Nulvækst rammer politi og børn

Af | @MichaelBraemer

Venstre vil friholde sundhed, ældrepleje og uddannelse fra partiets ønske om nulvækst. Men så skal der i stedet skæres endnu hårdere hos politi, forsvar, handicappede og børnepasning. I alt vil nulvækst koste 24.200 offentlige job. Det viser den første detaljerede analyse af, hvor nulvækst rammer.

Foto: Foto: Scanpix

SKRUMP 5.600 færre sygeplejersker og andet sundhedspersonale, 5.200 færre lærere og 2.900 færre pædagoger. Det vil være resultat i 2020, hvis der gennemføres nulvækst i den offentlige økonomi.

Det viser en detaljeret analyse fra AE-Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der for Ugebrevet A4 har beregnet præcis, hvilke offentligt ansatte, der bliver berørt af nulvækst.

Det er første gang, at der regnes på, hvor påvirkede forskellige offentlige serviceområder bliver af en eventuel nulvækst.

Fordeles sparekravet ligeligt ud over hele den offentlige sektor betyder det, ifølge AE, at der blandt andet er råd til 500 færre politifolk og at forsvaret skal skære 800 personer.

Men friholder man kernevelfærdsområder som sundhed, uddannelse og ældrepleje fra nulvæksten, som Venstre har foreslået, kommer resten af den offentlige sektor til at holde endnu hårdere for.

I stedet for 500 færre politifolk, skal der reduceres med 900, og de 800 fratrædelser i forsvaret skal fordobles til hele 1600. Ligeledes kommer brandvæsen, fængsler, børnepasning, handicappede og andre velfærdsområder også til at kompensere ekstra, hvis sundhed, uddannelse og ældrepleje ikke skal påvirkes af nulvæksten.

Uanset om man smører personalereduktionerne ud over hele den offentlige sektor eller kun nogle områder, vil konsekvensen af nulvækst være 24.200 færre offentligt ansatte i 2020, er konklusionen.

Økonomer, fagforbund og politikere kræver derfor klar besked fra Venstre om, hvordan partiet vil gribe nulvæksten an.

Chefanalytiker i AE Martin Madsen understreger, at beregningerne udelukkende belyser, hvordan nulvækst påvirker den offentlige beskæftigelse. De tegner dermed ikke et direkte billede af kvaliteten af den offentlige service under nulvækst.

»Tallene belyser, at det ikke er rigtigt, når Venstre siger, at man kan køre med nulvækst i syv år, uden at det kan mærkes på den offentlige beskæftigelse. Det vil ramme beskæftigelsen,« siger Martin Madsen og understreger, at alle områder vil blive påvirket.

»Det gælder også kerneområderne med de varme hænder. Og hvis man vil friholde dem, så rammer man de øvrige områder voldsomt hårdt. Det savner vi en ærlig debat om,« mener Martin Madsen fra AE.

Forklaring udbedes  

Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere formand for Velfærdskommissionen, mener også, at der er et stort behov for at få konkretiseret, hvad der ligger i Venstres forslag om nulvækst.

»Det er svært at tage en diskussion om forslaget, for vi ved egentlig ikke helt, hvad vi diskuterer. Derfor kan jeg ikke svare på, hvad nulvæksten vil betyde for velfærdssamfundet og borgerne. Det er forslaget ikke gjort konkret nok til,« siger han.

Torben M. Andersen er dog enig med AE i, at nulvækst uundgåeligt vil føre til et fald i antallet af offentligt ansatte i størrelsesordenen 24.000. Og at andre områder i den offentlige sektor nødvendigvis må holde for, hvis kernevelfærdsområder friholdes. De samlede konsekvenser forbliver de samme, understreger han.

Om servicen i den offentlige sektor kan opretholdes under nulvækst, mener økonomiprofessoren derimod er uklart.

»Man kan bruge nulvækst som en løftestang til at øge produktiviteten, så borgerne ikke oplever samme ændring, som  de offentligt ansatte gør. Men så bliver man nødt til at være meget konkrete i forhold til, hvordan effektiviteten og produktiviteten skal løftes i det offentlige. Den kommer ikke bare, fordi man siger det,« påpeger Torben M. Andersen.   

Færre penge til løn

Venstres forslag om nulvækst er korrigeret for pris- og lønudvikling og skulle derfor i princippet give plads til samme antal offentligt ansatte fremover som nu. Men i praksis falder den andel af det offentlige forbrug, som går til løn. Derfor skal den offentlige beskæftigelse falde for at overholde en økonomi, der ikke må blive dyrere.

Det skyldes ifølge AE, at det offentliges køb af varer og tjenester i den private sektor stiger. Den såkaldte varekøbskvote, som kan være alt fra medicin, maskiner og serviceydelser, er i løbet af de seneste 30 år steget fra 23 til 33 procent af det offentlige forbrug og stiger fortsat.   

»Man snakker jo ellers om større samvirke mellem den offentlige og private sektor, og man snakker om øget produktivitet i det offentlige ved hjælp af ny teknologi. Alt det vil Venstre ikke alene aflyse, men skrue tilbage med det formål at kunne hævde, at man kan have offentlig nulvækst, uden at det koster offentlig beskæftigelse. Men det er næppe muligt eller hensigtsmæssigt,« mener Martin Madsen fra AE.

Katastrofe og smertegrænse

’Katastrofe’ er det ord formanden for pædagogforbundet BUPL, Henning Pedersen, bruger til at beskrive konsekvenserne af nulvæksten for hans medlemmer. 2900 færre ansatte inden for børnepasning er der plads til i 2020, hvis der vælges den brede tilgang til nulvæksten – 5.500 færre, hvis sundhed, undervisning og ældreplejen skal friholdes.

»Hvis det virkelig er rigtigt, vil det være en katastrofe for hele børneområdet. De fleste kommuner har de seneste fem-seks år sparet på lige præcis børneområdet, så vi allerede har nået smertegrænsen. Fortsætter det, har jeg meget, meget svært ved at se, hvordan vi kan opretholde den kvalitet i børnepasningen, som er nødvendig for at sikre de yngste ordentlige udviklingsmuligheder,« vurderer han.

Henning Pedersen mener, at det største problem ved Venstre-forslaget er, at Venstre ikke forholder sig til konsekvenserne af nulvækst.

»Venstre taler ikke om, hvad deres nulvækst betyder for antallet af offentligt ansatte, og hvad det betyder for kvaliteten af de offentlige ydelser. Det er for ømtåleligt i forhold til borgerne og vælgerne, hvis konsekvenserne er ringere service på børne- eller ældreområdet,« påpeger han.

Pædagogformanden har til gengæld hæftet sig ved Venstres udtalelser om, at lade det  offentlige køre længere på literen og opretholde uændret serviceniveau uanset nulvækst. Men her melder pædagogernes formand hus forbi.

»Vi har selvfølgelig allerede effektiviseret på rutiner og administration. Men den direkte kontakt fra pædagog til barn kan man ikke effektivisere. Så får det konsekvenser i form af ringere kvalitet. Min appel til politikerne er, at de skal vise ansvar for deres spareplaner, lægge tingene på bordet og tage en ærlig diskussion af konsekvenserne,« siger Henning Pedersen.

Kriminelle går fri

Perspektiverne i nulvækst-forslaget får også Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, op i det røde felt. Hvis sundhed, uddannelse og ældrepleje skal holdes fri af nulvækst, skal politistyrken på lidt over 10.000 mand beskæres med 900. Med 500, hvis nulvæksten skal bredes ud på alle områder.

»Det er fuldstændig galimatias. For mig at se er vi allerede langt under smertegrænsen med hensyn til bemanding og de ydelser, vi skal levere. Vi er blandt de tre lande i Vesteuropa, der har færrest politifolk per 1.000 indbyggere, og det vil være himmelråbende at beskære os yderligere. Jeg ved simpelthen ikke, hvilke job det er, vi så ikke skal løse,« siger han.

Ifølge Claus Oxfeldt har de knappe ressourcer allerede gjort det danske politikorps til det han betegner som et ’brandsluknings- og sagsbehandlings-politi uden tid til almindelig patruljering og forebyggende arbejde’. Og det er kommet så vidt, at man ser gennem fingre med kriminalitet, påpeger han.  

»Jeg har lige været en tur i Jylland, hvor man må prioritere så brutalt, at man har sager med kendt gerningsmand, der ikke bliver færdiggjort, fordi der ikke er ressourcer til det,« siger politiformanden, der afviser enhver tanke om at få politistyrken til at køre længere på literen.

»Vi har allerede effektiviseret alle sagsgange, og man kan som bekendt ikke klippe håret af en skaldet. Forslaget om nulvækst er håbløst og skaber utryghed, fordi Venstre ikke melder klart ud, hvad det er, de vil,« siger han.

Undrende danskere har krav på svar

Jesper Petersen, finanspolitisk ordfører for Socialdemokraterne, slutter sig til koret, der forlanger svar fra Venstre på, hvordan partiet vil gribe nulvækst an, og hvad konsekvenserne vil være for velfærden.

»Nu er der med AE’s beregninger gjort et forsøg på at opdele, hvad det vil betyde på forskellige, konkrete områder. Det synes jeg øger Venstres forklaringsproblem. Mener Venstre, at det er sådan, det skal være, og hvordan vil Venstre håndtere den reduktion af medarbejderstaben, uden at vi får dårligere børnepasning og sådan, at lov og orden opretholdes og brande bliver slukket?« spørger Jesper Petersen og fortsætter:

»Vil Venstre, når det kommer til stykket, friholde sundhed, uddannelse og ældre? Den undrende befolkning har snart krav på et autoritativt svar,« mener S-finansordføreren.    

Hans eget parti har selv medvirket til nulvækst og beskæring af den offentlige medarbejderstab. Ifølge AE’s notat kostede nulvæksten fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2012 16.800 offentligt ansatte. De 13.700 inden for børnepasning, ældrepleje, undervisning og sundhed.  

Den socialdemokratisk ledede regering mener også fremadrettet, at det er muligt at strømline den offentlige sektor, så man får mere kvalitet for pengene. Konkret har den en plan om at modernisere den offentlige sektor for 12 milliarder kroner frem til 2020. Men dér hører ligheden med Venstre op, mener Jesper Petersen.

»Det er penge, der kommer oven i, hvad vi allerede har afsat til udvikling af den offentlige sektor. Vi er ikke afhængige af, at pengene kommer ind. Venstre lover derimod både ordentlig ældrepleje og rundhåndede skattelettelser. Det står mere og mere klart, at det ikke hænger sammen, og at det i sidste ende vil gå ud over vores fælles velfærd,« mener han.

Til sammenligning med Venstres nulvækst vil regeringen lade det offentlige forbrug stige med gennemsnitlig 0,6 procent årligt frem mod 2020. Det vil betyde, at den offentlige beskæftigelse kan vokse med 8.700 personer de næste syv år. Forskellen mellem nulvækst og regeringens plan er dermed 33.000 offentligt ansatte i 2020.

Liberalt kapløb om nedskæringer  

Dansk Folkeparti (DF) tager afstand fra dét, finansordfører René Christensen kalder ’liberale kredses kapløb om at skære mest mulig i den offentlige sektor’. Venstres nulvækst ser han i den sammenhæng, og derfor håber han, at AE’s beregninger kan få partiet på bedre tanker.

På trods af Venstreformanden Lars Løkke Rasmussens kontante melding forleden om, at enten var DF med på reformbølgen eller også skulle de pege på en anden statsminister end ham, så tror og håber DF nemlig stadig på et fornyet samarbejde med en V-ledet regering.

»Disse beregninger gør vores arbejde lettere. Jeg tror, at hvis du spørger Lars Løkke, om der er behov for væsentlig færre betjente i Danmark, og om han synes, at samfundet er blevet mere sikkert, så vil han svare nej. I det hele taget håber jeg, at liberale kredse vil se på de her tal og spørge sig selv, om det virkelig er det, de vil,« siger han.

Dansk Folkeparti gik til valg i 2011 med en målsætning om en 0,8 procent stigning i de offentlige udgifter frem til 2020. Altså 0,2 procentpoint større stigning end den, regeringen nu arbejder efter. Det er stadig Dansk Folkepartis politik og det, man regner med igen at kunne nå til enighed med Venstre om. Det var nemlig også Venstres målsætning ved valget i 2011.

»Vi kan ikke skære på sundhed og sige til folk, at vi ikke har råd til at lade dem leve. Og hvis vi ikke tilfører området de ekstra midler, der er nødvendige, bliver vi nødt til at spare andre steder, og så bliver det politi, forsvar og børnepasning, der må holde for. Og det er ikke det, vi ønsker,« siger René Christensen.

Venstre afviser

Venstre afviser at kommentere på beregningerne fra AE, som politisk ordfører Ellen Trane Nørby kalder ’Socialdemokraternes regnemaskine’, og bidrager derfor ikke til opklaringen af de spørgsmål, der regner ned over partiet. I en mail til Ugebrevet A4 skriver den politiske ordfører:

»Det har intet at gøre med Venstres politik. Det er derimod vores politik at fortsætte en ansvarlig reformkurs, sikre danske arbejdspladser og sørge for, at det kan betale sig at arbejde for såvel sosu-assistenten, produktionsteknikeren som kassedamen. Regeringen ønsker at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. I Venstre ønsker vi at bruge råderummet i økonomien til at skabe vækst og private arbejdspladser for danske arbejdspladser. Produktion og eksport er forudsætningen for, at vi kan bevare det danske velfærdsamfund med gratis uddannelse, sundhed og råd til at tage hånd om dem, der ikke kan klare sig selv.«

Kold tyrker nødvendig

Venstre-borgmester i Helsingør Johannes Hecht-Nielsen er tilhænger af nulvæksten og mere åben over for en diskussion af politikken.

Han forstår godt, hvis udmeldingerne fra Venstre centralt har vakt undren og rejser spørgsmål, som man ikke oplever, der kommer svar på. Det skyldes både, at de klare svar ikke findes, og at politikerne behændigt undgår politisk upopulære udmeldinger om nødvendige nedskæringer, mener han.

»Hvis vi skal være helt ærlige, kører det danske samfund stadig på højt niveau og forbruger også over evne. Vi kan lige så godt tage en kold tyrker og komme ned på det rette niveau. Her i Helsingør har vi ikke haft nulvækst, men minusvækst de senere år. Men det er svært at gøre politikken konkret, for det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad man skal prioritere,« siger han.

I Helsingør har man ifølge Johannes Hecht-Nielsen kunnet prioritere på en måde, så nedskæringerne ikke har været mærkbare for borgerne.

»I praksis har vi stadig et højt serviceniveau. Vi har i min periode allerede skåret 300 millioner ud af vores driftsbudget på 3,8 milliarder, og de 10 procent er et spørgsmål om at skære det flødeskum væk, som ingen har brug for, men bruger, fordi det er der. Vi visiterer på en anden måde til ydelserne og har været lidt for flinke. Og det er vi stadig med nogle ydelser,« mener han.