Ny kommission skal få Danmark op i gear

Alle hjørner af det danske samfund skal smøres og fintunes, så produktiviteten kan begynde at stige. Derfor nedsætter S-R-SF-regeringen en kommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan de danske tandhjul kan komme op i fart. Eksperter støtter ideen, der skal kortlægge et af de største problemer i dansk økonomi. Udover uafhængige eksperter bør arbejdsmarkedets parter dog også få plads i kommissionen, mener LO-formand.

Foto: Illustration: Colourbox

ARBEJDSPRES. Vi skal alle arbejde bedre, smartere og klogere – kort sagt skal tandhjulene, der får produktionen til at snurre, dreje hurtigere med de samme menneskers hjælp.

Det fremgår af det nye regeringsgrundlag, som Helle Thorning-Schmidts regering fremlagde i mandags.

Danmark er faldet voldsomt af på produktiviteten i de seneste ti år, og det bremser vores velstand. I 1990’erne lå dansk produktivitet 30 procent over gennemsnittet for verdens rige lande. I dag ligger vi kun 12 procent over, fremgår det af regeringens papirer.

Ifølge Ugebrevet A4’s oplysninger vil regeringen derfor i de kommende måneder nedsætte en ny kommission, der sandsynligvis kommer til at sortere under den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon.

Kommissoriet er endnu ikke skrevet, men det ligger fast, at en række uafhængige eksperter skal kulegrave årsagerne til den faldende danske produktivitet, ligesom de skal komme med bud på, hvordan vi får øget produktiviteten.

Til gengæld er det ifølge A4’s kilder endnu ikke besluttet, om der skal være repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter med omkring bordet i den nye kommission.

Tørre tal fra både danske og udenlandske økonomer viser, at den danske produktivitet er faldet, mens andre lande har haft voksende produktivitet, og i det lys mener flere anerkendte eksperter, at det er en god idé, at en kommission ser på den faldende produktivitet.

Professor i økonomi på CBS og tidligere vismand Jan Rose Skaksen mener, at det er vigtigt at få både større viden om produktiviteten og nye råd til, hvordan man får den til at stige.   

»Den lave produktivitet er et af de helt store problemer i dansk økonomi, og selvom vi har arbejdet med problemstillingen i forskellige sammenhænge, har vi stadig store problemer, der mangler at blive belyst,« siger han og tilføjer, at uden stigende produktivitet, bliver vi fattigere.

Bag om dansen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) foreslog allerede for to år siden, at man nedsatte en produktivitetskommission, og chefanalytiker Martin Madsen fra AE mener derfor også i dag, at det er et helt nødvendigt initiativ at nedsætte en produktivitetskommission.

»Når vi snakker vækst, snakker vi hele tiden om reformer, for eksempel af efterlønnen. Men det er bare ikke det, der er hovedproblemet for Danmark. Meget vigtigere for vores økonomi og fremtidige velfærd er, hvor meget vi kan producere per enhed, og hvor hurtigt vi kan gøre ting. Produktiviteten er simpelt hen det helt afgørende, og derfor er en kommission til at se på årsager til en af vor tids store udfordringer, en god idé,« siger Martin Madsen.

Han peger på, at produktiviteten i Danmark fra 2000 til 2008 kun voksede med 0,5 procent i gennemsnit om året. Men havde produktivitetsvæksten ligget på 2,0 procent om året, svarende til det historiske gennemsnit for de seneste knap 40 år, kunne Danmarks BNP have været løftet godt 250 milliarder kroner.

Og det svarer ifølge AE-økonomerne til godt 45.000 kroner mere i indkomst pr. dansker i dag.

 »I de sidste 10-15 år er vi bare gået bagom af dansen. Siden år 2000 har vi ligget næstlavest i OECD og er kun undergået af Italien. I bund og grund drejer det sig ikke om, at vi skal arbejde mere, men at vi skal arbejde smartere. Det er der også mere perspektiv i. I stedet for, at vi skal arbejde længere og i flere år, kunne vi klare problemerne ved, at det var lidt mere effektivt,« fastslår Martin Madsen.

Slovakiet fører

Tilbage i 2009 anbefalede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af en større analyse, at der skulle nedsættes en produktivitetskommission for at få Danmark ud af dødvandet. Men anbefalingen fra AE faldt ikke i god jord hos den daværende VK-regering.

Den nye statsminister Helle Thorning-Schmidt, der på daværende tidspunkt sad i bestyrelsen for AE-rådet, var allerede dengang chokeret over, at Danmarks kurver var nedadgående, mens andre landes kurver gik den rigtige vej.

Tal fra det daværende Vækstforum, der også analyserede på den danske produktivitet på sølle 0,5 procent om året, understøttede AE’s anbefaling. Vækstforums tal viser, at Slovakiet, Polen og Irland topper med en gennemsnitlig produktivitetsfremgang fra 1998 til 2008 på over fire procent om året. Lande som Finland og Sverige har også klaret sig langt bedre end Danmark med produktivitetsfremgang på cirka to procent om året.

En uløst gåde

Så det er på baggrund af de nøgne fakta, at økonomerne bakker op omkring en ny kommission. Men begge peger på, at det er et kompliceret stykke arbejde:

»Vækstforum kom ikke i mål med det, og vismændene kom ikke i mål. Det er i bund og grund en gåde for økonomer, hvorfor produktiviteten i Danmark er så lav. Men hvis man satte lige så mange ressourcer af til det at løse produktivitetsgåden som på at analysere for eksempel efterløn, så ville man komme et godt stykke,« siger Martin Madsen.

Ifølge den tidligere vismand Jan Rose Skaksen er manglende investeringer og uddannelse en del af forklaringen på, at Danmark halter efter andre lande. 

»Innovation, forskning og udvikling er nogle blandt mange håndtag at dreje på for at højne produktiviteten. Uddannelse er også et sikkert håndtag, men tager bare lang tid, før det virker. Produktivitet er også meget forskellig fra branche til branche. I nogle brancher har produktiviteten været dårlig, og i visse brancher har den nok ikke udsigt til at blive bedre, men vi skal helst være i stand til at levere en gennemsnitlig stigning i produktiviteten, som matcher det, man ser i andre lande. Og det har vi ikke været i stand til,« siger Jan Rose Skaksen.

Også Martin Madsen peger på, at man ikke med et snuptag kan lave løsninger,  men at det er mange komponenter, der skal passe sammen.

»Man kommer ikke frem til lige den knap, man kan skrue på, men hvis man nedsætter en kommission, kan man måske dreje på nogle af de knapper, der fremmer produktiviteten,« siger han.

LO efterlyser invitation

Regeringen har endnu ikke besluttet, hvorvidt der udover uafhængige eksperter også skal inviteres repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter med omkring bordet. Endelig er det sandsynligt, at også andre end finansministeren vil vise interesse for arbejdet, fordi produktivitet handler om arbejdsmarkedets indretning, arbejdstid, tempo, erhverv og vækst.

LO-formand Harald Børsting bakker op omkring kommissionen, men lægger ikke skjul på, at han meget gerne ser en invitation til fagbevægelsen til at være med i arbejdet.

»Jeg vil selvfølgelig anbefale at man udover de eksperter, der rent statistisk kan belyse det, også får nogle praktikere med fra arbejdsmarkedets parter til Kommissionen. Men jeg mener, at det er en okay idé at grave sig mere ned i produktiviteten, fordi det er en udfordring,« siger han.

Harald Børsting mener, at det er interessant, at produktivitetsudviklingen er så forskellig fra erhverv til erhverv.

»I den offentlige debat lyder det som om, at alle erhverv er elendige, men fremstillingserhvervene herhjemme har ikke noget at græde over, hvad angår produktivitet. De er faktisk fulgt med, og i 2010 har vi haft en produktivitetsfremgang i fremstillingsindustrien, der faktisk overgår vores konkurrenters i andre lande. Men der er en lang række andre erhverv, blandt andet service som banksektor og advokater, der har produktivitetsudfordringer,« siger Harald Børsting.

Sammensætning ukendt

Formand for de offentligt ansatte i FOA Dennis Kristensen ser frem til at få kommissionen nedsat. Hvis den griber sit arbejde intelligent an, kan den være med til at udvikle nogle ordentlige redskaber til at kigge på offentlig produktivitet, håber han. Men FOA-formanden frygter for sammensætningen af kommissionen.

»Det er selvfølgelig klogt at have mennesker, der er kloge på at lave produktivitetsberegninger, men jeg håber også, at eksperterne bliver suppleret med nogle folk, som kan bidrage med den anden side af medaljen. Den, der handler om, hvilken type arbejde, der er tale om, hvordan det er tilrettelagt og hvad der er kvalitet. Hverdagens eksperter i velfærd skal være med til at diskutere produktivitet. Jeg vil være direkte bekymret for, hvis kommissionen kun bliver økonomernes legeplads,« siger han.

Forbundsformand i HK Kim Simonsen venter spændt på at se kommissoriet, og selvom han bakker op omkring nedsættelsen af en kommission, frygter han også, at den kan blive for langhåret:

»Det skulle gerne være noget, hvor man ude på virksomhederne kan sige, at hvis I gør sådan og sådan, så øger I produktionen. Og der ved vi, at der er nogle hårde ting, der er gældende, men det handler også om noget helt blødt: At have en god chef, have en god arbejdsplads. Det betyder også noget for produktiviteten.«

Chefanalytiker Martin Madsen mener også, at andre end eksperter skal have en invitation til at deltage i arbejdet omkring produktiviteten:

»Kommissionen skal bestå af folk, der ved noget om det, for udfordringen er ikke simpel. Men arbejdsmarkedets parter kan sagtens være med. De har mere hands-on-erfaring, så det ikke bare bliver en teoretisk øvelse. At få styr på tallene er den største udfordring. Men når de er udlagt, og der skal findes praktiske løsninger, så duer professorerne ikke. Så er det andre, der skal tage over,« siger han.  

Det lykkedes i går ikke at få en kommentar til kommissionen fra hverken finansminister Bjarne Corydon (S) eller Dansk Industri.