Oprydning

Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser

Af | @MariaJeppesen
Af Gitte Redder

Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal være lavere og færre skal være på dem. Og så skal staten fremover visitere til førtidspension, fordi mange kommuner er for blødsødne. Sådan lyder den nye DA-direktør Jacob Holbraads dagsorden forud for trepartsforhandlingerne. Han er ikke det mindste bekymret for social dumping, men for virksomhedernes vækst og konkurrenceevne.

Vi skal se på, om der er for meget fokus på, hvordan man kan få placeret en person i en eller anden eller tredje eller fjerde ordning, frem for hvordan man får folk til at deltage på arbejdsmarkedet, mener direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad. 

Vi skal se på, om der er for meget fokus på, hvordan man kan få placeret en person i en eller anden eller tredje eller fjerde ordning, frem for hvordan man får folk til at deltage på arbejdsmarkedet, mener direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad. 

Foto: Foto:Nikolai Linares/Scanpix/Arkiv

Arbejdsgivernes nye direktør har en klar mission: Danskerne skal væk fra passiv forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet, så der kan komme i gang i væksten.

Og derfor skal der muges kraftigt ud i de sociale ydelser. Kommunerne skal fratages retten til at uddele førtidspensioner, satserne skal nedsættes og nogle af overførselsordningerne skal fjernes helt. Og så skal flygtningene direkte i arbejde, når de kommer til Danmark, fortæller Jacob Holbraad i et interview med Ugebrevet A4.

Om et par uger vil han som nytiltrådt direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) sidde med ved bordet til trepartsforhandlinger med regering og lønmodtagere. Og selvom han kun har siddet i direktørstolen siden november, melder den 47-årige tidligere topembedsmand sig klar til at kæmpe for, at flere ledige tager job under det velkendte mantra ”det skal kunne betale sig at arbejde”.

For selvom der er en ny mand på toppen af arbejdsgiverorganisationen, så er kursen den samme.

Førtidspensioner skal tilkendes af staten

For en uge siden meldte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ud, at de længe varslede trepartsforhandlinger skydes i gang i starten af februar. Og den forrige DA-direktør Jørn Neergaard Larsen (V) vil også sidde med i forhandlingerne, men denne gang i rollen som beskæftigelsesminister.

Den nye direktør Holbraad ser trepartsforhandlinger som et vigtigt instrument til at håndtere væsentlige samfundsudfordringer. Han vil gå til forhandlingerne med målet om at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og sætte gang i væksten.

Flere skal gå fra at være passivt forsørgede til at indgå i arbejdsstyrken. Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

»Set i et helikopterperspektiv, så ligger en af de største samfundsmæssige udfordringer i væksten. Den har været relativ lav de seneste år og forventes at være lav de næste år frem. Så alt hvad vi kan gøre for at få væksten op i Danmark, vil være godt,«  fortæller Holbraad.

Og DA-direktøren er, ligesom sin forgænger var det, opsat på, at væksten skal styrkes ved at skrue op for arbejdsudbuddet.

»Flere skal gå fra at være passivt forsørgede til at indgå i arbejdsstyrken. Det gør vi ved at gøre det attraktivt at arbejde. Det skal mærkes på pengepungen,« fastslår han.

Tilbage i april 2015 fremlagde DA med Neergaard som førstemand et notat med 28 forslag til markant lavere ydelser end de sociale overførselsindkomster. Blandt andet ville arbejdsgiverne have sygedagpengene og førtidspensionen nedsat med mere end 4.000 kroner om måneden. Reformerne skulle få 85.000 personer væk fra passiv forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.

Dengang blev DA’s forslag kritiseret for at føre familier ud i fattigdom. Men Jacob Holbraad holder fast i forårets anbefalinger.

Man kunne overveje, om det er klogt at have tildelingen af førtidspensioner til at ligge i 98 forskellige kommuner. Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Og med til trepartsforhandlingerne tager han forslaget om at flytte visiteringen af førtidspensioner fra kommunerne og over i en central statslig myndighed, så færre får tilkendt førtidspension.

UDVID

Jacob Holbraad mener, at for mange danskere i dag er på førtidspension, mens de i virkeligheden burde være i arbejde.

Ifølge ham er de store forskelle fra kommune til kommune i antal borgere, der får tilkendt førtidspension, et udtryk for, at nogle kommuner er for gavmilde, når de uddeler førtidspensioner.

»Vi kunne godt ønske os en mere ensartet tilgang til, hvordan man på tværs af landet skal tilkendes førtidspension, så man sikrer, at der fremover er færre, der tilkendes førtidspension og flere, der kommer til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Så man kunne godt overveje, om det er klogt at have tildelingen af førtidspensioner til at ligge i 98 forskellige kommuner, eller om man hellere skulle samle det i en statslig myndighed,« siger Jacob Holbraad.

Han mener i det hele taget, at der er alt for mange overførselsordninger på paletten og ser gerne, at det hele blev lidt enklere.

60 mia. kr på overførsler 

»Man skal måske se på, om der er for meget fokus på, hvordan man kan få placeret en person i en eller anden eller tredje eller fjerde ordning, frem for at have fokus på, hvordan man får folk til at deltage på arbejdsmarkedet. Vi skal have noget, der er mere enkelt og gennemskueligt for alle involverede, også for dem i jobcentrene.«

Jacob Holbraad lægger op til at skære i antallet af forskellige overførselsordninger, der i dag blandt andet tæller ordninger om efterløn, pension, kontanthjælp, fleksjob og sygedagpenge. Men Holbraad vil ikke komme nærmere ind på, hvilke ordninger, han gerne så sløjfet.

»Der skal være noget at snakke om til treparten,« siger han.

Jeg har det sådan, at hvis Sverige kan, så kan vi vel også. Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Han peger på, at Danmark med fordel kunne tage ved lære af Sverige, som har haft stor succes med at nedbringe antallet af offentligt forsørgede ved at skære i antallet af overførsler og ydelsernes størrelse.

»Sverige har de sidste ti års tid formået at nedbringe antallet af overførselsmodtagere med et par hundrede tusinde mennesker. Og jeg har det sådan, at hvis Sverige kan, så kan vi vel også,« siger Jacob Holbraad.

Han fortæller, at hvor Danmark bruger knap otte procent af vores bruttonationalprodukt på overførsler til folk i den erhvervsdygtige alder, så bruger de omkring 4,5 procent i Sverige.

»Omsat til kroner og øre, så er det cirka 60 milliarder kroner, vi bruger mere hvert år på overførsler. Og det er rigtig mange penge, som man kunne overveje at bruge andre steder. For eksempel på uddannelse eller sundhed. Eller det kunne give folk mulighed for at få et øget privatforbrug,« lyder det fra Jacob Holbraad.

Han fastslår, at DA’s målsætning stadig er at nedbringe antallet af overførselsindkomster til personer i den arbejdsdygtige alder med omkring 85.000, som det lød i forslaget fra foråret.

Flygtningene er parate til at arbejde

Men før Jacob Holbraad kan få lov at argumentere for færre førtidspensioner og svenske modeller under trepartsforhandlingerne, har Lars Løkke Rasmussen bebudet, at første punkt på dagsordenen er flygtninge og integration.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har for nyligt aflyst at drøfte indslusningsløn under trepartsforhandlingerne.

Det eneste man opnår, er, at de bliver integreret i kommunen og ikke ude på virksomhederne. Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Regeringen havde ellers flirtet med tanken om, at en indslusningsløn på 70 kroner er vejen til at få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Men ligesom fagbevægelsen, har DA været afvisende over for, at løsningsmodellen skulle diskuteres på trepartsbordet.

Jacob Holbraad mener i stedet, at virksomhedspraktik og løntilskud skal i fokus. Det er en mere holdbar løsning for flygtningene og med arbejdsgiverbrillerne på, kan det bedre betale sig økonomisk, da lønudgifterne helt eller delvist er dækket af staten.

Og så kunne Holbraad godt tænke sig, at myndighederne allerede fra dag ét, en flygtning får opholdstilladelse, skal sætte gang i en arbejdsrettet indsats.

Så når flygtningene boligplaceres, skal der tages hensyn til, hvilke kompetencer, de har og placere dem i den del af landet, hvor der kunne være jobmuligheder, foreslår han.

Og så understreger han, at flygtningene ikke skal mødes med beskeden om, at de ikke er jobparate, når de kommer hertil.

»Udgangspunktet ude i kommunerne skal være, at den enkelte flygtning er jobparat. Man skal ikke klientgøre dem i tre år i et integrationsprogram,« siger Jacob Holbraad.

Han mener, det er for meget. at de først skal på et hav af skoleophold og kurser, før de kan få adgang til arbejdsmarkedet.

»Det eneste man for alvor opnår, er, at de bliver integreret i kommunen og ikke ude på virksomhederne.«

Desuden har DA før årsskiftet fremsendt 67 konkrete forslag til regeringen til at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Blandt andet har de foreslået kortere sagsbehandlingstider og at sprogundervisningen kombineres med virksomhedspraktik.

Vil ikke snakke social dumping 

Når trepartsforhandlingerne skydes i gang bliver det foruden den nye DA-direktør også med en ny LO-formand som en af de centrale nøglepersoner. Lizette Risgaard skal som formand for LO tale lønmodtagernes sag.

De to kender hinanden fra Holbraads tid i Beskæftigelsesministeriet, og han fortæller, der er god kemi mellem dem, og at det er vigtigt i en forhandlingssituation.

Der er allerede gjort meget for at håndtere de udfordringer, der er med arbejdskraft fra andre lande. Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Fagbevægelsen har tidligere beskyldt regeringen for at svække indsatsen mod social dumping, som LO mener, er et af de største problemer på det danske arbejdsmarked.

Men Jacob Holbraad mener ikke, at social dumping er noget, der skal drøftes i trepartsforhandlingerne.

»Der er allerede gjort meget for at håndtere de udfordringer, der er med arbejdskraft fra andre lande. Blandt andet med RUT-registret,« siger Holbraad og fortsætter:

»Vi skal huske på, at udenlandsk arbejdskraft generelt ikke er et problem på arbejdsmarkedet, men en del af den langsigtede løsning. Faktisk var den med til at holde hånden under vores vækst, da vi i 00'erne for alvor manglede arbejdskraft. Allerede nu er seks procent af medarbejderne på danske virksomheder udenlandske, og langt de fleste af dem arbejder under overenskomst eller overenskomstlignende forhold. « 

Samtidig med at Jacob Holbraad maler de overordnede linjer for, hvordan man kan skabe økonomiske incitamenter for at få ledige ud på arbejdsmarkedet, har han også en konkret appel til de arbejdsløse selv: Ryk jer.

De ledige skal flytte til, hvor jobbet er 

For når undersøgelser viser, at der i samme områder i landet både er et højt antal ledige og virksomheder, der efterlyser arbejdskraft, må det være manglende vilje til at tage de job, der er.

Hvis rengøringsopgaven er på Fyn, og man bor i København, så skal man være villig til at tage jobbet på Fyn. Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

»Der er noget paradoksalt i, at butiksassistenter og rengøringsassistenter går hjemme på overførselsindkomst, når der er virksomheder i samme områder, der forsøger at rekruttere sådanne medarbejdere.«

Tror du, at folk i dag hellere vil være på kontanthjælp end at arbejde?

»Jeg tror på, at langt de fleste vil arbejde. Men vi har indrettet et system, der betyder, at incitamentet til at tage et job i nogle tilfælde er meget lille. Og det er ikke hensigtsmæssigt,« siger Jacob Holbraad.

Han mener, at man skulle se på kravene til at søge job skulle bredes ud, så de ledige ikke kun skal søge job i nærheden af, hvor de bor, men i hele landet.

De ledige skal altså være villige til at flytte langt væk fra familie og børneinstitutioner for at arbejde?

»Nu er der heldigvis en veludbygget infrastruktur i de fleste kommuner, også i forhold til daginstitutioner. Jeg synes, at det må være sådan, at hvis man har evnen til at arbejde, så skal man også det. Man må have en pligt til at tage hen og tage et arbejde, der hvor arbejdet er. Hvis rengøringsopgaven nu er på Fyn, og man bor i København, så skal man være villig til at tage jobbet på Fyn. Alternativet er jo, at andre skal forsørge én. Og det er ikke helt rimeligt.«

Også selvom man har børn?

»Jeg synes mobiliteten på det danske arbejde skal op, og det betyder, at man skal være villig til at flytte sig hen til, hvor der er arbejde, så ja,« lyder det fra den nye DA-direktør. 

BLÅ BOG

Jacob Holbraad

47 år, bor på Frederiksberg med sin kone og to børn.

Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet

2013-2015: Direktør, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet
Overordnet ledelse og udvikling af styrelsens samlede virksomhed.

2010-2013: Departementsråd, Statsministeriet.
Chef for indenrigsområdet i Statsministeriet.

2008-2010: Afdelingschef, Beskæftigelsesministeriet
Chef for Beskæftigelsesministeriets ledelsessekretariat, betjening af beskæftigelsesministeren i forhold til regeringsarbejdet, Folketinget og arbejdsmarkedets parter.

2006-2008: Kontorchef for 3. kontor, Finansministeriet

2003-2005: Kontorchef, Ministersekretariatet, Statsministeriet

2001-2003: Ministersekretær, Statsministeriet

2000-2001: Specialkonsulent, Finansministeriet

 1996-2000: Fuldmægtig, Finansministeriet

 

Kilde: Altinget

 

UDVID