Ny Løn står og falder med tillidsfolkene

Af | @GitteRedder

Tillidsrepræsentanterne i kommuner og amter skal have langt bedre vilkår, hvis de skal matche lederne i lønforhandlinger og dermed gøre Ny Løn til en succes, vurderer arbejdsmarkedsforsker efter stort forskningsprojekt. Topfolk i fagbevægelsen er enige og kræver markante forbedringer af tillidsrepræsentanternes arbejdsvilkår.

15Over en femtedel af tillidsrepræsentanterne føler, at de er dårligt klædt på til at forhandle, udvikle og anvende Ny Løn i amter og kommuner. Det ny lønsystem kan kun fungere, hvis de lokale ledere og tillidsrepræsentanter er godt forberedt. Og derfor skal tillidsrepræsentanterne have mere tid, mere uddannelse og bedre vilkår end i dag.

Det er en af hovedkonklusionerne i et netop offentliggjort forskningsprojekt om Ny Løn, som fire forskere har gennemført. Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet er ansvarlig for den del, der handler om tillidsrepræsentanterne, og han ser det som et alvorligt problem for hele den decentrale tanke bag Ny Løn, hvor tillidsrepræsentanterne og lederne på den enkelte institution eller afdeling skal forhandle sig frem til, hvor store løntillæg de enkelte medarbejdere skal have.

»Det er tydeligt, at tillidsrepræsentanterne i flertallet af amter og kommuner ikke har de rette vilkår og den nødvendige tid til at løse opgaven med Ny Løn. Og det betyder, at det vil blive vanskeligere at finde tillidsrepræsentanter og specielt de gode tillidsrepræsentanter. Det vil give et stigende problem med, at tillidsrepræsentanterne ikke vil være i stand til at matche de lokale ledere,« siger Jørgen Steen Madsen.

Hans undersøgelse viser ellers, at tillidsrepræsentanterne har »vundet første runde« siden Ny Løns start i 1998 over de lokale ledere, idet de faglige organisationer generelt har været bedre til at forberede tillidsrepræsentanterne, end amter og kommuner har været til at skole de lokale afdelings- og institutionsledere. Det har både vist sig i de otte amter og kommuner, som Jørgen Steen Madsen har undersøgt, og i den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som også er en del af projektet. Hver fjerde leder har følt sig dårligt klædt på til at håndtere Ny Løn.

citationstegnDet burde være en selvfølge, at arbejdsgiverne betaler for den fordel, de har af en god tillidsrepræsentant. DENNIS KRISTENSEN, formand for FOA

I dag foregår forhandlingerne langt fra alle steder på så decentralt niveau, at det er tillidsrepræsentanten og afdelingslederen, der forhandler ansigt til ansigt. Det er ofte stadig formanden for den lokale fagforeningsafdeling, der har forhandlingsansvaret på lønmodtagersiden, mens tillidsrepræsentanten blot er bisidder. På samme måde er det måske personalechefen i kommunen, der har det afgørende ord for arbejdsgiverne, mens afdelingslederen blot bidrager med gode råd fra ringhjørnet.

Ifølge Jørgen Steen Madsen er der ingen tvivl om, at forhandlingerne på længere sigt vil blive lagt ud til de enkelte afdelinger. Det erkender alle parter, og det er da også arbejdsgivernes erklærede mål. Og hvis arbejdsgiverne derfor som forventet sætter flere kræfter ind på at uddanne afdelingslederne og ruste dem til opgaven, kan lønmodtagersiden blive alvorligt klemt.

»Det er næsten umuligt for en afdelingsformand fra fagforeningen at matche afdelingslederen i en kommune, fordi fagforeningsformanden ikke har den nødvendige detailviden om arbejdspladsen til at kunne give et kvalificeret modspil til de forslag om løntillæg, som kommer fra afdelingslederne. Det er kun veluddannede tillidsrepræsentanter, som kan have det detailkendskab,« fastslår Jørgen Steen Madsen.

Den umiddelbare vinder i en situation, hvor tillidsrepræsentanterne ikke er dygtige nok, vil måske være arbejdsgiverne, som kan få flere ting igennem, men arbejdsgiverne er heller ikke interesserede i, at tillidsrepræsentanterne og dermed medarbejderne bliver »kørt over«. Det kan let give gnidninger blandt de ansatte og på længere sigt betyde, at Ny Løn bliver en fiasko.

Derfor har alle parter en interesse i, at tillidsrepræsentanterne får bedre vilkår. Og i den sammenhæng lægger Jørgen Steen Madsen vægt på, at tillidsrepræsentanterne får en aftale med arbejdsgiveren om et vist antal timer, som er helliget opgaverne som tillidsrepræsentant. Arbejdsgiveren er forpligtet til at give tillidsrepræsentanten »den nødvendige tid«, men kun 27 procent af tillidsrepræsentanterne har en aftale om fast tid.

»De skal simpelthen have fast tid. Det nytter ikke noget, at de bare har nødvendig tid, selv om det i nogle kommuner er ret mange timer, de får. Men tillidsrepræsentanterne har behov for en sikker viden om, at de har en fast tid. Og det er for mange grupper helt essentielt, hvis de skal sikre en ordentlig kontakt til deres kolleger. For eksempel i ældreplejen, hvor tillidsrepræsentanterne i det daglige ikke sidder på et kontor og ikke har adgang til en computer.«

Han finder det også afgørende, at tillidsrepræsentanterne ikke bare får fast tid, men at kommunen og den enkelte afdeling afsætter penge til at købe vikarer til de timer, hvor tillidsrepræsentanten ikke kan passe sit normale arbejde. Det er nemlig ubehageligt for tillidsfolkene, hvis tillidsarbejdet gør, at kollegerne skal løbe stærkere, og det er også noget, som kan gøre Ny Løn upopulær blandt medarbejderne.

Fast tid og mere løn

For formand for HK’s kommunale sektor, Kim Simonsen, kommer det ikke som nogen overraskelse, at decentraliseringen af lønsystemet giver tillidsrepræsentanterne et ekstra arbejdspres.

»Forskningsrapporten peger på en stor svaghed i Ny Løn, og den svaghed kan kun udryddes ved at give tillidsrepræsentanterne markant bedre arbejdsvilkår. De skal sikres både mere tid, mere kompetenceudvikling og løntillæg«, fastslår Kim Simonsen. 

Også Bente Sorgenfrey, formand for pædagogernes fagforbund, BUPL, mener, at tillidsrepræsentanterne skal uddannes mere og have bedre vilkår, hvis Ny Løn skal fungere tilfredsstillende. Og hun peger også på fast tid som noget, fagforbundene og de lokale afdelinger skal presse på for.

»Tid er altafgørende, hvis tillidsrepræsentanterne skal have mulighed for at sætte sig ind i tingene. Og det er i arbejdsgivernes interesse, hvis de vil have Ny Løn til at fungere,« siger Bente Sorgenfrey.

Ved overenskomstfornyelsen i foråret blev der åbnet for, at det lokalt kan aftales, at tillidsrepræsentanten får ekstra løn i form af et funktionstillæg for at være tillidsrepræsentant. Og det er noget, som både Bente Sorgenfrey og formanden  for det største fagforbund på det offentlige arbejdsmarked, Forbundet af Offentligt Ansatte, Dennis Kristensen, er varme på.

»Det bør ikke bare være en mulighed, men noget vi virkelig lægger op til. Det skal ikke være for pengenes skyld, men for signalværdien i, at det er et job, der påskønnes. Det burde være en selvfølge, at arbejdsgiverne betaler for den fordel, de har af en god tillidsrepræsentant,« siger Dennis Kristensen.

I forbindelse med forskningsprojektet går otte ud af ti tillidsrepræsentanter også ind for et særligt løntillæg, og det bakkes op af over halvdelen af medarbejderne. Og ifølge Jørgen Steen Madsen er det også en væsentlig og rimelig forbedring af vilkårene, som medvirker til at give tillidshvervet en vis status og prestige.

Herlev-borgmester Kjeld Hansen (S) er som formand for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening den øverste personalechef i landets kommuner, og han erklærer sig meget opmærksom på, at tillidsrepræsentanterne skal have ordentlige arbejdsforhold, hvis Ny Løn skal komme til at fungere optimalt. Men konkrete løfter om forbedringer rutter han ikke med.

»Det er ikke den færdige løsning for hverken Ny Løn eller tillidsrepræsentanternes arbejdspres, at de skal have mere tid eller højere løn. Det er en fælles opgave, som vi alle skal løse, og derfor er der heller ikke noget modsætningsforhold mellem arbejdsgivere og lønmodtagere,« siger Kjeld Hansen.

Han kan i øvrigt til de næste overenskomstforhandlinger i 2005 forvente at blive mødt med et krav fra FOA og Dennis Kristensen om, at tillidsrepræsentanterne skal have ret til at sammenkalde kollegerne i arbejdstiden et vist antal gange for at drøfte Ny Løn-forhandlingerne med arbejdsgiveren.

»Man skal have ret til i arbejdstiden at sikre sig et mandat og lave en strategi inden forhandlingerne. Tillidsrepræsentantens rolle i forhandlingerne står og falder med, at tillidsrepræsentanten har en god kontakt til baglandet. Og det er en total fejlvurdering fra vores side, at vi ikke har prioriteret den side af det,« siger Dennis Kristensen.

Kjeld Hansen erklærer sig umiddelbart positiv over for det nye krav:

»Det skal vi kigge på. Tillidsrepræsentantens mulighed for dialog med alle medarbejdere er helt central for at få Ny Løn til at virke«, siger Kjeld Hansen.

Jørgen Steen Madsen er mere skeptisk i forhold til, om det faktisk kan lade sig gøre at bruge arbejdstid på at diskutere Ny Løn. Det kan blive mange timer og blive svært at få til at hænge sammen, anfører han.

Skyggeleder

Forskningsprojektet peger også på, at Ny Løn ændrer tillidsrepræsentantens rolle i retning af at være en »skyggeleder«, idet lønprocessen også er en del af udviklingen af institutionen eller afdelingen, og de konkrete tillæg skal uddeles ud fra de udviklingsmål, som tillidsrepræsentanten selv har været med til at udforme i samarbejde med ledelsen.

»Det kan jo ikke undgås, at nogle vil være tilfredse, og andre vil være utilfredse med resultatet af lønforhandlingerne. Og så får man den rollekonflikt, hvor tillidsrepræsentanten bliver klemt mellem hensynet til arbejdspladsen og hensynet til medlemmernes umiddelbare interesser,« siger Jørgen Steen Madsen.