FRA PLUS TIL MINUS

Ny pensionsaftale skubber milliardregning foran sig

Af | @journallan

Regeringens nye pensionsaftale med Dansk Folkeparti er primært finansieret med fremrykkede skatteindtægter. Derfor kommer statskassen til at mangle milliarder i årene efter 2025. Finansministeren erkender, at man kommer til at trække på det økonomiske råderum. Men han afviser, at det er i modstrid med tidligere advarsler om hængekøje og manglende holdbarhed i dansk økonomi.

»Der er ikke noget, der er skjult her. Alt er lagt åbent frem,« siger finansminister Kristian Jensen (V) om den nye pensionsaftale. Kritikere mener dog, at han skubber regningen foran sig.

»Der er ikke noget, der er skjult her. Alt er lagt åbent frem,« siger finansminister Kristian Jensen (V) om den nye pensionsaftale. Kritikere mener dog, at han skubber regningen foran sig. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix

Pensionsaftalen skulle være med til at stoppe fremtidens hul i statskassen og bevare de danske velfærdsydelser. Det handler om at sikre, at vores børn ikke skal slås med store underskud, forklarede finansminister Kristian Jensen (V) tidligere på året i et interview med Ugebrevet A4.

Men så blev regeringen tvunget til at droppe en forhøjelse af pensionsalderen. Og i stedet endte man i sidste uge med at forhandle en pensionsaftale på plads med Dansk Folkeparti, som svækker den økonomiske holdbarhed og gør fremtidens underskud på de offentlige finanser endnu større.

Selvom det i pensionsaftalen understreges, at ”aftalen er samlet set neutral for de offentlige finanser frem mod 2025”, venter der nemlig en stor ufinansieret milliardregning, hvis man ser lidt længere frem i tiden, viser beregninger fra Finansministeriet.

Langt størstedelen af finansieringen af pensionsaftalen hentes ved at tilskynde danskerne til at flytte mere af pensionsopsparingen over i en såkaldt aldersopsparing, som ikke modregnes i folkepensionen.

Ved aldersopsparing indbetales skatten med det samme frem for ved udbetaling af pensionen. I 2025 vil det resultere i øgede skatteindtægter på 2,4 milliarder kroner, som i stedet skal bruges på at øge skattefradraget på pensionsindbetalinger, så man løser det såkaldte samspilsproblem og sikrer, at det kan betale sig at spare op til pensionen.

»Man sender nogle penge i omløb, som man ikke kradser ind nogle steder.« Lars Andersen, økonom og direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Den økonomiske holdbarhed forringes

Men i årene efter 2025 forsvinder milliardindtægterne gradvist, fordi der så ikke indbetales skat, når aldersopsparingen udbetales. Dermed står pensionsaftalen reelt uden finansiering på lang sigt, konkluderer flere økonomer over for Ugebrevet A4.

»Man fremrykker bare skatten fra udbetalingstidspunkt til indbetalingstidspunkt, men det er jo ikke holdbar finansiering. På den måde kunne man finde oceaner af penge ved bare at fremrykke nogle flere indtægter, men reelt set er det jo ufinansieret. Man sender nogle penge i omløb, som man ikke kradser ind nogle steder,« siger Lars Andersen, der er økonom og direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Også tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen konkluderer, at pensionsaftalen overordnet set mangler finansiering og svækker dansk økonomi.

»Den økonomiske holdbarhed er forringet. Det er klart. For holdbarheden er det jo sådan set neutralt, om pengene kommer i dag eller i morgen. Det afgørende er, om der tilføres nye penge. Og det gør der jo ikke her. «

Han påpeger, at pensionsaftalen dermed går stik imod regeringens tidligere fokus på at imødegå underskud på de offentlige finanser og gøre dansk økonomi mere fremtidssikker.

»Det er klart, at det er ikke særlig godt i overensstemmelse med principperne i budgetloven og den måde vi har ført økonomisk politik de senere år med fokus på finanspolitisk holdbarhed. Man løfter udgiftsniveauet uden at have nogle varige indtægter, og det giver jo et hul,« siger Torben M. Andersen.

Mere end to milliarder kroner

I pensionsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der kun lavet en tabel over de økonomiske konsekvenser frem til 2025, hvor der som følge af de fremrykkede skatteindtægter er balance mellem indtægter og udgifter.

Finansministeriets tabel
Finansministeriets tabel

Som det fremgår af tabellen, kigger Finansministeriet kun frem til 2025. Det gør vi altid, siger finansminister Kristian Jensen (V). Note til tabellen: Et positivt tal indikerer at tiltaget styrker de offentlige finanser. Et negativt tiltag indikerer modsat, at der trækkes på det eksisterende råderum i de offentlige finanser. Kilde: Finansministeriet.

Ugebrevet A4 har uden held forsøgt at få Finansminsteriet til at udlevere en oversigt over de langsigtede økonomiske konsekvenser af pensionsaftalen.

Men tidligere beregninger fra Finansministeriet indikerer, at de ubetalte regninger for den nye pensionsplan løber op på den anden side af to milliarder kroner om året.

I et skriftligt svar fra til Folketingets Finansudvalg på baggrund af regeringens oprindelige pensionsudspil fremgår det således, at de fremrykkede skatteindtægter på 2,4 milliarder kroner fra målretningen af aldersopsparingen hurtigt rasler ned efter 2025.

Og i årene 2036-2040 er indtægten på 2,4 milliarder fra målretningen af aldersopsparingen rent faktisk vekslet til en udgift på 0,3 milliarder kroner.

Det skyldes, at staten på længere sigt ikke blot går glip af skatteindtægterne ved udbetaling af aldersopsparingen, men også kan se frem til højere udgifter til folkepension, når danskerne sætter penge til side på en aldersopsparing, som ikke modregnes i folkepensionen.

Kristian Jensen: Lille træk på råderummet

Finansminister Kristian Jensen (V) erkender over for Ugebrevet A4, at pensionsaftalen ikke er selvfinansierende på lang sigt, og at man derfor kommer til at trække på det økonomiske råderum efter 2025.

»Vi har et problem, der skal løses nu og her med samspilsproblemer, og det løser vi på den måde, at den skatteindbetaling, der kommer, bruges til at lave et skattefradrag. Men på sigt er virkningen af den ændrede aldersopsparing ikke permanent, og det betyder, at der ude i årene bliver et lille træk på råderummet,« siger Kristian Jensen.

»Jeg vil sagtens kunne kigge mine børn i øjnene og sige, at det, der skete på min vagt, har været med til at sikre, at gælden bliver mindre.« Kristian Jensen (V), finansminister

Det var ellers en helt anden offensiv finansminister, som tilbage i marts slog fast over for Ugebrevet A4, at et nyt tilbagetrækningsudspil og en højere pensionsalder skulle redde fremtidige generationer fra en økonomisk hængekøje og et hul i statskassen på 33 milliarder kroner i 2040.

 »Hvis mine børn kommer og banker på min dør og spørger: ”Far, hvad lavede du egentlig, dengang du sad i finansministeriet, for at undgå, at vi i dag skal slås med så store underskud,” så vil jeg gerne kunne sige til dem, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at bevare vores velfærdsydelser på den mest skånsomme måde,« sagde Kristian Jensen dengang.

Men i dag ser selvsamme Kristian Jensen ikke noget problem i at gennemføre en pensionsplan, som øger underskuddet på lang sigt. Den økonomiske hængekøje ser nemlig mindre faretruende ud end for bare få måneder siden.

»Siden dengang har vi blandt andet leveret en boligskatteaftale. Vi har opdateret tallene for indvandring på baggrund af et lavere asyltal. Vi har fået nye beregninger ud fra den lavere offentlige gæld. Og vi har fået lagt ind, at vi holder fast i regulering af børnefamilieydelse. Alle de ting gør, at hængekøjen er blevet markant mindre. Så jeg vil sagtens kunne kigge mine børn i øjnene og sige, at det, der skete på min vagt, har været med til at sikre, at gælden bliver mindre.«

Ikke alt er regnet med

Finansministeren påpeger samtidig, at den tidligere model for aldersopsparing ville have resulteret i en endnu større negativ effekt på råderummet, hvis den blev brugt fuldt ud. Derudover håber og forventer han, at de reelle økonomiske konsekvenser af pensionsaftalen bliver langt mere positive, end Finansministeriets egne beregninger indikerer.

»Der er mange initiativer i pensionsaftalen, som ikke er regnet med her, selvom vi selvfølgelig tror, det har en virkning. Ellers havde vi ikke gennemført dem. Men vi har af forsigtighedsmæssige grunde sagt, at vi ikke regner med ting, vi ikke har evidens for,« siger Kristian Jensen.

Det er blandt andet forkortelsen af perioden, hvor man før tid kan få udbetalt sin pensionsordning, og en bedre bonusordning ved opsat pension, som, Kristian Jensen forventer, vil have en større gavnlig effekt på samfundsøkonomien, end Finansministeriets regneark umiddelbart viser.

»Jeg synes ikke, det er holdbart, at vi har en finansminister, der på den måde holder danskerne for nar.« Benny Engelbrecht (S), finansordfører

Danskerne holdes for nar

På baggrund af pensionsaftalens manglende finansiering kritiserer både Socialdemokratiet og SF Kristian Jensen for at have fremvist et forvrænget billede af dansk økonomi og hængekøjeudfordringen i forsøget på at få gennemtrumfet en højere pensionsalder.

»Man bruger nu af et råderum, som man tidligere har sagt ikke ville være tilstrækkeligt til at sikre fremtidens velfærd. Det vidner om, at de argumenter, som finansministeren har brugt for at hæve pensionsalderen og flere andre ubehageligheder, simpelthen ikke har passet. Jeg synes ikke, det er holdbart, at vi har en finansminister, der på den måde holder danskerne for nar i forhold til den realøkonomiske udvikling i Danmark,« siger Benny Engelbrecht (S).

Samtidig mener både S og SF, at regeringen har forsøgt at skjule de reelle økonomiske konsekvenser af pensionsaftalen ved kun at fremlægge de økonomiske konsekvenser frem til 2025, hvor der er balance mellem indtægter og udgifter.

»Man peger på en udvikling frem mod 2025, for der passer pengene lige. Men man viser ikke, at det på sigt og varigt bliver en kæmpe udgift, og at man faktisk har forværret den offentlige saldo og efterladt regningen til børneværelset og de fremtidige generationer. Èn ting er aftalen selv, men at man ikke er ærlig omkring konsekvenserne af politikken er simpelthen noget svineri,« kritiserer SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.

»Det er problematisk, at det, man har fremlagt, kun viser budgeteffekterne frem til 2025, og derfor er de domineret af den her fremrykningseffekt.« Torben M. Andersen, tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus universitet

Fra minus til plus

Også økonomiprofessor Torben M. Andersen mener, at regeringen og Dansk Folkeparti kunne have givet et mere retvisende billede af de økonomiske konsekvenser af pensionsaftalen.

»Det er problematisk, at det, man har fremlagt, kun viser budgeteffekterne frem til 2025, og derfor er de domineret af den her fremrykningseffekt. Man ser ikke den varige konsekvens af forslaget, når man ikke adskiller fremrykningseffekten fra de varige effekter.«

Kristian Jensen afviser dog, at der er noget fordækt i, at man kun har fokuseret på de økonomiske konsekvenser frem til 2025 i fremlæggelsen af planen.

»Der er ikke noget, der er skjult her. Alt er lagt åbent frem. Alle de forlig, jeg har lavet, siden jeg blev finansminister, har haft en beregning frem til 2025, hvis de har haft langtrækkende virkning. Boligaftalen blev også beregnet frem til 2025, selvom den ude i årene vil give større skatteindtægt Det er ikke sådan, at det kun er når tallene går i minus, at vi ikke tager dem med,« forklarer Kristian Jensen.