HÅNDSRÆKNING

Nordsjællandsk borgmester: Vi har et ansvar for vækst i yderkommunerne

Af

Der er langt mellem top og bund i Danmark på tværs af landets kommuner. Og rige kommuner bør give en hjælpende hånd for at få yderkommunerne i vækst, lyder det fra nordsjællandsk borgmester.

Invester i infrastruktur. Det er vejen frem, hvis udkantsområderne skal gøres mere attraktive, mener borgmester i Rudersdal Jens Ive (V).

Invester i infrastruktur. Det er vejen frem, hvis udkantsområderne skal gøres mere attraktive, mener borgmester i Rudersdal Jens Ive (V). Foto: Jørgen Bausager/Scanpix

Rige kommuner har også et ansvar for at sikre vækst i landets yderkommuner. Sådan lyder det fra borgmester Jens Ive (V) i nordsjællandske Rudersdal.

Det er nødvendigt for at skabe den vækst i yderkommunerne, der i sidste ende vil komme alle til gode.

»Hovedstaden og alle andre vækstcentre bør tage ansvar for det, der er deres arbejdskraftopland. Hver gang vi får en stærkere vækst i hovedstadsregionen – og her mener jeg alle kommuner øst for Storebælt – kommer det også vores borgere til gode,« siger Jens Ive.

Derfor er han med egne ord interesseret i ‘alle initiativer, der kan løfte den samlede vækst i området’.

Han peger specifikt på den udligningsmodel, der sikrer forskellige kommuner i hovedstaden støtte fra andre kommuner, selvom de klarer sig udmærket.

»I øjeblikket udligner vi fra nogle ekstremt stærke kommuner til andre kommuner, der stadig er meget stærke. I stedet bør vi sætte udligningsniveauet ned og så i højere grad give til udfordrede kommuner som Lolland og Ishøj, der virkelig har et behov,« siger borgmesteren.

Du skal kunne hoppe på toget i Guldborgsund og være i København på 45 minutter. Jens Ive, borgmester, Rudersdal

Men også investeringer i infrastruktur er vigtige for at sikre fremtidig vækst i Danmarks yderste kanter.

»Vi skal have en effektiv pendling frem og tilbage. Du skal kunne hoppe på toget i Guldborgsund og være i København på 45 minutter. Det er det, vi skal ned på, for at Lolland kan blive et attraktivt arbejdskraftopland for hovedstaden,« siger Jens Ive.

Helt i bund

Netop Lolland tager i en ny stor undersøgelse prisen for den kommune, der er mest udfordret socialt og økonomisk. Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er enig i, at kommunen trænger til hjælp udefra.

»Så sent som i 70'erne og 80'erne var der rigtig meget slum i hovedstaden. Dengang var provinskommunerne med til at betale for at modernisere København som by. Nu er det måske på tide, at man kigger lidt den anden vej,« siger Holger Schou Rasmussen, der dog hellere vil have flere ressourcestærke folk til egnen og flere arbejdspladser end flere penge i udligningen.

Nordsjælland i top - Lolland i bundSe din kommunes placering på listen over, hvor det er bedst at bo.
Note: Kortet viser kommunernes samlede socioøkonomiske placering på en skala fra 1-98 ud fra følgende seks parametre: Gennemsnitlig indkomst, gennemsnitlig bruttoindkomst fra aktier og renter, andel RKI-registrerede, andel indbyggere i beskæftigelse, andel indbyggere med grundskolen som højest gennemførte uddannelse samt antal anmeldte forbrydelser per 100 indbyggere. En kommune kan dermed godt få en samlet høj placering, selvom den klarer sig mindre godt på et enkelt parameter. Kilde: CEVEA

I undersøgelsen har tænketanken Cevea ranglistet samtlige kommuner ud fra, hvor godt de klarer sig på forskellige områder som indkomst, beskæftigelse, uddannelse, kriminalitet og gæld. Og den såkaldte socioøkonomiske ulighed er enorm på tværs af landets kommuner.

Forskellene er mest udtalte på Sjælland, hvor både af de allerbedste og de allerværste kommuner ligger. Især syd- og vestsjællandske kommuner samt enkelte vestegnskommuner har massive sociale og økonomiske problemer.

Hovedstadens vækst de sidste ti år er gået på en kannibalisering af resten af Østdanmark. Det er sket ved centralisering af offentlige arbejdspladser, som er blevet suget ud af det øvrige Sjælland. Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland

I den anden ende af skalaen topper Dragør som den kommune, det er bedst at bo i, med flere nordsjællandske kommuner lige i hælene. Rudersdal er næstbedst med indkomster langt over gennemsnittet, høj beskæftigelse og lav kriminalitet og gæld blandt borgerne.

Københavns kannibaler

Den grelle situation på Lolland skyldes ikke mindst, at mange offentlige arbejdspladser er flyttet fra området til særligt København, fortæller Holger Schou Rasmussen.

»Hovedstadens vækst de sidste ti år er gået på en kannibalisering af resten af Østdanmark. Det er sket ved centralisering af offentlige arbejdspladser, som er blevet suget ud af det øvrige Sjælland,« siger Holger Schou Rasmussen.

Det har blandt andet ført til, at unge efter endt uddannelse aldrig er vendt tilbage til deres hjemstavn. I alt har centraliseringen over årene kostet Lolland 600 offentlige arbejdspladser. Det har trukket mange ressourcestærke borgere med sig og afholdt andre fra at bosætte sig her. I stedet tiltrækker kommunen fortrinsvis førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, der mangler et billigt sted at bo.

»Når man bliver ved med at trække offentlige arbejdspladser væk fra en egn, der er lavt befolket, og der ikke kommer noget andet i stedet, så får man den udvikling, vi har set,« siger borgmesteren, der efterlyser en national strategi for, hvordan landet, fra udkant til vækstcentre, kan bindes bedre sammen.

Sociale enklaver

Den store fraflytning af ressourcestærke personer kan give indtryk af, at uligheden falder, men det er langtfra tilfældet, fastslår analysechef i Cevea Frank Skov.

»I mange udkantsområder er ginikoefficienten faldende. Men det er ikke noget at juble over, for årsagen er jo, at de ressourcestærke flytter derfra. Så er der bare endnu flere tilbage af dem, som ikke har et job eller nogen uddannelse,« siger Frank Skov.

Han forklarer, at den store ulighed på tværs af landets kommuner ikke kun skaber problemer i kommuner som Lolland. Også tilliden og sammenhængskraften i samfundet generelt er sat under et gevaldigt pres.

I dag bor de mennesker, der sidder med ansvaret, i Nordsjælland, mens de mennesker, der har problemerne, bor på Falster. De mødes overhovedet ikke, og de har ikke noget reelt kendskab til hinanden. Frank Skov, analysechef, Cevea

Problemet er, at vi forskanser os i sociale enklaver, hvor bankdirektøren aldrig møder gadefejeren, og millionæren aldrig støder på kontanthjælpsmodtageren ved køledisken i det lokale supermarked. Afstanden er ganske enkelt blevet større mellem forskellige samfundsgrupper.

»Før i tiden gik bankdirektøren gennem byen hver morgen, og derfor skulle han også kunne se de mennesker, som boede i byen, i øjnene. Han havde også et ansvar for Jytte og Jørgen, der måske sad lidt hårdt i det, fordi han mødte dem på gaden,« siger Frank Skov.

Men i dag ser det anderledes ud. Mens førtidspensionister, kronisk syge og socialt udsatte bor side om side, tager overlægen en sludder over ligusterhækken med ingeniøren på den anden side.

»I dag bor de mennesker, der sidder med ansvaret, i Nordsjælland, mens de mennesker, der har problemerne, bor på Falster. De mødes overhovedet ikke, og de har ikke noget reelt kendskab til hinanden,« siger Frank Skov.

Skylles ud med badevandet

Samme toner lyder fra Robert Olsen, der er formand for Socialpolitisk Forening.

»Det er uheldigt, hvis nogle områder kun har nogle befolkningsgrupper. Det kan give nogle skævvridninger, hvor enkelte kommuner kommer til at have meget store sociale udgifter og en befolkningssammensætning, som gør det mindre attraktivt at være arbejdende borger her,« siger Robert Olsen, der til daglig arbejder med socialt udsatte som forstander for Kofoed Skole.

I sidste ende kan det koste os den sammenhængskraft, som det danske samfund ellers nyder godt af på tværs af sociale skel, advarer Frank Skov fra Cevea.

»Den samhørighed og tillid, der traditionelt har kendetegnet Danmark, er det, der gør, at vi er bedre til at konkurrere på rigtig mange markeder og produkter end andre lande. Den konkurrenceevne er vi ved at lukke ud med badevandet, i takt med at afstanden bliver større, og det vil være fatalt,« siger Frank Skov.

Derfor handler det om at ryste posen og blande folk på ny.

»Man kan tage skridt til, at man får lov at bygge mere varieret, så der både er sociale boligbyggerier og rigmandsboliger i de samme områder, og det ikke bliver så opdelt,« siger Robert Olsen.

Samtidig skal kommuner som Lolland tages i betragtning, når nye offentlige institutioner skal placeres, mener Holger Schou Rasmussen.

»Jeg siger ikke, vi skal flytte det hele ud igen, men når nye statslige institutioner oprettes fremover, kunne man overveje, om de absolut behøver at ligge inde ved Holmens Kanal,« siger borgmesteren.