Nu skal reformregningen betales

Af Jan Birkemose, redaktør

Vælgerne dumper kommunesammenlægningerne. Spørgsmålet er om de straffer borgmestrene der har gennemført kommunalreformen, eller gemmer utilfredsheden til næste folketingsvalg.

LEDER Pengene ligger bedst i borgernes lommer, servicen skal være tæt på borgerne og borgerne er bedst til selv at træffe deres egne beslutninger og derfor skal de have et frit valg. Sådan har parolerne lydt fra regeringen igen og igen.

Men regeringens største borgerprojekt – kommunalreformen – bliver i dag skudt hårdt og brutalt ned af de selv samme borgere. Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse mener færre end hver tiende borger, at reformen, der trådte i kraft for næsten tre år siden, har været en fordel. Og endnu mere kritisk bliver dommen, når der zoomes ind på de borgere, der har mærket reformen på deres egen hverdag, fordi deres kommune er blevet sammenlagt med nabokommunerne.

Hidtil har regeringen og kommunerne ellers gjort deres for at sminke reformen som en succes. Tidligere på året udsendte Kommunernes Landsforening i samarbejde med Indenrigs- og Socialministeriet en 96 sider lang rapport, der på baggrund af en undersøgelse blandt borgmestrene og de kommunale topembedsmænd, hyldede reformen som en succes.

At de er positive og optimistiske er ikke nogen overraskelse eftersom deres systemer og kongeriger er blevet større og mere magtfulde. Til gengæld er afstanden til borgerne blevet længere. For at få de store regnestykker til at gå op og udnytte stordriftsfordelene i de nye storkommuner, er folkeskoler og biblioteker blevet lukket ned med rund hånd, og for borgerne betyder det alt andet lige en dårligere service - især hvis man som borger er enig med regeringen i, at den kommunale service er bedst, når den er tæt på borgerne.

Paradoksalt nok er det dog regeringen, der bærer hovedansvaret for, at borgerne oplever det modsatte af hensigten. Ikke alene gennemtrumfede regeringen – med daværende indenrigsminister og nu statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen – at reformen blev gennemført med det smallest tænkelige flertal. Men siden da har regeringen heller ikke ligefrem hjulpet kommunerne til succes.

Dels bliver kommuneøkonomien holdt i et jerngreb af skattestoppet og dels er de årlige økonomiaftaler lige så stramme som husholdningen i en børnefamilie på starthjælp. Hertil kommer at regeringen i otte år har fodret vælgerne med et utal af velfærdsløfter, som kommunerne skal levere.

Ikke overraskende er borgernes forventninger til kommunerne derfor steget til det uopnåelige for de fleste borgmestre. Da vælgerne i A4’s undersøgelse i forrige uge gav udtryk for, at kvaliteten i ældreplejen og folkeskolen får afgørende betydning for deres kryds ved kommunalvalget den 17. november, er der i mange kommuner god grund til at ryste i borgmesterbukserne.

Borgmestrenes dilemma er nemlig, at de på den ene side gerne vil fremstå som troværdige og ansvarlige bykonger, og på den anden side med fuld ret kan tillade sig at fralægge sig en stor del af ansvaret for kommunernes problemer. Om der er flest stemmer i at påtage sig ansvaret eller i at skyde fiaskoen tilbage til regeringen vil snart vise sig. Men uanset hvilken strategi de siddende kommunalpolitikere vælger, har vælgerne kun et sted at sætte deres kryds.

Realistisk set kommer de borgmestre, som efter bedste evne har forsøgt at gennemføre kommunalreformen, derfor til at betale prisen for danmarkshistoriens største og dyreste ombygning.