ØKONOMISK SUPERELIKSIR

Ny Cevea-analyse: Flere penge til børnehaven styrker kvinderne på arbejdsmarkedet

Af | @GitteRedder

Med en dugfrisk Cevea-analyse i hånden langer LO ud efter regeringens spareiver overfor kommuerne.  Analysen viser, at når det offentlige bruger flere penge på vuggestuer og børnehaver, mindskes løngabet mellem mænd og kvinder. Ligestillingsministeren undrer sig og spørger: Er det offentlige til for familien eller omvendt?

Når det offentlige bruger penge på fx pasningstilbud styrker det kvindernes position på arbejdsmarkedet. fordi de er trygge og ikke klar styrte hjem og hente børn. Her er vi på besøg i en børnehave i Faxe Kommune, hvor ungerne gør klar til en omgang stafetløb. 

Når det offentlige bruger penge på fx pasningstilbud styrker det kvindernes position på arbejdsmarkedet. fordi de er trygge og ikke klar styrte hjem og hente børn. Her er vi på besøg i en børnehave i Faxe Kommune, hvor ungerne gør klar til en omgang stafetløb.  Foto: Ida Guldbæk Arentsen, Scanpix

Når regeringen svinger pisken over kontanthjælpsmodtagerne, er det for at få flere danskerne til at arbejde mere. Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) senere på foråret foreslår at hæve pensionsalderen, er det for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Med andre ord: En af VLAK-regeringens hovedmål i disse år er at øge arbejdsudbuddet. Men en ny undersøgelse fra tænketanken CEVEA viser, at den direkte vej til et større arbejdsudbud og mere vækst går gennem den offentlige sektor. 

»Offentlige investeringer i gode pasningstilbud fremstår som en økonomisk mirakelkur. Offentlige investeringer i disse områder går ikke blot hånd i hånd med højere BNP, beskæftigelse og produktivitet, mens også ligestilling på uddannelsesområdet og ligeløn mellem mænd og kvinder,« fremgår det af undersøgelsen, der bygger på de nyeste OECD-tal fra 2013.

Det er den offentlige sektor, der skaber et rigt samfund med muligheder for både mænd og kvinder og skaber en enorm tryghed, så man både kan være på arbejdsmarkedet og have et familieliv Nanna Højlund, næstformand for LO

Det er LO, der i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts, har bedt CEVEA om at undersøge konsekvenserne af offentlige investeringer i pasningstilbud og andre familierettede offentlige udgifter.

Nyt udspil fra LO

Hver en skattekrone, der bliver brugt på vuggestuer, børnehaver og ældrepleje, betyder, at danske kvinder er på arbejdsmarkedet, konkluderer Nanna Højlund, næstformand i LO med ansvar for ligestillingspolitikken.

På kampdagen i morgen vil hun præsentere LO’s nye udspil »Den offentlige sektor sikrer frihed for kvinder«.

Nanna Højlund pointerer, at mange danskere i dagligdagen glemmer værdien af vores offentlige sektor.

»En gang imellem får man lidt fornemmelsen af, at det der med børnepasning og den offentlige sektor sørme er noget dyrt noget. Kan det nu betale sig? Men det kan det jo i allerhøjeste grad. For det er den offentlige sektor, der skaber et rigt samfund med muligheder for både mænd og kvinder og skaber en enorm tryghed, så man både kan være på arbejdsmarkedet og have et familieliv,« siger hun.

Professor ved Aarhus Universitet, Nina Smith, er enig i, at der er en sammenhæng mellem en stor offentlig sektor, arbejdsudbud og kvinders beskæftigelsesgrad:

»Velfærdsstaten bliver betalt af skatteindtægter fra de, der udgør arbejdsudbuddet. Har man en stor velfærdsstat, er man også nødt til at have en stor del af arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet. Derfor er det afgørende, at eksemplevis daginstitutioner har så lang åbningstid, at kvinder ikke bliver presset på deltid,« siger Nina Smith. 

Frygt for at kvinder kvitter jobbet

I Danmark er en betydelig del af kvinderne på arbejdsmarkedet, men Nina Smith ser tegn på, at en ny udvikling kan være på vej: At kvinder trækker sig fra arbejdsmarkedet frem for at give den fuld skrue.

»Jeg har ikke hørt ret mange kvinder slås for længere arbejdstid. De vil derimod gerne have kortere arbejdstid og længere barselsorlov. Det er en konsekvens af, at man ikke synes, at velfærdsstaten leverer. Hvis man i familien ikke synes, at velfærdsstaten tilbud om pasning af børn og ældre er gode nok, kan konsekvensen være, at den omsorg bliver lagt tilbage på hjemmefronten. Og så falder arbejdsudbuddet. Det pres oplever vi nu,« siger professoren.

Ingen lette gevinster for Danmark

Cevea skriver i sin analyse, at man ikke kan forvente, at Danmark vil få fx højere BNP og øget udbud af arbejdskraft, hvis der investeres markant mere på familieområdet.

Det skyldes dels, at Danmark i forvejen bruger mange penge på familieområdet som fx børnepenge, barselsdagpenge, tilskud til daginstitutioner og skattefradrag for børnefamilier, sammenlignet med andre lande og dels at, kvinderne allerede én gang har forladt kødgryderne.

Men, skriver Cevea, skal Danmark være varsom med at sænke sit høje niveau på det familiepolitiske område.

”Det er ingen naturlov, at kvinder, der én gang er blevet frigjort fra kødgryderne, ikke igen kan sendes retur til kodepladen. Den udvikling synes fx at have fundet sted i USA, hvor udbuddet af arbejdskraft blandt kvinder fra 2000 til 2016 er faldet fra 70,7 til 66,9 procent i den erhvervsaktive alder.

UDVID

LO’s næstformand synes, at vi i Danmark skal bryste os af, at danske mødre har verdensrekord i beskæftigelse ifølge helt nye tal fra OECD. Samtidig mener OECD, at Danmark har verdens anden mest effektive offentlige sektor.

Hvorfor ikke holde fast i de verdensrekorder, spørger LOs næstformand.

»Nedskæringer på ældreplejen eller daginstitutionerne risikerer at ødelægge de rekorder, som hele verden misunder os. Samtidig rammer det kvinders arbejdsudbud og fleksibilitet og vil give os samfundsøkonomiske problemer,« siger hun.

»Vi skal hylde den offentlige sektor, fordi den rummer historien om kvindernes høje beskæftigelsesgrad i Danmark. Om at gode børnehaver skaber vækst og produktivitet. Måden, vi indretter vores samfund på, skal være familievenligt, så man er trygge og glade ved at aflevere sine børn. Er man ikke det, går man ned i arbejdstid eller vil slet ikke ud på arbejdsmarkedet, og så har vi balladen om manglende vækst og produktivitet,« fastslår hun.

Blå vrangforestillinger

Nanna Højlund mener, at kæden hopper af for de borgerlige partier, der igen og igen taler om skattelettelser, om nulvækst eller minusvækst i den offentlige sektor. For netop de politikere taler hele tiden om reformer, der ad nedskæringens vej skal få flere danskere ud på arbejdsmarkedet.

Den offentlige sektor er det, som sikrer kvinderne friheden. Det er i virkeligheden et stærkt budskab at få ud 8. marts. Nanna Højlund, LO's næstformand.

»Den der evige jagt på den offentlige sektor tyder på, at der enten er nogen, der har en stærk ideologisk kamp imod den, eller også er det slet ikke gået op for dem, at netop den offentlige sektor er årsagen til, at vi har en høj beskæftigelse og er et af verdens rigeste lande,« fastslår hun.

Nanna Højlund noterer, at de offentlige investeringers betydning for både arbejdsudbud, vækst og ligestilling alt for ofte forsvinder op i VLAK-regeringens blå vrangforestillinger om, hvordan verden hænger sammen.

»Den offentlige sektor er det, som sikrer kvinderne friheden. Det er i virkeligheden et stærkt budskab at få ud 8. marts. Og frihed er noget, man får, når man laver velfærdsløsninger i fællesskab, der giver den enkelte nogen muligheder. For eksempel at være glad og tryg om morgenen, når man afleverer sit barn i en vuggestue med gode normeringer,« siger Nanna Højlund.

Ministeren afviser udsultningen

Ligestillingsminister Karen Ellemann (V) kan slet ikke genkende LOs kritik og er ikke bange for, at kvinderne er på vej hjem for at passe børn på grund af faldende kvalitet i daginstitutionerne og dermed svække arbejdsudbuddet.

Helt ærligt synes jeg, at vi har et ret enestående velfærdssystem i forhold til netop pasningsmuligheder. Karen Ellemann, ligestillingsminister (V)

»Det overrasker mig ikke, at LO kommer med sådan et budskab. Helt ærligt synes jeg, at vi har et ret enestående velfærdssystem i forhold til netop pasningsmuligheder. Og jeg abonnerer ikke på billedet af en udsultning,« fastslår hun.

Karen Ellemann pointerer, at den offentlige sektor jo ikke er blevet mindre med årene, og derfor er det ude i kommunerne, at pengene til daginstitutioner skal bruges mere ’intelligent’.

Ligestillingsministeren bedyrer, at hun er optaget af frihed for familierne, men at det er familierne selv, der skaber den og ikke systemet.

»Er det det offentlige, der er til for familien, eller er det familierne, der er til for det offentlige? Jeg mener sådan set det sidste. Og vi er nødt til at være ret fokuserede på, at familier har behov for velfungerende tillidsfulde trygge pasningsordninger. Om det er en offentlig eller privat udbyder, det har jeg overhovedet ikke nogen varme følelser for, bare mulighederne er fleksible og hænger sammen,« siger hun.

Næstformanden i LO, Nanna Højlund, medgiver, at vi på mange strækninger har et enestående godt velfærdssystem i Danmark.

Men hun er uforstående overfor, at ligestillingsministeren ikke står mere på mål for at udvikle og værne om netop de hjørnesten af velfærdssamfundet, der sikrer, at både fædre og mødre kan være på aktive på arbejdsmarkedet.

»Vi har et rigtig godt fundament i dag, som vi skal passe på og blive ved med at udvikle. Det skal vi også tænke med, når vi kan se, at den offentlige sektor er presset af den demografiske udvikling og nedskæringer,« siger hun.