Nordisk kritik af stop for partistøtte

Af | @GitteRedder

Skilsmissen mellem LO og Socialdemokraterne undrer arbejderbevægelsens topfolk i både Sverige og Norge. De frygter, det svækker det i forvejen kriseramte danske socialdemokrati, at LO dropper den årlige millionstøtte, og at LO’s enegang vil skade det historiske samarbejde i nordisk arbejderbevægelse.

16Den danske LO-beslutning om at droppe million-støtten til Socialdemokraterne bliver mødt med hovedrysten i arbejderbevægelsens top i både Sverige og Norge.

Såvel den svenske som den norske partileder frygter, at beslutningen svækker det danske socialdemokrati, der i forvejen er i knæ og vil få sværere ved at genvinde regeringsmagten uden økonomisk og politisk opbakning fra LO. Et dansk socialdemokrati på sidelinjen risikerer at skade udviklingen af den nordiske velfærdsmodel, som netop er udviklet af fagbevægelse og socialdemokratier i fællesskab, mener de faglige og politiske ledere i de nordiske nabolande.

Formand for det norske arbejderparti, Jens Stoltenberg, siger til Ugebrevet A4, at han tror, det vil blive endnu vanskeligere for de danske socialdemokrater at slå Anders Fogh Rasmussen (V) af banen uden fagbevægelsens økonomiske støtte og fulde opbakning.

»Fordelene ved det fagligt-politiske samarbejde er langt større end ulemperne, og vi skal tage vare på det unikke parløb, som fagbevægelse og arbejderpartier har haft i årtier,« siger Jens Stoltenberg.

Han understreger, at han respekterer den danske beslutning, men finder den uforståelig:
»Vi har haft en tilsvarende diskussion i Norge, fordi mange LO-medlemmer stemmer borgerligt. Heldigvis besluttede vi at styrke og ikke svække samarbejdet med LO, og for mig som leder af et oppositionsparti er det en kæmpe støtte,« siger Jens Stoltenberg.

»Jeg sætter stor pris på, at norsk LO bevilger penge til partiet, fordi det skaber en balance i forhold til de borgerlige partier, som får rigtig mange penge fra erhvervslivet. Jeg forstår på den danske debat, at man skal finde nye samarbejdsformer mellem de enkelte fagforbund og partiet. Der er ingen tvivl om, at dansk fagbevægelse har tjent på den politik, som Socialdemokraterne har ført,« siger Jens Stoltenberg. 

citationstegnDet er svært at vinde regeringsmagten, hvis man ikke tydeligt står ved, at man er et lønmodtagerparti, og man har brug for en nær tilknytning til fagbevægelsen, som skal stille op for en. WANJA LUNDBY-WEDIN, formand for svensk LO

Samarbejde styrker

Også den svenske statsminister Göran Persson er målløs over, at dansk LO nu går enegang. Han vil ikke gå så langt som at kalde det en fejlslagen strategi, men erklærer sig som en svoren tilhænger af et tæt fagligt-politisk samarbejde.

»Fuld beskæftigelse, velfærd og kollektive aftaler er svære udfordringer for et moderne arbejderparti, og hvis vi vil sætte den politiske dagsorden, skal vi appellere til LO-medlemmerne, ligesom de skal kunne regne med os. Socialdemokratierne har brug for aktivister i fagbevægelsen, og derfor må vi ikke tabe attraktionsværdi ved at skuffe den,« mener Göran Persson og fremhæver, at solidaritet og retfærdig fordeling er centrale værdier for både fagbevægelse og parti. 

Den holdning bekræfter den svenske LO-formand Wanja Lundby-Wedin, som er chokeret over, at dansk LO på en ekstraordinær kongres 8. februar lægger op til en både ideologisk og økonomisk skilsmisse med Socialdemokraterne.

»Vi får det stærkeste hold ved at arbejde sammen, og frem for at betragte det fagligt-politiske samarbejde som en belastning skal en moderne fagbevægelse erkende, at man får den optimale politiske indflydelse ved åbent at vedkende sig sit historiske ståsted som arbejderparti,« siger hun.   

Den karismatiske LO-formand har en stor del af æren for, at Socialdemokraterna hinsidan fik en kæmpe valgsejr sidste år, og hun spår, at både dansk fagbevægelse og parti svækkes, hvis LO gennemfører sin beslutning.

»I Sverige har vi bestemt os for at gå den stik modsatte vej. Vi hviler på samme ideologiske grund, og skal vi vinde Rigsdagsvalg sammen, er det klart, at det også koster penge,« fastslår Wanja Lundby-Wedin, som punger ud med seks kroner per LO-medlem i fast årligt partitilskud, og dertil kommer tocifrede millionbeløb i forbindelse med Rigsdagsvalg.

LO-kampagne for nye S-medlemmer 

Svensk LO har netop iværksat en kampagne for at hverve flere medlemmer til Socialdemokraterna, og Wanja Lundby-Wedin dukker ikke nakken over det nære bekendtskab, ligesom hun afviser den lejlighedsvise kritik fra egne LO-medlemmer om, at LO er utroværdig ved kun at samarbejde med Socialdemokraterne: 

»LO’s kongresbeslutninger om for eksempel udvikling af velfærdssamfundet får vi bedst gennemført i den politiske verden, og der må vi have et politisk parti, som varetager lønmodtagernes interesser. Det er ikke utroværdigt at tage magten over politik,« siger hun. 
Får det danske Socialdemokrati sværere ved at genvinde regeringsmagten uden økonomisk og politisk opbakning fra LO?

»Det er svært at vinde regeringsmagten, hvis man ikke tydeligt står ved, at man er et lønmodtagerparti, og man har brug for en nær tilknytning til fagbevægelsen, som skal stille op for en. Der er mange socialdemokrater, som ellers vil tale generelt om socialpolitik, men ikke fokusere så meget på arbejdsliv, lønvilkår og så videre. I den sidste valgkamp satte de svenske socialdemokrater fokus på arbejdsliv, og det gav pote,« siger hun.

Endelig advarer hun Hans Jensen om at fusionere med FTF og AC, som ellers er en af hovedtankerne med moderniseringen af LO:

»Hvis svensk LO organiserer sig med tjenestemændene, mister vi muligheden for at føre solidarisk lønpolitik og have den direkte adgang til og kontakt med socialdemokraterne. Vi samarbejder vældig godt med tjenestemændene om bestemte sager, men vi skal aldrig være en organisation. Det gavner os alle, at vi er fritstående organisationer.«

Norsk ultralight

Også i Norge er der forandringer, men i en ultralight udgave sammenlignet med danske forhold. For første gang i LO’s historie sidder LO-lederen ikke i Arbejderpartiets forretningsudvalg.
»Det giver et bedre fagligt–politisk samarbejde, for vi har hvert et besluttende organ i arbejderpartiet og i LO. Det virker lidt fremmed for nogle nordmænd, at man skal have et LO-medlem i arbejderpartiets top. Er LO-lederen lige meget leder for alle medlemmer eller kun for de socialdemokratiske? Jeg vil være sikker på at varetage mine medlemmers interesser. Så for at undgå en rollekonflikt sidder LO ikke længere i arbejderpartiets top,« forklarer den norske LO-leder Gerd Liv Valla.

Hun understreger, at der ikke rokkes ved den faste årlige LO-støtte på fem millioner norske kroner til Arbejderpartiet.  

»Vi samarbejder også med andre partier ved at holde møder med dem. Jeg har tidligere været til Fremskridtspartiets årsmøde, og det vakte en del opmærksomhed, men vi har 800.000 medlemmer, der stemmer på alle politiske partier, og jeg skal tage debatten med alle partier. Men det særligt nære samarbejde, vi har med Arbejderpartiet, skal der ingen tvivl være om,« siger Gerd Liv Valla og tilføjer, at de faste ugentlige møder i den specielle samarbejdskomite, der består af ledelsen fra LO og Arbejderpartiet, også består.

LO-formand Hans Jensen afviser sine nordiske kollegers frygt for, at LO’s planer vil skade Socialdemokraternes valgchancer. 

»Selv om vi har ens velfærdssystemer i Norden, har vi vidt forskellige samarbejdsformer mellem parti og fagbevægelse fra land til land, og derfor er det forkert at sammenligne. Allerede i 1995 skar vi de formelle bånd mellem Socialdemokratiet og LO, og det ligger i naturlig forlængelse, at vi nu fjerner det økonomiske tilskud,« siger Hans Jensen.