Ny pensionsskat kan løse gældskrisen

Af Astrid Schou

Staten har milliarder af kroner til gode i pensionskasserne. Rykkes beskatningen af pensionsindbetalinger frem, har Danmark løst sine gældsproblemer. Det vil nemlig flytte en stor pose penge til den danske statskasse fra et tidspunkt med højvande til et tidspunkt med lavvande. Økonomer mener, der skal ses nærmere på ideen. Politisk er der dog ikke opbakning.

UNDERSKUD Siden statsministeren i sin nytårstale lod forslaget om at fjerne efterlønnen springe som en anden champagneprop, er bølgerne gået højt i diskussion om nedslidte murere, et værdigt otium og akademikere på golfture.

Men bag den glohede debat lurer en joker. Der findes nemlig et alternativ til at afskaffe efterlønnen, der kan hjælpe en slunken statskasse.

Hvert år indbetaler danskerne cirka 120 milliarder kroner i pensionsbidrag. Og beskatter man dem når de bliver indbetalt, i stedet for at vente, til de bliver udbetalt ved pensionsalderen, har man løst de kommende årtiers problemer med underskud på statens budget.

Det mener blandt andre Martin Madsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Han giver et eksempel:

»Hvis man beskatter 120 milliarder på indbetalingstidspunktet med for eksempel 33 procent, vil staten få 40 milliarder kroner i kassen. Det er mere end rigeligt, også selv om bidraget bliver mindre i løbet af årene.«

Pengene flyttes, men bruges ikke

Det gode ved ideen er, at staten ikke kommer til at mangle pengene senere. En fremrykning af pensionsbeskatningen vil blot betyde, at pengene kommer i statskassen på et tidspunkt, hvor der er stort underskud, i stedet for at komme på et tidspunkt, hvor der ikke er problemer med underskud.

»Der er ikke tale om, at staten skal bruge flere penge, men udelukkende om, at vi skal undgå for stor gæld i en periode,« slår Martin Madsen fast.

Eller som økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen formulerer det:

»Vi har jo det problem med, at der vil være systematisk underskud på den offentlige saldo frem til omkring 2050, men overskud bagefter. Så det er relevant at se på, om man kan lave en likviditets-udglidning.«

Derfor mener Torben M. Andersen, at fremrykning af skatten på pensioner – en såkaldt straksbeskatning – bestemt er en mulighed for at løse Danmarks gældsproblemer. Han fremhæver dog, at de administrative problemer må vurderes nøje, inden man vælger denne løsning.

»Det kan blive administrativt meget besværligt og svært for folk at forstå, at de har noget ny pension, der skal behandles anderledes end noget gammel pension,« siger han. 

Martin Madsen fra AE understreger, at man altid mere præcist kan finde den mest hensigtsmæssige konstruktion af straksbeskatningen, hvor man på den ene side får så mange penge i kassen, at det udjævner gælden, men på den anden side ikke så meget, at der kommer et overskud.

»For hvis man stiller en stor pose penge ved siden af nogle politikere og siger til dem, at det må I ikke røre, så kan de fristes til at overforbruge. Det er i hvert fald de historiske erfaringer, vi har,« påpeger han.

Chefanalytikeren advarer derfor mod at tage skridtet fuldt ud og ikke blot straksbeskatte kommende pensionsindbetalinger, men også indkassere den udskudte skat fra de knap 3.000 milliarder kroner, danskerne allerede har stående i pensionsformue.

Større gennemsigtighed

Økonomiprofessor Finn Østrup fra Copenhagen Business School (CBS) er også positiv over for ideen med at rykke beskatningen af pensionsindbetalingerne frem. Ganske vist er han lidt nervøs for, at pengene vil komme til at ligge løsere i politikernes lommer, alene fordi gælden bliver udlignet.

Men efter økonomiprofessorens vurdering opvejes dette af nogle klare fordele.

»straksbeskatning vil øge gennemsigtighed omkring statens reelle økonomiske situation. Den vil også gøre det nemmere for den enkelte pensionsopsparer at se, hvad han kan regne med at få udbetalt i pension – fordi skatten er betalt,« siger Finn Østrup.

Også for Michael Møller, økonomiprofessor og pensionsekspert på CBS, er der tale om en afvejning. Han kan godt se, hvordan forslaget om at fremrykke beskatningen muligvis kan løse problemet med den kommende gæld. Set gennem hans briller kan forslaget imidlertid give nogle andre problemer.

»Jeg tror, at det vil mindske folks lyst til at indbetale til pension. Folk har før set stramninger af pensionsreglerne og kan frygte for, om politikerne nu også om 40 år husker, at der er betalt skat af pensionsopsparingen,« argumenterer han.

Desuden mener Michael Møller, at det vil gøre det mere kompliceret at beregne offentlige ydelser, der er afhængige af den enkelte borgers pensionsindtægter, når folk både modtager pensionsudbetalinger, der allerede er beskattet ved indbetalingen, og andre, der skal beskattes ved udbetalingen.

Omvendt mener Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, at en straksbeskatning kan give en fordel i forhold til udlandet:

»Det vil helt klart medvirke til at løse et problem i forhold til anbringelsen af pensionsmidler i udenlandske selskaber, da man kan sikre en ensartethed eller systematik i beskatningen,« siger han.

Også fra økonomiprofessor og skatteekspert ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen er der et pluspoint til ideen om straksbeskatning, når det gælder udlandet. Efter hans mening vil det gøre beskatningen mere robust over for pensionsopsparere, der flytter fra Danmark.

»Det med, at folk flytter til udlandet, kan godt gøre systemet lidt sårbart. Her kan der være et problem i, at man tillader fradrag ved indbetaling, mens beskatningen udskydes til udbetalingen,« påpeger han.

Tiltro til økonomien

Det er ikke mindst mulige udenlandske investorer, der gør ideen om straksbeskatning attraktiv for økonomer. De finansielle markeder, som investorerne også kaldes, har typisk blikket stift rettet mod nøgletallene for Danmarks statsgæld, og her er alle de mange milliarder, som staten har til gode i pensionsformuerne, ikke taget med.

Det får Danmarks økonomi til at se dårligere ud, end den er, og kan betyde, at investorerne forlanger højere renter for at investere i danske statsobligationer. Eller med økonomiprofessor Finn Østrups ord:

»En straksbeskatning vil gøre det synligt, at den danske stat reelt ikke har underskud de kommende årtier, og det er positivt.«

Og chefanalytiker i AE Martin Madsen supplerer:

»Det vil gøre det synligt, at staten har dette tilgodehavende og dermed reelt ingen gæld, og så vil de finans­ielle markeder fortsat have tiltro til den danske økonomi.«

Professor Bo Sandemann Rasmussen ser dog i modsætning til de øvrige økonomer ikke en pointe i at få statens skjulte skatteaktiv frem i lyset for at berolige mulige investorer i danske statsobligationer.

»De finansielle markeder er trods alt forholdsvis velinformerede og kan godt gennemskue sådan nogle sammenhænge her,« mener han.

Midlertidig gæld er problematisk

Når en straksbeskatning af kommende pensionsindbetalinger er et alternativ til at fjerne efterlønnen, skyldes det, at den danske statskasse stemmer i det lange løb. Selv om man kan blive noget svimmel af at se på kurven for underskuddet de kommende årtier, så bliver overskuddet senere så stort, at der – som økonomerne kalder det – er finansiel holdbarhed. I hvert fald ifølge Finansministeriet, der sidste sommer skrev, at vedtagelsen af regeringens genopretningspakke »stort set vil sikre finanspolitisk holdbarhed«. 

En økonomi, der hænger sammen i det lange løb, er imidlertid ikke nok til at sikre politikernes nattesøvn, for en stor midlertidig gæld kan i sig selv være et problem. Det skyldes som nævnt, at finansmarkederne kan miste tilliden til den danske økonomi og forlange højere renter for at købe danske statsobligationer.

»Derfor er diskussionen ikke længere, om vores finanspolitik er holdbar, men om det er troværdigt at køre med underskud i en årrække i forventning om de overskud, der kommer bagefter,« forklarer chefanalytiker Martin Madsen og fortsætter:

»Når man snakker om at fjerne efterlønnen, så er det i virkeligheden for at løse det her midlertidige gældsproblem.«

Uændret pension

Men hvad betyder det her forslag for den enkelte pensionsopsparer? Vil han ikke blive ramt, hvis hans pensionsbidrag beskattes på indbetalingstidspunktet?

»Nej, det her har intet at gøre med, at man løser problemet ved at tage fra folks pensionsopsparing. Det drejer sig om, at man bliver beskattet af sine pensionsindbetalinger med det samme, til gengæld bliver indbetalingerne ikke beskattet, når de kommer ud. Den enkelte pensionist vil have præcist det samme beløb efter skat som hidtil,« svarer Martin Madsen fra AE og fortsætter:

»Undtagelsen er folk, der spekulerer i at indbetale som topskatteydere, men ikke er topskatteydere ved udbetalingen, men det synes jeg ikke, er et stort problem.«

Aktuar og pensionsekspert Jørgen Svendsen er enig:

»Staten kan fremrykke beskatningen uden negative konsekvenser for forbrugere og samfund,« siger han og uddyber:

»Hvis man regner på det rent skattemæssigt, betyder det ikke noget for den enkelte pensionsindbetaler, om man betaler skat ved ind- eller udbetaling af pensionen.«

Politikerne ikke begejstrede

Mens økonomer således ser fordele og ulemper ved forslaget, er finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) entydigt modstander:

»Jeg vil sige, at det jo ikke er nogen løsning på vores økonomiske udfordringer at indkræve nogle flere penge, end vi ellers ville have gjort,« siger finansministeren.

Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen er også noget skeptisk over for forslaget.

»Vi vil ikke gå ind nu og her og lave en straksbeskatning. Vi mener, at vi må finde andre måder at løse både holdbarhedsproblemer og også midlertidige gældsproblemer på. Også fordi det vil give en alt for stor fristelse for politikere. Det har jo vist sig, at hvis man har udsigt til i økonomiske planer at få adgang til mange penge, så kan der komme skattelettelser,« påpeger han.

Der lyder heller ikke jubeltoner fra Det radikale Venstre.

»Jeg anerkender, at det vil give en potentiel likviditetsgevinst. Men jeg kan ikke umiddelbart overskue, hvad det vil betyde ud over, at jeg kan være nervøs for, at det vil føre til mindre pensionsopsparing. Og det vil være uheldigt,« siger partiets finansordfører Morten Østergaard.

Han understreger dog samtidig, at der efter hans opfattelse er behov for at se på reformer, der kan forbedre holdbarheden.

Så Morten Østergaard er heller ikke helt afvisende:

»Hvis fagøkonomer og AE siger, at det her bør man kigge på, så er vi selvfølgelig også villige til at foretage en vurdering af det. Men vi er nødt til at sikre, at der er en solid tilskyndelse til, at man sparer op til alderdommen, for ellers får man en masse fattige ældre,« pointerer han.