Nordsjælland snart efterlønsfri zone

Af | @CarstenTerp

Mens borgerne i Udkantsdanmark fortsætter med at gå på efterløn, vælger indbyggerne i hovedstadsområdet i stigende grad at lade være. Knap hver tredje dansker i alderen 60 til 64 år er nu på efterløn. I rige Gentofte er det kun hver sjette. Og antallet af nordsjællandske efterlønnere er støt faldende, viser nye tal.

Foto: Illustration: Kaas & Mulvad, bearbejdet af Henrik Rasmussen.

KLØVET Myten om den nordsjællandske tandlæge på efterløn har fået et gevaldigt slag med golfkøllen. I forvejen har kommunerne i Whiskybæltet langt færre borgere på efterløn end landsgennemsnittet. Og nu viser nye tal fra Danmarks Statistik, at den nordsjællandske efterlønner er en uddøende race. Derimod holder borgerne i Udkantsdanmark temmelig fast i ordningen.

»Efterløn er på vej til at blive en form for regionalstøtte for folk i de områder, hvor arbejdsløsheden er størst,« siger professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet og ekspert i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Per H. Jensen.

Blandt de 11 kommuner med færrest efterlønnere blandt de 60-64-årige ligger de otte i Nordsjælland. Listen toppes af Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner, hvor hver sjette borger i alderen 60 til 64 år er på efterløn.  På landsplan er det knap hver tredje i aldersgruppen, der er på ordningen.

Samtidig viser nye tal fra Danmarks Statistik, at antallet af efterlønnere falder med større hast i hovedstadsområdet og Nordsjælland end i resten af Danmark.

Fra andet kvartal 2007 til andet kvartal 2012 er antallet af efterlønnere i Hørsholm, Rudersdal og Gentofte faldet med henholdsvis 37, 36 og 31 procent. I det hele taget viser tallene, at beboerne i og omkring hovedstaden forlader efterlønsordningen med ekspresfart.

I Greve er 40 procent færre på efterløn end for fem år siden. Og i Ballerup er der hele 42 procent færre. Det markante fald i Ballerup tilskriver jobcenterchefen i kommunen, René Ansbøl, demografiske årsager. Kommunen har ikke så mange borgere i efterlønsalderen som for bare få år siden og dermed også færre, som kan gå på efterløn.

Rige behøver ikke efterlønnen

Årsagen til den svindende brug af efterlønsordningen i hovedstadsområdet er, at de rigeste danskere har mindst brug for efterløn og får mindst ud af den. Og de rigeste bor typisk omkring hovedstaden, forklarer chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

I 2010 foretog han en analyse, der viste, at mere end hver fjerde familie i Gentofte og Rudersdal er at betragte som rige – defineret som, at de har mere end dobbelt så meget i disponibel indkomst som en dansk gennemsnitsfamilie.

»De højestlønnede er typisk dem, der bor i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, og de har både mulighed for at fortsætte på arbejdsmarkedet og får mindst ud af at bruge efterlønsordningen,« siger han.

Borgmester i Rudersdal, Erik Fabrin (V), medgiver, at byens indbyggere typisk ikke hører til de mest nedslidte, når de runder 60.

»Vi ved fra vores uddannelses- og borgersammensætning, at vi ikke er storleverandør til samlebåndene,« siger Erik Fabrin.

Han vurderer, at hovedforklaringen på de relativt få efterlønnere i Rudersdal er, at leveomkostningerne i det nordsjællandske er så høje, at efterlønnen ikke rækker.

»I vores kommune er det svært at leve og bo med de ejendomspriser, vi har, for det som en efterløn giver. Derfor satser mange givetvis på at blive så længe som muligt på arbejdsmarkedet med en højere indtjening end det, efterlønnen giver,« siger Erik Fabrin.

I Thisted går man på efterløn

I Udkantsdanmark er opbakningen til efterlønnen markant højere end i hovedstaden.

I ni kommuner har sivningen fra efterlønsordningen de seneste fem år været under 15 procent. Fælles for dem er, at de ligger vest for hovedstadsområdet, og typisk i Jylland. Tallene tegner et billede af, at behovet for ordningen stiger, jo længere vestpå man kommer.

Således har kun 9 procent af de 60-64-årige i vestjyske Thisted forladt ordningen siden 2007. Og i vestjyske Morsø og vestfynske Assens har sivningen været henholdsvis 10 og 11 procent.

 »I Thisted Kommune er der en større andel af faglærte og ufaglærte arbejdere, som har haft en lavere indkomst, et hårdere arbejdsliv, og derfor har de haft brug for efterlønnen,« siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul, AE.

Det bekræfter jobcenterchef Jakob Drue Laursen fra Thisted. Arbejdsmarkedet i Thisted består af små- og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, byggeri og landbrug, oplyser han. Byens største arbejdspladser er kommunen, sygehuset og dernæst Tican, et stort svineslagteri.

»Hvis man har arbejdet i en produktion med meget fysisk hårdt arbejde, så kan man have mere brug for at gå på efterløn,« siger Jakob Drue Laursen og uddyber:

»Vi har generelt et lavere uddannelsesgennemsnit end andre kommuner. Der er flere, som har folkeskolen som højeste uddannelse end rigtig mange andre steder. Og vi kan i mange sammenhænge se, at et belastende arbejde slider mere end hos akademikere. Man må formode, at folk i Thisted har mere brug for efterløn end andre steder,« vurderer Jakob Drue Laursen.

I den anden del af landet stikker Sorø Kommune ud. I modsætning til de fleste andre kommuner på Sjælland har der ikke her været et markant fald i antallet af efterlønnere. Antallet af efterlønnere de seneste fem år er her kun faldet 14 procent mod 25 procent på landsplan og højere i de fleste andre sjællandske kommuner.

Nogen entydig forklaring på tallet for Sorø har fagchefen for Job og Sundhed i Sorø Kommune, Kaare Pedersen, ikke. Men et bud er, at beskæftigelsen i Syd- og Vestsjælland de senere år er faldet med ti procent. Og i et område med begrænsede jobmuligheder kan det måske få flere til at holde fast på efterlønnen – om end ikke andet så fordi det giver ret til et seniorjob.

Tandlægen gider ikke efterløn

Billedet af et kløvet efterlønsdanmark kommer ikke bag på direktøren for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, Verner Sand Kirk.

Han hæfter sig ved, at efterløn er mest attraktiv for folk med lav uddannelse, lav løn og fysisk nedslidende arbejde. Og dem finder man ikke mange af i Nordsjælland.

»De mennesker, som bor i det område er lidt mere well off end gennemsnittet. Så det er ganske forudsigeligt, at andelen af efterlønnere er lavere der,« siger Verner Sand Kirk.

Han påpeger, at billedet af den golfspillende tandlæge på efterløn er en falsk myte.

»For tandlægen er det ikke en værdi ikke at arbejde. Han gider ikke være på efterløn. Og det ville også være meget dyrt for ham. For man tjener mere som tandlæge – selv på nedsat tid – end man gør ved at gå på efterløn,« siger Verner Sand Kirk.

AK-Samvirke har gjort op, hvilke a-kassemedlemmer, der gør mest brug af efterlønsordningen.

Her ligger medlemmerne af a-kasserne hos NNF, 3F, FOA og Byggefagene i top. Mens mellem 50 og 60 procent af de fire a-kassers medlemmer vælger at gå på efterløn, bruger mindre end 20 procent af akademikerne og magistrene ordningen.

»Det viser jo, at efterløn stadig bliver mest brugt af dem, som ordningen var tiltænkt – nemlig de nedslidte lønmodtagere med hårdt fysisk arbejde. Og det geografiske billede passer fint sammen med, at der er flest faglærte og ufaglærte på efterløn,« siger Verner Sand Kirk.

En slags egnsstøtte

Arbejdsmarkedsforsker og professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet genkender billedet af et hovedstadsområde, som er på vej til at blive klinisk renset for efterlønnere, over for et Udkantsdanmark på efterløn.

»I den rådne banan i Jylland er man ikke holdt op med at gå på efterløn. Der, hvor arbejdsløsheden er størst, ser man ikke de store ændringer i forbruget af ordningen. Den sikrer, at folk kan opretholde livet, selv om beskæftigelsesmulighederne er begrænsede,« siger Per H. Jensen, der mener, at ordningen på den måde fungerer som en slags egns- og udviklingsstøtte.

»Der er nogle grundlæggende strukturelle forskelle på Københavnsområdet og Vestjylland. Hvis man nedlægger en arbejdsplads i Vestjylland, så er der altså længere til næste arbejdsplads, end der er i København,« siger han.

»Hvis man skærer den lidt skarpt, kan man stille det sådan op: I Østdanmark er folk bedre uddannede, de tjener mere, de lever længere. Og det er grunden til, at de i højere grad har et frit valg, end man har i Vestjylland.«