Ny reform sætter erhvervsskoler under pres

Af | @GitteRedder

Regeringen vil have tusindvis af unge kontanthjælpsmodtagere i gang med en erhvervsuddannelse. Men erhvervsskolerne bliver overbelastet med socialpolitiske opgaver. Det kan skræmme stærke unge væk, mener forskere. Også DI og LO er bekymrede og kræver, at unge ledige også kan visiteres til produktionsskoler.

Foto: Foto: Mathias Christensen/Polfoto

PARKERINGSPLADS Regeringen vil sende tusinder af unge kontanthjælpsmodtagere ind på en erhvervsuddannelse som murer, snedker, sosu-assistent eller noget helt fjerde. Men det er helt forkert at tro, at erhvervsskolerne kan udstyre op mod 16.000 såkaldt uddannelsesparate unge med et svendebrev.

Både eleverne, erhvervsskolelederne og flere forskere advarer nemlig mod at dynge erhvervsskolerne til med flere sociale udfordringer, end de slås med i forvejen.

Regeringen lægger i sit udspil til kontanthjælpsreform op til, at unge ledige under 30 år skal i gang med en uddannelse på en ydelse svarende til SU. Og regeringen opfordrer direkte kommunerne til at rykke indsatsen for unge fra jobcentret til for eksempel erhvervsskolerne.

Men uddannelsesforsker på Roskilde Universitet Christian Helms Jørgensen mener ikke, at erhvervsskolerne kan løfte opgaven.

»Igennem mange år er erhvervsskolerne blevet overbelastet med socialpolitiske opgaver. Unge med boglige, sociale eller psykiske problemer er blevet sendt over på erhvervsuddannelserne, og det har slidt på skolernes image, ligesom det har betydet, at helt op til en tredjedel af eleverne falder fra og aldrig gennemfører en erhvervsuddannelse,« siger han.

I 2012 søgte kun hver femte unge direkte fra folkeskolen ind på en erhvervsuddannelse. Det er ifølge Christian Helms Jørgensen historisk bundrekord i søgningen til de erhvervsskoler, der ellers skal uddanne den faglærte arbejdskraft, som alle undersøgelser peger på, vi kommer til at mangle i fremtiden.

»Vi risikerer, at stadig færre stærke unge vil have erhvervsuddannelserne som førstevalg, hvis der proppes endnu flere ressourcekrævende elever ind på skolerne,« siger Christian Helms Jørgensen.

Social problemknuser

Heller ikke uddannelsesforsker Peter Koudahl fra Aalborg Universitet vurderer, at erhvervsskolerne er gearet til at løfte opgaven med at uddanne kontanthjælpsmodtagere, der ofte slæber rundt på flere tunge problemer.

»Politikerne bruger i forvejen erhvervsuddannelsessystemet til at parkere nogle sociale problemer, og den her kontanthjælpsreform lægger eksplicit op til, at erhvervsskolerne skal være en social problemknuser. Det bliver for det første svært, fordi skolerne slet ikke har de nødvendige ressourcer.  For det andet kan jeg ikke forestille mig, at det vil højne uddannelsernes anseelse blandt de unge, der skal vælge ungdomsuddannelse,« fastslår Peter Koudahl.

Tvang er tossedumt

Formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, EEO, Morten Ryom, kalder det ’tossedumt’ at tvinge unge kontanthjælpsmodtagere på skolebænken.

»På den ene side har vi en beskæftigelsesminister, der vil proppe endnu flere folk ind på erhvervsuddannelserne, og på den anden side har vi en undervisningsminister, der taler om adgangsbegrænsning til erhvervsskolerne, og hvor vigtigt det er at styrke skolernes image. Det hænger ikke sammen,« mener han.

Morten Ryom advarer mod at tvinge unge med store problemer og uden motivation ind på uddannelserne. 

»Den apati og indstilling, der er hos elever, der ikke gider undervisningen, smitter af på alle. Og det har vi bare slet ikke brug for på erhvervsskolerne,« siger han.

EEOs formand fremhæver, at både elevorganisationen og hele erhvervsskolesektoren har arbejdet på at skabe mere prestige omkring erhvervsskolerne.

»Det, er vi bange for, vil styrte i grus, når man vil tvinge så mange mennesker ind på vores uddannelser, selv om de egentlig ikke har lyst til at være der,« siger Morten Ryom.

Skoler har brug for hjælp

Formand for Erhvervsskolelederne og leder af EUC Vest i Esbjerg Peter Amstrup lægger ikke skjul på, at det er en stor og meget svær udfordring, der tårner sig op foran erhvervsskolerne. Alligevel erklærer han, at erhvervsskolerne er klar til at byde kontanthjælpsmodtagerne velkomne.   

»Vi skal jo være klar til den opgave, og det er godt at have ambitionen om, at flest mulige skal have en uddannelse og mulighed for at få varig tilknytning til arbejdsmarkedet. De intentioner er vi meget positive overfor. Men hvis vi med en rimelig grad af sandsynlighed skal lykkes med at løse det her, skal der virkelig sættes ind fra både kommuner og erhvervsskoler,« siger Peter Amstrup.

Erhvervsskolerne er ifølge lederen i forvejen vant til at arbejde med en gruppe af unge, der ikke altid er lige uddannelsesparate. Og skolerne har forskellige tiltag og fagpakker, der imødekommer unge med forskellige komplekse problemer.

»Udfordringen er ikke ny for os, men kontanthjælpsmodtagerne er sandsynligvis endnu tungere, end vi er vant til. Derfor skal vi også have mere hjælp både i form af flere penge og nye værktøjer,« siger han.

De unge skal have et basisår

Ligesom på de fleste af Danmarks erhvervsskoler går der på EUC Vest også elever med misbrugsproblemer og svære psykiske og sociale problemer. Blandt andet har de elever med fobier, der ikke vil være sammen med andre, men ellers gerne møde op på skolen, fortæller skolelederen.

Det kræver, at der strikkes individuelle løsninger sammen, og det kræver desuden mange pædagogiske, psykologiske og sociale kompetencer ude på skolerne. Oven i de faglige kompetencer, som, Peter Amstrup understreger, selvfølgelig er det helt centrale.

 »Det er klart, at der skal tænkes nyt og kreativt, og vi skal lægge os i selen for at få det her til at lykkes. Erhvervsskolerne og jobcentrene skal etablere et endnu tættere samarbejde, og det er vi mange steder i gang med. Derudover skal vi have nogle ressourcer til en slags basisår, hvor vi giver unge kontanthjælpsmodtagere forudsætningerne for at kunne gå på en erhvervsskole,« siger han.

Det her er endnu en stor socialpolitisk opgave, som erhvervsskolerne bliver pålagt. Hvornår tipper balancen for jer?

»Jamen, balancen er allerede tippet. Det store frafald på erhvervsskolerne hænger meget sammen med, at vi får mange unge ind, der reelt ikke er uddannelsesparate og har store problemer. Vi risikerer, at det frafald bliver endnu større, hvis vi ikke får skruet et basisår eller ’forforløb’ sammen, så de unge bliver trænet til at kunne begå sig på en skole og på arbejdsmarkedet,« siger Peter Amstrup.

Ifølge et notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fylder unge under 30 år foruroligende meget i kontanthjælpsstatistikken. Samlet er næsten 54.000 unge under 30 år i dag på kontanthjælp. Blandt dem har otte ud af ti – svarende til 81,8 procent – kun grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.

Hvis ikke de unge kontanthjælpsmodtagere bliver motiveret, hjulpet og støttet til at komme i uddannelse, risikerer de aldrig at få fodfæste på arbejdsmarkedet, mener beskæftigelsesministeren. Eller som det hedder i kontanthjælpsudspillet ’Alle kan gøre nytte’, så skal ’flere have mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, gøre nytte og realisere det potentiale, som alle mennesker har’.

Regeringen skønner selv, at cirka en tredjedel af de ufaglærte kontanthjælpsmodtagere under 30 år er uddannelsesparate. Det svarer til, at omkring 16.000 unge skal fra kontanthjælpen over på skolebænken.

Visitation er vigtig

Både Dansk Industri og LO bakker op om takterne i regeringens udspil og erklærer sig enige med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i, at det er bedre at få en uddannelse og gøre nytte end at være passiv på overførselsindkomst.

Men både DI og LO ser også nogle udfordringer, hvis unge mod deres egne ønsker presses ind i uddannelser, som de ikke har forudsætningerne for at gennemføre.  

»Det er yderst fornuftigt, at unge skal have en uddannelse, men man kan ikke bare kaste dem ud i et erhvervsuddannelsessystem, der ikke har det sociale som sit formål. Så vi bliver nødt til at bruge nogle penge på visitation og på at gøre de unge klar til at gennemføre uddannelserne,« siger LO-sekretær Ejner Holst.

Også direktør i DI, Lars Goldschmidt, mener, det er en ubetinget god idé, at unge mennesker får en uddannelse og dermed et fremtidsperspektiv.

»Men vi har også den underliggende bekymring, at man får presset nogle ind på erhvervsskolerne, som ikke kan. Derfor skal der foregå en reel vurdering af, om de har forudsætningerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse, eller om der er andet, vi skal gøre for dem først. En hel del af dem er kommet ud af grundskolen med faglige, sociale eller personlige skrammer. Derfor er vi nødt til at lave en reel vurdering af, om de har en realistisk chance for at gennemføre en uddannelse,« siger Lars Goldschmidt. 

Både DI og LO ønsker, at paletten for, hvor de unge kontanthjælpsmodtagere skal visiteres til, skal være bredere end erhvervsskolerne. Begge organisationer peger på, at produktionsskoler og EGU også er muligheder.

Sympatisk reflekstænkning

Eksperterne på erhvervsuddannelserne pointerer, at intentionerne om at give unge på kontanthjælp en uddannelse er gode.

»Det er på mange måder sympatisk, men der er også meget reflekstænkning i, at så skal de unge bare ind på en erhvervsuddannelse. Regeringen overser mange store problemer, der allerede er på erhvervsskolerne, og som kan blive forstærket af, at kontanthjælpsmodtagerne skal ind på skolerne,« siger Peter Koudahl.

På Roskilde Universitet fremhæver Christian Helms Jørgensen, at erhvervsskolerne i dag lykkes med at give uddannelse til mange af de unge, der har haft nederlag i folkeskolen.  Men målet i kontanthjælpsreformen om, at alle skal have uddannelse, kan ifølge ham let komme til at modarbejde et andet af regeringens mål om, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse. 

Forskerne peger især på en række udfordringer, der skal findes løsninger på:  

  • Hovedparten af lærerne er faglærere indenfor specifikke fagområder og ofte uden de pædagogiske kompetencer, der skal til for at håndtere store sociale og psykiske problemer. De skal efteruddannes.
  • Der skal tilføres flere socialpædagogiske ressourcer, oprettes flere mentorordninger og så videre.
  • Hvis flere kontanthjælpsmodtagere skal ind på erhvervsuddannelserne, bliver køen til praktikpladser endnu længere. Risikoen for, at den tidligere kontanthjælpsmodtager kommer bagest i køen, er stor. Derfor skal praktikpladscentre fungere bedre og arbejdsgiverne oprette flere praktikpladser.
  • Unge, der kommer direkte fra folkeskolen, kan komme til at gå på grundforløb med ældre elever, der har svære problemer. Det kan være problematisk for begge parter, og der skal tænkes pædagogisk og socialt for at få de to grupper til at spille sammen.  

Tvang eller lyst

Formand for EEO, Morten Ryom, er enig med forskerne i, at der skal findes løsninger på rigtig mange problemer. Især mener han, regeringen overser, at erhvervsuddannelserne er en vekseluddannelse, hvor arbejdsgiverne afgør, om de unge kan fuldføre en uddannelse.

»Der er mangel på praktikpladser, og når mester skal ansætte en lærling, kigger han på, hvem der kan stå op om morgenen og passe sine ting. Kan man stå nede på pladsen og være klar til at arbejde klokken seks, og kan man lade være med at tage ekstra pauser? Når man presser kontanthjælpsmodtagerne ind i det her, vil mester sidde og spørge sig selv, om det er en kontanthjælpsmodtager, der søger praktikplads, fordi staten tvinger en til det, eller om det er en ung, der har lyst og er motiveret?« siger Morten Ryom.

Han opfordrer undervisningsministeren og beskæftigelsesministeren til at tage både repræsentanter fra erhvervsskolerne og EEO med på råd, når udspillet skal omsættes til virkelighed.