Social dumping

Ny fond skal sikre løn til den polske håndværker

Af
| @journallan

Fremover skal alle danske virksomheder være med til at betale til udenlandske arbejdere, som bliver underbetalt eller kommer i klemme i et krakket firma. LO og DA har ført pennen på et nyt lovforslag, som regeringen har taget til sig. Det viser, at regeringen er parat til at lytte til arbejdsmarkedets parter, mener beskæftigelsesministeren.

Ny fond skal sikre, at udstationerede får samme vilkår som danske lønmodtagere. 

Ny fond skal sikre, at udstationerede får samme vilkår som danske lønmodtagere. 

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Hvis en østeuropæisk håndværker bliver snydt for løn i Danmark, fordi en virksomhed går ned eller bevidst snyder, er han dårligere stillet end sine danske kollegaer. Men det skal der laves om på.

I dag sender regeringen et lovforslag i høring, der oprindeligt kommer fra lønmodtagerorganisationen LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Forslaget går på at oprette en fond, som alle private og offentlige arbejdsgivere skal spytte i. Fonden skal sikre, at udenlandske ansatte, som er kommet i klemme på det danske arbejdsmarked, får samme vilkår som alle andre lønmodtagere.

Beskæftigelsesministeren Jørn Neergaard Larsen mener, det er klogt at oprette sådan en fond.   

»Det er rigtig fornuftigt, når man kan beskytte udenlandske lønmodtagere på det danske arbejdsmarked med en konstruktion, vi kender fra vores egen garantifond for danske lønmodtagere,« siger han.

Når regeringen vil lave en fond, der beskytter udstationerede, skyldes det et krav fra EU, forklarer beskæftigelsesministeren.

Sidste forår vedtog man nemlig i EU et såkaldt håndhævelsesdirektiv, som skal sikre bedre vilkår for udenlandske medarbejdere i Danmark. Direktivet pålagde medlemslandene, at der inden næste sommer skal indføres et hæftelsesansvar, der populært kaldes et kædeansvar. 

Med kædeansvaret skal en hovedentreprenør være med til at forhindre social dumping. Det vil sige, at hvis virksomheden hyrer en udenlandsk underleverandør, der snyder medarbejderne, har hovedentreprenøren i sidste ende ansvaret.

Med fonden gennemfører vi EU-direktivet på en måde, der er mere effektivt og mindre byrdefuld for virksomhederne end det kædeansvar, som direktivet har lagt op til. Steen Müntzberg, underdirektør, Dansk Arbejdsgiverforening

Kravet fra EU fik LO og DA til at sætte sig sammen for at finde en løsning, der passede til det danske arbejdsmarked. Og det er deres fælles løsning, som regeringen nu har taget til sig.

(Artiklen forsætter under grafikken) 

DA: En fond er effektiv 

Fonden skal administreres af ATP, og den samlede udbetaling bliver omkring 2,4 millioner kroner årligt, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Det vil koste i omegn af 25 millioner kroner at få fonden på benene det første år. Derefter forventer man at kunne drive den for cirka 13 millioner kroner om året.

Alternativet til en fond ville reelt være en afvikling af den danske model, for det ville betyde, at Folketinget skulle påtvinge sig ansvaret for at fastsætte mindstelønninger. Jørn Neergaard Larsen, beskæftigelsesminister

Selvom DA i samarbejde med LO har lavet udspillet, fastslår underdirektøren i DA, Steen Müntzberg, at fonden kun er kommet på tale, fordi arbejdsgiverne var tvunget til at finde en løsning. 

»Med fonden gennemfører vi EU-direktivet på en måde, der er mere effektivt og mindre byrdefuld for virksomhederne end det kædeansvar, som direktivet har lagt op til.«

Præventiv virkning

I LO er der også tilfredshed med den aftale, der er landet. 

»Ud fra forudsætningerne er det en god aftale. Jeg kan specielt godt lide, at der er nogle økonomiske sanktioner, hvis virksomheder benytter udenlandske virksomheder, der ikke opfører sig ordentligt,« siger næstformand i LO Arne Grevsen.

Han mener, det vil have en »pædagogisk«effekt.

Ifølge lovforslaget bliver der nemlig stadig indført et delvist kædeansvar. Det betyder, at hvis en udenlandsk virksomhed ikke betaler sit udestående, bliver den pålagt et ekstraordinært bidrag til fonden på 25 procent af beløbet.

Og hvis den udenlandske virksomhed, der har snydt, er umulig at komme i kontakt med, vil fonden opkræve beløbet af den danske virksomhed, der har bestilt arbejdet.  

Den danske model i fare

Det er den brede opbakning fra arbejdsmarkedets parter, der har sikret regeringens opbakning. Den imødekommenhed vil også præge trepartsforhandlingerne, der blev skudt i gang i går, hvis lønmodtagerne og arbejdsgiverne kan finde fælles fodslag, understreger beskæftigelsesministeren.    

»Der er ingen tvivl om, at når arbejdsmarkedets parter tager ansvar sammen, så vil denne regering gå meget langt for at være lydhør eller åben over for at følge sådanne fælles indstillinger fra arbejdsmarkedets parter. Det er den her sag et eksempel på.«

Der er tale om unødvendig overimplementering. Beløbet er i sig selv ikke særlig stort, men dels kan det jo blive større, hvis der bliver brug for flere penge i fonden, og dels så er der det rent principielle i, at alle skal betale. Mariane Dissing, direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Jørn Neergaard Larsen forstår udmærket, hvorfor hverken lønmodtager- eller arbejdsgiversiden er lun på at indføre obligatorisk kædeansvar. 

»Alternativet til en fond ville reelt være en afvikling af den danske model, for det ville betyde, at Folketinget skulle påtvinge sig ansvaret for at fastsætte mindstelønninger,« påpeger beskæftigelsesministeren.

Ni kroner per mand

Pengene til fonden skal finansieres med obligatoriske bidrag fra alle ATP-pligtige danske arbejdsgivere og alle udenlandske virksomheder med ansatte, der leverer tjenesteydelser i Danmark.

Regningen for virksomheder bliver cirka ni kroner per medarbejder i det første år og derefter omtrent fem kroner per ansat om året. Til trods for, at beløbet kan virke som håndører, er det langt fra alle, der synes godt om, at virksomheder bliver påkrævet et ekstra gebyr.  

Direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening Mariane Dissing er blandt kritikerne. 

»Der er tale om unødvendig overimplementering. Beløbet er i sig selv ikke særlig stort, men dels kan det jo blive større, hvis der bliver brug for flere penge i fonden, og dels så er der det rent principielle i, at alle skal betale,« siger hun.

Hun har svært ved at forestille sig, at finanssektorens medlemsvirksomheder vil gøre brug af fonden, da hendes medlemmer stort set ikke bruger udstationeret arbejdskraft. 

»Og hvis de måtte gøre det, har de efter min opfattelse styr på tingene,« fastslår Mariane Dissing. 

Derfor havde hun hellere set et reelt kædeansvar i bygge- og anlægsbranchen eller en forsikringsordning. 

Spørger man DA, bruges udstationering dog på hele arbejdsmarkedet.

»Jeg har svært ved at se, at der skulle være brancher, der ikke skulle være berørt. Og håndhævelsesdirektivet lægger op til, at der skal laves løsninger på hele arbejdsmarkedet,« siger underdirektør i DA Steen Müntzberg.      

Regningen bør ligge hos dem, der tjener pengene. Populært kunne man sige, at med fonden er det de gode virksomheder, der betaler for dem, der snyder. Palle Bisgaard, næstformand i 3F’s byggegruppe

Beskæftigelsesministeren finder det også naturligt, at alle arbejdsgivere bidrager.

»Det er alle sektorer i Danmark, der drager nytte af udenlandske underentreprenører eller virksomheder i forbindelse med for eksempel byggeri og anlægsarbejde. Det gør man jo også i den finansielle sektor,« pointerer Jørn Neergaard Larsen.    

De gode redder de onde

I fagbevægelsen er det heller ikke alle, der er begejstret for etableringen af en fond for udenlandske lønmodtagere. 

Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F’s byggegruppe, kalder initiativet utilstrækkeligt. Hvis problemerne med snyd og smarte fiduser skal til livs, skulle der være skruet på andre knapper, mener han. Derfor havde byggegruppen foretrukket et egentligt kædeansvar.   

»Regningen bør ligge hos dem, der tjener pengene. Populært kunne man sige, at med fonden er det de gode virksomheder, der betaler for dem, der snyder,« siger han.

Problemet med udstationerede, der bliver snydt, er omfattende. Alene i byggegruppen i 3F har der siden maj 2010 til i dag været 1300 sager vedrørende udenlandsk arbejdskraft. Det handler både om store og små sager og involverer mange personer.

(Artiklen forsætter under grafikken) 

Men ofte er det stort set umuligt at opdrive penge fra en virksomhed, der er forsvundet fra Danmark, har man erfaret i byggegruppen. Derfor er Palle Bisgaard i tvivl om, hvor meget en ny fond kan ændre på problemerne.

Uenighed om tyske erfaringer 

Gunde Odgaard, der er sekretariatsleder i BAT-Kartellet - en sammenslutning af fagforeninger i byggeriet - er også betænkelig ved lovforslaget om en fond.

»Det er ikke en hemmelighed, at vi hellere havde set et rigtigt solidt kædeansvar, hvor man entydigt placerer ansvaret for alle underlevenrandører hos den, der er hovedentreprenør og dermed har ansvaret for, at tingene er i orden.« 

Men det forslag er slet ikke i trit med, hvad der kunne lade sig gøre, mener LO's næstformand.    

»Både BAT-Kartellet og byggegruppen i 3F vil gerne have en mirakelkur, hvor man slet ikke behøver at gøre noget. En løsning, hvor man, kun via en overenskomst med den danske virksomhed, kan skrive regningen ud. Men det kan vi ikke forvente, at arbejdsmarkedets parter kan blive enige om,« siger Arne Grevsen.  

Ifølge Gunde Odgaard har løsningen med kædeansvar dog haft stor succes i Tyskland, hvor både arbejdsgivere og lønmodtagere har været glade for modellen. 

»Den tyske model er en mere enkel metode. I de lande, hvor man har indført kædeansvar, er alle glade for det,« siger han.

Det er dog ikke en entydig sandhed, mener underdirektøren i DA, Steen Müntzberg. 

»Vores tyske søsterorganisationer mener ikke, at kædeansvaret har løst de problemer eller udfordringer, der er i Tyskland.«

Optimistisk minister

Beskæftigelsesministeren, Jørn Neergaard Larsen, forventer politisk opbakning til lovforslaget. 

»Der er ikke noget, der på forhånd er sikret på Christiansborg. Men jeg har tillid til, at der er det fornødne flertal til den her løsning. Ikke mindst fordi arbejdsmarkedets parter i fællesskab står bag forslaget.« 

Det er kun ansatte, der er dækket af en kollektiv overenskomst, som vil kunne trække på fonden. Fonden skal udover at udbetale tabt løn også inddrive penge fra virksomheder, der i arbejdsretten bliver dømt for ikke at betale løn eller pension.