DUKSE

Nordjyske unge valfarter på erhvervsskoler

Af | @GitteRedder

16 kommuner har allerede nået målet om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. Men i Gentofte, Frederiksberg og Lyngby boykotter de unge erhvervsskolerne, viser nye tal

I 2020 skal hver fjerde ung tage en erhvervsuddannelse. I 16 kommuner er målet nået

I 2020 skal hver fjerde ung tage en erhvervsuddannelse. I 16 kommuner er målet nået

Foto: Martin Lehmann/Polfoto

Hver anden elev i folkeskolen i Morsø kommune har søgt ind på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Og i Thisted kommune er det næsten hver tredje elev, der begynder på en erhvervsskole efter sommerferien.

I jyske kommuner som Morsø, Thisted, Brønderslev og Mariagerfjord vrimler det med unge, der drømmer om en faglig uddannelse.  De hører til blandt de 16 danske kommuner, der allerede har opfyldt målet i den nye reform af erhvervsuddannelserne om, at 25 procent af de unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse.

På landsplan har 19,6 procent af eleverne i grundskolens 9. og 10. klasser i år valgt en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Mens 73 procent af Danmarks ungdom har valgt en gymnasial uddannelse som 1.prioritet.

Men der er store forskelle mellem regioner og kommuner. Samlet set har 25 procent af de unge i Nordjylland søgt en erhvervsuddannelse, mens det i region Hovedstaden kun er 14 procent.

16 kommuner er i målI 2020 skal 25 procent af eleverne fra folkeskolens ældste klasser søge ind på en erhvervsuddannelse. I 16 kommuner er målet nået.
Kilde. UNI•C – Styrelsen for IT og Læring, marts 2014

Og dykker man ned i kommunerne i hovedstadsregionen er der store forskelle mellem for eksempel Hvidovre og Gentofte.  I Hvidovre søger 23 procent af de unge ind på en erhvervsskole, mens det i Gentofte kun er tre ud af 100 elever,  der vil ind på en erhvervsskole. Til gengæld har 93,5 procent af de unge i Gentofte søgt ind på gymnasiet.  Det sikrer Gentofte kommune den danske bundrekord i søgning til erhvervsuddannelser, viser tallene fra Undervisningsministeriet.

I Frederiksberg, Lyngby, Hørsholm og Fredensborg kommuner har ikke engang en ud af ti elever i folkeskolens ældste klasser søgt ind på en erhvervsskole efter sommerferien. Til gengæld valfarter eleverne i gymnasiet i et omfang, så man kan sætte lighedstegn mellem whiskybælte og gymnasiebælte.

Nordjyder tager erhvervsuddannelser
Kilde. UNI•C – Styrelsen for IT og Læring, marts 2014

I Nordvestjylland trækker UU-vejlederne  på smilebåndet, når de hører, at kun 3,1 procent af eleverne i Gentofte i år har søgt en erhvervsuddannelse.  Leder af UU-Thy, Marianne Kjeldsen, siger helt åbent, at hun driller sine nordsjællandske kolleger med det skæve søgemønster blandt unge i Whiskybæltet.

»Vi har tit joket lidt med kollegaerne i for eksempel Gentofte og Frederiksberg og sagt, at de jo slet behøver at give de unge vejledning, fordi de alligevel ender med at vælge gymnasiet,« siger hun.

EUD er ikke lavstatus her på kanten

Når 31,3 procent af de unge i Thisted i år har valgt en erhvervsuddannelse, mens 57,8 procent har søgt ind på gymnasiet, hænger det ifølge Marianne Kjeldsen sammen med, at der på den egn er stor prestige omkring at få en faglig uddannelse.

»En erhvervsuddannelse er ikke lavstatus her på kanten. Og det har jeg indtryk af, at erhvervsuddannelser er mange andre steder i landet. Men lokalt er der en stolt tradition om at være håndværker og det spiller bestemt ind på de unges uddannelsesvalg,« siger hun.

Men hun fremhæver også, at eleverne i de nordvestjyske folkeskoler ikke kan undslå sig besøg på erhvervsskolerne i forbindelse med vejledning i de ældste klasser.

»Vi gør en dyd ud af, at de bliver introduceret til erhvervsskolerne og ikke kun til gymnasierne. Og hos os kan ingen elever nøjes med at besøge gymnasier, når de har brobygningsforløb.  Alle kommer ud på en erhvervsskole og får indblik i de mange muligheder, der ligger i faglige uddannelser,«, fastslår Marianne Kjeldsen.

Gentofteforældre

Men Steen Hansen, centerchef i Ungdommens Uddannelsesvejledning i blandt andet Gentofte, UU-Nord, understreger, at de unge i Gentofte sandelig også får vejledning.

»Eleverne i Gentofte får lige så meget vejledning, som i for eksempel Herlev. Men den kulturelle og familiære arv slår igennem, når det kommer til de unges uddannelsesvalg. Og traditionen i Gentofte er, at man vælger en gymnasial uddannelse,« siger han.

Læs også: Danskerne: Stram op på adgangen til gymnasiet

Steen Hansen fremhæver, at de unge er under stor indflydelse af deres forældre, samt hvad deres venner vælger. Og når 93,5 procent af eleverne i Gentofte vælger gymnasiet, betyder det, at stort set alle vennerne går efter studenterhuen.

Det spiller også ind, at Gentofte kommune har en håndfuld gymnasier men ingen erhvervsskole, pointerer UU-chefen.

»I Morsø kommune har de ikke fem – seks gymnasier i gåafstand at vælge imellem, som de unge i Gentofte har. Det betyder med garanti noget, at vi ikke har en teknisk skole tæt på, og derfor taler vi også med kommunen om, at det kan være en god ide at placere et grundforløb til en erhvervsuddannelse i kommunen,« siger han.

Endelig fremhæver han, at søgningen til erhvervsskolerne faktisk er steget i Gentofte kommune i år. I 2013 søgte kun 1,9 procent af eleverne fra grundskolen ind på en erhvervsuddannelse. Når tallet i år er 3,1, kan det ifølge Steen Nielsen hænge sammen med reformen af erhvervsuddannelserne, der blandt andet giver mulighed for at tage en EUX, hvor man på samme tid får en studenterhue og et svendebrev.

»I en kommune som Gentofte med mange højtuddannede forældre er jeg overbevist om, at EUX og dermed erhvervsuddannelserne bliver en mere attraktiv uddannelse på den lange bane,« fastslår Steen Hansen.

Den nye erhvervsskolereform, der træder i kraft næste år, skal få flere unge til at søge en erhvervsuddannelse. Det sker blandt andet med en styrket uddannelsesgaranti i form af skolepraktik og flere praktikpladser, nye grundforløb, færre indgange. Målet er, at 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, mens 30 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.

Nordjyske skoler gør noget ekstra

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Ane Halsboe-Jørgensen, der selv er valgt i Nordjylland, glæder sig over, at de nordjyske unge allerede har nået 2020-målet for erhvervsuddannelsesreformen.

»Det handler selvfølgelig også om, at der historisk er stærke traditioner for håndværk i det område, men det handler også meget om, at mange erhvervsskoler i Nordjylland er rigtig dygtige til at levere gode uddannelser samtidig med, at de lige gør en ekstra indsats for at opsøge de helt unge og tiltrække dem,« siger hun.

Når færre end ti procent af de unge i en række hovedstadskommuner søger erhvervsuddannelserne, handler det ifølge Ane Halsboe-Jørgensen først og fremmest om befolkningssammensætningen.

»Når ens forældre og venner ikke er fortalere for erhvervsuddannelserne, bliver det et sværere valg, også fordi du måske slet ikke kender en erhvervsskole.  Men så må erhvervsskolerne og vejlederne gøre mere og noget ekstra for at åbne de unges øjne til de mange muligheder, der ligger i en god faglig uddannelse,« siger hun.

Skills til Gentofte

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, mener, at en række hovedstadskommuner med lav søgning til erhvervsuddannelser kan hente god inspiration i blandt andet Thisted.

»Det ser jo godt ud i Nordjylland og Vestjylland. Og det er jo de nordjyske og vestjyske unge, der har fremtiden foran sig, fordi de tager en erhvervsuddannelse og kan få masser af arbejde fremover. Men man kan fodre høns med akademikere, og sådan bliver det også fremover med alle de unge der søger gymnasierne i dag,« siger han og henviser til, at det også er baggrunden for, at Dansk Folkeparti ønsker et karakterkrav til gymnasiet.

Helt konkret mener Alex Ahrendtsen, at man i forskellige kommuner sagtens kan gøre noget konkret for at ændre på de traditionelle søgemønstre i kommunen. For eksempel har man på Syddansk Erhvervsskole lagt buslinjer direkte til skolen, og dermed fået flere unge ind.

Også Danmarksmesterskaberne i Håndværk, også kaldet DM i Skills, har skabt øget interesse fremfører han.

»Da der var DM i Skills på Fyn søgte flere unge ind på håndværkeruddannelserne i de efterfølgende år. Så det vil være en rigtig god ide at placere DM i Skills i Gentofte meget snart,« siger han.