Nu gør ledigheden rigtigt ondt

Af | @IHoumark

Der er ikke penge til at sende datteren i dagpleje. Julegaver bliver der ingen af i år, og psykisk er det belastende at gå ledig. Det kniber med både pengene og humøret blandt de mange industriarbejdere, der er blevet fyret, viser unik undersøgelse, der har fulgt 101 personer, der mistede jobbet ved nogle af forårets massefyringer.



SAT PÅ PORTEN
»Mine børnebørn får ingen julegaver i år. Jeg har godt nok ’truet’ dem med, at jeg ville købe tændstikæsker, makaroni og guldspray og lave sådan noget typisk hjemmegjort. Men så vil de altså hellere undvære.«

Det fortæller 60-årige Susanna Sköld Clausen. Hun har ingen penge til at lægge gaver under juletræet, og de planlagte forbedringer af huset i landsbyen Oksbøl på Als er udskudt. Det er blevet stramhals for Susanna S. Clausen, siden hun efter 19 år i produktionen hos Danfoss blev fyret i foråret og nu må klare sig for lidt over 15.000 kroner om måneden i dagpenge. Hun er dermed i samme båd som tusindvis af andre, der er blevet fyret fra fabrikker i foråret, og som ikke er kommet i arbejde igen.

9 ud af 10 af de fyrede, som stadig er arbejdsløse, fortæller, at de nu må skære ned på deres private forbrug. Det billede tegner sig på baggrund af en unik undersøgelse, som Kaas & Mulvad i samarbejde med Ugebrevet A4 har udført blandt 101 personer, der blev fyret i foråret.

At massefyringer og lang tids ledighed nu for alvor sætter sine spor, bekræfter Marita Geinitz, som er formand for lokalafdelingen af 3F på Als, hvor virksomheder som Danfoss og Linak har fyret folk i bundter.

»Mange ledige er bekymrede for deres økonomi. De er gået fra at tjene 20-25.000 kroner om måneden og så ned på dagpenge på rundt regnet 15.000 kroner. Nu må de vende hver en krone. Det betyder for eksempel, at selv om de synes, det er sundt for deres små børn at komme i dagpleje eller for de større at være i fritidsordning efter skole, så vælger de at holde børnene hjemme for at spare,« fortæller Marita Geinitz.

Manglen på penge smitter i høj grad af på mange fyredes humør. Det fortæller socialrådgiver Ida Bang Andersen fra 3F’s hovedkontor.

»De færreste mennesker har indrettet deres økonomi, så de kan holde til at være på dagpenge i længere tid. Så når de har gået ledige et stykke tid, begynder angsten for alvor at melde sig for, om de har sat sig for hårdt og må vinke farvel til hus, lejlighed eller bil. Det gælder især i de familier, hvor både mor og far er blevet fyret,« siger Ida Bang Andersen.

Den økonomiske nedtur har ikke kun ramt dem, der har været ledige siden fyringen i foråret. Selv blandt dem, der er kommet i job igen, er hver anden gået ned i indtægt, viser Ugebrevet A4’s undersøgelse. Med andre ord kan der gå lang tid efter en fyring, før privatøkonomien igen er som før. Indtægtstabet kan faktisk være særdeles langvarigt. En undersøgelse fra Göteborgs Universitet viser, at selv 12 år efter, at en mand er blevet fyret som følge af en virksomhedslukning, så er hans løn i gennemsnit 9.000 til 14.000 kroner lavere om året, end den ellers havde været uden en fyring.

’Bare jeg ikke var vågnet’

I Ugebrevet A4’s undersøgelse er fyrede industriarbejdere blevet stillet en række spørgsmål i april og så igen et halvt år senere i oktober. Et af spørgsmålene drejer sig om, hvordan det er gået psykisk i den mellemliggende periode. Her melder 41 ud af 101 adspurgte, at de psykisk har det nogenlunde, som før de blev fyret.

Blandt dem, der har bevaret humøret, er 54-årige John Skatka, der i foråret blev fyret fra jernstøberiet Valdemar Birn i Holstebro. Han er ellers ledig endnu og har som midaldrende ufaglært i Vestjylland statistikken imod sig, når det gælder om at komme i job igen.

»Humøret fejler ikke noget. Det er som før. Men jeg sørger også for at holde mig i gang. Jeg er for eksempel begyndt at spille golf med en kammerat, der også er blevet ledig,« fortæller John Skatka.

Blandt de 101 adspurgte i undersøgelsen, er der 32, som har fået det værre psykisk. Det svarer rundt regnet til hver tredje. Og der er nogle, som virkelig er nede i et sort hul, fortæller lederen af a-kassen hos 3F Als, Hanne Petersen.

»I forrige uge var der en af de ledige, som sagde, at ’jeg vågner hver morgen og tænker som det første: Bare jeg ikke var vågnet’. Og han er langt fra den eneste, som overvejer selvmord i stedet for lang tids ledighed,« fortæller Hanne Petersen og oplyser, at for mange ledige er det nedværdigende og slider på nerverne at begå sig i systemet med a-kasser, jobcentre og aktivering.

»De ledige får at vide af os, at for at følge loven skal de søge mindst et job om ugen. Det gør de så pligtskyldigt, selv om det gør ondt på dem, når de ikke får svar fra arbejdsgiverne eller får endnu et afslag. Det er hårdt konstant at få at vide, at man ikke er velkommen,« siger Hanne Petersen.

Arbejdsløse Susanna S. Clausen fortæller, at hun i begyndelsen som ledig lagde meget hjerteblod i sine ansøgninger.

»Det var ikke særligt rart, da jeg fik de første afslag. Nu gør jeg så mindre ud af mine ansøgninger, men mærker stadig lidt bitterhed, når jeg får et nej tak,« fortæller hun.

At det slider på folk at være ledig i længere tid bekræfter professor og forsker Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet. På baggrund af undersøgelser fra tiden med stor arbejdsløshed i 1980’erne og nyere forskning fra udlandet siger han:

»Når folk har gået ledige i tre måneder eller mere, begynder de typisk at miste noget af troen på sig selv, og troen på at de kommer i job igen. Det kniber med at få en fast struktur på hverdagen, og socialt begynder de at krybe rundt langs panelerne.«

»Det er ikke rart at komme til fest og så fortælle, at man er ledig, for i modsætning til 1980’erne er det i dag ikke acceptabelt at være lønarbejder uden arbejde. Der er sket et holdningsskift, så mange anser ledige for at være nogle med moralske eller personlige problemer,« siger Henning Jørgensen.

To ud af tre uden job

Ugebrevet A4’s undersøgelse tyder på, at især industriarbejderne er hårdt ramt af ledighed. Blandt de 101 adspurgte står 72 af dem omkring et halvt år efter fyringen stadig uden et job. Og hvad laver de 72 så? Hovedparten af dem (52) går ledig. De resterende er for eksempel sygemeldte eller er gået i gang med en uddannelse.

Forskellige andre opgørelser fra blandt andre Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fyrede ufaglærte fra industrien – herunder især midaldrende mænd i Jylland – har svært ved at få foden inden for på en virksomhed igen. Samtidig går de ledige generelt arbejdsløse i længere og længere tid. En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at næsten hver anden ledig (45 procent) på nuværende tidspunkt har søgt arbejde i mere end tre måneder. De fleste økonomer regner med, at langtidsledigheden vil gribe meget om sig i løbet af 2010.

Arbejdsløse John Skatka går rundt på en golfbane i Vestjylland og slår tiden ihjel med køllerne. Det på trods af, at han helst vil i arbejde igen og af og til aflægger sin gamle arbejdsplads et visit for at tale med de tidligere kolleger.

»Jeg er optimist og søger alt muligt, eksempelvis landbrugsarbejde, som jeg ellers aldrig har beskæftiget mig med. Men de fleste steder vil de have nogle med erfaring, og den kan jeg jo kun få, hvis jeg får lov at arbejde hos dem… Jeg tror, at 2010 skal gå, og at vi nok skal ind i 2011, før der er så meget gang i økonomien, at der bliver et job til mig,« siger John Skatka.

Tid til familie

På Als er lokalformanden for 3F, Marita Geinitz, ikke optimistisk på vegne af de omkring 15 procent af afdelingens medlemmer, der er ledige.

»Tekstilvirksomheden Møller & Co. i Sønderborg er lige gået konkurs, og en række af de andre store virksomheder fyrer folk eller har meddelt, at de flytter mere af produktionen til Polen, Frankrig eller Kina. Selv om solen skinner her i dag på Als, så ser det sort ud,« konstaterer Marita Geinitz.

Selv om fremtidsudsigterne for nogle af de fyrede ser sort ud, så er der også nogle, der har formået at få noget godt ud af at sige farvel til deres job. Blandt de 101 fyrede fortæller 21 således, at de har fået det bedre med familie og venner siden fyringen. 12 har fået det værre, mens hovedparten (66) har det uforandret socialt. De socialt bedre kørende glæder sig eksempelvis over større tilfredshed i deres nye job, eller at de som ledige har fået mere tid til familie og venner. Blandt de sidstnævnte er Susanna S. Clausen.

»Jeg har fået mere tid til at være mormor for mine 15 børnebørn. Og mine private venner fra Danfoss, som tilfældigvis også er blevet fyret, får jeg også set mere,« fortæller Susanna S. Clausen.

En positiv nyhed i undersøgelsen er, at en del af de fyrede, som var pessimister med hensyn til at få job, faktisk er kommet i arbejde nu. I april svarede 67 ud af 101, at de sandsynligvis ville komme til at gå ledig i tre måneder eller mere. Af dem er 15 dog kommet i arbejde og havde dermed ikke grund til så stor pessimisme. De øvrige 52 har desværre fået ret i, at de ikke ville være i sving på nuværende tidspunkt.

»Selv om det går meget trægt, så må vi jo ikke glemme, at der faktisk hele tiden er nogle ledige, som får nyt arbejde,« siger Marita Geinitz fra 3F.

Kynismen hersker

Bortset fra en undersøgelse blandt fyrede tekstilarbejdere i Midtjylland i 1990’erne skal den erfarne arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen helt tilbage til massearbejdsløsheden i 1980’erne for at finde eksempler på, at en specifik gruppe fyredes færd er blevet fulgt. Det gør i hans øjne Ugebrevet A4’s undersøgelse unik. Han glæder sig over, at der endelig bliver sat fokus på massefyringernes menneskelige konsekvenser. Ifølge ham bliver der nemlig i dag udvist alt for meget kynisme over for de ledige.

»Nationalbankens direktør Niels Bernstein har talt for højere ledighed, og formanden for regeringens nu nedlagte arbejdsmarkedskommission, Jørgen Søndergaard, har lige sagt, at vi skal vænne os til at have omkring 120.000 ledige permanent. Det vil sige, at regeringens rådgivere faktisk siger, at det er godt med en høj arbejdsløshed. Det er jo en kynisme uden lige, og jeg håber, at der en dag bliver udvist politisk vilje til at følge en politik om fuld beskæftigelse,« siger Henning Jørgensen.