Norsk LO betaler gerne for indflydelse

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Arbeiderpartiet får økonomisk fra norsk LO - lige nu handler det om at forhindre Fremskrittspartiet i at nedbryde det norske aftalesystem. Samarbejdet ligner en succes, og i Danmark var man lige hurtig nok til at bryde forbindelsen mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen, mener forsker.

NORSK VALGKAMP Norsk LO giver årligt fem millioner kroner til politisk arbejde i Arbeiderpartiet (AP), og besluttede på sin seneste kongres at give yderligere fem millioner til partiets valgkamp i år. Mange penge, men LO- formand Roar Flåthen er ikke i tvivl om, at det er en god investering.

»Uden et stærkt arbejderparti har fagbevægelsen det ikke nemt. Vi ønsker den samme samfundsudvikling, og vi har da også fået leveret vældig meget arbejdsmarkedspolitik i den her regeringsperiode. 10-11 milliarder kroner har regeringen givet i forhold til vores medlemmer, så vores penge er givet godt ud,« siger LO-formanden, der også støtter valgkampen i de to andre partier i den rød-grønne regering, Socialistisk Venstreparti (SV) og Senterpartiet.

Meget er på spil ved valget 14. september, mener Roar Flåthen. Fremsskrittspartiet (FrP) ruster sig nemlig til et frontalangreb på aftalesystemet på det norske arbejdsmarked. Som næstformanden i FrP, Per Sandberg, forklarer, er tiden løbet fra central styring og kollektive aftaler.

»Vi ønsker, at forhandling og aftaler skal ske lokalt på arbejdspladserne. Både arbejdstagere og arbejdsgivere er i dag meget kompetente og kan godt finde ud af det selv. Vi må have større fleksibilitet og mulighed for midlertidige ansættelser og deltid,« siger FrP-næstformanden, der også vil fjerne fradraget for fagforeningskontingent, som den nuværende regering har fordoblet.

Fradraget er et brud med norsk grundlov, der skal sikre organisationsfriheden, mener FrP.

Norsk LO er langtfra begejstret for planerne om et arbejdsliv, hvor midlertidig ansættelse vinder frem, og hvor arbejdsgiverne får lettere ved at afskedige medarbejderne. Og hvis deltidsjob begynder at brede sig, vil mange blive nødt til at have flere deltidsjob på én gang, hvis familiens økonomi skal hænge sammen, frygter landsorganisationen.

»Hvis de ændrer på kollektive aftaler og fjerner fradragsretten, bliver konsekvensen, at vi får et mere uroligt arbejdsmarked i Norge med flere konflikter og strejker,« siger Roar Flåthen.

Det ligner en succes

Hvis Fremskrittspartiet kommer til magten, bliver det ikke primært med LO-medlemmernes stemmer. Lidt under 17 procent af medlemmerne vil stemme på FrP ifølge de seneste målinger. 60 procent af LO-medlemmerne vil stemme på AP, der står til at få et godt stykke over 30 procent af samtlige stemmer. Det er helt anderledes end ved valget i 2001, hvor AP nåede et historisk lavpunkt med 24 procent af stemmerne, og kun hvert fjerde LO-medlem stemte på partiet.

Dengang besluttede AP og LO at forstærke samarbejdet. Og LO har både ved valget i 2005, hvor AP gik frem til næsten 33 procent af stemmerne, og forud for dette valg, foretaget undersøgelser af, hvilke politiske spørgsmål, medlemmerne prioriterer. Disse spørgsmål er så blevet lagt frem til besvarelse hos de politiske partier, så LO-medlemmerne har et grundlag for at vurdere, hvem der bedst sikrer deres interesser.

Meget tyder på, at det var en god idé at opprioritere samarbejdet mellem fagbevægelse og AP, og at det har forhindret AP i at blive lige så hårdt ramt af den vælgermæssige krise som socialdemokratier i resten af Vesteuropa. Det mener i hvert fald ekstern lektor på Århus Universitet Lars Hovbakke Sørensen, der forsker i nordisk historie og politik.

»Det ligner en succes og tyder på, at man i Danmark har været lidt hurtige til at cutte forbindelsen fuldstændig mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen. Der var helt klart nogle fordele, der gik tabt: Sammenhæng og koordination af politikken,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han gør dog samtidig opmærksom på, at det har været lettere for AP at vinde vælgere tilbage fra FrP, end det vil være for de danske socialdemokrater at vinde vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti, fordi FrP - trods ligheder - er mere ultra-liberalistisk og derfor med større rette kan beskyldes for at ville nedbryde velfærdssamfundet.

»Men hvis fagbevægelse og socialdemokrater vil samarbejde, er det både i Norge og Danmark vigtigt, hvilken retorik man bruger. Udtalelser om, at pengene er givet godt ud signalerer indspisthed og noget studehandel-agtigt – nøjagtig dét, kritikken tidligere er gået på,« siger han.