Ny lov stopper næppe frafald

Af | @GitteRedder

Lærerne tvivler på, at ny lov vil bremse det katastrofalt høje frafald på erhvervsuddannelser-ne. Fremtrædende uddannelsesforsker kritiserer politikerne for at justere en fejlslagen lovgivning uden at have iværksat systematisk forskning forinden

DET SKU’ VÆRE SÅ GODT … Lærerne på de tekniske skoler er ved at blive godt rundtossede. En ny lov om erhvervsuddannelserne skaber hverken enkelhed eller klarhed ude på skolerne, og lærerne tror ikke på, at den nye lov vil bremse frafaldet blandt eleverne på de tekniske skoler. Lærerne advarer om, at de svage elever fortsat vil droppe ud af erhvervsuddannelserne, fordi den nye lov, som Folketinget vedtog i juni, ikke for alvor gør op med individualisering og ansvar for egen læring.

Det viser en omfattende undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 608 lærere på landets tekniske skoler. Her mener næsten 7 ud af 10 lærere – 69 procent – at erhvervsuddannelsernes forløb og opbygning er for modulopsplittede, individualiserede og forvirrende for de unge. Og 64 procent kritiserer erhvervsuddannelserne for at lægge for meget vægt på den enkelte elevs ansvar for egen læring.

Netop elevernes ansvar for egen læring og individualiseringen på erhvervsuddannelserne har fået skylden for, at frafaldet er eksploderet de seneste år. Men kun 15 procent af lærerne i undersøgelsen tror på, at den nye reform vil gøre det nemmere at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Næsten hver anden lærer erklærer, at den nye lov hverken vil gøre fra eller til, mens andre 15 procent mener, at det vil blive lettere at få eleverne i mål. Endelig erklærer hver fjerde lærer sig ude af stand til at vurdere om, den nye lov vil være et skridt i den rigtige retning, fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab til loven.

Kort sagt hersker der total forvirring blandt lærerne omkring den nye lov om erhvervsuddannelser, og det forstår formand for Dansk Teknisk Lærerforbund Jan Hjort udmærket:

»Der er stor uklarhed omkring den nye lov ude på skolerne, fordi signalerne er utydelige i forhold til, hvad politikerne vil have os til at lave.«

Jan Hjort peger på, at den nye lov blot er en justering af den hidtidige lovgivning omkring erhvervsuddannelserne, Reform 2000. Politikerne har ikke taget et endeligt opgør med erhvervsskolernes grundlæggende problem, nemlig individualiseringen og elevernes ansvar for egen læring. Dermed lever Reform 2000 videre, mener han.

Bliver ikke billigt

Det var ellers hensigten med den nye lov én gang for alle at sætte en stopper for det katastrofalt høje frafald, hvor hver tredje elev springer fra en erhvervsuddannelse, inden svendebrevet er i glas og ramme.

Det voldsomme frafald kombineret med massiv kritik af Reform 2000 for at svigte især de svageste elever fik alle partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten til på ny at justere erhvervsuddannelserne i foråret. Den nye lov fastholder altså grundstrukturen fra Reform 2000, men giver de enkelte skoler mulighed for igen at oprette stamklasser på grundforløbet og tilrettelægge mere strukturerede forløb for eleverne. Samtidig tilføres skolerne over tre år 750 millioner kroner ekstra.

Alligevel skal man lede længe efter en lærer ude på de tekniske skoler, der for alvor tror på, at frafaldet vil blive mindre. Som Ugebrevet A4 kunne dokumentere for to uger siden mener 8 ud af 10 lærere ikke, at det vil være muligt at mindske frafaldet på de tekniske skoler i de kommende år. Mangel på ressourcer til at gennemføre reformerne, individualiseret og mo-dulopsplittet undervisning med ansvar for egen læring samt elevernes manglende motivation og faglige forudsætninger fremhæves som hovedårsager til, at hver tredje elev aldrig fuldfører uddannelsen.

Sekretariatschef på Odense Tekniske Skole Jeppe Carlsen mener, at der vil gå mindst et år, før man ude på skolerne kan måle om den nye lov virker efter hensigten. Han mener dog, at den bærer i den rigtige retning.

»Den nye lov er et forsøg på at rette op på de indbyggede svagheder fra Reform 2000. Men vi kan godt være bekymrede for, om ressourcerne er tilstrækkelige. Nu skal vi sammensætte grundforløb for de svageste elever, og det vil give meget små hold, der kræver endnu flere ressourcer,« siger Jeppe Carlsen og understreger, at der samtidig skal stigende fokus på de stærke elever, så de fortsat får faglige udfordringer og føler sig tiltrukket af en erhvervsuddannelse.

Ifølge Jeppe Carlsen har politikerne tilbage i 2000 overvurderet de unge, der søger ind på erhvervsskolerne:

»Politikerne troede, at de unge er stærkere, end de er. Tankemæssigt er individualiseringen god nok, men i praksis duer den ikke, for de unge skal fægte sig igennem en uddannelse, og det er svært for mange at overskue.«

Jeppe Carlsen vurderer, at der kommer flere svage unge i fremtiden, der har behov for faste rammer, stamklasser og strukturer. Det åbner den nye lov op for, at skolerne kan gøre, og derfor vil Odense Tekniske Skole give den nye reform en chance, bedyrer han.

»Men billigt bliver det ikke,« fastslår Jeppe Carlsen.

Lappeløsning

Ifølge lektor på Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen fjerner den nye lov ikke det grundlæggende problem ved Reform 2000, nemlig at selv de stærke unge har svært ved at navigere rundt i erhvervsuddannelsessystemet.

»Der vil fortsat være ansvar for egen læring, logbog og moduler, og det passer dårligt overens med de faglige og sociale forudsætninger, som en del af eleverne kommer ind på erhvervsskolerne med,« fremhæver Christian Helms Jørgensen, der dog kvitterer for, at styrkelsen af kontaktlærerne, rådgivningen, mentorer og øget praksisnær undervisning i grundforløbene er et skridt i den rigtige retning.

Christian Helms Jørgensen kritiserer politikerne for ikke at gribe fat om nældens rod og tage en grundlæggende debat om erhvervsuddannelserne.

»Politikerne mangler at erkende, at opbygningen af erhvervsuddannelserne, hvor der lægges vægt på ansvar for egen læring og individuel modulopbygning, er problemet. Hvordan kunne man vedtage en så omfattende reform, der kunne gå så galt? Hvorfor analyserer politikerne ikke de grundlæggende problemer,« spørger Christian Helms Jørgensen.

Tiltagene i den nye lov er forholdsvis begrænsende og gør ikke for alvor op med de udskældte principper i Reform 2000, mener han.

»Det kan undre, at politikerne først vedtager Reform 2000 på et tyndt vidensgrundlag, og her syv år senere ikke foretager nogen systematisk evaluering af, om loven har virket, før man ju-sterer på loven.«

I det lys mener Christian Helms Jørgensen, at det bliver svært at nedbringe frafaldsprocenten, fordi der ikke ændres radikalt på uddannelsessystemet, og kombineret med, at erhvervsskolerne i disse år belastes med nye socialpolitiske opgaver og slås med et prestigetab, bliver det svært at vende skuden.

SF’s uddannelsespolitiske ordfører Pernille Vigsø Bagge medgiver, at den nye lov ligner en lappeløsning, og hun erkender blankt, at der er behov for langt mere forskning og vidensopsamling omkring Reform 2000.

»Selvfølgelig skulle vi have haft en tilbundsgående analyse, før vi ændrede erhvervsuddannelserne. Det er beklageligt, at det ikke er sket, og hvis ikke den nye lov ret hurtigt får frafaldet ned, vil vi fra SF’s side gribe ind og tage initiativer, der også indbefatter mere forskning,« erklærer Pernille Vigsø Bagge.

Ud fra devisen »små fremskridt er bedre end ingen fremskridt« stemte SF for den nye lov i foråret. Alligevel kan Pernille Vigsø Bagge sagtens forstå, hvis lærerne på de tekniske skoler har svært ved at få øje på fremskridtene i den nye lov, fordi skolerne drænes for ressourcer i takt med, at de skal løse tunge, sociale problemer for de svageste elever.

»Det er dybt uretfærdigt, at skolerne selv skal finansiere bekæmpelse og forebyggelse af frafald. Når skolerne skal betale for at få løst psykosociale problemer, går der ressourcer fra skolernes kerneydelse, som er undervisningen, og det er urimeligt,« mener Pernille Vigsø Bagge.