SOCIAL KAPITAL

Ny regnemodel skal spare milliarder og samtidig hjælpe de svageste

Af | @askedrost

En ny model bliver med held brugt i Sverige til at beregne det økonomiske potentiale i at sætte ind over for de svageste borgere. Det sparer penge og giver bedre liv, lyder det. Nu er en dansk version på vej. Og både økonomer, socialrådgivere og socialministeren glæder sig.

Der er penge at spare i, at færre mennesker ryger ud over kanten. Det mener fortalerne for en ny regnemodel, der efter svensk forbillede er ved at blive rullet ud i seks danske kommuner.

Der er penge at spare i, at færre mennesker ryger ud over kanten. Det mener fortalerne for en ny regnemodel, der efter svensk forbillede er ved at blive rullet ud i seks danske kommuner.

Foto: Christian Als/Polfoto

72,3 milliarder kroner. Så meget koster det hvert år samfundet, at borgere ryger ud over kanten og ender som misbrugere, hjemløse eller psykisk syge.

Med en tidlig indsats kan man ikke alene undgå nogle af de triste skæbner, men også spare samfundet for milliarder. Det budskab kommer fra Skandia. I samarbejde med CBS har forsikrings- og pensionskoncernen udviklet en model, der kan beregne, hvor meget samfundet kan spare på at forebygge i stedet for at reparere.

»Der har mig bekendt ikke eksisteret noget før, som på denne måde kan vise det økonomiske potentiale ved forebyggende indsatser,« lyder det fra Peter Holm, vicedirektør og ansvarlig for CR-området i Skandia:

»Hele ambitionen er, at kommuner, som bruger det her, vil komme til at opprioritere forebyggende tiltag. At man kommer til at se forebyggelse som en investering og ikke en udgift,« siger han.

Skandia-modellen, som den i al enkelhed kaldes, er lavet efter svensk forbillede. I broderlandet har man med gode resultater brugt og videreudviklet en tilsvarende model igennem nu otte år.

Rasmus Højbjerg, der nu er seniorforsker ved KORA, har været med til at udvikle Skandia-modellen på Centre for Economic and Business Research på CBS.

»Tidligere har man ikke gjort så meget for at regne på det samfundsøkonomiske, men her tager man skridtet og forsøger,« siger han.

Rasmus Højbjerg forklarer, at modellen kan beregne potentialet i forskellige scenarier, som kan tilpasses de enkelte kommuners forhold.

Der skal ikke reddes ret mange liv, før en forholdsvis dyr indsats har tjent sig hjem. Michael Rosholm, forskningsleder, Trygfondens Børneforskningscenter

Og modellen får positive ord med på vejen fra en række økonomiske eksperter, heriblandt Michael Rosholm, forskningsleder ved Trygfondens Børneforskningscenter og tidligere vismand ved Det Økonomiske Råd.

»Skandia-modellen illustrerer, at det kan betale sig at investere i forebyggende, tidlige indsatser. Der skal ikke reddes ret mange skæbner, før en forholdsvis dyr indsats har tjent sig hjem,« siger han.

Modellen fortæller ikke, hvilke indsatser, der rent faktisk hjælper samfundets svage. Og desværre har man ikke meget dokumenteret viden på området, fortæller Michael Rosholm.

Manu Sareen: Et godt værktøj

Manu Sareen, minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, tager også vel imod modellen. Han forventer, at økonomiske modeller vil vinde mere ind i det sociale arbejde fremover.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det kommer til at få betydning. Modeller som Skandia-modellen er rigtig gode værktøjer både til at kvalificere indsatsen, men også til at pejle ressourcerne derhen, hvor det rent faktisk er nødvendigt. Alle beregninger viser jo netop, at det kan betale sig at forebygge,« lyder det fra ministeren.

Med modeller som Skandia-modellen, så kan man vise, at all-round er forebyggelse en rigtig rigtig god investering. Den kan lave den overordnede bevisførelse. Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening

Og flere midler til forebyggelse er netop, hvad Dansk Socialrådgiverforening i årevis har forsøgt at blæse til kamp for, siger foreningens formand, Majbrit Berlau.

Hun håber, at den nye regnemaskine fra Skandia vil gøre det lettere at få ørenlyd.

»Der er et kæmpe potentiale i at omlægge til i højere grad at forebygge. Det er klart, at vi ikke kan sige med videnskabelig sikkerhed, når vi sætter forebyggende ind, at så vil vi spare overførselsindkomster om ti år i en konkret sag,« siger Majbrit Berlau og fortsætter:

»Men med modeller som Skandia-modellen, så kan man vise, at all-round er forebyggelse en rigtig rigtig god investering. Den kan lave den overordnede bevisførelse,« siger Majbrit Berlau.

5.000 nye udsatte om året

Skandia-modellen arbejder med fem kategorier af socialt marginaliserede:

  • Stofmisbrugere
  • Anbragte uden for hjemmet
  • Udvalgte psykiske lidelser
  • Udvalgte livsstilssygdomme
  • Langvarig offentlig forsørgelse.

Beregningerne tager højde for, at man ikke befinder sig i samme kategori hele livet. Og modellen kan vise den økonomiske effekt af, at mennesker flytter sig mellem de fem kategorier – eller til resten af befolkningen.

»Kan vi hjælpe to ud af ti misbrugere til ‘blot’ at være på langvarig offentlig forsørgelse - hvornår er investeringen så tjent hjem?« siger Peter Holm fra Skandia og fortsætter:

»Med modellen kan vi både vise de menneskelige og økonomiske gevinster. Man kan også kigge tilbage og se, hvad effekten - blandt andet den økonomiske gevinst - af tidligere projekter har været. Og det kan man så bruge til at argumentere for mere af samme skuffe.«

Omkring 5.000 personer mister hvert år fodfæstet og falder ned i en af de grupper, som Skandia-modellen opererer med.

Socialt udsatte danskere koster de offentlige kasser mindst 72,3 milliarder kroner om året - dels i udgifter til blandt andet behandling og overførselsindkomster, dels i manglende skatteindtægter, der tegner sig for den største del af beløbet.

Da vi startede for otte år siden og talte om sociale projekter som langtidsinvesteringer, kunne de fleste ikke forstå, hvad vi mente med, at det kunne være dyrt ikke at forebygge social udstødelse. Lena Hök, Skandia, Sverige

Peter Holm fra Skandia understreger, at tallet er et minimumsbeløb, fordi mange afledte udgifter, for eksempel i forbindelse med misbrugeres børn, ikke er regnet med.

»Det er et konservativt bud, fordi der også er meget, som ikke er med. Tallet er forventeligt meget større, men vi har lagt et forsigtighedsprincip ind over vores beregninger,« forklarer Peter Holm.

Gode erfaringer fra Sverige

I Sverige har modellen været i brug i otte år nu. Indtil videre er 80 kommuner blevet uddannede i at bruge den, og mange flere står i kø, fortæller Lena Hök. Hun er ansvarlig for stiftelsen ‘Ideer for livet’ under Skandia i Sverige. Ifølge hende er der ingen tvivl om, at modellen har ændret på kommunernes prioriteringer.

»Der er sket et skifte i tankegangen. Da vi startede for otte år siden og talte om sociale projekter som langtidsinvesteringer, kunne de fleste ikke forstå, hvad vi mente med, at det kunne være dyrt ikke at forebygge social udstødelse,« siger hun og fortsætter:

»Det var måske en teori, men nu ved de, at de kan regne med det. De kan se fakta og figurerne, og de kan forbinde de sociale fakta med de økonomiske fakta,« siger hun.

Rasmus Højbjerg fra KORA understreger dog, at modellens resultater bliver begrænset af, at det mangler viden om, hvilke sociale indsatser der rent faktisk virker.

»I Danmark løber man ofte ind i, at indsatser på socialområdet har en meget lille målgruppe. Fordi man regner på meget få personer, bliver effektmålingerne nogle gange usikre. Men man skal selvfølgelig gøre det bedst muligt, selvom det ikke er let.«

Økonomiske siloer står i vejen

En af modellens forcer er, at den kan vise, hvordan udgifterne til socialt marginaliserede er fordelt mellem kommune, region og stat. Og det er vigtigt for at kunne finde penge til forebyggelse, understreger Peter Holm.

En tilbagevendende udfordring er nemlig, at investeringen i sociale tiltag kommer fra én kasse, mens gevinsterne lander i en anden kasse.

»Gevinsten kan for eksempel komme statskassen til gode, selvom indsatsen ligger i kommunen,« siger Peter Holm.

Og inden for den enkelte kommune er opsplitningen i forvaltninger med hver deres økonomi på samme måde en barriere for det forebyggende arbejde. Det fremhæver flere af de eksperter, som Ugebrevet A4 har talt med.

»Et af problemerne er, at ude i kommunerne er økonomien opdelt i siloer. Der er mange forvaltninger, som sidder og forhandler om, hvem der skal gøre hvad – for det er jo ikke sikkert, at gevinsten falder i den silo, der har afholdt udgifterne,« siger forhenværende vismand Michael Rosholm.

Berlau: 10 sagsbehandlere er toptåbeligt

Siloopdelingen i forvaltningerne er ikke bare en hindring for at finde penge til forebyggelse. Det er også en barriere for de helhedsindsatser, der er nødvendige for at hjælpe personer eller familier med komplekse sociale problemstillinger, mener Majbritt Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening.

»Vi har opsplittet indsatserne i de enkelte forvaltninger: Beskæftigelsesforvaltningen, socialforvaltningen, børne- ungeforvaltningen og så videre. Det overordnede billede får vi ikke i den måde, vi bedriver socialt arbejde på i dag. Og det står i vejen for både en ordentlig helhedsorienteret indsats og for muligheden for at tracke, hvad der virker bedst, og hvad investeringspotentialet er,« siger hun.

Jeg vil gerne kigge på mulighederne for bedre at se ud over det ene år. Det kunne være nogle partnerskaber mellem kommunen og staten, hvor man satser på forebyggelse henover fire år. Manu Sareen (R), socialminister

Mennesker med en bred palet af problemer kan godt have 10 sagsbehandlere, som arbejder i et sted mellem 10 og 20 handleplaner, siger Majbrit Berlau. Der kan både være modstridende interesser og endda modstridende handleplaner, og det er simpelthen ‘top-tåbeligt’, mener hun.

Klik her for at læse artiklen: Svage borgere drukner i et hav af omsorg

Og det er netop disse mennesker, som koster samfundet rigtig mange penge. Også derfor ser hun et stort potentiale i Skandia-modellen.

»Man kan jo sige lidt groft, at den logik, vi forsøger at præsentere ud fra saglighed, praksisviden og organisatorisk indsigt, ikke har været nok til at få politikere og embedsapparat til at omlægge til helhedsorienterede indsatser. Måske er det den økonomiske logik, der skal til for at omlægge - selvom det vil være sørgeligt for Danmark, hvis det er sådan,« siger Majbrit Berlau.

Minister: Kommuner skal arbejde langsigtet

Der er en silo-tankegang i kommunerne, erkender socialminister Manu Sareen - som selv har arbejdet 10 år i en kommune.

Men den organisatoriske opdeling er ikke lige til at ændre, slår han fast. Til gengæld gør han sig nogle tanker om, hvordan man kan give kommunerne bedre økonomiske incitamenter til at forebygge. Det kunne for eksempel være at komme ud over de et-årige budgetter. For de er i høj grad også en hindring, mener ministeren.

»Jeg vil gerne kigge på mulighederne for bedre at se ud over det ene år. Det er stadig bare en tanke, men det kunne være nogle partnerskaber mellem for eksempel kommunen og staten, hvor man satser på forebyggelse henover fire år. Så kunne kommunen smide penge i, og det kunne staten også. Det kan du gøre med den her Skandia-model i hånden,« siger Manu Sareen. Han understreger dog, at der foreløbig ikke er nogen lovgivning på vej.

KL: Lad os nu se...

Ind til videre er seks danske kommuner i gang med at få indført Skandia-modellen som regneværktøj. Kommunernes Landsforening følger udviklingen med stor interesse, men venter med at hæve armene i vejret, til de konkrete erfaringer melder sig, fortæller Tina Wahl, kontorchef i Center for social- og sundhed i KL.

»De siger jo i Sverige, at modellen kan gøre en forskel. Vi er ikke så langt, at vi vil sige, at det kan den herhjemme. Som den ser ud nu, har den nogle indbyggede udfordringer,« siger hun og spørger:

»Kan den for eksempel helt tage forbehold for nogle meget komplekse kombinationer af problemer? Effekter er aftagende over tid: Skal man kun regne på de første år eller hvordan? Der er en række områder, hvor man mangler at blive skarpere på, hvordan man skal bruge tallene.«

Hun understreger dog, at KL følger arbejdet med modellen med interesse, da den kunne være et af de værktøjer, der kan være med til at understøtte at arbejde med den tidlige og forebyggende indsats.