Nu har over 100.000 danskere penge med på arbejde

Af | @IHoumark
Knud Andersen

Regeringen sætter rekord i antallet af mennesker, som går på arbejde med offentlig støtte i ryggen. Nu er der over 100.000, som er i virksomhedspraktik, fleksjob eller i løntilskuds-job. Den støttede beskæftigelse vokser og vokser, og det er helt forkert, mener fagbevægelsen.

JOB PÅ KRYKKER Aldrig før har virksomhederne haft så mange personer ansat, som arbejder helt eller delvist gratis for dem. Ifølge en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4 var der alene i maj cirka 117.000 personer, som fik offentlig støtte til at være i job. Det forvrider arbejdsmarkedet, når så mange har penge med på arbejde, og der er tale om massiv erhvervsstøtte, mener kritikere.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er den støttede beskæftigelse rekordstor. Selv tilbage i 1990’erne, da ledigheden var langt højere end nu, var færre i støttet beskæftigelse. Rekorden i det støttede arbejde, gør næstformanden for LO-fagbevægelsen, Lizette Risgaard, vred.

»Der er gode grunde til, at folk med nedsat arbejdsevne – eksempelvis fleksjobberne – får offentlig støtte til at være i arbejde. Men at binde penge i rumpen på fuldt arbejdsdygtige mennesker, som regeringen gør i stor stil nu, hænger slet ikke sammen,« siger Lizette Risgaard.

Antallet af personer i virksomhedspraktik eller i job med løntilskud er vokset markant, fra finanskrisen begyndte i 2008 til nu. I 2008 var der 68.000 ledige på en af de to ordninger i kortere eller længere tid, mens det tilsvarende tal for 2010 ifølge tal fra Danmarks Statistik var 161.000. Altså over en fordobling.

Den store tilvækst bekymrer ikke beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

»Der er ingen tvivl om, at virksomhedspraktik og løntilskudsjob i private virksomheder er de ordninger, som bedst hjælper ledige tilbage i job. Så jeg kan kun være fuldt tilfreds med udviklingen i brugen af de to ordninger,« siger Inger Støjberg.

Ledige med offentlig støtte i ryggen fortrænger nogle gange fastansatte fra deres stillinger. Ugebrevet A4 har tidligere dokumenteret, at kommunerne i flere end 50 tilfælde over to år har skilt sig af med faste medarbejdere og ladet ledige med løntilskud overtage stillingerne. 

I erhvervsorganisationen Dansk Erhverv er analysechef Geert Laier Christensen skeptisk over for kommunernes brug af løntilskud.

»Kommunerne tager rigtig mange ledige ind i løntilskud, og man får let den tanke, at de gør det for at spare penge. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis der skabes en karrusel med de ledige, uden at deres mulighed for ansættelse på ordinære vilkår øges,« siger Geert Laier Christensen.

Lizette Risgaard fra LO er mere direkte i sin kritik:

»Det hører ingen steder hjemme, at arbejdsgivere kan fyre ad fordøren, og samtidig tage folk ind ad bagdøren i virksomhedspraktik eller med løntilskud.«

Inger Støjberg oplyser, at hun er meget opmærksom på, at støttet arbejde ikke fortrænger ordinære job. Hun ser dog ikke noget behov for at skærpe regler eller kontrol lige nu. 

En anden medicin

Når ledige er i virksomhedspraktik, får de ikke anden indtægt end deres dagpenge eller kontanthjælp, og mange af dem føler, at de arbejder gratis. Det fremgår af en undersøgelse foretaget blandt medlemmer af Dansk Metal, som har været i virksomhedspraktik. Her siger 2 ud af 3, at virksomhederne bruger ordningen som gratis arbejdskraft. Ifølge samme undersøgelse fik kun hver tiende fast arbejde i virksomheden efter praktikken.

Langt færre ledige skal sendes i virksomhedspraktik, hvis det står til LO.

»I stedet for at give alle ledige samme medicin i form af virksomhedspraktik burde jobcentrene have mulighed for at give en mere individuel ’medicin’. Og der burde satses langt mere på opkvalificering og uddannelse, men det sparer regeringen på,« siger Lizette Risgaard.

Beskæftigelsesministeren mener, at kommunerne har gode muligheder for at give de ledige skræddersyet behandling, og Inger Støjberg undrer sig over LO’s kritik.

»Forrige sommer kritiserede Lizette Risgaard, at så mange ledige blev sendt på dårlige kurser. Det fik jeg så stoppet. Nu bliver jeg så kritiseret for at sende flere i virksomhedspraktik, selv om det virker rigtigt godt. Lizette Risgaards kritik virker på mig som gold kritik af regeringen. Bare fordi vi nærmer os et valg, behøver hun ikke holde fagforeningsfanen så højt,« mener Inger Støjberg.

Liberal politik?

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er den støttede beskæftigelse vokset næsten støt, siden den nuværende regering trådte til i 2001. Alt i alt er den støttede beskæftigelse vokset med hele 71 procent fra 2001 til 2010, hvor ikke færre end 228.000 var i støttet beskæftigelse i kortere eller længere tid. Kun i et enkelt år – 2007 da økonomien buldrede derudad – faldt den støttede beskæftigelse.

Venstre, som ellers kalder sig liberal, fører ikke liberal politik i forhold til støttet beskæftigelse. Det mener arbejdsmarkedsordfører og leder af Liberal Alliance, Anders Samuelsen.

»Der er ikke noget som helst liberalt i, at man har så mange mennesker i støttet beskæftigelse. Vi skulle helst have et så velfungerende arbejdsmarked, at man kunne opsuge al arbejdskraft. Så længe vi ikke får gang i væksten og efterspørgslen på arbejdskraft, så har vi en model, hvor man får presset endnu flere over på overførselsindkomst,« mener Anders Samuelsen.

Lizette Risgaard fra LO har også svært ved at se det liberale i den store, støttede beskæftigelse.

»Hvis det er liberalt at give stor støtte til erhvervslivet i form af gratis eller billig arbejdskraft, ja, så fører regeringen jo liberal politik,« siger Lizette Risgaard med slet skjult ironi.

Den støttede beskæftigelse har intet at gøre med erhvervsstøtte, og både samfundet og de ledige skal være glade for, at virksomhederne vil tage et socialt ansvar ved at invitere dem inden for. Det mener Inger Støjberg, som sagtens kan se det liberale i den støttede beskæftigelse:

»Hvis man er ægte liberal, vil man gerne give mennesker muligheder. Med den støttede beskæftigelse giver vi mennesker, som har mistet fodfæste på arbejdsmarkedet, en mulighed for at komme ind igen,« siger hun.

’Politikken halter’

En del af væksten i den støttede beskæftigelse skyldes den internationale finanskrise, og ledigheden i kølvandet. Men den hjemlige politik spiller bestemt også en rolle.

»Regeringen har fået talt os alle sammen ned i et hul, hvor privatpersoner og virksomheder er nervøse og holder igen. Vi mangler investeringer både i det private og i det offentlige. Det bør man gøre meget mere ved for at få gang i væksten og skabe job,« siger Lizette Risgaard.

Anders Samuelsen fra Liberal Alliance kæder skattetryk og støttet beskæftigelse sammen.

»Væksten i støttet beskæftigelse er et symptom på, at skatten på arbejde er alt for høj. Som følge af den høje skat er prisen på arbejdskraft også alt for høj. Og så efterlader man de svageste på arbejdsmarkedet i en situation, hvor deres eneste mulighed for at få arbejde er, at de har støtte med fra det offentlige,« siger Anders Samuelsen. 

Inger Støjberg mener naturligt nok, at regeringens politik fungerer fint.

»Vi skal glæde os over, at vi lever i et så rigt samfund, at vi har råd til at hjælpe mennesker i en periode. Og noget må vi jo gøre rigtigt i Danmark, når vi er nogle af de hurtigste i Europa til at få ledige i job igen,« argumenterer beskæftigelsesministeren.

Hårdere arbejdsmarked

Set med forskerbriller er der to faktorer, som især har øget den støttede beskæftigelse. Det forklarer afdelingsleder Lisbeth Pedersen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

»Det bliver vanskeligere og vanskeligere at begå sig på arbejdsmarkedet, hvor kravene til den enkeltes produktivitet stiger. Det gør det vanskeligere for flere at klare et ordinært job til almindelig løn,« fortæller Lisbeth Pedersen.

Beskæftigelsespolitikken spiller og-så en stor rolle i forhold til antallet af støttede job.

»Politisk har man udvidet aktiveringspolitikken fra før i tiden kun at have fokus på unge til i dag at omfatte stort set alle grupper af personer uden arbejde. De seneste års øget brug af virksomhedspraktik og løntilskud er jo også udtryk for politiske beslutninger,« siger Lisbeth Pedersen.

En af formerne for støttet beskæftigelse, fleksjob, har længe påkaldt sig politisk opmærksomhed, fordi antallet af fleksjobbere er vokset støt fra rundt regnet 13.000 i 2001 til nu cirka 54.000. Under ordningen får ledige med forringet arbejdsevne fuld løn, selv om de er på nedsat tid.

Regeringen har for nylig landet et forlig om, at der skal spares 1,4 milliarder kroner på fleksjob-ordningen næste år. Det skal blandt andet ske ved at sætte en tidsbegrænsning på fleksjob, så fleksjobberne skal vurderes hvert femte år. Om det er et selvstændigt mål at nedbringe antallet af mennesker på ordningen, svarer beskæftigelsesministeren ikke på.

»Vi skal spare penge på fleksjob, men samtidig er det vigtigt, at de mennesker, som har brug for et fleksjob også får det. Når vi forligskredsen i efteråret skal forhandle om ordningen, vil jeg gøre meget for at få den ændret, så selv folk, der kun kan arbejde en til to timer om ugen, får mulighed for at komme med. I dag skal man kunne arbejde mindst 12 timer hver uge,« forklarer Inger Støjberg.