Ny global middelklasse vil ændre verden

Af

Den globale middelklasse forventes at vokse fra knap to til næsten fem milliarder i løbet af de kommende 20 år, viser nye beregninger fra OECD. Udviklingen vil ændre på alt fra magtforhold til råvarepriser og miljøet. I væksten findes også kimen til verdensøkonomiens redning, mener tidligere cheføkonom i Verdensbanken.

SAMFUNDSKLASSE I de kommende årtier vil vi være vidne til en af de største og mest afgørende ændringer i indkomst- og forbrugsmulighederne for verdens befolkning, som nogensinde har fundet sted. Det konkluderer den økonomiske samarbejdsorganisation OECD i en ny analyse, som Ugebrevet A4 har fået indsigt i.

Ifølge OECD’s udregninger vil tusinder og atter tusinder hver eneste dag i de næste 20 år tage springet fra de fattiges rækker og ind i den konstant voksende middelklasse, der vil eksplodere i antal og vokse fra de nuværende 1.845 millioner til 4.884 millioner personer i 2030.

Til Ugebrevet A4 siger tidligere cheføkonom i Verdensbanken Homi Kharas, der har stået bag OECD’s udregninger, at den globale middelklasses opblomstring er en af de vigtigste begivenheder for verdensøkonomien i de kommende årtier.

»Middelklassen i Europa og USA er tynget af gæld og vil i fremtiden ikke være den vækstmotor, som den har været i de seneste 50 år. Men heldigvis er der tegn på, at en ny og købestærk middelklasse er på vej frem i mange udviklingslande. Det er herfra, at fremtidens vækst vil komme,« siger han.

Baggrunden for Homi Kharas’ optimistiske udmelding er et omfattende talmateriale og dusinvis af sindrige udregninger, der tilsammen tegner et komplekst og nuanceret billede af, hvordan den globale middelklasse må forventes at udvikle sig i perioden frem til 2030.

Helt afgørende er det selvfølgelig, hvordan man definerer middelklassen. Ligesom der er forskellige holdninger til, hvad fattigdom er, så er middelklassen et omdiskuteret begreb.

OECD er imidlertid klar i sin definition: Middelklassen er alle husstande, der, korrigeret for købekraft, har mellem 10 og 100 amerikanske dollars i daglig indkomst per næse. Det svarer til en månedlig indkomst på cirka 1.650 til 16.500 danske kroner per person i husstanden – her er der dog ikke taget højde for forskelle i købekraften.

Ligusterhækken trives i Asien

Så hvordan vil middelklassen udvikle sig? Størst vækst vil der ifølge OECD være i Asien, hvor middelklassen forventes at vokse fra godt og vel 500 millioner til 3,2 milliarder personer i 2030. Udviklingen vil dog også gå stærkt i Nordafrika og Mellemøsten, der kan se frem til en fordobling af middelklassen i løbet af de næste 30 år. Til gengæld vil middelklassen i Europa og Nordamerika forblive stort set uændret – ligesom i dag vil de to regioner ifølge OECD tilsammen være hjem for godt og vel en milliard medlemmer af den globale middelklasse i 2030.

De kommende årtiers udvikling betyder også, at den globale middelklasses tyngdepunkt forskydes. Hvor det er lige over halvdelen af den globale middelklasse, der i dag bor og arbejder under vestlige himmelstrøg, så vil det ifølge OECD i 2030 blot være hver femte. Omvendt vil Asiens andel af den globale middelklasse vokse fra 28 til 66 procent i løbet af de kommende 20 år.

Når det især er i Asien og Mellemøsten, at middelklassen i de kommende 30 år forventes at vokse vildt, så handler det blandt andet om, at det er i de regioner, den økonomiske vækst forventes at være størst. Tynget af en hastigt aldrende befolkning og en lav eller ligefrem negativ befolkningsvækst vil Europa og USA’s økonomiske vækst stå i stampe i de kommende årtier. Samtidig vil udviklingslandende i Asien – særligt i Indien, Kina, Malaysia, Indonesien, Vietnam og Thailand – og i visse andre dele af verden storme frem.

I takt med den økonomiske vækst vil flere og flere af indbyggerne i udviklingslandende også forlade de fattiges rækker og blive en del af den globale middelklasse, mener Homi Kharas.

»Ser vi 10 år frem i tiden, så er jeg sikker på, at vi vil se en ny global middelklasse vokse frem med voldsom hast. Selvfølgelig er der en risiko for, at væksten i udviklingslandende ryger af sporet. Men på langt sigt mener jeg, at der er god grund til at være optimistisk,« siger han.

Et sandt klimakaos

Fremvæksten af en global middelklasse er dog ikke kun godt nyt. Som lederen af Verdensnaturfondens (WWF) klimaprogram, John Nordbo, er inde på, er det svært at se, hvordan klimaet og miljøet skal kunne holde til udviklingen.

»Hvis den nye middelklasse gør som os, så står vi foran et sandt klimakaos. Der vil simpelthen ikke være nogen realistisk chance for at holde temperaturstigningerne under to grader,« siger John Nordbo, som dog tager forbehold for, at han ikke har foretaget et nærmere studie af OECD’s beregninger.

John Nordbo skynder sig at tilføje, at det ikke er en anklage mod den nye globale middelklasse. Selv i 2020 forventes gennemsnitsamerikaneren at udslippe dobbelt så meget CO2 som den typiske kineser. Og samtidig arbejder især kineserne med nogle meget ambitiøse mål for nedbringelsen af deres udslip, påpeger John Nordbo.

»Det ændrer bare ikke ved, at du ikke kan indregne vækst og fremgang i den her målestok og så forvente, at vi bare kan fortsætte med at leve, som vi har gjort i de sidste mange år,« siger han.

I det hele taget er der mange områder, hvor den nye middelklasses fremvækst vil sætte sit aftryk på vores dagligdag. International chef i Folkekirkens Nødhjælp Christian Friis Bach, der netop er hjemvendt fra en rejse til Kina, hvor han med egne ord var vidne til »et forbrugseventyr uden for beskrivelse« hæfter sig særligt ved, hvordan de globale magtforhold vil blive påvirket.

»Den her udvikling forandrer det politiske landkort fuldstændigt. De gamle, rige og hidtil magtfulde lande har ikke en chance for at følge med,« siger han.

Udviklingen er allerede slået igennem i verdenshandelsorganisationen WTO, FN, Verdensbanken og i valutafonden IMF, mener Christian Friis Bach. Det så man blandt andet i forbindelse med klimaforhandlingerne i København i december sidste år, hvor Kina spillede en helt afgørende rolle.

Fødevarepriser vil stige

Fremvæksten af en ny, global middelklasse vil også sætte sit aftryk på rå- og fødevarepriserne.

Efter et kortvarigt dyk, da finanskrisen var på sit højeste, er priserne på alt fra olie til kød, sukker, mælk og hvede igen på vej til himmels. Hvor FN’s indeks over fødevarepriserne i perioden 2000 til 2005 lå på cirka 100, så har indekset således nu nået 170. Og mange forventer, at indekset bare vil stige og stige i takt med, at den fremvoksende middelklasse ændrer sit forbrug.

Christian Friis Bach har derfor også svært ved at se, hvordan vi skal kunne fortsætte med at forbruge som hidtil. Det er dog ikke ensbetydende med, at han begræder udviklingen. Slet ikke. Først og fremmest er det nemlig en rigtig god nyhed, at så mange mennesker i de kommende år får et rigere og bedre liv. Tilmed viser historien, at de allerfattigste ofte også får det bedre, når økonomien tordner frem.

»Når det regner på præsten, så drypper det på degnen. Det gælder også i de her sammenhænge,« siger han.

Skal de allerfattigste få det bedre, så handler det imidlertid også om, hvad det er for en økonomisk og social politik verdens fremtidige stormagter vælger at føre. Den allerværste nød og elendighed udryddes ikke uden politisk vilje. Christian Friis Bach håber dog på, at den nye middelklasse kan være en »positiv forandringskraft«, der kan skubbe udviklingen i den rigtige retning.

»Men det kræver selvfølgelig, at middelklassen udviser social ansvarlighed over for både miljø, mennesker og det internationale samfund. Gør de ikke det, så kan udviklingen kraftigt forøge mængden af udfordringer verden kommer til at stå overfor i de kommende år,« siger han.