FORFATTIG

Ny rapport: Forfattere kan umuligt leve af bøgerne

Af | @MarieHeinPlum

Ingen dagpengeret, ingen pensionsopsparing og en årsløn på under 100.000 kroner. Det er vilkårene for en tredjedel af de skønlitterære danske forfattere, viser ny stor undersøgelse. Så kunststøtten falder et tørt sted, siger professor.

Foto: Scanpix

Jussi Adler, Peter Øvig Knudsen og Hanne Vibeke Holst.

Det er forfattere, der tilhører den forsvindende lille gruppe, der kan leve af deres litteratur alene.

Men langt de fleste skønlitterære forfattere kan ikke forsørge sig selv ved at skrive og udgive bøger. De er afhængige af legater, indtægter fra andre jobs og partnernes indkomst for at få livet til at hænge sammen.

Det viser en ny undersøgelse, som kulturøkonom ved CBS Trine Bille står bag. Hun har sammen med to andre forskere lavet en omfattende kortlægning af de danske forfattere og oversætteres økonomiske levevilkår på vegne af Bog- og Litteraturpanelet og er kommet frem til at:

  • skønlitterære forfattere tjener i gennemsnit 271.000 kroner om året
  • en tredjedel af dem tjener under 100.000 om året
  • fire ud af ti tjener mindre end 200.000 kroner om året.
  • 25 procent af de skønlitterære forfatterne tjener mere end 400.000 kroner om året.
  • faglitterære forfattere klarer sig bedre og tjener 468.000 kroner om året - blandt fordi deres hovedindtægt kommer et andet sted fra (journalistik, undervisning, forskning mv.)

»Indkomsten er skævt fordelt. Rigtig mange tjener meget lidt, og kun ganske få tjener meget. Lyrik og novelleforfattere har den laveste indkomst, hvor faglitterære forfattere tjener mest. Rigtig mange af dem med lav indkomst har også en meget svingende indkomst, som derfor er præget af usikkerhed,« siger Trine Bille.

Hvis man har nogen, der betaler ens husleje eller ikke har børn, så ser ens økonomi anderledes ud. Adda Djørp, anmelderrost skønlitterær forfatter

Anmelderrost men uden indtægt

I undersøgelsen har forskerne spurgt ind til 1.583 forfatteres og oversætteres levevilkår. På baggrund af svarene kunne de konkludere, at det hovedsageligt er skønlitterære forfattere, der lever på kanten af fattigdom.

For forfatter Adda Djørup har det været umuligt at leve af forfattergerningen. På trods af at hun har udgivet flere anmelderroste værker, bliver hun nødt til at have et andet fuldtidsjob for at forsørge sig selv og sin familie. Derfor forbliver forfattergerningen et fritidsjob, som hun kan dyrke, når hun modtager et legat.

»Som forfatter får man typisk 10-15 procent af udsalgsprisen på en bog. Så går der 25 procent til moms og så går resten til boghandler og forlag. Så når man sælger en bog til 250 kroner, tjener man selv 20-30 kroner. Jeg udgav en novellesamling, og den kom i tre oplag, hvilket er meget for noveller. Den solgte 2.000-2.500 eksemplarer. Det tjente jeg omkring 60.000 kroner på. Det er jo ingenting, « siger hun.

Hård konkurrence

Tal fra rapporten Bogens og litteraturens vilkår 2016, der blev udgivet i september af Bog- og Litteraturpanelet, at antallet af danske udgivelser er steget med 50 procent til 1503 siden 2009.

Samme rapport viser, at 15,8 procent af danskerne læser bøger dagligt. Det er et fald på en procent siden sidste år.

Det er primært folk over 60 år, der læser meget, hvor næsten 25 procent af unge mellem 20 og 29 år aldrig læser.

En forfatter som Adda Djørup tjener 20-30 kroner per solgte bog, når bogen koster 250 kroner. Udover hendes andel går der 25 % til moms og resten går til forlag og boghandler.

For en bog kan kaldes en bestseller i Danmark, skal den have solgt 5000 eksemplarer. Deraf ville en forfatter som Adda Djørup altså tjene 100.000-150.000 kroner.

Kilde: Adda Djørup og Bogens og litteraturens vilkår 2016

UDVID

Udover støtte og legater er partneren en anden vigtig indtægtskilde. I undersøgelsen svarer 38 procent af de skønlitterære forfattere, at de er afhængige af partnerens indkomst for at kunne arbejde som forfatter.

Her er det især forfattere bag børne- og ungdomslitteratur, der har brug for økonomisk støtte hjemmefra. Det oplever Adda Djørup også blandt sine kolleger. Dem, der er godt gift har nemmere ved at arbejde som fuldtidsforfattere end dem, der kun kan ty til legater og støttekroner, når de vil fokusere på et nyt værk.

»Jeg kan ikke få det til at hænge sammen som forfatter med børn. Jeg bliver nødt til at have et fuldtidsarbejde. Så når jeg får et legat, kan jeg tage en kortere periode ud hist og her til at skrive. Men det kommer der jo ikke noget stort værk ud af. Hvis man har nogen, der betaler ens husleje eller ikke har børn, så ser ens økonomi anderledes ud. Men hvis man har et helt normalt liv som jeg, så kan man godt skyde en hvid pil efter at ernære sig ved et forfatterskab som mit, « siger hun.

Deltids- eller fritidsjob

For dem, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen alene af støttekroner og partnerens indkomst, er det nødvendigt at have et andet job ved siden af. Nogle finder et arbejde, der relaterer sig til forfattergerningen. Men for 41 procent har deres andet arbejde intet med deres forfatterskab at gøre. Det kan være alt fra taxikørsel til avisomdeling og rengøring.

»Rigtig mange er afhængige af en anden indkomst. Det er meget få, der kan leve af at skrive. Nogen supplerer med noget, der relaterer sig til forfatterskabet som undervisning og foredrag. Men mange laver noget helt andet, hvor forfatterskabet er et deltids- eller fritidsjob,« siger formand i Bog- og Litteraturpanelet Stig Hjarvard.

Det er lidt tabu, for hvilken etableret forfatter har lyst til at sige, at man kun tjener 8.000 kroner om måneden? Jakob Vedelsby, formand, Forfatterforeningen

Et tabu at være fattig forfatter

Det er et problem, mener Jakob Vedelsby, der forfatter og formand i Forfatterforeningen. For en ting er, at kvalitetens af ens arbejde bliver forringet, hvis man kun har tid til at skrive et par timer hist og her. En anden er, at det er utilfredsstillende for de forfattere, som brænder for deres arbejde.

»Det er en sorg ikke at kunne udfolde det, man er sat i verden for, fordi man er tvunget til at bruge en stor del af sin tid på at tjene penge på andre ting. Det er lidt tabu, for hvilken etableret forfatter har lyst til at sige, at man kun tjener 8.000 kroner om måneden? Jeg tror, det er skamfuldt for en del forfattere, der selv ikke i en fremskreden alder formår at leve af deres kunst, « siger han.

Forfatter Adda Djørup
Forfatter Adda Djørup

Foto: Kim Høgh Mikkelsen

Ifølge undersøgelsen er det forfattere bag lyrik, poesi og børne- og ungdomsbøger, der tjener mindst. Forfatterne i disse genrer er samtidig oftest kvinder. Men ifølge Adda Djørup er det sådan set alle forfattere, der har det rigtig svært. Forskellen ligger bare i, hvor meget af ens tid, man vælger at bruge på at tjene penge, og hvor meget man bruger på at skrive.

»Poesi og noveller er der ingen salg i. Men jeg kender også mange romanforfattere, som har det hårdt. Egentlig kan man sige, at stort set alle har det hårdt. Forskellen er bare om man tjener meget lidt eller nærmest ingenting på bogsalg, « siger hun.

Ingen dagpenge, barsel eller pension

For den store gruppe af forfattere, der har svært ved at klare sig økonomisk, er sådan noget som pension en fuldstændig utopisk tanke. Hvis der overhovedet er overskud til at betale uventede regninger, er der intet tilbage til sparegrisen.

»Nogen prøver at sætte 100 kroner af om måneden til en opsparing. Men så skal man til tandlægen, og så ryger de penge. Mig bekendt har meget få forfattere en pensionsopsparing. Man håber, at man kan blive ved med at skrive, når man bliver gammel. Men det er ikke alle, der kan det. Derfor er forfattere ofte urolige for fremtiden. De har ikke et sikkerhedsnet,« fortæller Jakob Vedelsby.

Adda Djørup kender ikke en eneste, der har en opsparing. For som hun siger, så tjener skønlitterære forfattere næsten ingenting.

»Jeg kender ingen, der har en pension og har det ikke selv. Det har ingen råd til,« siger hun.

De yngre får sjældent dagpenge, fordi de ikke kan optjene retten til dem. De må i stedet strikke deres økonomi sammen af mange andre indtægter Trine Bille, forskeren bag rapporten, CBS

Legater = mistet dagpengeret

Samtidig står forfatterne også mellem to stole, når det kommer til dagpengesystemet. De mister nemlig retten til dagpenge, hvis de arbejder på et værk eller modtager et legat. Derfor er det kun 10 procent af forfatterne mellem 40 og 59 år, der er på overførselsindkomst, viser undersøgelsen.

»Undersøgelsen viser, at det er de ældste, der får overførselsindkomst, fordi de er på folkepension,« fortæller Trine Bille.

Dette billede kan forfatter Adda Djørup godt genkende. Hun har arbejdet som forfatter i 10 år og aldrig modtaget dagpenge. For når hun har modtaget et legat, så tæller det ikke for arbejde, selvom hun bruger legatet til at skrive for. Derfor optjener hun ikke retten til dagpenge. Så når hun ikke har et legat, bliver hun nødt til at arbejde fuldtid med noget andet end hendes litteratur.

»Dagpengesystemet er jo gammeldags. Det er ikke indrettet til selvstændige. Så når man har en økonomi, hvor man delvist er lønmodtager og delvist selvstændig, så kan man aldrig optjene dagpengeret. Derfor har man heller ikke ret til betalt ferie og sygdom, og jeg måtte også selv betale min barsel,« siger hun.

Kunststøtte går til de fattigste forfattere

Stort set alle skønlitterære forfattere søger hvert år kunststøtte hos offentlige og private fonde. Statens Kunstfond har 500 millioner at dele ud af, og 15 procent af dem går til udøvende kunstnere inden for alle kunstgrene. Fonden modtager næsten 13.000 ansøgninger fra både kunstnere og projekter, og knap halvdelen bliver imødekommet.

For en forfatter som Adda Djørup er legater alfa omega, hvis hun skal sætte sit andet job på stand by og dedikere sig fuldt ud til et nyt værk.

»Hvis man skal i gang med et større værk, så har man brug for at koncentrere sig kun om det. Ellers bliver det noget juks. At skrive bøger er jo et håndværk. Det kræver tid, før det bliver godt. Derfor betyder arbejdslegatet rigtig meget. Jeg har faktisk kun tid til at skrive, når jeg får sådan et. Det er det eneste, der finansierer min skrivning,« siger hun.

Der har jo været diskussion om, hvorvidt kunststøtte primært gavnede dem, der i forvejen var ved muffen. Men det kan vi dementere her. Stig Hjarvard, professor, ...æ.

Støtte går til de fattigste

Undersøgelsen viser, at dem, der modtager støtte, har den laveste indkomst. Dermed er undersøgelsen ifølge Stig Hjarvard, der er professor og formand for Bog- og Litteraturpanelet, med til at punktere den kritik, der har været af kunststøtten. Støtten er ikke en ekstra bonus til ellers veletablerede forfattere, men en livsnødvendig indkomst for mange af dem, der skriver de skønlitterære værker, der står på boghylderne.

»Den kunststøtte, der er, falder på et tørt sted. Der har jo været diskussion om, hvorvidt kunststøtte primært gavnede dem, der i forvejen var ved muffen. Men det kan vi dementere her. Det er ikke tilfældet. Dem der får kunststøtte har ikke en god økonomi, og støtten er klart en hjælp,« siger Stig Hjarvard.

Når pengene skal uddeles, er kvalitet det eneste kriterium, udvalget vælger ud fra. I og med at det er de fattigste forfattere, der får støttekronerne, viser undersøgelsen derfor også, at netop fuldtidsforfattere leverer den højeste kvalitet.

»Støtten er uhyre vigtig. De legater der bliver uddelt af statens kunstfond gør, at forfatterne kan dedikere sig. Hvis man skal lave et stort værk, så har man brug for at koncentrere sig, og det er præcis det, arbejdslegatet er til for,« fortæller bestyrelsesformand for Statens Kunstfond Gitte Ørskou.

Med støttekronerne fra statens kunstfond kan forfatterne lige akkurat holde fogeden fra døren. Det meste går til husleje og mad. Jakob Vedelsby, formand, Forfatterforeningen

Holder fogeden for døren

Det er Jakob Vedelsby enig i. For hvis forfatterne ikke modtager støtte, er de nødsaget til at have et andet job ved siden af, og det går ud over deres forfattergerning, siger han.

»Undersøgelsen indikerer, at jo mere man arbejder med sin litteratur og bruger tid på det, desto bedre bliver bøgerne. Med støttekronerne fra Statens Kunstfond kan forfatterne lige akkurat holde fogeden fra døren. Det meste går til husleje og mad,« siger han.

Men selv med støttekroner er det svært for skønlitterære forfattere at opretholde et acceptabelt liv. Den skal snarere ses som en håndsrækning til forfattere, der for en kort stund ikke behøver at bekymre sig om deres økonomi.

»Vi ville se på, om det overhovedet er muligt for danske forfattere at have en eksistens. Og der kan vi se, at der er store udfordringer for især skønlitterære forfattere. Den støtte, der bliver givet, falder på et tørt sted, og den kunne givetvis også være større. Det er ikke sådan, at dem der får støtte bliver bragt op på et niveau som gennemsnittet. Det gør de faktisk ikke,« siger Stig Hjarvard.

Unge fravælger bøger

Forfatternes skyldes, at konkurrencen stiger, mens antallet af læsere falder, samt at unge i stor stil fravælger bøger. Det er ikke bare forfatternes problem men hele samfundets, mener kulturforsker og blogger på Berlingske Kasper Støvring. Han ser meget negativt på udviklingen, hvor unge i større grad vælger at bruge deres tid på sociale og visuelle medier frem for at læse de værker, der fortæller noget om vores kultur og historie.

»Vi er for dårlige til at fortælle folk, hvad litteratur kan. Det ligger til menneskets natur, at en soft ice smager bedre end et stykke rugbrød, selvom rugbrødet er mere nærende. Det er lettere at gå til medier, som bare underholder og belønner os med beskeder. Det er problemet ved sociale medier, hvor man hele tiden skal have en belønning i form af likes og underholdning. Vi bliver afhængige af de her korte og tomme beskeder,« siger han.