Nu... Nej nu... Nej nu kommer opsvinget

Af

Tør man tro på, at opsvinget er lige om hjørnet? Lav dollarkurs og usikkert privatforbrug kan hurtigt gøre statsministerens nytårsdrømme til skamme. Hvor mange gange kan man forudsige stigende beskæftigelse og flere job uden at troværdigheden ryger?

»Her på årets første dag tør jeg godt forudsige, at opsvinget kommer i 2004.«

Sådan sagde statsministeren i sin nytårstale for to uger siden. En skråsikker og ganske modig forudsigelse i betragtning af den strøm af økonomiske prognoser, som i 2002 og 2003 har taget fejl og spået opsving lige om hjørnet, uden at tiden har ført andet end lavvækst og stigende ledighed med sig. Til beroligelse for de lønmodtagere, som i dag enten er uden arbejde eller føler sig utrygge i jobbet, tilføjede Anders Fogh Rasmussen: »Og fra i dag har vi sænket skatten på arbejde. Kig selv på skattekortet. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at i det kommende år vil de fleste opleve at få flere penge mellem hænderne. Det giver mere aktivitet, flere job og mindre arbejdsløshed.«

Opsvinget er altså på vej med stigende beskæftigelse til følge. Man kan håbe, at statsministeren har ret denne gang. Igennem mere end et år har standardreaktionen fra regeringen på den stigende ledighed været, at det snart bliver bedre. Her blot et par citater til at genopfriske hukommelsen.

citationstegnDansk økonomi er omtrent lige så svær at forudse som det danske vejr, fordi der er så mange ydre faktorer, der påvirker. Selv om der er gode tegn på, at det lysner i 2004, så er der også udviklingstræk, som peger på, at de mørke skyer vil blive hængende en rum tid endnu.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Børsen 24. november 2002: »Det er vores forventning – helt i tråd med OECD – at der vil ske en vending allerede i løbet af 2003.«

Samme Hjort Frederiksen 21. marts 2003: »Vi venter, at udviklingen er midlertidig, således at den økonomiske aktivitet vil begynde at tage til i løbet af andet halvår 2003.«

Finansminister Thor Pedersen (V) 5. september 2003: »Skønnet er, at ledigheden topper i de kommende måneder.«

Samme svar, da beskæftigelsesministeren i sidste uge kommenterede de seneste stigninger i ledigheden: »Jeg hæfter mig i den forbindelse ved, at de regionale arbejdsmarkedsråd, som har tæt føling med, hvad der sker ude på virksomhederne, forudser stigende beskæftigelse i år.«

Spørgsmålet må være, hvor mange gange man kan tage fejl, uden at troværdigheden ryger? Kan man blive ved med at undlade at gøre noget ved den stigende arbejdsløshed med henvisning til, at økonomien vender om to måneder? Og kan man fortsætte med at lægge ansvaret på de økonomiske prognosemagere?

Dansk økonomi er omtrent lige så svær at forudse som det danske vejr, fordi der er så mange ydre faktorer, der påvirker. Selv om der er gode tegn på, at det lysner i 2004, så er der også udviklingstræk, som peger på, at de mørke skyer vil blive hængende en rum tid endnu. Ifølge en rundspørge, som Børsen har foretaget, forventer seks ud de ti a-kasser stigende ledighed i år.

Byggebranchen forventer faldende beskæftigelse i første halvår af i år, og ifølge en konjunkturundersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut vurderer 658 danske erhvervsledere, at opsvinget i hjemmemarkedet lader vente på sig – trods skattelettelser.

Siden statsministerens nytårstale har flere økonomer fremhævet, at især to forhold i dansk økonomi vil blive afgørende for, om opsvinget viser sig i 2004. Det ene er kursen på den amerikanske dollar, som i øjeblikket er så lav, at den rammer konkurrenceevnen i de danske eksporterhverv. Og kursen står ikke umiddelbart over for en optur, forudses det. Det andet er det hjemlige private forbrug, som ikke mindst finansminister Thor Pedersen før jul forsøgte at tale i vejret med opfordring til større julegaver. Endnu har vi ikke set nogen forbrugsfest, der kan løfte beskæftigelsen. Måske skulle man kigge en ekstra gang på skattekortet.