Nordiske studerende koster danmark kassen

Af

I studieåret 2008-2009 brugte Danmark knap 400 millioner kroner på at uddanne studerende fra de andre nordiske lande, som for flertallets vedkommende vender tilbage til deres hjemland, så snart de har fået eksamensbeviset.

SOM BRØDRE VI DELE Danske politikere har i den seneste tid haft lup på de studerende. Først kom regeringen med et udspil til en reform af statens uddannelsesstøtte (SU), som lagde op til at fjerne fjumreåret, så studerende kun kan få SU i den tid, deres studium er normeret til. Siden kom Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne med hver deres forslag om, at studerende skal betale SU’en tilbage, hvis de forlader Danmark for at arbejde i udlandet.

Men en gruppe studerende har forbigået de danske politikeres opmærksomhed i jagten på besparelser. Alene i studieåret 2008-2009 har den danske stat nemlig brugt 393 millioner kroner på at uddanne studerende fra de andre nordiske lande. En del af pengene er kommet hjem igen i form af et mindsket bidrag til Nordisk Minister-råds budgetter. Men selv når den besparelse er indregnet – og der er taget højde for de danske studerende, der rejser til de andre nordiske lande for at studere – står Danmark tilbage med en omkostning på 334 millioner kroner på bare et år.

Hvor mange penge, de nordiske studerende koster den danske statskasse, kan også beregnes på en anden måde. Ifølge Finansministeriet vil forslagene i regeringens SU-reform om at fjerne fjumreåret og SU’en til hjemmeboende studerende – de såkaldte cafépenge – betyde varige besparelser på godt en milliard kroner. Det svarer cirka til, hvad den danske stat i løbet af en treårig periode bruger på at betale for norske, svenske, islandske og finske studerende i Danmark.

Dansk Folkepartis forskningsordfører Jesper Langballe mener, at der skal handles nu.

»Det er helt klart, at det ikke kan fortsætte på den her måde. Det er fuldstændig uacceptabelt,« siger han og tilføjer:

»Jeg har også indtryk af, at vores broderlande spekulerer i at sende studerende til Danmark. De har en voldsom underkapacitet på deres egne studier, fordi de går ud fra, at den klarer Danmark.«

Formand for Nordisk Råds kultur- og uddannelsesudvalg Mogens Jensen fra Socialdemokraterne mener også, at tiden er kommet til at se ordningen efter i sømmene.

»Jeg synes, at det er vigtigt princip, at de studerende i Norden har adgang til hinandens uddannelser. Det skal vi bibeholde. Men samtidig er det selvfølgelig rimeligt, at vi også ser på omkostningsfordelingen. Danmark har i øjeblikket meget store udgifter på den her konto, og det er i længden utidssvarende,« siger han.

Alle vil til Danmark

Den juridiske baggrund for hele problematikken er, at Danmark gennem den nordiske samarbejdsaftale har forpligtet sig til at give studerende fra Norge, Sverige, Finland og Island adgang til de danske uddannelser på samme vilkår som danskere. Det betyder, at når danske studerende læser gratis på de danske universiteter og handelshøjskoler, så gør de nordiske studerende det også.

Problemet er, at danskerne ikke er nær så flittige til at rejse til vores nordiske nabolande for at læse, som vores nordiske naboer er til at komme til Danmark.

Ifølge udregninger foretaget af Nordisk Ministerråd læste ikke færre end 5.176 nordmænd, svenskere, finnere og islændinge i studieåret 2008-2009 på en hel videregående uddannelse i Danmark. På samme tid læste blot 538 danskere i resten af Norden. Billedet var stort set identisk i det forudgående studieår.

Nordmændene er dem, der er allerflest af i Danmark. I studieåret 2008-2009 var 2.153 af dem indskrevet på en hel videregående uddannelse i Danmark. Til sammenligning havde 1.801 svenskere, 1.120 islændinge og 102 finner deres daglige gang på de danske universiteter og handelshøjskoler.

Brohoved til Europa

En af forklaringerne på Danmarks popularitet er vores placering tættere på det europæiske fastland. Danmark – og især København – opfattes simpelthen som mere globalt orienteret og europæisk end eksempelvis Oslo, Helsinki eller Stockholm.

Samtidig spiller det ind, at de danske uddannelser opfattes som meget internationale – blandt andet, fordi der udbydes relativt mange fag på engelsk på de danske universiteter og handelshøjskoler.

Men hvorfor gider danskere ikke rejse nordpå for at tage en uddannelse?

Ifølge formand for Danske Studerendes Fællesråd Mikkel Zeuthen skyldes det blandt andet, at de svenske og norske universiteter og højskoler ikke har gjort meget væsen af sig i Danmark.

»For danske studerende er der ingen tydeligt faglige årsager til at rejse nordpå. De svenske eller norske uddannelser har intet gjort for at profilere sig i Danmark,« siger han.

Mikkel Zeuthen tilføjer, at Danske Studerendes Fællesråd grundlæggende er glade for, at studerende fra de andre nordiske lande kommer hertil for at læse, da de bidrager til et internationalt studiemiljø. Men det bliver et problem, når de tager pladser fra danskere, som det særligt er set på medicinuddannelserne.

Lettere adgang i Danmark

Centerleder Peter Præstgaard fra Studievalg Fyn, der hjælper blandt andre gymnasie- og handelsskoleelever med at finde deres rette studium, mener, at danskernes manglende interesse for at læse i Norden også kan hænge sammen med optagelsesmulighederne på de videregående uddannelser.

»I Norge og Sverige er de pinedød bekendte med de få studiepladser i deres hjemland, så derfor er de meget orienterede om mulighederne for at læse i Danmark. Det er knap så nødvendigt for danske unge at orientere sig mod Norden, når det nu alligevel er lettest at komme ind på et studium i Danmark,« siger Peter Præstgaard.

I sommer beskrev dagbladet Politiken også, hvordan danske studerende var blevet bremset i optagelse på svenske universiteter. Stik imod den nordiske samarbejdsaftale røg de danske ansøgere til en videregående uddannelse i Sverige i en særlig pulje og blev ikke behandlet på lige fod med de svenske studerende.

Peter Præstgaard tvivler dog på, at de danske gymnasieelever har taget notits af den sag. Under alle omstændigheder var det i forvejen »yderst begrænset«, hvad der var af interesse for at læse i Norden blandt de unge, som er i kontakt med Studievalg Fyn.

En potentiel pengemaskine

Der er dog også positive sider ved, at så mange nordiske studerende læser på de danske uddannelses-steder. De udenlandske studerende bidrager nemlig til en internationalisering af de danske universiteter og handelshøjskoler.

Ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet Peder J. Pedersen kunne de nordiske studerende tilmed blive en økonomisk guldgrube for Danmark – hvis vi kunne få dem til at arbejde og betale skat i Danmark et par år, efter de var færdige med studierne.

Problemet er bare, at langt de fleste nordiske studerende forlader Danmark, så snart de har fået deres eksamensbevis. Ugebrevet A4 har tidligere påvist, at op mod 90 procent af de mange svenske og norske lægestuderende rejser retur til deres hjemland.

Peder J. Pedersen erkender da også, at som tingene ser ud i dag, er der næppe nok nordmænd og svenskere, der bliver i Danmark, til at opveje omkostningerne til uddannelserne.

»På den korte bane hænger det økonomisk ikke sammen,« siger Peder J. Pedersen, som dog samtidig minder om, at udgifterne til de udenlandske studerende er relativt små i sammenligning med de samlede offentlige udgifter til universiteterne, som i 2010 er cirka 14 milliarder kroner.

Danskerne skal rejse ud

Men hvad skal der til, hvis Danmark ikke også i de kommende år, hvor statskassen vil runge hult, skal bruge trecifrede millionbeløb på at finansiere vores nordiske naboers uddannelse?

Venstres forskningsordfører Malou Aamund mener, at Danmark og de danske virksomheder skal gøre en ekstra indsats for at fastholde de nordiske studerende.

»Den store udfordring i de kommende år er, hvordan vi får tilstrækkeligt med højtuddannet arbejdskraft. Kan vi få de nordiske studerende til at blive i Danmark, kan det vise sig at være en rigtig god investering at betale deres uddannelse,« siger hun.

Malou Aamund tilføjer, at hun ikke opfatter de mange nordiske studerende som et problem, hvis der blot overordnet er balance i, hvor mange danskere der rejser ud, og hvor mange udlændige der kommer til Danmark for at læse. 

Ifølge de nyeste tal fra SU-styrelsen er der imidlertid alt andet end balance. I studieåret 2008-2009 læste i alt 3.169 danskere på en hel videregående uddannelse i udlandet. Men 8.758 udlændinge læste i Danmark.

Dansk Folkepartis forskningsordfører Jesper Langballe mener ikke, der er nogen vej uden om en ny ud-ligningsordning, hvor Danmark får en større del af sine udgifter retur fra de andre lande.

»Videnskabsministeren bliver nødt til at tage den her sag op med sine kolleger,« siger han.

Ringe effekt af initiativer

I en mail til Ugebrevet A4 skriver videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) imidlertid, at hun ikke mener, Danmarks udgifter til de nordiske studerende er så store som beregnet.

Ifølge ministeren kan man ikke bruge Undervisningsministeriets tal for udgifterne per elev på de videregående uddannelser til at beregne Danmarks omkostninger, fordi universiteternes udgifter til forskning og udvikling også indgår heri. I stedet mener ministeren, at man skal bruge den såkaldte taksametertakst, som er de penge, universiteterne og handelshøjskolerne får per elev fra staten.

Vælger man at bruge ministerens metode, vil udgifterne per elev blive cirka halveret til 41.000 kroner, og Danmarks udgift i studieåret 2008- 2009 til de nordiske studerende vil være cirka 190 millioner kroner. Heraf får Danmark refunderet 59 millioner kroner via et nedsat bidrag til Nordisk Ministerråd.

Charlotte Sahl-Madsen minder også om, at såfremt vi ikke havde den nordiske samarbejdsaftale, ville vi slet ikke få nogen refusion. I det tilfælde ville EU-retten nemlig være gældende.

»Når det er sagt, så er der en ubalance, hvor Danmark modtager flere nordiske studerende, end vi sender afsted. Her har jeg forsøgt at sætte fokus på at skabe bedre muligheder for, at de danske studerende tager ud. Herunder, at de ser de mange gode muligheder, som er i de andre nordiske lande, når vi taler om videregående uddannelse,« skriver ministeren.

Indtil videre ser effekten af ministerens initiativer dog ud til at være begrænsede.

Ifølge centerleder Karen Raunkjær fra Studievalg Midt- og Vestjylland, der vejleder tusindvis af gymnasieelever om deres fremtidige valg af videregående uddannelse og erhverv, er det kun sket en håndfuld gange i år, at der er blevet spurgt direkte ind til mulighederne for at læse i Norden. Og det er vel at mærke, selv om Stu-dievalg Midt- og Vestjylland gennemfører cirka 10.000 vejledninger per år.