DEN NORSKE MODEL

Norge går andre veje i kampen mod social dumping

Af | @GitteRedder

I Norge bakker fagbevægelsen op om at ophøje overenskomster til lov. I Danmark slår fagbevægelsen syv kors for sig. Den såkaldte almengørelse er et nødvendigt værn mod social dumping, siger norsk ekspert. Herhjemme vil Malerforbundet gerne være forsøgskaniner.

Norge ophæver systematisk overenskomster til lov i kampen mod social dumping blandt andet i rengøringsbranchen. 

Norge ophæver systematisk overenskomster til lov i kampen mod social dumping blandt andet i rengøringsbranchen. 

Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Drop berøringsangsten over for at ophøje overenskomster til lov. Den såkaldte almengørelse, hvor man via lov sikrer en overenskomstaftalt minimumsløn til alle i branchen, er et supereffektivt værn mod social dumping. Det fastslår den norske forfatter og arbejdsmarkedsekspert, Jan-Erik Støstad, i et interview med Ugebrevet A4.

I takt med at problemerne med billig udenlandsk arbejdskraft vokser, bør dansk fagbevægelse vende blikket mod nord og lade sig inspirere af Norge, mener han.

»Almengørelse af overenskomsterne har været et nødvendigt og meget vigtigt middel for at bekæmpe det store pres på lønningerne og den sociale dumping, som vi har set i Norge,« siger Jan-Erik Støstad.

Social dumping er i lige så høj grad et problem for almindelige lønmodtagere, seriøse virksomheder og hele den nordiske velfærdsmodel. Jan-Erik Støstad, forfatter

Han tøver ikke med at betegne social dumping som en af vor tids største trusler mod de velordnede nordiske arbejdsmarkeder og velfærdssamfund. Netop den pointe gennemsyrer også Jan Erik Støstads debatbog ’Sosial dumping – trues den norske modellen’, der udkom i slutningen af 2013.

»Social dumping er jo ikke bare et problem for arbejdstagerne fra Østeuropa, der kommer til Danmark eller Norge.  Det er i lige så høj grad et problem for almindelige lønmodtagere, seriøse virksomheder og hele den nordiske velfærdsmodel,« fastslår han.

Herhjemme erklærer forbundsformand i Malerforbundet, Jørn Erik Nielsen, sig som en varm fortaler for at kopiere Norge. Ligesom Jan Erik Støstad mener han, at dansk fagbevægelse stikker hovedet i busken, når man afviser at ophæve overenskomstbestemt mindsteløn til lov for at forhindre social dumping.

»Jeg mener afgjort, at vi skal prøve almengørelse i Danmark. De store LO-forbund er tilsyneladende bange for, at hele arbejdsmarkedet falder fra hinanden, hvis vi almengør overenskomsterne, men så kan vi jo bare tage et lille område som malerbranchen og lave en forsøgsordning,« siger Jørn Erik Nielsen.

Arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet professor Bent Greve vurderer, at almengørelse også kan bidrage til at begrænse social dumping herhjemme.

»Almengørelse kan gøre det sværere for en udenlandsk virksomhed at sige, at de ikke kender til de løn- og arbejdsvilkår, som de skal leve op til i Danmark. Derfor er det et instrument, der kan bidrage til at løse problemer med social dumping, men det kan ikke stå alene,« siger Bent Greve. Han påpeger, at der også skal bedre kontrol, tilsyn, bøder og løbende undersøgelser til.

Gunde Odgaard, leder af BAT-kartellet, har gjort bekæmpelse af social dumping til sin mærkesag. Men han er absolut ikke forelsket i ideen om almengørelse efter den norske model.

»Almengørelse er ikke nogen hokus pokus-løsning, der fjerner social dumping. Og vi skal huske, at da Norge indførte almengørelse, handlede det også om, at norsk fagbevægelse kastede håndklædet i ringen, fordi de var svækkede. Men der er vi slet ikke endnu i Danmark, og fagbevægelsen herhjemme har stadigvæk styrken til at bekæmpe social dumping med andre metoder,« siger Gunde Odgaard.

600.000 østeuropæere kom til Norden

Mere end 600.000 bygningsarbejdere, rengøringsarbejdere og frugtplukkere fra Øst- og Centraleuropa har ifølge nye tal fra FAOS på Københavns Universitet de seneste ti år sat kursen mod de nordiske lande for at arbejde. Både Danmark, Sverige og Norge er yndede mål for polakker og rumænere, der gerne svinger malerpenslen eller gulvskrubben. Og når der ikke er en lovbestemt minimumsløn i landet, og mange virksomheder gerne hyrer arbejdskraft uden at have overenskomst, så skrider tingene, pointerer Jan-Erik Støstad.

I begyndelsen var social dumping isoleret til nogle få brancher, men Jan-Erik Støstad er ikke i tvivl om, at det vil sprede sig til flere brancher i fremtiden. Samtidig fastslår han, at vi kun har set toppen af de udfordringer, som den vandrende arbejdskraft og globaliseringen betyder for de nordiske arbejdsmarkeder.

Vi kan jo bare tage et lille område som malerbranchen og lave en forsøgsordning. Jørn Erik Nielsen, formand for Malerforbundet

Men de nordiske lande tackler problemerne med den sociale dumping vidt forskelligt.

I Norge har man med arbejdsmarkedets parters velsignelse indført almengørelse af overenskomsterne.

Herhjemme har dansk fagbevægelse indtil nu afvist ideen om almengørelse. Langt ind i LO er frygten, at det vil være et skridt imod en lovbestemt minimumsløn og dermed svække den danske model.

Forstår ikke dansk skepsis

Men Jan-Erik Støstad forstår ikke den danske skepsis.

»I Norge ser vi almengørelse som et godt alternativ til en national mindsteløn, for det betyder jo, at både fagbevægelsen og arbejdsgiverne har indflydelse på lønniveauer i de overenskomster, som de aftaler og ophæver til lov. Samtidig kan man vælge at almengøre i de brancher, hvor der er mest behov, mens det i store dele af det norske arbejdsmarked er almindelige aftaler, der gælder,« siger han.

Ifølge Jan-Erik Støstad bruges almengørelse i dag på cirka 15 procent af det norske arbejdsmarked. Det er inden for bygge- og anlæg, rengøring, værftssektoren samt frugt og grønt.

»Der er slet ikke tvivl om, at problemerne med social dumping havde været langt større inden for byggeriet, rengøring og det grønne område, hvis vi ikke havde almengjort og sikret folk nogle minimumsstandarder. I dag overvejer vi at udbrede det til andre brancher, hvor vi ser voksende problemer med social dumping, blandt andet inden for transport og fiskeriindustrien,« siger han.

Afprøv almengørelse i tre år

Inden for malerfaget oplever Jørn Erik Nielsen ofte, at udenlandske arbejdstagere spises af med dårlige lønninger og underbyder løn- og arbejdsvilkår for danske faglærte malere. Almengørelse ville afgjort mindske presset på Malerforbundets medlemmer, påpeger han.

»Jeg forstår slet ikke, at danske fagforbund er så pokkers bange for den model. I Norge almengør man typisk i den periode, som en overenskomst løber, og hvis man gjorde det herhjemme i forhold til den overenskomst, der nu er på vej, ville almengørelsen gælde i tre år, og så er den væk igen. Så værre er det ikke,« siger Jørn Erik Nielsen.

Han tilføjer, at man ligesom i Norge også kan vælge kun at ophæve dele af en overenskomst til lov. Det kan være minimumsløn, arbejdstid, uddannelse eller noget helt andet.

Social dumping er i lige så høj grad et problem for almindelige lønmodtagere, seriøse virksomheder og hele den nordiske velfærdsmodel. Jan-Erik Støstad, forfatter

I lyset af de voksende problemer med social dumping vurderer han, at det er vigtigt at afprøve mange forskellige måder at få has på problemerne. Og Malerforbundets tilbud om at blive forsøgsbranche er ifølge arbejdsmarkedsforsker Bent Greve slet ikke så tosset.

»At afprøve almengørelse inden for en branche kunne være en fornuftig ide. Det kan være et første skridt til at finde en model for, hvordan arbejdsmarkedets parter i tillid til hinanden og i samspil med det politiske system, kan bidrage til at mindske omfanget af social dumping,« siger han.

Vi har ikke noget at tabe

Så sent som for tre måneder siden vendte LO-formand Harald Børsting og Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen i Ugebrevet A4 ryggen til almengørelse.

»Vi sørger for, at det danske arbejdsmarked er reguleret, og der bliver indgået et stigende og ikke et faldende antal overenskomster hvert eneste år. Derfor kan jeg ikke rigtig se, at det skal udfordre os herhjemme i forhold til at almengøre,« sagde Metal-formanden blandt andet.

Det beklager formanden for de 12.000 malere, Jørn Erik Nielsen.

»Fagbevægelsen siger jo, at vi kan selv, men vi kan pokker, kan vi. For vi bliver oversvømmet af østeuropæerne og kan dårligt gøre noget ved det. I fagbevægelsen er vi ved at løbe livet af os selv for at følge med og tegne overenskomster og gennemføre blokader og alverdens ting. Så vi har ikke noget at tabe ved at gøre som i Norge,« fastslår Jørn Erik Nielsen.

Op til LO-kongressen i 2011 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle undersøge, om almengørelse som i Norge var en løsning i dansk sammenhæng. Men konklusionen for tre år siden var klar. Nemlig at Danmark ikke skal gå den vej.

Men nu efterlyser Malerforbundets formand en ny og mere fordomsfri diskussion. Problemerne med social dumping har jo ikke løst sig selv i de forløbne tre år, pointerer han.

»Det haster med en ny diskussion om almengørelse. Vi har jo heller ikke for alvor fået noget igennem i forhold til den her problemstilling i de nye overenskomster. Det ender med, at vi mister grebet om billig, østeuropæisk arbejdskraft og kommer for sent. Jeg tror, at det her løber os af hænde, fordi vi ikke kender vores besøgelsestid,« siger Jørn Erik Nielsen.

Han ser gerne, at debatten rejses igen på næste års LO-kongres.

Og den udfordring tager Gunde Odgaard gerne imod. Han er ikke interesseret i at tabuisere debatten.

»Jeg er ikke bange for at diskutere almengørelse, men hvis vi absolut skal tage den debat, så lad os se på, hvordan man almengør i Finland, Belgien og Holland, for de gør det efter min opfattelse bedre end i Norge. Men prøv lige at se på netop de fire lande med almengørelse. Mig bekendt har de mindst lige så store problemer med social dumping, som vi har herhjemme,« pointerer Gunde Odgaard.

Frygt for politisk indblanding

Når LO-toppen er nervøs for almengørelse, hænger det ifølge arbejdsmarkedsforsker Bent Greve sammen med frygten for politisk indblanding. Og den frygt er ikke blevet mindre, efter at trepartsforhandlinger gang på gang er kuldsejlet i de senere år.

»Fagbevægelsen er bekymret, for hvis man først går med til, at Folketinget begynder at almengøre overenskomster gennem lovgivning, åbner man op for en diskussion om, at Folketinget skal regulere på flere områder end i dag,« siger han.

Hvis man skal undgå gnidninger, kræver det ifølge Bent Greve tillid mellem arbejdsmarkedets parter og politikerne på Christiansborg.

»De seneste mange års ikke særlig vellykkede trepartsforhandlinger gør måske, at parternes tillid til hinanden ikke er af en sådan karakter, at man synes, det er en god ide at almengøre. Måske er man ikke helt overbevist om, at spillereglerne bliver overholdt, og man bevarer sin indflydelse som fagbevægelse,« siger han.

I Norge har der ikke været nævneværdig mistillid mellem Stortinget og arbejdsmarkedets parter omkring almengørelse, fremhæver Bent Greve.

»I Norge har fagbevægelsen følt sig inddraget. Men herhjemme er Folketinget nødt til at signalere, at arbejdsmarkedets parter kan stole på, at hvis man almengør, bliver det inden for de rammer, som parterne aftaler,« siger han.

Hånd i hanke med løn- og arbejdsvilkår

Ifølge Jan-Erik Støstad bidrager almengørelse til at sikre, at fagbevægelsen også i fremtiden har hånd i hanke med løn- og arbejdsvilkår i overenskomsterne.

»Tænk på alternativet. Uden almengørelse, tror jeg, at det i Norge ville føre til, at useriøse og uorganiserede arbejdsgivere med uorganiserede arbejdstagere fra Østeuropa ville underbyde de seriøse virksomheder og dermed undergrave vores aftalesystem,« fastslår han.

Og får virksomheder uden overenskomster først fat i arbejdsmarkedet, skrider hele grundlaget for vores nordiske velfærdssamfund, påpeger Jan-Erik Støstad. ’Dårligere lønninger, mere sort arbejde, uordnede arbejdsvilkår og lavere skattegrundlag til at finansiere offentlig velfærd’, remser han op.

»Hvis useriøse og underbetalende virksomheder spreder sig, vil det smitte af og betyde, at de seriøse virksomheder taber kontrakter. Og det undergraver det organiserede arbejdsliv med alle de konsekvenser, det har for aftalemodellen, som jo er en grundpille for hele samfundsmodellen i både Danmark og Norge,« siger han.

»Social dumping starter en lang kæde af uheldige reaktioner, der på sigt udkonkurrerer de seriøse virksomheder og dermed også de løn- og arbejdsvilkår, der er forhandlet ved overenskomster. Og for mig at se er det helt centralt, at det ikke kun er fagbevægelsen, men også de seriøse arbejdsgivere, der skal kende deres besøgelsestid,« siger Jan-Erik Støstad.

Selv om Gunde Odgaard fra BAT-kartellet ikke er enig med Jan-Erik Støstad i metoden til at løse social dumping, så er han fuldstændig enig i, at social dumping truer den nordiske velfærd.

»Social dumping berører os alle. For det er ikke de virksomheder, der bedriver social dumping, der bidrager til uddannelse af lærlinge, efteruddannelse, innovation og nye arbejdspladser. De snyder med skat og moms og undlader at betale til den fælleskasse, der skal finansiere for offentlig velfærd,« understreger Gunde Odgaard, der stiller op til valget til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.

Danmark scorer selvmål

Hvor dansk fagbevægelse mener, at det vil være et selvmål at indføre almengørelse, så mener Jan Erik Støstad, at det vil være et selvmål ikke at gøre det.

»Hvis ikke fagbevægelsen løser problemerne med social dumping, vil færre og færre organisere sig«, frygter Jan Erik Støstad.

Den frygt deler Malerforbundets formand Jørn Erik Nielsen. Han er overbevist om, at almengørelse vil blive godt modtaget i for eksempel den danske byggebranche.

»I Norge er almengørelsen jo med til at skaffe medlemmer, fordi fagforeningerne kommer til at fremstå som nogen, der hjælper lønmodtagerne og ikke nogen, der jagter dem,« siger Jørn Erik Nielsen.

Han henviser til, at norsk LO har haft medlemsfremgang i de senere år.

Også professor Bent Greve anfører, at norsk fagbevægelse trods snart ti år med almengørelse ikke har oplevet mandefald i form færre medlemmer.

»Med en svagere organisationsgrad herhjemme end tidligere og færre, der dækkes af overenskomster i en række brancher, vil det være interessant at afprøve almengørelsen som forsøg i en branche herhjemme. Og så kan vi se, hvad der er op og ned,« siger han.