Ny fleksjob-regel skydes i sænk

Af

Ideen om, at kommende fleksjobbere skal ansættes i 12 måneders skånejob uden offentligt tilskud, før de kan få et fleksjob med løntilskud, møder massiv kritik. Både lønmodtagere og arbejdsgivere mener, reglen vil skubbe medarbejderne ud af arbejdsmarkedet. Forligspartierne vil dog ikke ændre reglen, men lover at følge indfasningen tæt.

Foto: Foto: Kissen Møller Hansen, Scanpix.

FLEKS-DEFORM Hvis din arbejdsevne nedsættes på grund af nedslidning, sygdom eller en arbejdsulykke, kan din arbejdsgiver fra starten af næste år ikke længere fastholde dig på arbejdspladsen ved at tilbyde dig et såkaldt fleksjob.

Som det er i dag, kan en medarbejder med nedsat arbejdsevne starte direkte i fleksjob til fuld løn, hvoraf staten betaler mindst halvdelen.

Men ifølge regeringens reform af fleksjobordningen, som forventes at træde i kraft efter nytår, må virksomheder først tilbyde medarbejderne et såkaldt fastholdelsesfleksjob, når medarbejderen har været ansat mindst 12 måneder på virksomheden i et såkaldt skånejob uden offentligt tilskud.

»Virksomhederne skal tage et større socialt ansvar,« lyder forklaringen fra Socialdemokraterne, og forligspartneren, Venstre, bakker op.

Arbejdsgivere må tage ansvar

Reglen møder dog massiv kritik fra både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Ifølge dem vil reglen blot gøre køen med ledige fleksjobbere endnu længere. Næstformanden i fagforbundet FOA, Mona Striib, siger:

»Arbejdsgiveren har jo ikke råd til at have en medarbejder med nedsat arbejdsevne ansat til fuld løn uden støtte fra det offentlige. Og hvis en medarbejder kun kan arbejde seks timer, men så også kun aflønnes for seks timer, forsvinder forsørgelsesgrundlaget jo,« siger hun.

Men holdningen om, at arbejdsgiverne ikke har råd, er for slap, mener arbejdsmarkedsordføreren for Socialdemokraterne, Leif Lahn Jensen. Han mener, arbejdsgiverne må tage ansvar og hjælpe med til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

»Det er ikke godt nok, hvis arbejdsgiverne kun tænker på at tjene penge. De skal tage et ansvar. Og med den her regel sender vi et klart signal til arbejdsgiverne om, at de skal tage et socialt ansvar,« siger ordføreren.

Hos FOA mener man, at reglen vil betyde flere arbejdsløse fleksjobbere. Beskeden fra forbundet er derfor, at reglen bør fjernes fra lovforslaget.

»Hvis en medarbejder bliver nedslidt, kommer til skade eller pådrager sig en sygdom, frygter vi, at det bliver fuldstændig umuligt at fastholde vedkommende på arbejdspladsen – og så bliver vedkommende arbejdsløs. Og det synes vi dybest set er spild af både menneskelige resurser og offentlige kroner,« siger hun. 

Øget udgift for det offentlige

Det er ikke kun fagforbundene, der er skeptiske over for reglen om, at medarbejdere med nedsat arbejdsevne først kan få et fleksjob på deres arbejdsplads, når de har været ansat i 12 måneders skånejob uden løntilskud. Heller ikke Dansk Arbejdsgiverforening er begejstret for reglen. Underdirektør Erik E. Simonsen siger:

»Man skal passe på, at man ikke får lavet det så stramt, så personer, der kommer ud for en ulykke, ikke kan blive på arbejdspladsen, og derfor fratræder, og måske ryger på offentlig forsørgelse,« siger han og tilføjer, at det vil resultere i øget pres på statskassen.

»Det vil jo blive en større udgift for det offentlige i forhold til, hvis personen var blevet tilkendt et fleksjob,« siger han.

Risikoen for, at medarbejdere med nedsat arbejdsevne ryger ud af arbejdsmarkedet, vækker heller ikke begejstring i fagforbundet HK. Socialpolitisk konsulent Carsten Riis siger:

»Det er en situation, hvor både samfundet og den ansatte taber. Samtidig risikerer arbejdsgiveren at miste en god medarbejder,« siger han.

Forliget om en reform af fleksjob og førtidspension blev indgået 30. juni 2012 af regeringen sammen med Venstre, Liberal Alliance og de Konservative.

Ministeren holder fast

Hos Venstre er man opmærksom på kritikken af reglen. Arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs fortæller, at hun har nævnt problematikken over for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

»Det er ikke alle elementer, vi er lige glade for. Og jeg nævnte problemstillingen, da vi forleden dag gennemgik høringssvarene. Men ministeren svarede, at hun vil fastholde reglen. Så jeg kan jo ikke rigtigt gøre mere,« siger Ulla Tørnæs og understreger samtidig, at uenigheden ikke får Venstre til at bakke ud af forliget.

»Jeg mener ikke, problemstillingen er så vigtig, at vi på nogen måde vil løbe fra aftalen. For jeg mener generelt, at det er en rigtig god reform,« siger Ulla Tørnæs, der lover, at hun vil være opmærksom på problemstillingen, når reformen træder i kraft.

»Vi har jo forpligtet hinanden på, at vi følger reformens indfasning meget tæt. Og det her vil jo selvfølgelig være et af de elementer, som man har lup på,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, men Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, lover, at regeringen vil følge med i, hvad der sker, når reformen bliver indført. 

»Og hvis den får en negativ effekt, vil vi selvfølgelig reagere og tage en diskussion med de berørte parter.«

Han understreger samtidig, at det kræver en indsats fra alle parter, hvis reformen skal lykkes.

»Det hjælper ikke noget, at arbejdsgiver og lønmodtager sætter sig ned og siger, at det ikke går. Alle parter må hjælpe med.«

Flere arbejdsløse fleksjobbere

Reglen om, at man skal være ansat mindst 12 måneder i skånejob uden løntilskud, gælder kun, hvis man ønsker et fleksjob på den arbejdsplads, man var ansat på, inden man fik nedsat arbejdsevne. Til gengæld kan man starte direkte i et fleksjob på en ny arbejdsplads, uden først at skulle igennem de 12 måneders skånejob.

Reglen vækker dog undren i fagbevægelsen. For det er netop på ens gamle arbejdsplads, at de fleste fleksjobbere får arbejde, påpeger Mona Striib fra FOA.

»Det er netop svært at finde arbejde som fleksjobber på en ny arbejdsplads. Det er lettere på den gamle arbejdsplads, for der er man kendt,« siger hun og henviser til en undersøgelse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen lavede i 2006. Her fremgår det, at 54 procent af fleksjobberne i undersøgelsen var blevet fastholdt i fleksjob på deres gamle arbejdsplads. Omvendt var kun 46 procent indsluset i fleksjob på en ny arbejdsplads.

Mona Striib bakkes op af næstformand i fagforbundet 3F Johnny Skovengaard.

»Det er klart – hvis man har været på arbejdspladsen i en periode, glider man nemmere over i et fleksjob. Hvis man kommer som helt ny, og samtidig ikke er fuldt arbejdsdygtig, er det sværere,« siger han og tilføjer:

»Det vil selvfølgelig kunne lade sig gøre som fleksjobber at finde et arbejde på en ny virksomhed. Men med det arbejdsmarked, vi har for tiden, vil der være mange, der ikke får job,« siger han.

I lovforslaget til reformen fremgår det, at reglen om de 12-måneders skånejob kan fraviges, hvis medarbejderen har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, der gør det formålsløst at sende medarbejderen ud i et 12-måneders skånejob. 

Virksomhederne mister gode kolleger

Det er ikke kun de ansatte, der risikerer at få problemer med 12-månedersreglen, mener Erik E. Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening. Reglen rammer også arbejdsgiverne. 

»Det er også et problem for virksomhederne, for hvis man har en medarbejder, som man gerne vil beholde i virksomheden, kan det være svært, fordi man er bundet af at skulle aflønne medarbejderen i et skånejob i 12 måneder,« siger han og tilføjer:

»Det kan gøre det svært at finde en løsning, og det kan blive en udfordring for mange virksomheder. Mange virksomheder vil jo gerne finde en løsning for gode medarbejdere, der har været på virksomheden, men måske på grund af en ulykke eller sygdom har fået nedsat arbejdsevne,« siger han.

I fagforbundet BUPL mener man ligefrem, at 12-månedersreglen er »en katastrofe« for landets pædagoger.

»På vores område er det meget udbredt, at man bliver på samme arbejdsplads, selv om man får nedsat arbejdsevne. Man vil jo gerne beholde en god kollega, som man kender og har tillid til­­. Men med 12-månedersregelen bliver det rigtig svært for arbejdspladsen at fastholde medarbejderen,« siger faglig sekretær i BUPL Lis Petersen.

Reglen bygger på mistænkeliggørelse

Formålet med at sende potentielle fleksjobbere i 12 måneders skånejob uden løntilskud, er ifølge forligsparterne at få virksomhederne til at udvise et større socialt ansvar.

Men fordi 12-månedersreglen kun gælder for medarbejdere, som søger fleksjob på deres gamle arbejdsplads, mener Carsten Riis, HK, at reglen bygger på en mistænkeliggørelse af arbejdsgiver og lønmodtager.

»Man har ment, at der har været en uhellig alliance mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Men det holder ikke. De kriterier, der er i dag for at få et fleksjob, er så skrappe og kontrollerede, at de historier om snyd er rene ammestuehistorier,« siger han og henviser til, at man i 2006 strammede reglerne.

»Så det giver faktisk slet ikke mening at have 12-måneders-reglen,« tilføjer han.

Erik E. Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening understreger, at det er vigtigt at sikre sig, at fleksjobordningen ikke bliver misbrugt. Han mener dog, at man burde kigge mere på kommunernes forvaltning af ordningen.

»Jeg mener, det er et kommunalt ansvar. Men med 12-månedersreglen forsøger man lidt at fjerne det kommunale ansvar, og i stedet lægge det ud til lønmodtager og arbejdsgiver,« siger han og fortsætter:

»Hvis der er situationer, hvor der ikke er anledning til, at man får et fleksjob, burde kommunerne jo bare give afslag.«

Samme melding lyder fra Johnny Skovengaard fra 3F. Ifølge ham kan arbejdsgiver og lønmodtagere ikke alene oprette et fleksjob.

»Kommunen skal jo ind over og godkende det, og det er deres opgave at sørge for, at ordningen ikke bliver brugt utilsigtet,« siger Johnny Skovengaard.

For at give kommunerne en større motivation til at overvåge ordningen, mener Erik E. Simonsen, at man burde se på refusionsreglerne.

»Det ville give kommunerne et større økonomisk incitament, og skærpe deres evne til at administrere det her,« siger han.