TIMME DØSSING:

Nu skal der kæmpes for de grønne milliarder | A4 Blog

Af

Danske virksomheder inden for energiteknologi har i mange år nydt godt af politisk pres for grøn omstilling. Men på EU-plan er det muligt, at dampen er ved at tage af, skriver EU-lobbyist og A4-blogger Timme Bertolt Døssing. De danske virksomheder skal berede sig på kæmpe for fremtidens grønne markeder.

Timme Bertolt Døssing er medstifter af Cabinet DN - en Bruxelles-baseret lobbyvirksomhed med partnere i Berlin, London og Paris. Han arbejder med danske og internationale virksomheder, der ønsker at sætte en dagsorden i EU - et område han har beskæftiget sig med i 15 år. Han er uddannet cand. polit. og har tidligere arbejdet som sekretariatschef og politisk rådgiver for Socialdemokraterne i EU-Parlamentet, samt for det danske og det europæiske forbrugerråd.

Dugfriske tal from Energi- og klimaministeriet viser, at eksport af dansk energi-teknologi igen i år er i fremdrift. Hele 10,7 procent steg eksporten mens den samlede eksport kun steg 0,6 procent. Og trenden syntes at forsætte.

Diverse danske regeringers prioriteringer af netop denne sektor og EU's lovgivning har været med til at skabe yderligere virksomhedsinnovation og udviklingen af den danske cleantech sektor.

Spørgsmålet er, om EU fremover i samme udstrækning vil give en hjælpende hånd til blandt andet danske virksomheder Timme Bertolt Døssing, lobbyist og partner i firmaet Cabinet DN

Nationale industri-mastodonter som Danfoss, Grundfos, Vestas, Velux og Rockwool ville ganske sikkert også eksistere uden politisk 'hjælp', men deres markedspotentiale er blevet markant større på grund af det indre marked og krav om blandt andet energieffektivitet

Derfor er spørgsmålet også, om EU fremover i samme udstrækning vil give en hjælpende hånd til blandt andet danske virksomheder ved at indføre yderligere krav til energisektoren.

Junckers nye stil

EU Kommissionens formand, Jean-Claude Junker, bebudede inden sin ankomst, at hans Kommission skal være "Big on big things and small on small things", underforstået at EU skal afholde sig fra detail-regulering og kun udstikke de store linier.

Desuden har den hollandske Kommissær, Frans Timmermans, iværksat en reformrunde hvor man har trukket omkring 80 lovforslag tilbage for at sikre "bedre regulering".

Det er umiddelbart ikke godt nyt for den danske clean-tech sektor, da 'bedre regulering' i praksis forventes at blive lig med mindre regulering Timme Bertolt Døssing, lobbyist og partner i firmaet Cabinet DN

Desuden vil man være meget mere kritisk med at fremsætte forslag fremover. Den tidligere Kommission fremsatte i gennemsnit mere end 130 forslag om året.

Denne nye stil er umiddelbart ikke godt nyt for den danske clean-tech sektor, da bedre regulering i praksis forventes at blive lig med mindre regulering.

Men kan selvfølgelig se det som et skifte fra kvantitet over til kvalitet, men det må under alle omstændigheder give anledning til bekymring hos nogen virksomheder, mens andre vil glæde sig.

Pres for kvalitet

En anden faktor som også kan være afgørende for det danske eksporteventyr, er implementering af EU lovgivning.

Når politikerne diskuterer ny lovgivning fokuserer de ofte mere på at komme med noget 'nyt', frem for at sikre at den eksisterende lovramme er indført korrekt i national lovgivning og rent faktisk også bliver overholdt.

Virksomhederne spiller en vigtig rolle ved at presse Kommissionen til at se implementeringen efter i sømmende Timme Bertolt Døssing, lobbyist og partner i firmaet Cabinet DN

Hvis det er det som Kommissionen vil ændre på med "bedre regulering" er det godt nyt. Men det kræver også en indsats fra virksomhederne selv.

Desværre må man må gang på gang sande at på dette spørgsmål har Kommissionen ikke ressourcerne til at sikre, at eksempelvis detaljeret miljølovgivning er implementeret korrekt.

Og tilmed hænder det at Kommissionen ikke har den store politiske vilje til at lægge sig ud med medlemslandene, selvom de åbenlyst ikke gør nok for at få implementeret al EU's lovgivning.

Derfor bør virksomhederne ikke glemme, at de spiller en vigtig rolle i at hjælpe - dvs. presse - Kommissionen til at se implementeringen efter i sømmende og gøre noget ved sagen.

Den nye union

Det er også et interessant spørgsmål, hvordan Kommissionens overordnede indstilling til regulering kommer til at spille ind på de forslag, der er fremsat og under behandling omkring den såkaldte "Energi-Union".

Her forsøger EU at skabe endnu bedre rammer for energi-effektivitet og liberalisering af det indre energimarked, samtidig med at EU vil være mere uafhængig af energi fra for eksempel Rusland.

Den 8. juni mødes EUs energi- og klimaministre for at diskutere sagen, og det har ikke være lige til at få skabt enighed blandt medlemslandene.

Polen har konsekvent lagt sig i spidsen for traditionelle energiformer, mens de skandinaviske lande på den anden side gerne ser et højere ambitionsniveau for grøn energi.

Danske virksomheder skal fortsætte kampen for at gøre deres marked endnu større Timme Bertolt Døssing, lobbyist og partner i firmaet Cabinet DN

Det gælder sikringen af 2030-målsætningerne, der handler om 40 procent færre drivhusgasser (i forhold til 1990), at mindst 27 procent af energiforbruget skal komme fra bæredygtige kilder, og 30 procent forbedringer i energieffektivitet.

Dertil kommer at ønske om en større indsats for at fremme energi-effektivitet.

Kampe i sigte

Selvom danske tal viser at energi-teknologi er en eksportsucces, bliver det ikke et let spil. Det handler også om at skabe (og bevare) jobs i regioner med høj ledighed under omstillingen fra kul til andre energiformer.

I lande som Polen er det netop et spørgsmål om arbejdspladser fremfor miljøhensyn. Men det er her EU må være med til at sikre at forståelse for, at det kan lade sig gøre at skabe grønne jobs.

Danske virksomheder skal fortsætte kampen for at gøre deres marked endnu større. Og der venter allerede en hård kamp i år, når Kommissionen senere på året fremsætter et forslag om at revidere reglerne for handel med CO2-kvoter.

A4 Blog skrives på skift af en række personer med indsigt i danske og europæiske forhold inden for politik, velfærd, arbejdsmarked og erhvervsliv. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens holdning. Dette indlæg er bragt på Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.