikke længere er tid til større projekter som for eksempel en indianeruge. Der blev endvidere udtrykt frygt for, at skolefritidsordningen »smuldrer lidt og mister sin identitet«.

Større fokus på børnene
Det tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger er imidlertid også en gevaldig styrke. På Resen Skole i Skive er der knyttet pædagoger til hver klasse, og som regel er det pædagogerne, der er de gennemgående voksne i børnenes hverdag. Det har givet større bredde i synet på børnene:

»Vi pædagoger kigger på nogle andre ting end lærerne. Hvis Peter ikke trives med den nuværende gruppeinddeling i klassen, er vi hurtige til at spotte det og få gjort noget ved det,« fortæller Jette Liebergren.

Også på Bakkeskolen i Esbjerg betyder det tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, at skolen får et bredere billede af børnene, fordi man også ved, hvordan de er i fritiden, påpeger skoleleder Henning Grønborg.

Et andet problem ved den nye skoleform kan være, at børnene oplever dagene som meget lange. Det er tilfældet på Bakkeskolen. Lærerne har søgt at tilrettelægge dagen afvekslende, men børnene er kørt trætte klokken 13, påpeger Henning Grønborg.

Også undersøgelsen fra Børnepolitisk Netværk viser, at en del forældre ser lange skoledage som en negativ side ved den nye skoleform. Det gælder dog kun et mindretal, og på de øvrige skoler, som A4 har talt med, opleves det ikke som et problem.

Splid blandt politikerne
På Christiansborg er politikerne delte i spørgsmålet om heldags- og helhedsskoler. I dag kan heldagsskoler kun indføres, hvis Undervisningsministeriet giver dispensation i det konkrete tilfælde. Den regel vil Socialdemokraterne ophæve, så kommunerne frit kan oprette heldags- og helhedsskoler. Et forslag herom fik dog kun støtte fra SF og i et vist omfang fra undervisningsminister Bertel Haarder (V). De øvrige partier i Folketinget var imod.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini siger:

»Helhedsskoler vil skabe en bedre sammenhæng for alle børn, men især give nye muligheder for elever fra ikke-boglige miljøer. De kan ikke bare få tilbud om hjælp til lektierne, men også deltage i de ture til Zoologisk Have, som middelklassebørnene tager på med deres forældre. Helhedsskolen betyder, at der er mere tid til at tilrettelægge en bred vifte af gode tilbud.«

Christine Antorini er ikke bange for lange skoledage og minder om, at langt de fleste børn i forvejen går i fritidshjem eller SFO efter skoletid. Men hun mener dog, at de forskellige pædagogiske miljøer ikke spiller godt nok sammen.

De konservatives Charlotte Dyremose er enig i, at heldagsskoler kan være en god idé i særlige tilfælde, for eksempel i områder med mange indvandrere og sociale problemer. Men her har Undervisningsministeriet mulighed for at give skolerne dispensation til at udvide skoledagen, og denne mulighed skal ikke gøres generel, mener hun.

»Vi taler i disse år meget om at skille arbejdsliv og familieliv, og det har børnene vel også brug for. Samtidig er helhedsskoler med til at fjerne familiernes fleksibilitet til at indrette sig, sådan som de vil. Hvis en af forældrene går på deltid for at være mere sammen med børnene, bliver de hindret i det af lange dage i skolen,« påpeger Charlotte Dyremose.

Mens politikerne strides om fremtiden for heldagsskolen, vil skoledagen på Klostervænget Skole i København i det nye skoleår strække sig frem til klokken 15. Skolen ligger på Ydre Østerbro ved en række belastede boligområder, og de fleste børn kommer fra indvandrerfamilier på overførselsindkomst.

Måske vil nogle af børnene dukke op på skolen allerede ved 7-tiden.  Mellem 7 og 8 er der nemlig gratis morgenmad. Og skolen håber, at rigtig mange benytter sig af tilbuddet om en ordentlig start på dagen:

»I dag kommer mange af børnene i skole uden at spise morgenmad. Deres far og mor sover – ikke fordi de ikke vil deres børn, men fordi forældrenes tilværelse på mange måder roder. Vi vil give eleverne nogle sunde vaner omkring morgenmaden, men også skabe en samtalekultur, hvor dagen starter roligt, og man snakker og måske oven i købet kigger lidt i en avis,« fortæller skoleleder Karen Margrethe Grønlund.

Alternative måder at lære på kommer også i centrum på Klostervænget Skole. Pædagogisk afdelingsleder Charlotte Høgenhaug fremhæver, at skolens mange elever fra ikke-boglige familier har brug for en anden tilgang til undervisning:

»Den udvidede skoledag betyder, at der er mere tid til at gøre tingene anderledes – til forsøg, det praktiske og musiske eller til at tage på ture. I heldagsskolen skal vi ikke absolut være tilbage 12:45, og det vil vi bruge. Hvis eleverne har om vikingerne, er det oplagt at tage til forsøgs-centeret i Lejre, så de kan se vikingeliv med egne øjne. Mange af vores elever kommer ikke fra boglige hjem, og de har brug for at lære på en anden måde,« fastslår Charlotte Høgenhaug.