Ny kommission skal bane vej for valgret til unge

Af

Dansk Ungdoms Fællesråd kræver valgretsalderen sat ned og har derfor nedsat en valgretskommission. Her skal politiske partier og en række eksperter og interesseorganisationer blandt andet diskutere muligheden for at give 16-årige stemmeret.

ALDERSGRÆNSE Skal valgretsalderen i Danmark forblive 18 år i al evighed?

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) mener, at de 16-17-årige danske unge – der i dag repræsenterer cirka 140.000 potentielle vælgere – skal have lov til at gå til stemmeurnerne. Rådet har derfor nedsat en valgretskommission, hvor en række prominente politikere, forskere og interesseorganisationer skal diskutere, hvordan man kan ’fremtidssikre demokratiet’. DUF repræsenterer 70 foreninger og er dermed talerør for omkring 600.000 unge. De mener, at den nye kommission er et vigtigt skridt i retning mod at få sænket valgretsalderen fra de nuværende 18 år til 16 år. Formand for DUF Martin Justesen forklarer:

»Man kan helt klart sige, at kommissionen er et skridt nærmere 16-års valgret. Det er nu lykkedes os at få engageret alle folketingets partier og en masse meget kompetente og betydningsfulde personer, og jeg er sikker på, at vi får nogle rigtig interessante diskussioner.«

Sidste år forsøgte S, SF og Enhedslisten at nedsætte en valgretskommission i Folketinget, men et snævert borgerligt flertal stemte imod. At det nu er lykkedes at få alle partier repræsenteret i den nye valgretskommission er for DUF derfor en lille sejr i sig selv.

Et medlem af kommissionen, som DUF nok ikke skal regne med at overbevise, er politisk ordfører for de konservative Henriette Kjær. Hun står fast på, at valgretsalderen skal følges ad med myndighedsalderen på 18 år. Alligevel har hun sagt ja til at sidde med i kommissionen for at finde redskaber, der kan være med til at engagere unge mennesker i demokratiet:

»Jeg vil gerne være med til at finde ud af, hvordan vi får unge mennesker til at blive mere interesseret i politik, og hvad vi kan gøre for at få dem engageret i politiske ungdomsforeninger og tage stilling til, hvad der sker i samfundet,« forklarer Henriette Kjær.

Unge bliver i sofaen

Flere unge danske vælgere bliver i dag på sofaen, når der skal stemmes. Ved seneste kommunalvalg gik under halvdelen – cirka 45 procent – af de 19-21-årige til stemmeurnerne. Blandt de 60-69-årige ved samme valg var det derimod cirka 80 procent der gik i stemmeboksen. I DUF er man overbevist om, at en af løsningerne på den faldende valgdeltagelse blandt unge er at sætte valgretsalderen ned til 16 år.

Valgforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen, der også sidder i den nye valgretskommission, er enig i, at valgret til de 16-17-årige er vejen frem:

»Det gælder om at udvikle de demokratiske spillerregler til at gælde for så mange som muligt. De unge fylder i dag mere og mere i de sociale, økonomiske og kulturelle sammenhænge. Derfor skal vi også give dem lov til at fylde noget i den politiske del,« lyder opfordringen fra Johannes Andersen.

Et af de mest brugte argumenter mod 16-års valgret er, at de 16-17-årige ikke ved nok og ikke er modne nok til at få stemmeret. Men det argument giver DUF-formand Martin Justesen ikke meget for. Han peger på en undersøgelse, som TNS Gallup udførte for DUF sidste år, der viser, at 93 procent af de 16-25-årige interesserer sig for, hvordan man løser problemer i samfundet, og 85 procent har en holdning til, i hvilken retning Danmark og verden skal udvikle sig. Samtidig mener Martin Justesen, at pligter og rettigheder skal følges ad:

»Når samfundet skønner, at unge på 16-17 år er gamle nok til at betale skat, dyrke sex og komme i fængsel, så er de også gamle nok til at bestemme, hvordan skattepengene skal bruges, og til at bestemme, hvem der skal være statsminister,« siger han.

Han tror også, at de unge vil være deres ansvar bevist, hvis de får lov til at stemme, og at det vil give dem et incitament til at sætte sig ind i politik.

Modne unge mennesker

Ifølge formand for LO Harald Børsting, der også sidder i den nye valgretskommission, er de 16-17-årige i dag modne nok til at modtage en stemmeseddel.

»Jeg er helt sikker på, at de unges indsigt fuldt ud lever op til den indsigt, som tusindvis af ældre mennesker har,« siger han.

Grunden til, at Harald Børsting har sagt ja til at sidde i valgretskommissionen, skyldes især hans egne personlige oplevelser i begyndelsen af 1970’erne, hvor valgretsalderen var 20 år.

»Den 2. oktober 1972 var der folkeafstemning om EF. Jeg blev først 20 år 4. oktober og var derfor to dage for ung til at kunne stemme. Det gjorde mig ærligt talt pissehamrende sur,« fortæller LO-formanden.

Han valgte derfor at engagere sig i kampen for en lavere valgretsalder og turnerede landevejene tynde i en folkevognsbus for at overbevise befolkningen om, at det ville være en god idé at sænke valgretsalderen. Det blev den i 1978, da den blev sat ned til 18 år.

»Det var jeg dybt, dybt engageret i. Det lykkedes heldigvis også, og det er jo nok en af hovedårsagerne til, at jeg gerne vil være med til at diskutere en yderligere nedsættelse af valgretsalderen,« fortæller LO-formanden.

Det kan virke paradoksalt, at de 16-17-årige selv ikke er så begejstrede ved tanken om at kunne få lov til at stemme. TNS Gallup foretog for DUF i efteråret 2009 en undersøgelse, der viste, at 58 procent af de 16-17-årige ikke selv ønsker at få retten til at stemme. Kun 32 procent mente, at det er en god ide. Den modstand er der ifølge Martin Justesen er ganske naturlig forklaring på:

»De unge i dag har en utroligt lav demokratisk selvtillid, og de stiller ekstremt høje krav til sig selv. Det er jo nærmest sådan, at de tror, at man skal lære samtlige partiprogrammer fra ende til anden og kende navnene på alle i regeringen. Derfor handler det om at sige til dem, at det jo dybest set gælder om at have en holdning til tingene,« mener Martin Justesen.

Valgret og tyngdelov

I Østrig har de 16-17-årige siden 2007 haft stemmeret ved alle valg. Og de østrigske unge har ikke svigtet den tillid, de er blevet givet. De havde ved det seneste valg i 2008 en valgdeltagelse på cirka 73 procent, hvilket faktisk var en højere valgdeltagelse end gruppen af vælgere over 50 år. Andre europæiske lande har de senere år også nedsat valgretsalderen ved eksempelvis lokalvalg. Valgforsker og lektor Johannes Andersen mener, at man skal tage ved lære af de europæiske erfaringer:

»Når man får nogle erfaringer, så kan man jo også bruge dem til noget. Det handler om, at vi hele tiden skal rykke vores forestillinger om, hvad der er rigtigt. Hvis man havde spurgt kvinderne i 1914, om de ville have valgret, så havde en stor del af dem ikke noget ønske om det. Det handler om at komme ud af vanetænkningen,« lyder opfordringen fra Johannes Andersen.

Ifølge Grundloven kræver en nedsættelse af valgretsalderen, efter at den er vedtaget i Folketinget, at forslaget sendes til folkeafstemning. Her må der højst være 30 procent, der stemmer imod. DUF-formand Martin Justesen erkender, at det langtfra bliver nogen let opgave at indføre 16-års valgret i Danmark:

»Valgret er noget, der i de fleste menneskers bevidsthed rangerer på højde med tyngdeloven – man kan ikke ændre ved det. Men sådan har det jo også været alle andre gange, man har udvidet demokratiet. Da man indførte 18-års valgret, var der jo også en massiv modstand i starten. Men da det for alvor begyndte at blive diskuteret, så vendte det, og til sidst var der et flertal for. Jeg tror, at det samme kan ske med 16-års valgret.«