Ny Laval-lov svækker svensk fagbevægelse

Af Jens Peter Houe

Fagforbund skal acceptere udenlandske overenskomster og mindsteløn, fastslår ny svensk Laval-lov. Katastrofalt, mener fagbevægelse og opposition, der vil gøre kampen mod løndumping og Laval-loven til det helt store valgtema ved efterårets svenske rigsdagsvalg.

STREJKERET Det borgerlige flertal i Sveriges Rigsdag har netop vedtaget en Laval-lov, der allerede inden den i torsdags trådte i kraft har mødt massiv modstand. Loven skal tilpasse svensk lov til EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Vaxholm- eller Lavalsag, hvor svensk fagbevægelses konflikt mod et lettisk byggefirma blev dømt i strid med EU-retten.

Men den nye svenske Laval-lov er mere vidtgående, end det som EU-domstolen kræver, mener svensk fagbevægelse, der er i oprør og vil have loven ændret. Loven er et frontalangreb på konfliktretten og den svenske kollektive aftalemodel, lyder den voldsomme kritik, som bakkes op af den rød-grønne-opposition. Til september er der valg i Sverige og her går fagbevægelse og opposition ud med samme budskab: Vi vil afskaffe Laval-loven og kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsforhold.

»Loven åbner for en lønkonkurrence, hvor lønnen presses ned for alle ansatte på arbejdsmarkedet. Regeringens lov går længere, end EU-domstolen kræver,« siger Wanja Lundby-Wedin, der er formand for LO i Sverige.

Samme melding kommer fra Hans Tilly, formand for Byggnads, det svenske bygningsarbejderforbund.

»Nu kan udenlandske firmaer nøjes med at fremvise en overenskomst fra hjemlandet. Den nye lov tvinger os til at acceptere udenlandske overenskomster og ansættelseskontrakter – bare de lever op til et vist minimum. Men det er ekstremt svært at kontrollere for os,« siger han.

Umuligt at kontrollere firmaer

EU-domstolens Laval-dom forbyder fagbevægelsen i EU-medlemslandene at tvinge udenlandske firmaer til at skrive under på en lokal overenskomst. Dermed får fagbevægelsen svært ved at sikre både egne og udenlandske arbejdere ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Derfor har man i både Sverige og Danmark indført en særlig Laval-lov, der skal imødekomme EU’s krav.

Men den nye svenske lov, som er døbt Lex Laval, er at gå for langt, når det kommer til at begrænse konfliktretten, mener fagbevægelsen. Nu er det ikke længere tilladt for fagforbundene at tvinge udenlandske virksomheder til at følge de samme løn- og arbejdsvilkår, som svenske lønmodtagere nyder godt af. Det bliver kun tilladt at kræve en mindsteløn og visse andre minimumsvilkår – for eksempel overarbejdstillæg. Men det er endnu uklart, hvad som er omfattet, forklarer jurist i svensk LO, Claes-Mikael Jonsson.

»Den tidligere svenske lov, Lex Britannia, der tillod fagbevægelsen at konflikte mod udenlandske selskaber for på den måde at gennemtvinge svenske overenskomster, bliver desuden væsentligt forringet med den nye lov. Dermed er det selve konfliktretten, der er i fare,« siger han.

Hvis det udenlandske firma kan bevise, at minimumskravene er opfyldt, for eksempel via en lokal overenskomst eller en lov om mindsteløn i hjemlandet, har fagbevægelsen ikke lov til at kræve overenskomst eller indlede konflikt. Men svensk fagbevægelse frygter, at de aldrig vil kunne bevise, om firmaet reelt lever op til de svenske regler. Dermed må de ikke starte en konflikt mod firmaet, siger den nye lov.

»I praksis kommer det til at være meget svært at kontrollere – næsten umuligt. Firmaet vil blot kunne fremvise et stykke papir som bevis på, at de ansatte ikke aflønnes under mindstelønnen i overenskomsten på området. Dernæst er det så op til os at bevise, at de lyver, men det er jo utroligt svært,« forklarer jurist Claes-Mikael Jonsson.

Dermed adskiller den svenske lov sig fra den danske Laval-lov, der blev vedtaget af et bredt flertal i det danske Folketing i slutningen af 2008. Ligesom i Sverige har flere danske LO-forbund indført særlige discount b-overenskomster for udstationerede firmaer, hvor lønnen er lavere.

Men i Danmark må fagbevægelsen stadig konflikte overfor alle virksomheder for på den måde at få underskrevet en overenskomst – enten en fuld aftale eller en b-overenskomst. Men i Sverige er loven strammere. Her skal fagbevægelsen først bevise, at det udenlandske firma ikke overholder loven, før de må gå i konflikt.

»Vi kan reelt kun konflikte for en mindsteløn, som vi har meget svært ved at kontrollere bliver overholdt. Det svækker fagbevægelsens muligheder for at bekæmpe social dumping. Det bliver i realiteten frivilligt for de udenlandske firmaer, om de vil indgå kollektive overenskomster. Derfor mener vi, at den danske Laval-lov er mere generøs,« forklarer LO-jurist Claes-Mikael Jonsson.

Er skrappere end dansk lov

Den vurdering bakkes op af jurist og arbejdsmarkedsforsker Klaus Pedersen fra forskningsinstituttet FAOS ved Københavns Universitet. Den svenske lov er mere restriktiv omkring konfliktretten, siger han.

»Svensk fagbevægelse skal først bevise og være sikre på, at det udenlandske firma ikke allerede lever op til mindstekravene i den svenske overenskomst, inden de kan konflikte. Mens fagbevægelsen i Danmark godt kan konflikte for at få en dansk overenskomst efter den danske lovgivning. Hvis det under forhandlingerne viser sig, at virksomheden allerede opfylder nogle af kravene helt eller delvist, så betyder det ikke, at konflikten har været ulovlig. Men det vil det være i Sverige,« siger Klaus Pedersen.

»Dermed bliver det sværere at starte en lovlig konflikt i Sverige, når fagbevægelsen ikke kan se eller bevise, om firmaet overholder reglerne. Fagforeningen har simpelthen fået bevisbyrden for, at firmaet ikke allerede opfylder mindstekravene i overenskomsten, inden de starter konflikten,« siger Klaus Pedersen, der vurderer, at den danske og svenske Laval-lov derudover ligner hinanden meget:

»Begge love begrænser konfliktretten, og begge har ambitioner om at gøre overenskomsternes løn- og arbejdsvilkår mere transparente for udenlandske virksomheder, som alternativ til et lovbestemt mindstelønssystem vedtaget af politikerne.«

Laval-lov er valgkampstema

Hvor der i Danmark var forholdsvis enighed om Laval-loven - både i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter - møder den nye lov stor modstand i Sverige. Fagbevægelsens kritik bakkes fuldt og helt op af den rød-grønne-opposition bestående af Socialdemokraterna, Vänsterpartiet og Miljöpartiet.

Alle tre partier forbereder sig til det kommende svenske riksdagsvalg i september, og de markerer sig nu samlet med et krav om at få afskaffet loven, hvis de kommer til magten i efteråret. De tre partier forsøgte uden held at få loven udskudt ved at indbringe den for et forfatningsudvalg, men loven blev vedtaget før påske og trådte i kraft torsdag i sidste uge.

»Men hvis oppositionen vinder valget, vil den sætte gang i en ny udredning, der skal finde en anden løsning. Det er godt, at spørgsmålet nu får den opmærksomhed, det fortjener«, siger formand for svensk LO, Wanja Lundby-Wedin:

»Loven er så afgørende og indebærer så store indskrænkninger i foreningsfriheden, at den bør blive et vigtigt tema i valgkampen. Hvis vi fortsætter med en borgerlig regering efter valget i efteråret, så er det for sent. Det eneste, som kan stoppe loven, er et regeringsskifte,« siger Wanja Lundby-Wedin.

Samme melding kommer fra formanden for bygningsarbejderne, Hans Tilly.

»Det er helt uacceptabelt, at den borgerlige regering både siger, at den vil forsvare den svenske model og samtidig laver en lov, der svækker den«, siger Hans Tilly.

Men selv om loven ændres, er lykken ikke gjort, understreger LO-jurist Claes-Mikael Jonsson.

»Derfor kæmper LO i Sverige fortsat for at få ændret selve EU-retten og udstationeringsdirektivet samt tilføjet en social protokol, der sikrer konfliktretten. Vi har jo oplevet de samme problemer med løndumping, som I har i Danmark«.