Nu bliver den grådige kapitalisme tøjlet

Af | @IHoumark

I kølvandet på finanskrisen vokser en ny slags økonomi frem med vægt på fællesskab og større ansvarlighed. Markedskræfterne kommer i kortere snor, og lønmodtagerne får større magt. Det spår Poul Nyrup Rasmussen, medlem af Europa-Parlamentet og tidligere statsminister. Men Socialdemokraterne skal ikke tro, at udviklingen nødvendigvis bringer dem til magten.

INTERVIEW Ud af stigende ledighed og økonomisk usikkerhed vokser et markant skift i holdninger i Europa, USA og Japan. Folk går fra en grundholdning om, at enhver er sin egen lykkes smed over til at løfte mere i flok. Eksempelvis vokser velviljen i de rige lande over for at satse på det offentlige sundhedsvæsen og kollektive pensionsordninger. Trods den gunstige tidsånd er det dog langt fra givet, at socialdemokraterne vinder frem.

Sådanne tanker gør Poul Nyrup Rasmussen sig for tiden fra sin udkigspost som medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne og med erfaringen som statsminister i bagagen. Den igangværende økonomiske krise kalder han for »en af de mest spændende politiske perioder«, for det syder og bobler i befolkningerne rundt om i de mange lande, som han rejser i. Efter nylige besøg i Japan, USA og flere europæiske lande siger han:

»For bare et halvt år siden var det en fremherskende holdning i mange lande, at staten og det offentlige var en fjende. I dag ser flere og flere den offentlige sektor som en god partner, der afbøder finanskrisens værste virkninger. Det er jo helt forrygende at se bankdirektører og kapitalfonds-managere stille sig op og bede staten om hjælp.«

Skredet i holdninger viser sig også på andre måder:

»Landsindsamlingen til Afrika forleden i Danmark er symptomatisk for, hvad jeg ser rundt omkring i Europa: Samtidig med at folk bliver ramt af krisen, stiger en ny følelse af, at der er noget, vi skal gøre i fællesskab, og der er noget fælles gods, vi skal passe på. Livet handler ikke kun om MIG, men også om OS. Fællesskabet får en renæssance.«

Ny markedsøkonomi

Når Poul Nyrup Rasmussen skal sætte ord på, hvad der vil opstå af finansmarkedets ruiner, taler han om en ny markedsøkonomi med et menneskeligt ansigt. En økonomi, hvor der i samfundet og virksomhederne er fokus på langsigtede mål.

»Ensidigt fokus på aktionærernes udbytte er en død sild i fremtiden. Virksomhederne vil være nødt til at tænke bredere i hensynet til medarbejdere og omgivelserne,« siger den tidligere statsminister og uddyber:

»Det her med, at børsnoterede selskaber hele tiden skal levere et kvartalsregnskab med bedre resultater end det forrige, opmuntrer dem til kortsigtet planlægning. Vi skal over til en ny model for markedsøkonomien med et socialt og tålmodigt ansigt og væk fra økonomisk tænkning, som kun rækker et kvartal eller et år frem.«

For at forklare om den nye markedsøkonomi vender Poul Nyrup Rasmussen blikket mod USA, hvor han for nylig overværede indsættelsen af Barack Obama som præsident.

»Som led i den nye økonomi vil amerikanerne sørge for, at flere og flere af goderne kommer til at omfatte alle. Det vil begynde på sundhedsområdet, hvor Obama argumenterer for, at alle skal dækkes af en helbredsforsikring. Så vil det brede sig over til pensionsopsparingerne, fordi der er stor interesse i USA for at få opsparingen til at stige.«

Ikke bare i USA, men også i Europa og i andre rige lande vil den organiserede opsparing stige ifølge Poul Nyrup Rasmussens krystalkugle. Altså væk fra at folk laver individuelle aftaler om opsparing til alderdommen i banker og forsikringsselskaber.

»Det er helt fantastisk at tænke på, hvordan lønmodtagerne via deres pensionsopsparinger kommer til at sidde med nøglerne til den nye økonomi. Vi kommer til at se noget i retning af en moderne form for økonomisk demokrati. For opsparerne vil stille krav om fornuftig anbringelse af pengene, og de vil have fokus på reelle værdier i virksomhederne frem for alt det varme luft, som fik finansmarkederne til at bryde sammen.«

I de senere år har Poul Nyrup Rasmussen været en stærk modstander af kapitalfonde, som han har undersøgt grundigt og efterfølgende revset i en bog og talrige interview.

»Der er et stort behov for en reform af den grådige kapitalisme. Som det er nu, ligger der nogle lemminge-effekter i den uregulerede markedsøkonomi – og når det kombineres med grådighed og gældsstiftelse – så er grundlaget skabt for et sammenbrud.«

For tiden stiller mange politikere krav om stramme spilleregler for banker, kapitalfonde og andre finansvirksomheder. Og det er en helt rigtig tankegang, mener Poul Nyrup Rasmussen:

»Bankerne skal tvinges til at være mere forsigtige i opgangstider, mens de så skal kunne give mere los i nedgangstider. Finanskrisen er jo en følge af, at banker og regeringer handlede uansvarligt, mens det gik godt. Rettidig omhu skal bygges ind i en ny markedsøkonomi.«

S skal op på stikkerne

Ofte er det sådan, at perioder med stigende ledighed giver socialdemokraterne vind i sejlene, fordi socialdemokraterne traditionelt anses for at være gode til at skabe job. Men ingen socialdemokratisk bølge skyller ind over Europa lige nu. Undtagen i Storbritannien står de socialdemokratiske partier forholdsvis stille i meningsmålingerne.

»Den holder ikke, den her med, at nu har vi krise, og så går alle hen og stemmer på socialdemokraterne. Det kræver masser af hårdt arbejde. Da vi kom til magten i Danmark i 1993, var det ikke bare på grund af tamilsagen. Det handlede lige så meget om, at vi havde en troværdig vision for, hvordan vi kom ud af den økonomiske krise. For at generobre magten må vi komme med nye visionære opskrifter på den økonomiske politik.«

Nye ideer er netop kommet fra De Europæiske Socialdemokrater – en tværgående sammenslutning, som Poul Nyrup Rasmussen er formand for. Sammenslutningen har fremlagt et manifest for fremtidens Europa.

»Vi lægger op til at sætte gang i en moderne, grøn vækst i EU. Det vil eksempelvis sige store investeringer i vind- og solenergi samt energibesparelser. Da jeg hørte Anders Fogh Rasmussen fremlægge sine planer for grøn vækst, tænkte jeg: ”Han har sgu’ læst vores manifest”.«

Hvis det står til dig, skal socialdemokraterne så skærpe sin kritik af kapitalismen?

»Ja, blot vi får forklaret folk det ordentligt. Tag eksempelvis forslaget om et loft over bankdirektørers lønninger. Det handler jo ikke om, at vi har noget imod, at folk tjener penge. Men derimod om, at der skal være rimelighed i tingene. Vi har en ansvarsfølelse i Danmark, som fortjener et rygstød. Alle dem, der slider på arbejdet, skal have en fornemmelse af, at det gør de andre også.«

»Har socialdemokraterne og fagbevægelsen for den sags skyld været for dårlige til før finanskrisen at sætte spørgsmålstegn ved den uregulerede markedsøkonomi?

»Ja, kritikken er kommet for sent og for langsomt. Men der sker noget nu. Eksempelvis glæder det mig, at LO forleden holdt en konference om kapitalfondenes virke.«

Det politiske opbrud og vejen ud af finanskrisen bliver centrale emner, når Poul Nyrup Rasmussen i næste uge er hovedtaler ved det nordiske årsmøde mellem toppen i socialdemokratierne og fagbevægelsen, SAMAK.

»Der er stadig meget liv i mig«

Det lægger Poul Nyrup Rasmussen meget på sinde, at samarbejdet bliver forstærket i EU. Han ønsker Danmark med i euro-samarbejdet og tror på en folkeafstemning i foråret 2010. Og han ser tegn på en ny indstilling til EU.

»Der er en gryende vilje til samarbejde i EU. Efter at regeringen i Berlin i årevis har sagt ”nein, nein” og regeringen i London ”no, no”, så er de nu meget mere indstillet på at samarbejde og koordinere i forhold til offentlige investeringer.«

Personligt har den 65-årige Poul Nyrup Rasmussen tænkt sig at fortsætte med sit arbejde for Europa, selv om han ikke genopstiller ved valget til Europa-Parlamentet 7. juni. Han håber på i november at blive genvalgt til formand for De Europæiske Socialdemokrater.

»Vi befinder os i en utrolig spændende tid, og jeg har masser af kræfter tilbage. Så ud over mit virke for De Europæiske Socialdemokrater, vil jeg lægge mig i selen for de psykisk syge i Danmark og blive ved med bredt at interessere mig for samfundsøkonomi. Livet er til for at blive brugt, og der er stadig meget liv i mig.«