NATTERODERI

Ny dansk forskning: Nattevagter koster liv og øger risikoen for Alzheimers

Af

Natarbejde fører til dødsfald, lyder konklusionen i et nyt, omfattende studie af 18.000 sygeplejerskers livsforløb. Kroppens hormonbalance bliver forstyrret og kan medføre en række sygdomme. 30 års nedskæringer af den offentlige sektor har forstærket problemet, siger Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejersker, der arbejder om natten, har øget risiko for at dø i utide eller udvikle Alzheimers, viser ny dansk forskning.

Sygeplejersker, der arbejder om natten, har øget risiko for at dø i utide eller udvikle Alzheimers, viser ny dansk forskning.

Foto:

De fleste af os har tænkt det længe, og alligevel har det været svært at vise videnskabeligt. Men nu føjer danske forskere klar evidens til påstanden: Nat- og aftenarbejde koster liv.

Kvindelige sygeplejersker, der har aften- og nattevagter, dør simpelthen oftere af særligt hjertekarsygdomme og diabetes, men også Alzheimers sygdom og demens. Det viser et nyt videnskabeligt studie, hvori 18.015 sygeplejerskers livsforløb blev analyseret. Heraf døde 270 af de nævnte sygdomme. 

Det er ikke trivielle tal. Vi har fundet en relativt stærk risiko. Professor Zorana Jovanovic Andersen, Center for Epidemiologi og Screening på KU

Studiet er det første til at vise, at natarbejde kan medføre skader af hjernen i form af Alzheimers sygdom og demens. Og forskernes bedste bud er, at natarbejde øger antallet af dødsfald med 26 procent. Den statistiske usikkerhed gør dog, at tallet reelt kan ligge mellem 5 og 51 procent. Lidt overraskende er risikoen lidt højere ved aftenarbejde: 29 procent. 

»Det er ikke trivielle tal. Vi har fundet en relativt stærk risiko. Og vi forventer, at de her resultater kan overføres til andre erhverv. Natarbejde påvirker ikke bare sygeplejersker, men alle der arbejder om natten,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, professor Zorana Jovanovic Andersen fra Center for Epidemiologi og Screening på Københavns Universitet.

Undersøgelsen er netop offentliggjort i Scandinavian Journal of Work, Enviroment & Health.

NATTERAVN: Stína Hólm på 49 år er natsygeplejerske i hjemmeplejen i Billund Kommune. Hun arbejder syv nætter i træk og har så fri syv dage. 

Jeg har arbejdet nattevagter det meste af mit liv og kunne ikke drømme om at lave om på det. Det er næsten umuligt for mig at arbejde om morgenen. Jeg kan simpelthen ikke komme op fra sengen.

Dagen før jeg skal arbejde nattevagt første gang, ligger jeg og ser film til klokken tre om natten. Så kan jeg sove til ud på eftermiddagen og har allerede halvt vendt min døgnrytme.

Jeg møder på arbejde klokken 22.40, og jeg kommer hjem igen klokken 8. Jeg spiser lidt yoghurt og går på hovedet i seng. Så sover jeg til klokken 16, står op og spiser lidt rugbrød. Det er også der, familien kommer hjem fra arbejde eller skole, hvor vi spiser sammen og hygger, inden jeg skal på arbejde. Jeg har rigtig meget tid sammen med dem, fordi jeg arbejder nat.

Jeg har prøvet at arbejde 5+2. Fem nattevagter, to dage fri. Det er det værste, fuldstændig frygteligt. Man kan ikke nå at vende døgnrytmen om, og så er de to dage fri bare spildt. Det er skiftet, der er det værste.

»Natarbejde forstyrrer den biologiske døgnrytme, og det påvirker mange dele af kroppen: blodtryk, puls, adrenalin, melatonin, temperatur. Det giver en masse problemer og er den mest sandsynlige forklaring på den øgede dødelighed. Men mangel på søvn, øget stress og problemer med at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen kan også være blandt årsagerne,« forklarer Zorana Jovanovic Andersen.

Flere nattevagter giver flere problemer

Undersøgelsens resultater er i overensstemmelse med den forskning, der allerede er på området. Adskillige videnskabelige studier viser, at natarbejdere har forhøjet risiko for sygdomme. For eksempel får natarbejdere oftere hjertekarsygdomme og brystkræft end andre. 

Forklaringen ligger muligvis i kroppens hormoner, forklarer professor Anne Helene Garde, der forsker i bl.a. natarbejde på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

»Jo flere nattevagter, man har i træk, jo større rod går der i døgnrytmerne af forskellige hormoner,« siger hun.

»Det svarer lidt til, hvis et orkester begynder at spille ude af takt. Hvis nogle instrumenter spiller hurtigt, nogle langsomt, og andre lige springer 10 takter over, lyder det ikke særligt godt. Noget i samme stil sker med kroppens hormondøgnrytmer, når man arbejder om natten, og det, tror vi, kan være med til at øge risikoen for sygdomme.«

Helt entydig er forskningen nu ikke. For selv om personer med natarbejde har flere problemer med helbredet, så er der stadig uenighed om, hvad årsagen egentlig er.

 

ALENE Om natten arbejder man i en anden verden. Det er mere roligt med de faste opgaver, men til gengæld er der flere akutte opkald. 

Nogle gange har jeg ikke så travlt. Så er jeg mest på et af bostederne i kommunen. Der er syv, så jeg kan komme ud til alle steder en gang om ugen. Jeg vil gerne være den faste sygeplejerske, de kender og kan stole på.

Andre gange har jeg meget, meget, meget travlt og kan ikke følge med. For eksempel er det ofte slemt i december. Det er, som om de terminale og døende lige skal nå julen med.

Så er der de akutte opgaver. Nogle gange kommer jeg ind til ældre, der er ved at få et hjertestop. Så skal jeg holde dem i live, indtil ambulancen kommer. Det kan også være en døende, der har brug for mere morfin, eller en ældre, der er faldet eller noget helt tredje.

Det er anderledes om natten. Jeg står alene, selvfølgelig. Jeg har ikke andre sygeplejersker, jeg kan vende tingene med. Nogle gange kan man savne, at man kan ringe og lige sige: ”Kan du hjælpe mig med det her, for jeg kan simpelthen ikke nå det selv.”

Men jeg har vagtlægen, jeg kan ringe til, og der også assistenterne og hjælperne. Og hvis jeg virkelig har brug for at snakke med nogen, så venter jeg til, dagsygeplejerskerne møder ind om morgenen. Det er ok.

 

»Man diskuterer stadig blandt forskere, om det er natarbejdet, der er den reelle årsag, eller om det er andre faktorer. For vi ved også, at natarbejdere typisk ryger mere og er mere overvægtige, hvilket også er risikofaktorer for mange sygdomme. Og det kan være svært at skille tingene ad,« siger Anne Helene Garde.

Nedskæringer kan gøre problemet værre

Til trods for den øgende sundhedsfare er det i en vis udstrækning stadig nødvendigt med natarbejdet, fordi visse opgaver skal kunne udføres døgnet rundt – blandt andet i sundhedsvæsenet. Så hvad kan man overhovedet gøre ved det?

Det her bliver nødt til at få nogle advarselslamper til at blinke Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd

»På baggrund af den nuværende viden er vores anbefalinger: Der skal være mindst muligt natarbejde, og den enkelte medarbejder skal have så få nattevagter i træk som muligt. For jo flere vagter, du har i træk, jo mere i udu går kroppens systemer,« siger professor Anne Helene Garde.

Sådan er undersøgelsen lavet

18.015 sygeplejersker indgik i studiet, alle over 44 år gamle og ansat i enten 1993 eller 1999. Alle har rapporteret, om de har haft nat-, aften-, rotation- eller dagsarbejde.

Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra to kilder:

  • Den Danske Sygeplejerskekohorte, en omfattende spørgeskemaundersøgelse med svar fra cirka 30.000 sygeplejersker, der har givet detaljerede oplysninger om bl.a. arbejdsforhold og livsstil 
  • Dødsårsagsregisteret, der indeholder information om årsagen til samtlige dødsfald i Danmark siden 1943.

Studiet har to primære svagheder: Forskerne ved ikke præcist, hvor meget natarbejde sygeplejerskerne har haft, og man ser udelukkende på de diagnoser, der er skrevet på dødsattesten af den læge, der registrerede dødsfaldet.

I undersøgelsen var de sygeplejersker med natarbejde oftere rygere, overvægtige og på p-piller. Samtidig var de sjældnere i ægteskab. Desuden var de afdøde sygeplejersker oftere i hormonbehandling for at afhjælpe gener i overgangsalderen. Men de påvirkninger er der taget højde for i undersøgelsen.

Den videnskabelige artikel er udgivet i Scandinavian Journal of Work, Environment & Health i marts 2017. Den kan frit downloades her (pdf). Førsteforfatteren er Jeanette T. Jørgensen.

UDVID
Og noget skal gøres, mener Dorte Steenberg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, DSR.

»Det her bliver nødt til at få nogle advarselslamper til at blinke,« siger hun.

»Forskerne bør arbejde videre med det her, men det bør i høj grad også sætte tankerne i gang hos dem, der er ansvarlige for det daglige arbejde med sikkerhed og arbejdsmiljø på arbejdspladserne,« siger Dorte Steenberg.

Hun hæfter sig sig ved, at undersøgelsen også finder sammenhæng mellem aftenarbejde og dødsfald.  

»Det fortæller mig bare, hvor vigtigt det er med en bred arbejdsmiljøindsats på det her område. Det er ikke nok bare at tale om pauser og powernaps, som ofte har været foreslået som løsning. Vi bliver nødt til at se på selve arbejdspresset,« siger Dorte Steenberg.

Problemet er grundlæggende, at der er et misforhold mellem antallet af sundhedspersonale og mængden af opgaver, siger hun.  

»Muligheden for at få støtte og sparring fra sine kolleger og hjælp til at sortere i sine opgaver fra lederen, er blevet sparet væk gradvist de seneste 30 år. På hospitalerne hænger krav og ressourcer simpelthen ikke sammen længere. Sygeplejersker bliver udsat for større og større krav, og det er med at skabe stress, som giver sundhedsmæssige problemer,« siger Dorte Steenberg.

Så hvad skal der til for at mindske belastningen ved nattevagter?

»Løsningerne afhænger af den konkrete situation, men kan blandt andet være kortere eller færre nattevagter, øget bemanding og bedre planlægning af arbejdsopgaverne, så de mest belastende opgaver bliver klaret om dagen.«

Natarbejde kan ikke undgås

Også arbejdsgiverne er klar over udfordringerne ved natarbejde, siger Anders Kühnau (A), formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg og 1. næstformand for Region Midtjylland. Men konsekvenserne er ikke så store, som de ser ud.

Der skal være mindst muligt natarbejde, og den enkelte medarbejder skal have så få nattevagter i træk som muligt. For jo flere vagter, du har i træk, jo mere i udu går kroppens systemer Arbejdsmiljøforsker Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

»Først og fremmest er der flere ting, man kan stille spørgsmålstegn ved i forhold til undersøgelsen. Det er jo én ting at påvise, at der en sammenhæng – det er noget helt andet at påvise, hvad årsagen er. Det er svært at sige helt konkret, hvor mange der bliver syge af natarbejde,« siger Anders Kühnau.

»Men når det er sagt, så er vi godt klar over, at natarbejde kan have negative konsekvenser for medarbejderne. Det er noget, vi hører fra arbejdstagerorganisationerne, og det gør vi vores bedste for at imødekomme.«

RISIKOZONEN: Tricket er, at du skal prøve at leve så normalt som muligt. Jeg får mig altid otte timers søvn i ét stræk, uanset hvornår på døgnet, det er. Altid. 

Dem, der er i risikozonen for at få problemer, er dem, som ikke er bygget til det – det er jeg sikker på. Jeg har en naturlig natterytme, men sådan er det ikke alle, der har det. Hvis man er morgenmenneske, så er det ofte meget svært at holde ud. Hvis der er flere nattevagter i træk, vil de helst løbe skrigende væk.

Jeg har tit arbejdet sammen med A-mennesker, der havde nattevagter. Nogle af dem bliver helt syge af det, de kan simpelthen ikke holde det ud. Det er den rytme, du har i kroppen, som afgør om du kan klare det eller ej. 

Men i Billund Kommune er de fleste natarbejdere ligesom mig. Og hvis du ser på sygefraværet og udskiftningen af personale, så er det meget lavere end for dem i dagvagter. Det er, fordi vi trives om natten.

 

For eksempel er overlægernes tjenestetid blevet udvidet til klokken 23 med henblik på, at de kan nå at færdigbehandle patienterne før natten, så de ikke behøver indlæggelse. Det sænker behov for medarbejdere om natten, forklarer Anders Kühnau. Derudover indeholder overenskomsterne et afsnit om trivsel og sundhed.

»Vi har i overenskomsterne skabt rammerne for, at arbejdet kan tilrettelægges på en måde, der minimerer natarbejde. Så er det op til de lokale parter, altså sygehusene, at tilrettelægge arbejdet på den bedste måde ud fra det,« siger han.

Men problemet er i praksis begrænset, siger han. Langt størstedelen af personalet i sundhedsvæsenet arbejder i dagtimerne. Og samtidig må man erkende, at der altid vil være en mindre del af natarbejde i sundhedsvæsenet, siger Anders Kühnau.

»Jeg lover ikke, at vi kommer til at gå ret meget mere i den retning, hvor vi fjerner natarbejde. Vi har også behov for, at vi kan tilbyde ordentlig kvalitet og service hele døgnet. Vi kan jo ikke sige til borgerne, at de ikke må blive syge om natten. Det nytter ikke noget.«