Nordsjælland bugner af skattespekulanter

Af

7 ud af 10 anpartshavere i timands-projekter bor på Sjælland og langt hovedparten af dem nord for København.

Med sine 1.236 anpartshavere er skattecenteret i Nærum landets absolutte højborg for timands-projekter, der investerer i erhvervsejendomme med store fradrag i topskatten som sidegevinst. I det nordsjællandske rigmandsområde, der blandt andet dækker Holte, Vedbæk og Skodsborg, deltager 58 ud af 10.000 skatteydere i et timands-projekt – 10 gange så mange som i Thisted eller Maribo, viser en særkørsel fra skat.

I alt 7.738 danskere deltager i timands-projekter. Prisen starter som regel ved en million kroner, så her har kun de virkelige rigmænd råd til at lege med. For at få fuld gavn af skattefradragene, skal man desuden have en indtægt mange hundrede tusinde kroner over grænsen for topskat. Eller som formand for Danske Ejendomsprojekt-udbyderes Brancheforening Jan Mølholm Hansen beskriver sine kunder:

»Det er højtlønnede personer, der sidder i nogle gode stillinger i dansk erhvervsliv, og som har orden i deres økonomi og deres formue.«

Den profil passer bedre til villaen langs Nordsjællands strandvej end til husmandsstedet på Fyn. Derfor er det heller ikke overraskende, at timands-selskaberne ligger tættest i whisky-bæltet, mener skatteprofessor fra Roskilde Universitetscenter Bent Greve:

»Der er en klokkeklar sammenhæng mellem indkomsters højde og investeringen i de her projekter. Og det betyder jo også, at især de højtlønnede har gavn af den her type fradrag.«

Netop derfor er timands-selskabernes særlige skattebegunstigelse særlig problematisk, mener Bent Greve. For fradrag, som kun de rigeste har adgang til, modvirker skattesystemets overordnede formål om at lade de bredeste skuldre bære de største byrder:

»Det påvirker fordelingen negativt, det er der ingen tvivl om.«

Mens timands-selskaberne altså er en relativt velkendt skattefidus blandt nordsjællandske skatteydere, der har råd til at have finansielle rådgivere til at ”optimere” deres skattebetaling, så er fænomenet så godt som ukendt blandt almindelige lønmodtagere i resten af landet. En særkørsel fra Skat viser, at kun hver fjerde af timands-projekternes anpartshavere bor i Jylland, mens Fyn tegner sig for seks procent.

En fed fidus for få

Selv om hver af de 7.738 danske anpartshavere i gennemsnit har sparet 258.000 kroner i skat alene i år, så advarer skatteekspert og tidligere formand for Ligningsrådet Christen Amby mod at betragte timands-projekterne som en fed forretning for andre end de rådgivere, der lever af at sælge dem.

»Det er ingen fidus. Investorerne taber, skattevæsenet taber. Det er kun udbyderne, der vinder på det her i dag.«

Projekterne hænger nemlig kun sammen, hvis priserne tordner opad. Ellers udskydes skatteregningen bare nogle år, og falder priserne i mellemtiden, kan eventyret blive rigtig dyrt, både for investorerne og for samfund­et. Det er det scenarium, vi står overfor nu, hvis man spørger skatteeksperterne. Hos udbyderne forvandles situationen til et nyt salgsargument:

»Når markedet går nedad, tænker alle, at det bliver ved med at gå ned, og så er der ingen, der vil købe. Men det er jo nu, man kan købe ejendomme til rigtig fornuftige priser,« siger Jan Mølholm Hansen.

Anklagerne om, at udbyderne skulle være de eneste sikre vindere på timands-projekterne, mener han bygger på uvidenhed og fordomme:

»Det er noget vrøvl. Markedsnormen for udbyderhonorarerne ligger på omkring fem procent af ejendommens købspris, og administrationshonoraret er nogle få promiller. Men de penge arbejder man sandelig også for.«